Innovation i Velfærd og Sundhed

Innovation i Velfærd og Sundhed VELFÆRD OG SUNDHED Januar 2014

2

Innovation på dagsordenen Innovation i Velfærd og Sundhed giver et overblik over de forskellige innovationsprojekter, der har været arbejdet med og fortsat arbejdes med i Velfærd og Sundhed. egenmonitorering m.m. Den professionelles rolle skrifter i retning af at være coach, mentor og vejleder frem for at være den, der kommer og løser problemerne eller leverer en ydelse. Nye veje til velfærd er fundamentet for Horsens Kommunes Innovations- og Udviklingsstrategi, der blev besluttet i Horsens Byråd i 2010. Arbejdet med innovation i Velfærd og Sundhed tager afsæt i dette. NYE VEJE TIL VELFÆRD Velfærd og Sundhed arbejder ud fra fem mantraer, der sætter rammerne for en proaktiv tilgang til at imøde komme fremtidens udfordringer: 1. Mer for færre! Det centrale i arbejdet for at skabe innovative løsninger er, hvordan vi får bedre og mere velfærd, forstået som at flere får et godt og aktivt liv - samtidigt med at velfærdsøkonomien forbedres. Innovation skal skabe merværdi for borgerne, brugerne, vores ansatte og velfærdsøkonomien. 2. Ressourcerne findes uden for de kommunale budgetter! Udviklingen af fremtidens velfærd kræver, at vi mobiliserer ubrugte ressourcer i samfundet og fremmer handlekapaciteten hos borgere. Fremadrettet vil det offentlige ikke være den eneste forsyner af velfærd, men velfærd vil udspringe af fællesskaber, aktiv deltagelse fra borgere, samt i samspillet mellem offentlige, private og frivillige. 3. Fra omsorgsfilosofi til mestringsfilosofi! De kommunalt ansatte skal træde ind i en helt ny rolle som facilitator af velfærd. De skal i højere grad agere som en katalysator for det gode liv frem for leverandør og afsender af ydelser. Løsningerne skal i højere grad søges fra samfundet selv, ved aktiv deltagelse eller ved at borgerne selv deltager i velfærdsproduktionen i form af selvbetjening, 4. Fra ret til ydelse til ret til det gode liv! Den eksisterende rettighedstænkning er blevet udfordret: Alle skal have ret til et unge- eller voksenliv og det betyder oftest ikke de dyreste tilbud eller et vedvarende tilbud. Velfærd og Sundhed vil grundlægge en ressourcetilgang til borgerne, hvor der i højere grad fokuseres på borgernes drømme om et godt liv, borgernes egne ressourcer og hvordan de kan opnå deres drømme. 5. Bedst og billigst! De kommunale tilbud skal være konkurrencedygtige og have en god effekt. Kun ved at kommune, erhvervsliv og civilsamfund løfter i flok kan vi sikre fremtidens velfærd. FÆLLES ARBEJDSTESE Velfærd og Sundheds fælles arbejdstese er grundlaget for arbejdet med at skabe fremtidens velfærd. Den centrale tese er: Mer for færre. Mer Mer betyder, at innovationsarbejdet skal give merværdi for vores borgere, ansatte, kommunes økonomi og samfundet. For den enkelte borger er fokus på, at tilegne sig kompetencer og vilkår, så man som voksen kan: Forsørge sig selv og sin familie. Give egne børn en god opvækst. Bo og leve selvstændig og med egenkontrol. Have et godt helbred og et sundt liv. Have et trygt og sikkert liv. Være en aktiv medborger og del af fællesskabet og bidrage hertil. 3

For den enkelte ansatte betyder merværdien, at man oplever et bedre arbejdsliv i form af: Gode resultater for borgere kan skabe arbejdsglæde og gejst blandt de ansatte. At fremme borgernes gode og aktive liv for borgere sker kun i et samspil på tværs af faggrupper, sektorer og mellem offentlige og private. Færre Færre betyder, at trækket på de kommunale budgetter minimeres og behovet for arbejdskraft reduceres. Ressourcerne søges udenfor det kommunale budget: Ressourcer hos den enkelte, i familien eller hos pårørende, i lokalsamfundet eller civilsamfundet. Ressourcer i form af tid og viden. Ressourcer i form af nye værktøjer og teknologier til fremme af det gode liv og et aktivt medborgerskab udvikles og implementeres. INNOVATIONSPLATFORME Arbejdet med innovation i Velfærd og Sundhed har været fokuseret omkring fire platforme, der sikrer, at vi trækker i samme retning og fastholder de fælles mål. Samtidig fremmer innovationsplatformene nye innovative tiltag på tværs af Velfærd og Sundheds driftsområder. Velfærd og Sundheds fire innovationsplatforme: 1. Mestring og rehabilitering. 2. Velfærdsteknologi, IT-, tele- og kommunikationsteknologi. 3. Civilsamfundet og frivillighed. 4. Tværgående samarbejde med eksterne parter. I dette hæfte er der lavet en beskrivelse og opfølgning på innovationsprojekterne i Velfærd og Sundheds forskellige driftsområder henholdsvis Sundhed og Omsorg, Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, Familie og Forebyggelse og Sund By. 4 Projekterne er inddelt efter om de er: 1. Afsluttet og i drift 2. I gang 3. Under udvikling/forberedelse 4. Stoppet

Indhold PROJEKTER, DER ER AFSLUTTET OG I DRIFT...7 Sundhed og Omsorg...7 1. Afprøvning af automatisk badekabine...7 2. Lean på Lindehøj-Centret...9 3. Teknologi i nybyggeri Birkebo...10 4. Projekt Hjernespind...12 5. Aktiverende træning og støtte (Direktør i eget liv/atos)...13 6. De lyserøde mapper...15 7. Etablering af Center for sundhed og træning - Vital Horsens...16 Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte...17 8. Spiserobot til borgere med fysiske handicap...17 9. Udviklingshæmmede som frivillige...19 10. Beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse...21 11. Action Learning træning for borgere med senhjerneskade...24 12. Samarbejde med social-økonomiske virksomheder...26 13. CARF på Kollegiet Kildebakken...28 14. Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension...30 15. Idéhåndteringssystemet Loop...32 16. Virtuel Kommunikationsløsning ved Horsens Kommunes Specialvejledning...34 17. Velfærdsteknologi på Islandsvej 17 (Selvskyllende toilet)...37 18. Mobilguide i eget hjem...38 Familie og Forebyggelse...39 19. SMS-service. SMS afsendelser med påmindelser om aftaler med Tandplejen...39 20. ViKaSku - godt på vej fra ung til voksen...40 Sund By...42 21. SMS Frivillighed...42 22. Hospitalsven...44 Øvrige...45 23. Talegenkendelsessystem (TGK)...45 PROJEKTER, DER ER I GANG... 46 Sundhed og Omsorg...46 24. Rask igen i eget hjem...46 25. Horsens på forkant med sundhed...47 26. Alder bedst i Horsens...49 27. Sæt plejehjemmet fri...50 28. Virtuel genoptræning...51 29. Virtuel Forflytning...52 5

