Velfærd og Sundhedsstaben Analyse og Udvikling 27.42.00-P00-1-14 11. maj 2016 Udvikling af plejeboliger 2016 2029
Indholdsfortegnelse 1. Resume...2 2. Baggrund...3 3. Fremskrivning med 15 % af 80+ årige...3 Økonomisk konsekvens ved opførelse af 40 plejeboliger i 2021...4 Udvikling af antallet af 80+ årige i Horsens...5 4. Forslag til udbygning...5 Forslag til tidsmæssig udbygning af kapaciteten af pleje- og demensboliger...6 5. Små plejecentre...6 6. Benchmarking med andre kommuner 2012...7 1. Resume Horsens Kommunes fælles mindset med fokus på mestring og sundhedsfremme er styrende for indholdet i ydelserne og den fysiske ramme. Dette sammenholdt med en økonomisk politik, der fokuserer på merværdi for færre midler udfordrer Horsens Kommune til løsninger, der opfylder denne politik. På baggrund af den demografiske udvikling af flere ældre i Horsens Kommune er opgaven at estimere det fremtidige behov for almene pleje- og demensboliger. Fremgangen i ældres sundhedstilstand og den teknologiske udvikling samt usikkerheden omkring private aktørers eventuelle opførelse af almene pleje- og/eller demensboliger har medført, at der kun kan anbefales en meget begrænset udvikling i antallet af pleje- eller demensboliger. Morgendagens indsats bør tilpasses fremtidens ældre og de valgmuligheder, der vil være i fremtiden. Da kommunerne ikke alene kan styre udbudssiden anbefales, at der ikke aktuelt tages initiativ til byggeprojektering af et større antal plejeboliger. Frem til 2021 lægges op til en mindre udvidelse med op til 40 almene plejeboliger svarende til en dækningsprocent på 15 % af antallet af 80+ årige. Samlet kommunal anlægsudgift ved opførelse af 40 plejeboliger inkl. servicearealer i 2021 bliver ca. 20,0 mio. kr. i 2016 priser. Dertil kommer personaleudgifter på ca. 16,7 mio. kr. til pleje og omsorg, samt drift af servicearealer m.v. Den nye demografimodel kompenserer for denne udvikling dog minus udgifter til drift af servicearealer. Alternativt at fremme private aktører i at opføre friplejeboliger, hvilket er uden kommunal anlægsudgift. 2
2. Baggrund Planlægningen og udviklingen af fremtidens plejeboliger skal modsvare de udfordringer kommunen står overfor. Ved planlægning af fremtidens plejeboliger i Horsens Kommune skal behovet vurderes med udgangspunkt i en række faktorer, der allerede i dag har indflydelse på behovet, men hvis gennemslagskraft ikke eksakt kan forudsiges. Den demografiske udvikling med stadig flere ældre over 80 år synes umiddelbart at skabe behov for en markant øgning i antal af døgndækkede plejeboliger. Omvendt vil fokus på mestring og rehabilitering samt sund aldring forventelig ændre radikalt på efterspørgslen efter plejeboliger. Nye behandlingsmetoder, sundhedsfremmetiltag og rehabilitering samt generelt forbedret livsstil forventes at bidrage til flere sunde leveår uden væsentlige funktionstab og behov for vedvarende pleje og omsorg. Horsens Kommune satser samtidig på en bred vifte af mangfoldighed af boliger til ældre (Sunde almene boliger, seniorbofælleskaber, tryghedsboliger, ældreboliger). Det stigende pres på velfærdsudgifter samtidig med pres på en forbedret velfærdsøkonomi og effektive løsninger betyder, at planlægningen ikke blot som tidligere kan være en lineær fremskrivning i forhold til aktuel praksis. Ved planlægning af opførelse af nye plejeboliger skal der desuden tages højde for, at borgerne i stor grad har frit valg til hvilket plejecenter eller kommune man ønsker, at modtage en plejebolig i. Det rette antal kommunale plejeboliger er således også afhængige af andre forhold: Vil private opføre friplejeboliger eller demenslandsbyer i kommunen eller i nærheden? Hvordan vil fremtidens nye borgere til plejeboliger vælge - i nærområdet, hvor de er opvokset eller i kommuner tæt på pårørende? Det er ikke muligt at analysere sig frem til en eksakt forudbestemmelse af fremtidens behov for plejeboliger. Fremtidens tendenser gør det svært at estimere det fremtidige behov for