Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet
Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og i langvarig nedsættelse af funktionsevne og livskvalitet er depression det største folkesundhedsproblem i Danmark (WHO 2005).
Sygdomsbyrden i Danmark - i gennemsnit og bag den sociale ulighed Danmark (DALY per 1000 indbyggere) Rygelunger (KOL) Depression Alkoholmisbrug Hjertesygdom Lungekræft Slagtilfælde Demens Diabetes Hørenedsættelse Alle diagnoser Uligheden 9,5 7,6 3,7 4,0 2,6 1,9 1,6 1,5 1,4 41,1 Gennemsnit (Rangordning) 10,7 (2) 11,4 (1) 6,6 (4) 8,6 (3) 4,8 (6) 6,6 (5) 4,7 (7) 2,9 (9) 4,4 (8) 140,2
Risikofaktorernes andel af sygdomsbyrden - og af den sociale ulighed i sygdomsbyrde Tobaksrygning Alkohol Fysisk inaktivitet Overvægt og fedme Kost (fedt og grønt) Ulighed % 42,5 16,5 13,0 8,1 7,2 Gennemsnit % 14,6 10,4 6,6 2,6 5,5
Sygdomme og årsager i arbejdet Lungesygdom Hjertesygdom Bevægeapparat Kræft Skader Psykisk sygdom Psykosocial ** * ** Støv Støj * ** ** * Kemi Ergonomi Ulykker ** **
Arbejdsmiljøets andel af sygdomsbyrden - og af uligheden Psykosocial (kontrol/udvikling) Støv, støj & kemi Ergonomi, ulykker Ulighed % 19,1 11,9 3,5 Gennemsnit % 2,9 2,0 1,4
Årsager til sygdomsbyrde: Sygdomsårsager i sundhedsadfærd spiller en stor rolle for gennemsnittet (>30%), og også for uligheden (>70%) Sygdomsårsager i arbejdsmiljø spiller en begrænset rolle for gennemsnittet (<10%) men en større rolle for uligheden (>30%)
Vigtigt at skelne mellem Major depression (sygdom) med en prevalens på ca. 3% Psykiske symptomer: træthed, nervøsitet, nedtrykthed, søvnløshed med prevalenser på 10-30%
Flere har psykiske symptomer (%) blandt unge 16-24 år Kilde: SIF-SUSY 40 35 30 25 20 15 Tiredness Sleeplessness Nervousness Depressiveness 10 5 0 1987 1994 2000 2005
Prevalens af nedtrykthed 1987-2005. Kilde: SIF-SUSY 8 7 6 5 4 3 2 16-24 25-44 45-54 65+ 1 0 1987 1994 2000 2005
Et billede af depression Normal person Depression
Årsager til depression: Belastende livshændelser Opvækstforhold de første leveår Legemlige sygdomme Alkohol Psykosocial arbejdsmiljø Tidligere depression!
Hjernens stress-system en mulig mekanisme: Ved kortvarig stress øges mængden cortisol Ved langvarig stress nedbryder cortisol de celler som dæmper stressreaktionen Det sænker serotonin og nor-adrenalin niveauerne Det udløser depressionens symptomer Ubehandlet depression giver være og værre episoder
Måle forekomst af depression i befolkningen: Klinisk undersøgelse Spørgeskema Beck s skala (MDI) Lægemiddelsforbrug Indlæggelser Ambulant behandling
Tidligere forskning Flere komponenter i det psykosociale arbejdsmiljø har vist sig have effekt: lav indflydelse, små udviklingsmuligheder, lav social støtte Kombinationer: Krav/kontrol dvs job-strain, og effort/reward ubalance Endnu kun få studier. Betydelige metodeproblemer med confounding og fejlklassificering.
Studiedesign: Longitudinel 3329 var i arbejdsstyrken og besvarede spørgeskema i 2000. Alder 40 eller 50 år. 466 havde aktuel eller tidligere depression Kohorte på 2863 blev fulgt til 2006 og besvarede da nyt skema med henblik på forekomst af depression (MDI) 67 nye tilfælde (kumulativ incidens på 2,3%)
Resultater: Psykosocial arbejdsmiljø depression Store kvantitative krav Store emotionelle krav Gode udviklingsmuligheder Sjældent hjælp og støtte Ej en del af fællesskab Arbejdsløs med uro for nyt job OR (95% CI) 2,2 (1,4-3,3) 1,9 (1,3-2,9) 1,2 (0,7-2,3) 1,1 (0,8-1,6) 2,7 (1,8-4,0) 1,8 (1,2-2,7) Kontrolleret for køn, alder, egen og faders uddannelse, samlivsstatus, tidligere arbejdsløshed, jobskifte, alkoholforbrug, belastende livsbegivenheder*, depressionsskala*.
Fejlkilder: Den meget stærke effekt af tidligere svar på depressionsskala selvom MDI-tilfælde var fjernet. Powerproblemer ved kohorte studier vi startede med 15.227 spørgeskemaer ender med 67 tilfælde af depression
Er registerstudier et alternativ: Recept på lægemiddel (antidepressiva) som er hentet ud fra apotek Indlæggelser og besøg på sygehus for depression. Metodeproblemer: Stor fejlklassificering men er den differentiel i forhold til sociale eksponeringer?
Tre kilder til måling af depressioners forekomst Major depression (spørgeskema) Patientregister over indlæggelse eller besøg for depression Brug af antidepr. lægemiddel Brug af antidepr. > 6 måneder Per 1000 år 2000 27 2 50 28
Korrigeret for differentiel fejlklassificering Kvinder/mænd Lægemiddel Patientregister Lav/høj socialgruppe Lægemiddel Patientregister Ukorrigeret 1,7 2,2 1,4 1,2 Korrigeret for fejlklassificering 1,1 1,0 2,3 3,5