30. Teknologi på demensområdet - Kommunikationsplatform...53 31. Telemedicinsk sårvurdering...54 Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte...55 32. Lofthejs...55 Familie og Forebyggelse...56 33. Nyorganisering af Sundhedsplejen/Projekt Ny Sundhedspleje...56 Sund By...57 34. Flytteven...57 PROJEKTER, DER ER UNDER UDVIKLING/FORBEREDELSE... 58 Sundhed og Omsorg...58 35. Alle generationers By Projekt Ude-rum, Lindehøj og nabolag...58 36. Det skal spire hele livet (Re-design Lindehøj)...59 37. Tryghedsboliger og social vicevært...61 Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte...62 38. Tidlig introduktion - Samarbejde om overgange...62 39. I gang med apps...63 Familie og Forebyggelse...64 40. Teenagere i plejefamilier...64 41. Aflastning for specialbørn og - unge i familieplejeaflastning...65 42. Anbringelse på socialarbejdsplads...66 43. Teledialog med anbragte børn og unge...67 Sund By...68 44. IT og ældre...68 PROJEKTER, DER ER STOPPET... 69 Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte...69 45. Tænkehatten...69 46. Robot gulvvasker...70 Sund By...71 47. CSR-push...71 6

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 1. Afprøvning af automatisk badekabine Horsens Kommune har afprøvet en automatisk badekabine til 10 ældre og 8 multihandicappede borgere. Resultatet er, at selvom borgere og medarbejdere oplever en kvalitativ forbedring i forbindelse med badesituationen, står den økonomiske investering i badekabinen ikke mål med den ressourcemæssige besparelse, der opnås. Projektets formål har været at forebygge plejepersonalets arbejdsmiljø i forbindelse med deres arbejde med at bade borgere. Der var et ønske om at afhjælpe behovet for forflytninger og vendinger af borgere, reducere risikoen for glide- og faldulykker som følge af våde gulve, reducere behovet for personlige hjælpere til bad og forbedre borgerens integritet omkring personlig pleje. På baggrund af ovenstående har formålet med projektet været at teste den automatiske badekabine for afhjælpning og minimering af de rutineprægede, belastende og nedslidende arbejdsrutiner som plejepersonalet har i forbindelse med badeopgaver. Ved brug af badekabine vil der ikke skulle foretages forflytninger og vendinger af borgere, idet kabinen sikrer, at hele kroppen bades uden det nuværende behov for løft og vendinger i badesituationen. Gulvet i lokalet bliver ikke vådt, da vandet bliver inde i badekabinen og ledes ud af et afløb, hvilket minimerer risikoen for glide- og faldulykker. Der er kun behov for én eller ingen personlig hjælper under en væsentlig del af bade situationen, da badekabinen varetager håndtering af brugeren under badet. Endvidere vil brugeren ikke opleve sig eksponeret, da badet foregår inde i en kabine, der lukkes omkring brugeren. Badekabinen blev afprøvet i perioden september 2011 til december 2012. Der var 10 ældre borgere, der fik hjælp til bad på daghjem og 8 multihandicappede borgere, der var med til at teste badekabinen. Beskrivelser og observationer af badesituationen før badekabinen, samt interviews med personale, er blevet brugt til at udfærdige nye arbejdsgange for, hvordan badet i badekabinen skulle foregå. Dette har også ligget til grund for det træningsforløb, som personalet har været igennem, inden kabinen blev taget i brug. De bekymringer, der kom frem i fokusgruppeinterviewet, er der blevet arbejdet med på forskellige temadage. Dette har gjort, at personalet har følt sig tilstrækkeligt klædt på til at bruge den ny teknologi samt til at motivere og guide borgerne og hinanden. Det er vigtigt, at der bruges tid på god projektplanlægning i starten af projektet. Dette blev gjort i nærværende projekt og gjorde, at der igennem hele projektet var styr på retningen. Det bevirkede også, at der kunne holdes fokus i de perioder hvor projektet lå stille på grund af forsinkelser ved hjemtagning eller ved produktjustering. Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i projektgruppen for at skabe et medejerskab til projektet og en motivation til det daglige projektarbejde. Ved velfærdsteknologiprojekter er det især vigtigt, at medarbejderne er positivt indstillet overfor teknologi, da der skal lægges mange ressourcer i at motivere borgerne til at tage teknologien til sig. En af de bedste måder at give personalet undervisning i ny teknologi på er ved sidemandsoplæring. I projektet stod to højt motiveret personaler for oplæring af resten af personalet. Dette har bevirket at personalet hurtigt tog teknologien til sig, og at de efterfølgende var trygge ved brugen af den. Den primære forskel i forhold til tidligere ses primært i, at antallet af vendinger ved badning er reduceret. Personalet oplever også mindre belastninger i selve badesituationen, og at badeopgaverne er blevet nemmere ved bad i badekabinen. Der er stadig våde 7