plejeboliger. Horsens Kommune har truffet beslutning om at sigte mod en dækningsprocent på 15 % af ældre over 80 år. 3. Fremskrivning med 15 % af 80+ årige Byrådet traf i 2013 en beslutning om at sigte efter en dækningsgrad på 15 % (antal 80+ årige pr. plejebolig). Horsens Kommune havde på dette tidspunkt en dækningsgrad i forhold til plejeboliger på 17,7 % (på landsplan var dækningsgraden 18,7 %). Argumentet for at sigte efter en lavere dækningsgrad var, at de seneste års stigning i målgruppen ikke havde ført til en større efterspørgsel efter almene plejeboliger, snarere tværtimod. I 2013 oplevede Horsens Kommune en vigende efterspørgsel/behov efter plejeboliger. På baggrund af ældrebefolkningens forøgede sundhedstilstand, fokus på sundhedsfremmetiltag og bedre indrettede boliger skønnes det, at der kan ske en gradvis nedsættelse af dækningsgraden. For 2020-21 har direktionen i Horsens Kommune peget på et foreløbigt måltal på 15 % som grundlag for udbygning af plejeboliger. 3
På baggrund af sund aldring og sunde boliger forventes flere ældre at kunne klare hverdagen med eller uden støtte i egen bolig. Der er flere faktorer, der kan fremme dette scenarie. Horsens Kommune understøtter den mestringstilgang i hjemmeplejen og ved forebyggende hjemmebesøg m.m. med fokus på det aktive hverdagsliv i egen bolig og med mulighed for bidrag til og deltagelse i fællesskaber. Det gælder især kommunens styrkede indsats på sundhedsfremmeområdet og egenmestring samt øgning med 10 akutpladser på Vital Horsens med fokus på den rehabiliterende indsats, så flere bliver raske nok til at bo i eget hjem. Denne mulighed understøttes af ny velfærdsteknologi og mulighed for at vælge boliger med høj standard. Horsens Kommune fremmer samtidig i nær fremtid alternative boligformer som seniorbofællesskab og tryghedsboliger. Byrådets beslutning er, at udbygning sker med afsæt i et sigtepunkt, der hedder en dækningsgrad på 15 % af antallet af 80+ årige i Horsens. Udviklingen følges fortsat årligt: Sigtet om en dækningsgrad på 15 % holder den? Tilbud til ældre borger i Horsens er der en bredere udbudsvifte via friplejeboliger eller andet? Behov for nye plejeboliger ved behovsprocent på 15 % af 80+ årige borgere Demografisk udvikling for 80+ årige i Horsens Kommune 2020-2029 År 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Antal 80+ årige 3888 4027 4192 4386 4658 4959 5263 5604 5888 6136 Heraf 15 pct. 583 604 629 658 699 744 789 841 883 920 Antal nuværende plejeboliger 565 565 565 565 565 565 565 565 565 565 Behov for nye plejeboliger +18 +39 +64 +93 +134 +179 +224 +276 +318 +355 Økonomisk konsekvens ved opførelse af 40 plejeboliger i 2021 Såfremt det besluttes at arbejde videre med at opføre op til 40 plejeboliger i 2021 vil det have en samlet kommunal anlægsomkostning på ca. 20,0 mio. kr. jf. nedenstående estimat: Opførelse af en kommunal almen ældrebolig ~ 1,3 mio. kr. ekskl. moms, (regnet med 75 m2 brutto areal pr. bolig, inkl. fællesboligareal). 40 stk. boliger á 1,3 mio. kr., i alt 52 mio. kr. ekskl. moms. Heraf udgør den kommunal grundkapital p.t. 10 % og beboer indskud 2 % (kommunal sikkerhed) sammenlagt 12 % af 1,3 mio. kr. i alt ca.160.000 kr. pr. almene ældrebolig, i alt 6,4 mio. kr. Serviceareal: 800 m2 serviceareal, ca. 13,6 mio. kr. ekskl. moms. Samlet kommunal anlægsudgift ved opførelse af 40 plejeboliger bliver ca. 20,0 mio. kr. 4
Alle udgifter er beregnet efter 2016 priser. Til ovenstående anlægsudgift skal tillægges årlige driftsudgifter svarende til den ovenstående udvidelse af plejeboligantallet på ca. 16,7 mio. kr.. (Overslagsmæssigt 418.000 kr. pr. år pr. plejehjemsplads 2016-priser). Den nye demografimodel kompenserer for denne udvikling dog minus udgifter til drift af servicearealer. Udvikling af antallet af 80+ årige i Horsens Horsens Kommune råder p.t. over i alt 565 plejeboliger. Ved en behovsprocent på 15 % af ældre over 80 år bliver der behov for nye plejeboliger efter 2019. Såfremt prognosen og behovsprocenten holder, så vil der i 2029 være et behov for i alt 355 nye pleje- og demensboliger. 