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT og glatte gulve, dog ikke i lige så stor grad som før. Der er ingen ændring i luftfugtigheden og varmen i rummet. Badekabinen funger desuden godt som et wellness-tilbud, og personalet oplever, at borgerne får en dejlig og beroligende badeoplevelse. Ydermere oplever personalet en stor tryghed hos borgerne. Borgerne oplever langt større integritet og privathed ved anvendelse af badekabinen. Dette giver en stor tilfredshed og en langt større trivsel hos borgerne. Det opleves at borgere, der tidligere var urolige i badesituationer, nu er rolige og nyder den sanselige oplevelse med badekabinen. Der er i projektet lavet tidsmålinger, som er sammenholdt med investeringen. Målingen af tidsforbruget viser, at der før projektets start gennemsnitligt blev brugt 36 minutter på bad på enten bruseleje eller bækkenstol. Tidsforbruget svinger fra 25 minutter til 55 minutter. Målingen af tidsforbruget i badekabinen viser, at der gennemsnitligt blev brugt 29 minutter på bad. Tidsforbruget svinger fra 21 minutter til 34 minutter. I begge tilfælde er tidsforbruget for hele badesituationen og indbefatter således både forberedelse, af og på klædning og rengøring efter badet/badekabinen. Som det ses af ovenstående tal, vil den økonomiske gevinst ved anvendelse af badekabinen i den ovenstående kontekst være meget lille. Antager vi, at badekabinen kan anvendes til 3 bad dagligt, vil der være en tidsmæssig besparelse på ca. 20 minutter per dag. Da kabinen anvendes 5 dage om ugen vil der være en besparelse på 1 time og 40 minutter per uge. Omregnes dette til timepriser for social og sundhedshjælpere til en timeløn på 165 kr., vil besparelsen være på 231 kr. per uge. Regnes dertil afskrivninger, kabinens levetid med mere, er den klare konklusion på det økonomiske besparelsespotentiale, at besparelsen ikke står mål med investeringen. På trods af, at såvel borgere som medarbejder har oplevet en kvalitativ forbedring i forbindelse med bade situationer, og generelt er glade for badekabinen, skal badekabinen være billigere, og fra start tilpasset de forhold den skal benyttes under, før den automatiske badekabine er en holdbar løsning. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Områdeleder Lene Offersen, lof@horsens.dk. Afsluttet og i drift. Den tid, der anvendes til rengøring af almindeligt badeleje, svarer til den tid, der anvendes på rengøring efter brug af badekabine. 8 Badekabinens indkøbspris er 364.000 kr., og derudover har der været brugt 50.000 kr. til justeringer. Omkostningerne til driften af badekabinen såsom vand, el, sæbe, rengøringsmiddel med videre er de samme som omkostningerne ved almindeligt bad på bruseleje eller bækkenstol.

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 2. Lean på Lindehøj-Centret LEAN PÅ LINDEHØJ I PRAKSIS - IMPLEMENTERING Hvorfor Lean? Den brændende platform. Vores brændende platform begrunder sig i den gennemførte besparelse på 3%. Den generelle samfundsøkonomiske situation tyder ikke på, at der vil blive tildelt flere midler/ressourcer til ældreområdet, selvom der kommer flere ældre fremover. Beboerne, deres pårørende, medarbejderne og mellemledere ytrer derfor, at besparelseskravene går ud over den direkte beboertid 1). Baggrunden for Lean på Lindehøj i praksis ligger i en foranalysen, der er gennemført over en periode på ca. 3½ måned på Lindehøjs tre plejeafdelinger. Arbejdet har taget udgangspunkt i værdi for borgerne og arbejdsklima på Lindehøj. Foranalysen viser, at der kan flyttes megen tid fra ikke-værdiskabende aktiviteter (fx afbrydelser, ventetid, administration, logistik etc.) til direkte beboertid. Formålet: At værne om den kerneydelse, som borgerne modtager på Lindehøj Centret og at reducere personaleressourcer og fastholde samme serviceniveau. Foranalysen synliggjorde, at der i dag er uhensigtsmæssige arbejdsgange i driften på Lindehøjcentret. I samarbejde med relevant personale på afdelingen, kunne der peges på ting/arbejdsgange, der kan gøres enklere og nemmere. I foranalysen er der skitseret en plan for implementering af Lean på Lindehøjs tre plejeafdelinger. I implementeringsfasen Lean i praksis er forbedringsforslagene vurderet nøje og selve handlingerne er evalueret. DET NYE OG INNOVATIVE Følger projekt-visionen, at der udarbejdes enklere måder at udføre opgaverne på. Den overordnede afklaringsfase har afdækket de områder, hvor det giver mest mening at gennemføre et Lean forløb. Lean på Lindehøj har til formål at få afprøvet et Lean-forløb på netop disse områder med ovenstående projektvision for øjet. Frigørelse af ressourcer til de centrale opgaver. Ansigts-til-Ansigts -tid hos borgeren fastholdes som minimum. Effektivisering af arbejdsgange, så serviceniveauet overfor borgerne kan fastholdes trods reducering af budgetterne. Projektet forventes at frigøre ressourcer, så der bliver mere tid til kerneydelser. Investeringsomkostninger i starten: Til ekstern konsulent virksomhed, samt til personaleressourceforbruget i analysefasen. Omkostninger vedr. analysefirma er kendt ved ældre- og sundhedschef Tage Carlsen. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Sundhedscenterleder Peter Soenen, pes@horsens.dk, Sundhedscenter Lindehøj Projektet er afsluttet og i drift. Evaluering: Der forelægger evaluering både fra analysefasen og implementeringsfasen. 1) Se Hovedrapport Konklusioner og anbefalinger (efterår 2011) 9

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 3. Teknologi i nybyggeri Birkebo ARBEJDSKRAFTBESPARENDE OG VELFÆRDS- UDVIKLENDE NY TEKNOLOGI I ÆLDREBYGGERI Der er velfærdsmæssige udfordringer fx et stigende antal ældre, flere borgere med kroniske sygdomme, mangel på arbejdskraft, som skal løses. Endvidere ønsker Kommunen at understøtte fremtidens ældre ønske om at være selvhjulpne og klare sig selv længst muligt. Brug af teknologiske løsninger er et af midlerne til at imødegå de velfærdsmæssige udfordringer. Formålet: At afprøve og monitorere brugen af velfærdsteknologiske løsninger på et plejecenter. Samt at få synliggjort og udbredt de erfaringer og kendskab til gevinster, der er fundet ved afprøvningen og implementeringen af nye velfærdteknologiske løsninger på Birkebo. Birkebo skal være på teknologisk forkant med udviklingen ved at afprøve og implementere nye velfærdteknologiske løsninger. I forbindelse med bygningen og indretningen af Ny Birkebo, blev der medtænkt alle de mulige velfærdsteknologiske løsninger, som blev vurderet gavnligt for både beboere og medarbejdere. Efterfølgende er der blevet monitoreret på effekten af teknologierne i forhold til både beboerne og medarbejderne. De velfærdsteknologiske løsninger, der er implementeret på Birkebo og lavet buisnesscases for (læs mere i evalueringen): Toiletsædeløfter. Skylle/tørretoilet. Specialseng. Bade/bækkenstol. Selvkørende støvsugere. Bevægelsessensorer. DET NYE OG INNOVATIVE Afprøvning og implementering af flere forskellige teknologier på én gang og på ét sted i Horsens Kommune. De fire første teknologier, bliver implementeret på de øvrige plejecentre i Kommunen i løbet af 2014. Andre løsninger der er implementeret på Birkebo: Nøglebrikker, demensbrikker, fjernbetjent vinduesåbner, solgardiner, automatiske temperatursensorer, info-skærme, touchskærm, smartboard og trådløst netværk. Beboerne har hurtigt taget de velfærdsteknologiske løsninger til sig. Beboerne har udvist en parathed og glæde overfor de nye løsninger, som har vist sig at påvirke deres egenmestring og livskvalitet i en positiv retning, uden at det er gået udover relationerne til medarbejderne. Der frigøres arbejdskraftressourcer: Fremadrettet kan den sparede tid imidlertid bruges på sundhedsfremme, forebyggelse, aktiviteter med beboerne og de fremtidige beboere, som er mere plejekrævende. Løsningerne forebygger fysisk nedslidning af medarbejderne og øger tilfredsheden blandt medarbejderne. De implementerede velfærdsteknologiske løsninger på Birkebo. Frigør ca. 759 medarbejdertimer om året (ca. 14,6 timer om ugen) (Minus tid til vedligehold af løsningerne). 10

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT Giver en årlig nettogevinst på Birkebo ved de indkøbte teknologier på 100.156 kr. (dvs. årlig nettogevinst pr. borger på Birkebo på 4.553 kr.) 2. Investeringsomkostninger i starten: Indkøb af de teknologiske løsninger og det, at medarbejderne har skullet oparbejde nye arbejdsgange og rutiner. Denne transformation har været stor og har krævet kulturændring for både beboere og medarbejdere. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk.. Sundhedscenterleder Annalise Dahl, adp@horsens.dk og assisterende områdeleder Anni Thygesen, ant@horsens.dk, Sundhedscenter Søndergården. Afsluttet og i drift. Beboerne flyttede ind i Ny Birkebo januar 2012. Teknologierne bruges dagligt og er nu en del af hverdagen på Birkebo. Projektet er afsluttet med afrapportering af effekterne ved indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger august 2013. Denne afrapportering ligger til grund for igangsættelsen af en udrulningsplan på de øvrige somatiske plejecentre, som startes op i 2014. Evaluering: Monitorering af effekt på Plejecenter Birkebo ved indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Fremtidig tidshorisont: Leder og medarbejdere på Birkebo vil løbende følge med i udviklingen af nye teknologiske løsninger m.h.p. eventuel afprøvning og implementering. 2) Da der er tale om 5 minutter her, og 5 minutter der kan det være svært at høste den sparede tid som en samlet mængde. 11

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 4. Projekt Hjernespind 12 I de kommende år stiger antallet af borgere med demens, og derfor vil langt flere professionelle komme i berøring med borgere med demens. Det er derfor nødvendigt, at alle professionelle, der arbejder med borgere med demens, modtager opkvalificering og sparring og at der i uddannelse af sundhedsfaglige personer bliver større fokus på demensområdet. På Boller Slot, som nu er placeret på Slotsgården og daghjemmet Rosenkrantz (en enhed for borgere med demens) har man i flere år arbejdet med en sundhedsfremmende tilgang til borgere med demens, der nu er kendt i hele landet. Viden og erfaringer herfra bør gøres mere tilgængelig for et langt større forum. Formålet: Med udgangspunkt i opgaveløsningen på Slotsgården og daghjemmet Rosenkrantz at Få skabt evidens for, hvordan den sundhedsfremmende tilgang (i samspil med øvrige tilgange, de fysiske rammer og opkvalificering af personale) er med til at højne kvaliteten i den leverede omsorg og pleje til borgeren med demens. Sikre at borgeren med demens kun medicineres i det omfang, det er nødvendigt, for at borgeren kan mestre sit liv. Projekt Hjernespind er en praksisbaseret aktionsforskningsprojekt, som systematisk skal beskrive og afdække Hvordan vores værdier, mål og handlinger hænger sammen og hvordan forskellige dele af vores praksis på forskellig måde påvirker demente borgere, pårørende og medarbejdere. Projektet omfatter 16 beboere på Slotsgården og 7 daghjemsbrugere på Rosenkranzt. Via projektet er det blevet synliggjort, hvad der skal tages højde for ved mødet med den enkelte borger med svær demens. Dette videreformidles til andre relevante enheder (bl.a. også indsatser i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade). DET NYE OG INNOVATIVE At dokumentere effekten af indsatser ud fra en sundhedsfremmende indsats på demensområdet. At personalet handler kompetent, konsekvent og velovervejet så borgeren med demens oplever livsduelighed i hverdagen. At personalet stiller hverdagen tilrette, så borgeren med demens oplever livsglæde og livsmod. Reduktion i magtanvendelsessituationer og dermed også få indberetninger samt reduktion i anvendelse af sovemedicin og psykofarmaka. Der vil ikke være tale om en besparelse på bemandingen. Der vil derimod være en besparelse på omkostninger til køb af pladser udenfor Horsens Kommune. Investeringsomkostninger i starten: Omkostninger i forbindelse med projektleder og formidling af resultaterne af projektet er finansieret af fondsmidler og derfor ikke en kommunal udgift. Horsens Kommunes udgift består i personaletimer vedrørende tidsforbrug i forbindelse med undervisningen (Svarende til en temadag, 7 timer for alle medarbejdere i demensenhederne). Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Sundhedscenterleder Brita Aagaard, ssaaga@horsens.dk, Sundhedscenter Ceres. Projektet er afsluttet og i drift. Det er afsluttet og evalueret og der foreligger evalueringsrapport. Projektet er under implementering i demensafdelingerne i Sundhed og Omsorg.