4. Forslag til udbygning Den fremtidige kapacitetsmæssige udvikling af pleje- og demensboliger i Horsens kommune kan anskues ud fra to spor: Nybyggeri på ny lokalitet Tilbygning til eksisterende plejecentre Der er naturligvis både fordele og ulemper ved implementering ved begge spor: Nybyggeri på ny lokalitet Fordele Ulemper Byggeri på baggrund af den nyeste viden om Giver ikke driftsoptimering af de eksisterende indretning af pleje- og demensboliger plejecentre Placering i ældremæssigt vækstområde Fordele Kan bidrage til driftsoptimering af eksisterende plejecentre Tilbygning til eksisterende plejecenter Ulemper Ikke altid optimalt med knopskydning" på grund af bygningsmæssige udfordringer Kan udbygges i takt med vi kender fremtidens behov Kan ikke udbygges, så de får en størrelse, hvor driftsrationalet er optimalt Forslag til tidsmæssig udbygning af kapaciteten af pleje- og demensboliger År Hvor Hvad Plejeb oliger Deme nsbolig er Driftsøk onomi i mio. kr. Anlægsøk onomi i mio. kr. 2021 Nyt byggeri Nyt plejecenter 40 16,7 0-20 2021 Egebakken Omdannelse til ældrebofællesskab - 10-4,1 5
2022 Præsthøjgårdens afd. D Sammenbygning med 15 12 2 demensboligerne på Slotsgården 2022 Åparkcentret Ombygning til ældreboliger - 13-10,4 0,2 2023 Nørrevang Centret Tilbygning til plejeboligerne 20 8,4 10 2024 Klovenhøj Centret Udvidelse af 12 9,6 6 demensboligerne 2025 2. etape nyt byggeri Nyt plejecenter 40 32 0-20 Netto udvidelse 50 54 64,2 18,2-58,2 I ovenstående forslag til tidsmæssig udbygning til 2025 mangler der placering af i alt 54 plejeboliger og 2 demensboliger for at udfylde den politiske målsætning om en udbygningsgrad svarende til 15 % af ældre borgere over 80 år. Det skal derfor foreslås, at denne kapacitetsmæssige manko løbende analyseres på baggrund af det fremtidige behov. Driftsudgifterne er groft overslagsmæssigt beregnet med en årlig driftsudgift på 418.000 kr. pr. plejehjemsplads og ca. 800.000 kr. pr. demensplads (personale, servicearealer m.v.) inklusive budget til drift og vedligehold af ny velfærdsteknologi. Den nye demografimodel kompenserer for denne udvikling dog minus udgifter til drift af servicearealer. Anlægsudgifterne er ligeledes beregnet overslagsmæssigt, idet et nyt plejecenter skal opføres med alle servicefaciliteter, hvorimod en tilbygning til et eksisterende plejecenter vil være væsentligt billigere. Alle priser er 2016 priser. I 2021 er der foreslået en opførelse af et nyt plejecenter. Første etape er 40 plejeboliger med tilhørende servicefaciliteter og anden etape foreslås gennemført i 2025 med 40 demensplejeboliger. De øvrige forslag til kapacitetsudvidelse er tilbygninger til eksisterende plejecentre, så de driftsmæssigt bliver mere rentable. 5. Små plejecentre Følgende små, urentable plejeboliger anbefales nedlagt i takt med udbygning af andre plejecentre: Egebakken (10 plejeboliger). På baggrund af et væsentligt terrænfald vil et være omkostningstungt at foretage en udvidelse af plejeboligdelen på Egebakken. En niveauforskel vil desuden give udfordringer i forbindelse med den personalemæssige døgndækning og sammenhængskraften i plejeboligerne. En nedlæggelse af det meget urentable plejecenter vil give muligheder for udnyttelse som fremtidigt ældrebofællesskab og kan ses i sammenhæng med de nuværende planer om opførelse af 30 tryghedsboliger i umiddelbar nærhed af Egebakken. Åparkcentret (13 demensboliger). Da boligerne er opført som ét-rums boliger i 1992 med fælles bolig- og servicearealer kan der efter en ombygning af de ovennævnte fællesarealer ske en udnyttelse til attraktive 2- rums ældreboliger. 6
6. Benchmarking med andre kommuner 2012 Kommune Antal 80+ årige Antal plejeboliger Plejeboligprocent Horsens 3197 565 17,7 Viborg 3901 590 15,1 Silkeborg 3394 638 18,8 Vejle 4290 722 16,8 Herning 3283 599 18,2 Holstebro 2379 540 22,7 Hedensted 1979 357 18,0 Skanderborg 1703 382 22,4 Gennemsnit 18,3 7