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 5. Aktiverende træning og støtte (Direktør i eget liv/atos) Når borgere modtager frit valgs ydelser (praktisk hjælp og personlig pleje), er der en risiko for, at de bliver afhængige af hjælpen og mindre selvhjulpne. Måden hjælpen ydes på er afgørende, eksempelvis hvis medarbejderen, der yder hjælpen, kun har fokus på hvordan de selv yder hjælp, kan det medføre øget afhængighed. I stedet er det vigtigt at medarbejderen fokuserer på hvilken hjælp, der understøtter den enkelte borgers funktionsevne. DET NYE OG INNOVATIVE At udbrede holdningen Vi leverer hjælp til selvhjælp, således at alle de ydelser vi leverer, er aktiverende og støttende. Formålet: Med afsæt i en tværfaglig indsats skal der sættes fokus på at anvende og udvikle de ressourcer, som den enkelte modtager har. Den tværfaglige indsats sikrer, at de ydelser, der leveres understøtter borgerens aktuelle funktionsevne. Indsatsen har også til formål, at borgeren opnår et højere funktionsniveau. Funktionsevnen udfordres i leveringen af ydelser ved at sikre, at borgeren er så aktivt deltagende som muligt. Denne indsats gør borgerne mere selvhjulpne, mere selvstændige og på sigt mindre afhængige af hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje. Der er enten tilknyttet en ergoterapeut eller fysioterapeut til alle hjemmeplejegrupper. De medvirker ved opstart af nye ydelser samt ved levering af ydelser hos borgere, der er motiveret for en forandring. Medarbejdere har en ny tilgang i levering af praktisk pleje og omsorg. Borgerne opnår en række positive gevinster ved tilgangen, der fokuserer på både deres evner til bevægelse og aktiviteter, såvel kognitivt, følel sesmæssigt og socialt. Borgerne genvinder evnen til at handle på egne behov og når dette opleves er der mulighed for øget livskvalitet. Før borgeren har oplevet trygheden i at kunne selv, kan tanken om at miste hjælp og støtte fra hjemmeplejen også skabe utryghed for nogen. Derfor vil 13

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT nogle borgere opleve det udfordrende at indgå i disse forandringer. På sigt forventes det, at tilgangen kan skabe målbar reduktion i visiteret praktisk hjælp og pleje til brugerne, sammenlignet med en tilsvarende brugergruppe udenfor projektet. Herved kan det skabe en positiv effekt på bundlinjen der gør, at indsatsen ikke koster ekstra, men indtjener sig selv og endda mere til. 2011 viste, at borgerne (12 uger efter træningens afslutning) havde et mindre behov for hjemmehjælp på 3.143 timer årligt, svarende til en effekt på 1 mio. kr. årligt. 2012 viser, at borgerne (13 uger efter træningens afslutning) havde et mindre behov for hjemmehjælp på 11.032 timer årligt, svarende til en effekt på 3,6 mio. kr. årligt. I 2013 forventes effekten af aktiverende træning og støtte at opfylde måltallet på 5 mio. kr. årligt. ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Funktionsleder Steffen Brun, sssb@horsens.dk, Vital Horsens. Afsluttet og i drift. Innovationstiltaget startede som et projekt i 2010. Det er nu fuldt implementeret i alle hjemmeplejegrupper. Ultimo 2013 og primo 2014 forestår der en revitalisering af tiltaget. Evaluering: Direktør i eget liv. Fokus på træning frem for kompenserende indsats. Fremtidig tidshorisont: Der foretages løbende økonomiske opdateringer af indsatsens effekt, ligesom der justeres på tiltag, der fremmer det tværfaglige sam arbejde i hjemmeplejegrupperne. Investeringsomkostninger i starten: Der er en årlig udgift på 2.200.000 kr. til den terapeutiske indsats i hjemmeplejegrupperne. 14

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 6. De lyserøde mapper I forbindelse med embedslægebesøg i plejeboligerne blev det påpeget, at vi ikke havde samtlige fagområder belyst tilstrækkeligt. Da det er nødvendigt at leve op til lovgivningen, regler m.m. blev det i Sundhed og Omsorg besluttet, at der skulle rettes op på dette ved etablering af De lyserøde mapper. Dette gav også mulighed for at samle alle fælles dokumenter (Regler, vejledninger, lovgivning, politikker m.m.) som bruges i sundhedscentrene, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, trænings- og plejeboligområdet. Formålet var At samle al relevant lovgivning, retningslinjer, procedurer, funktionsbeskrivelser mv. i bogform med henblik på senere at kunne overføre dem elektronisk. At spare papir og arbejdstid og sikre at den nyeste information altid er tilgængelig for medarbejderne. Helt konkret fik alle afdelinger opsat en touchskærm. På skærmene er der adgang til en dokumentportal, der skaber overblik over tilgængelig information, eksempelvis Den danske kvalitetsmodel og øvrig relevant dokumentation. At medarbejderne til hver en tid er opdateret i forhold til gældende standarder, ny viden og politiske vedtagne indsatser. Borgeren kan derved opleve kvalitet og ensartethed i udførelsen af ydelsen. DET NYE OG INNOVATIVE At al relevant og ny information gøres elektronisk og mere tilgængeligt for medarbejderne. Med beskrevne let tilgængelige retningslinjer vil medarbejderen hurtigt kunne søge viden og dermed undgå utilsigtede hændelser. Investeringsomkostninger i starten: Indkøb af lyse røde mapper og efterfølgende touchskærme til alle arbejdsenheder i Sundhed og Omsorg. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Assisterende områdeleder Birgitte Bach, ssbbj@horsens.dk, Sundhedscenter Ceres. Projektet er afsluttet og i drift. Alle dokumenter vedrørendeddkm findes elektronisk. Der arbejdes med at få alle dokumenter revideret, så de kan overgå som elektroniske dokumenter. Der udarbejdes kvalitetsovervågning på dokumenthåndteringen jævnfør DDKM. 15

SUNDHED OG OMSORG : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 7. Etablering af Center for sundhed og træning - Vital Horsens Mange borgerforløb er karakteriseret ved behov for kontakt til flere kommunale sagsbehandlere og driftsenheder. Vellykkede og samordnede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb giver borgeren højere livskvalitet og medvirker til, at borgerne bliver mere uafhængige af hjælp fra kommunen. DET NYE OG INNOVATIVE At myndigheder og afdelinger på tværs af direktørområder samarbejder ud fra én fælles handleplan. Formålet: At borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og borgere med kroniske sygdomme oplever de kommunale tilbud som effektive, samordnede og af høj kvalitet. Tilbuddet skal medvirke til, at Horsens Kommune bliver kendt for sine dokumenterede trænings- og rehabiliterings programmer, som gør borgerne mest muligt uafhængige af hjælp. Vital Horsens blev etableret 1. juni 2013. Centret har ca. 110 medarbejdere og består i hovedtræk af Central Dag- og Døgnrehabilitering, Distriktstræning, Det Kommunale Sundhedsteam og Forebyggende hjemmebesøg. Vital Horsens har en særlig initiativpligt til straks-koordinering ved komplekse borgerforløb. For hver enkelt borger, som henvises via straks-koordination, oprettes et forum for tværfaglig udredning og koordinering, som sammensættes med deltagere på tværs af relevante myndigheder og afdelinger. Fokus er på borgerens mestring. Borgerne oplever én samlet rehabiliteringsplan, der tager udgangspunkt i borgernes egne mål og drømme samt mere effektive og koordinerede borgerforløb. Rehabilitering og genoptræning skal gøre borgerne uafhængige af hjælp og dermed reducere behovet for varige ydelser. Investeringsomkostninger i starten: Ansættelse af Sundhedscenterleder og 16 timers strakskoordination. Sundhed og Omsorg, ældre- og sundhedschef Tage Carlsen, sstc@horsens.dk. Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm, ansl@horsens.dk, Vital Horsens. Afsluttet og i drift. Straks-koordinering af indsatser internt i Vital Horsens er etableret. I forhold til de øvrige afdelinger og myndigheder er straks-koordinering under afprøvning og implementering. 16 Evaluering: Evaluering foretages når straks-koordineringen forventes i fuld drift efteråret 2014.

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 8. Spiserobot til borgere med fysiske handicap Horsens Kommune har afprøvet spiserobotter til et antal botilbudsbeboere. Afprøvningen viste, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen ved at bruge spiserobotten. Samtidig bruger personalet mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen. Horsens kommune har deltaget i et projekt omkring spisemaskiner. Projektet foregik i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet, Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut. Projektet var en afprøvning, som omfatter 25 fysiske handicappede borgere fordelt på 8 botilbud i Horsens, Lolland, Aalborg, Ballerup og Værløse kommune. I forbindelse med dette projekt, var det kun brugere, der selv ønskede at anvende spiserobot, som indgik i projektet. Projektet kørte i perioden 3. januar 2011 til 31. april 2012. Formålet med projektet har været at gøre borgere med fysiske funktionsnedsættelser, der har behov for hjælp til spisning, helt eller delvist selvhjulpne ved brugen af spiserobot. Dermed kan der opnås en reduktion af behovet for personlig hjælp og støtte i forbindelse med spisning. Det er vigtigt, at der bliver sat nogle kriterier op for, hvilke brugere der kan og må benytte en spiserobot. Her har vi blandt andet lagt vægt på, at brugeren af spiserobotten skal have en vis grad af hovedkontrol og ikke må lide af fejlsynkning. Ligeledes er det også vigtigt, at brugerens siddestilling skal være tilpasset optimalt. Det er desuden nødvendig at være opmærksom på epilepsi og hvilke former for kramper brugeren får. Endelig er det vigtigt, at brugeren er motiveret og ønsker at benytte en spiserobot. er det vigtigt at have mulighed for at afsætte den nødvendige tid til at lære at bruge spiserobotten både hos brugeren og medarbejderen. Medarbejderne skal påtage sig en positiv og motiverende holdning overfor brugerne, og hjælpe og støtte dem til, at anvende spiserobotterne. Sidstnævnte pointe er i særlig grad relevant, da det er en ny måde at spise på for brugerne, og det derfor er ekstra vigtigt at være opmærksom på, at brugerne bliver fortrolige med denne nye måde at spise på. Medarbejderne skal have den nødvendige tid til at indarbejde nye arbejdsrutiner omkring spisningen og få tid til dialog om gode og dårlige erfaringer med spiserobotterne. Man kan med fordel uddanne mindst en superbruger blandt medarbejderne, som får en indgående viden om indstilling, tilpasning og brug af spiserobotterne, som de øvrige medarbejdere kan trække på. Der skal være fokus på, hvordan man i medarbejdergruppen vil implementere spiserobotten. Derudover Der findes tre forskellige typer af spiserobotter, der henholdsvis er manuelle, joystickstyrede og kontakt- 17

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT styrede. Der er således mulighed for at udvælge den type, der er bedst egnet til brugerens individuelle behov. I forbindelse med udvælgelse af hvilken type spise robot brugeren har behov for, kan det anbefales, at man benytter sig af en ergoterapeut, således at ovenstående kriterier bliver vurderet af en ekspert. Brugerne har via spiserobotten fået en større selvstændighed, selvtillid, frihed, sundhed og bedre livskvalitet. Spiserobotten har endvidere medvirket til at skabe et anderledes ligeværdigt forhold mellem medarbejdere og brugerne. Glæden ved at kunne spise selv betyder, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen og de nyder at kunne spise i eget tempo, at spise det mad der falder dem for øjet og i den rækkefølge de lyster. Brugerne sætter pris på ikke at blive hurtigt madet og ikke at skulle vente på personalet for at få den næste bid ført til munden. Den øgede følelse af selvbestemmelse, uafhængighed og mestring understøtter drømmen, som nogle af beboerne har, om at komme til at leve et mere selvstændigt liv. Da spiserobotten er transportabel, giver det mere frihed for brugeren til at tage den med ud og spise, enten på offentlig steder eller hos familien. At spise et måltid med spiserobotten kræver mindre hjælp og assistance sammenlignet med at made, men spisemaskinen giver anledning til en anderledes arbejdsgang. Eksempelvis er forberedelsesfasen til selve måltidet ændret, fordi robotten skal klargøres, og nogle af beboerne skal (re)positioneres i kørestolen, for at kunne bruge spiserobotten. Spisefasen er ligeledes ændret, da brugeren ikke længere skal mades, men i langt højere grad klare sig selv. Dette svarer hver dag til 1,25 timer, og udgør således 456 timer til hver bruger hvert år. Hvis der ses på den potentielle besparelse af ressourceforbruget, ved indførelse af spiserobotter, kunne resultatet ligne nedenstående: Spiserobotten skal anvendes ved mindst 2 måltider pr. dag. Højest 5 min. Hjælp /måltid/ bruger. (klargøring, kortvarig hjælp under måltidet, oprydning, rengøring). 40 min. tidsbesparelse / bruger/dag. Disse tal kunne eskaleres op til at regne ud, hvor mange ressourcer, der hvert år kunne spares, hvis vi vælger at give spiserobotter til alle beboere, men da vi i dag ikke har botilbud, hvor alle beboere er egnet til, og har gavn af, en spiserobot, ville det ikke være muligt at spare medarbejdere på de forskellige botilbud. Da personalet bruger mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen, frigør brugen af spiserobotter dog tid til, at personalet kan udføre andre aktiviteter og gøremål. En spiserobot koster mellem 15.000 og 35.000 kr. Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, driftschef Cate Kristiansen, ck@horsens.dk. Afdelingsleder Camilla Gertz Madsen, cgm@horsens.dk. Afsluttet og i drift. 18 Det antagede forbrug uden spiserobot er 20-30 minutters hjælp pr. bruger pr. måltid og indbefatter klargøring, hjælp under måltid, oprydning og rengøring.

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 9. Udviklingshæmmede som frivillige I Horsens Kommune har man gjort en indsats for, at også udviklingshæmmede kan udføre vedvarende, frivilligt arbejde således, at den enkelte udviklingshæmmede borger kan træde ud af rollen som bruger og opleve sig selv som en ressourcestærk borger. Arbejdet som frivillig er endvidere med til at understøtte den udviklingshæmmende borgers inklusion og mestring. I 2011 udarbejdede Horsens Kommune Frivillighedspolitikken og indgik på daværende tidspunkt også i projektet Kommunen og civilsamfundet. Målet var og er at styrke udviklingen af bæredygtige lokalsamfund præget af stærke fællesskaber og lokalsamfund, som støtter borgeren i at mestre eget liv og sundhed. I forbindelse med projekt Kommunen og civilsamfundet valgte Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte ét ud af fire udviklingsområder: Projekt med handicappede, der skal være frivillige. Den nye løsning går således ud på at afdække, hvilke muligheder der er i at udviklingshæmmede fungerer som frivillige. Ved deltagelse i frivilligt arbejde, blev der taget afsæt i den enkelte persons ressourcer og potentialer, og fokus blev flyttet fra handicappet til personlige egenskaber og kompetencer. Succeskriterierne var, at projektet afprøver metoder og høster erfaringer, der kan bruges til at styrke samspillet mellem kommunen og civilsamfundet. Målgruppen for løsningen var ca. 190 borgere, der var diagnosticeret som udviklingshæmmede. Der blev udpeget en projektmedarbejder, som skulle varetage implementeringen af delprojektet og selve procesforløbet. Ressourceforbruget i projektperioden var svarende til ½ årsværk eller 20 timer/uge. I starten af projektforløbet var der mindre gode resultater ved at forsøge at finde steder, der var interesseret i at tilbyde frivilligt arbejde til udviklingshæmmede borgere. Det gav et langt bedre resultat at opsøge borgere, der kunne tænke sig at blive frivillige og ud fra den enkelte borgers ønske at finde et egnet sted. For at etablere kontakten til interesserede borgere blev der informeret om projektet på personalemøder hos Ekstern Beskyttet Beskæftigelse. Efterfølgende kunne de borgere, der kunne tænke sig at blive frivillige melde sig og komme med deres ønsker. Status er p.t., at 18 udviklingshæmmede har del taget som aktive frivillige i forskellige sammenhænge; løsning af praktiske opgaver på ældrecentre, som hjælpetrænere i sportsklubber, salg af programmer til AC Horsens fodboldkampe, praktisk arbejde ved afvikling af dyrskue og viceværtsopgaver. For borgeren har projektet betydet, at fokus er blevet flyttet fra handicappet til de personlige egenskaber og kompetencer. Den enkelte borger har oplevet at kunne træde ud af rollen som bruger og opleve sig selv som en ressourcestærk borger. Projektet har givet mulighed for at bygge bro og øge kendskabet mellem forskellige grupper og derigennem også at nedbryde eventuelle fordomme og styrke accepten. I processen er den enkelte udviklingshæmmede understøttet i muligheder for at udvikle færdigheder og opøve handlekompetencer, som aktiv medborger, og derigennem er der skabt mulighed for et aktivt og inkluderende medborgerskab. Der har været afviklet en tilfredshedsundersøgelse blandt de frivillige. Resultatet var stor tilfredshed for de fleste. De frivillige får øget selvværd og tro på deres egne ressourcer. De får desuden en oplevelse af, at de kan noget. 19

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT Der har været frikøbt en koordinator 20 timer ugentligt til at implementere løsningen. Koordinatoren havde et indgående kendskab til målgruppen og var samtidig ansat som specialvejleder under Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte. Projektet er aktuelt forankret som en integreret del af Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, hvor der er allokeret 3 timer/uge til funktionen som frivillighedskoordinator. Arbejdet med handicappede som frivillige har været med til at understøtte inklusion og mestring. Den enkelte borger har oplevet at kunne træde ud af den ofte marginaliserende position og oplevet sig som en ressourcestærk, aktiv medborger. DET NYE OG INNOVATIVE At det er borgere med funktionsnedsættelse, der fungerer som frivillige. Målgruppen er således voksne udviklingshæmmede med meget varierende funktionsniveau. Udviklingshæmmede fremstår ofte som ressourcefattige og marginaliserede i forhold til det øvrige samfund. Disse borgere har i mange situationer oplevet sig selv som modtagere af diverse ydelser og aktivitetstilbud, hvilket har været med til både direkte og indirekte at understøtte en selvopfattelse af at tilhøre en sårbar og ofte marginaliseret borgergruppe. Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, driftschef Cate Kristiansen, ck@horsens.dk. Afsluttet og i drift. 20

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 10. Beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse I Horsens Kommune har man udarbejdet en strategi for beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse. Den fokuserer på at tilbyde disse borgere støtte til godt og relevant arbejde på almindelige arbejdspladser frem for udelukkende at tilbyde beskyttet beskæftigelse på en institution. Resultaterne har været positive. Der har tidligere været tradition for, at borgere med funktionsnedsættelse udelukkende er blevet tilbudt beskyttet beskæftigelse på en institution. Der er imidlertid store muligheder for at få flere borgere ud på almindelige arbejdspladser. Senest har Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og Lov om personlig assistance til personer i job med løntilskud medvirket positivt til at fjerne de strukturelle barrierer for en aktiv erhvervskarriere for borgere med funktionsnedsættelse. På denne baggrund har Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte i Horsens Kommune udarbejdet en strategi for beskæftigelse til borgere med funktionsnedsættelse. Strategiens formål er at kunne tilbyde et tidssvarende og kvalitativt tilbud vedr. beskyttet beskæftigelse, job med løntilskud m.v. Strategiens omdrejningspunkt er supported employment (støttet beskæftigelse). Kernen i supported employment er job på almindelige arbejdspladser, hvor borgere med funktionsnedsættelse får mulighed for at arbejde side om side med borgere uden funktionsnedsættelse, idet de får den individuelt tilpassede støtte, som er nødvendig. Det betyder et skift fra den traditionelle train and place-model, hvor man skal trænes på beskyttede værksteder, til en place and train-model. Strategien omfatter et endnu tættere samarbejde med offentlige/private virksomheder med henblik på at inkludere borgere med funktionsnedsættelse på det ordinære arbejdsmarked og dermed bygge bro mellem beskæftigelses-, sundheds- og handicappolitikken i Horsens Kommune. Årsagerne til, at projektet er relevant er således en bred vifte bestående af inklusion af borgere med funktionsnedsættelse, øget selvværd, øget sundhed/ oplevet sundhed osv. Udviklingen understøttes desuden af FN-konventionen, som handler om rettigheder for mennesker med handicap. Ét af konventionens fokusområder er fortsat afinstitutionalisering. Løsningen gennemføres i et tæt samarbejde med offentlige og private virksomheder. Kontakten til virksomhederne, både i forhold til enkeltmandsplacering og gruppeudplacering, er blevet skabt af de fem jobkonsulenter/mentorer, som er ansat. Der er her taget udgangspunkt i jobkonsulenternes opsøgende arbejde og netværk, samt gennem det netværk af kunder og leverandører, som værkstederne samarbejder med. Der har endvidere været samarbejde med den lokale erhvervsvejledning i forhold til formidling af kontakter. 21

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 22 Dette er sket i en proces, hvor: Flere brugere fra interne beskyttede værksteder tilbydes beskæftigelse på eksterne arbejdspladser primært i gruppeudplaceringer og støttet af nuværende værkstedspersonale (efter behov). Flere brugere fra beskæftigelse på eksterne arbejdspladser tilbydes beskæftigelse i job med løntilskud (tidligere kaldet skånejob). Flere brugere tilbydes direkte udplacering og afhængig af behov i gruppeudplaceringer eller direkte i job med løntilskud. Scenarie for beskyttet beskæftigelse i 2015 karrierevejen fremgår af skitsen øverst på siden. Forudsætningerne for, at nye borgere, og flere borgere fra interne beskyttede værksteder, tilbydes beskæftigelse på eksterne arbejdspladser er, at disse borgere støttes af nuværende værkstedspersonale efter behov. Der arbejdes ud fra en målsætning om, at værkstedsassistenterne agerer som jobcoaches ude på virksomheder, hvor brugere med funktionsnedsættelse arbejder. Funktionen vil blandt andet også være at udføre en understøttende rolle i forhold til arbejdsgiveren og øvrige medarbejdere i virksomhederne. For at understøtte kontinuerlig brugerudvikling afdækkes brugernes individuelle funktionsevne ved hjælp af GAS (Goal Attainment Scaling), og der opstilles individuelle udviklingsmål i en uddannelses- og jobplan- også kaldet karriereudviklingsplan. Undersøgelser viser, at mere end en tredjedel af borgerne i beskyttet beskæftigelse har et ønske om at komme ud på en almindelig arbejdsplads. De hidtidige erfaringer med supported employment i Danmark viser, at der er store muligheder for at få flere

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT borgere ud på almindelige arbejdspladser og dermed blive inkluderet i samfundet. Horsens Kommunes erfaringer er meget positive. Brugerne er meget pligtopfyldende og giver udtryk for stor glæde og stolthed over at udføre et stykke arbejde, de kan se giver værdi. Dét at skulle være på en ordinær arbejdsplads, kan være en stor overvindelse for mange, men det er gået over al forventning. Brugerne har opnået større livskvalitet og en øget mestring af eget liv ved at blive inkluderet. Udover positive effekter for borgere med funktionsnedsættelse har løsningen også en positiv indvirkning i forhold til ressourceforbruget. I strategien er der således opstillet helt konkrete udviklingsmål indtil 2015 (hvor strategien evalueres): Sikre, at det nye tilbud reflekterer krav fra både nuværende og fremtidige brugere. Fremtidens indsats skal som minimum være 10 % billigere i drift sammenlignet med nuværende indsats. I 2015 er 80 % af alle Servicelovens 103 brugere i arbejde i eksterne virksomheder primært i gruppeudplaceringer. Organisationen skal understøtte kontinuerlig brugerudvikling. Der udarbejdes en karriereplan for hver individuel bruger i beskyttet beskæftigelse. Sikre at alle nuværende brugere modtager et tilbud under den nye organisation. Der er således en forventning om, at projektet vil medføre et mindre forbrug vedr. tilbud efter Servicelovens 103: intern og ekstern beskyttet beskæftigelse. Hertil kommer en forventning om, at et antal brugere kan ansættes i job med løntilskud jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats eventuelt suppleret med personlig assistance jf. Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Strategien indeholder eksempler på business cases, der tager afsæt i forskellige eksempler/scenarier og derfor bevirker forskelligt outcome. Der har ikke været nogen investeringsomkostninger forbundet med udvikling, opstart og implementering af den nye løsning. De personaleressourcer, der er brugt i forbindelse med løsningen, er alle ansatte, der i forvejen arbejder med udplacering af borgere med funktionsnedsættelse, også kaldet ekstern beskyttet beskæftigelse. Det drejer sig om fem jobkonsulenter/mentorer, som har til opgave at formidle jobs og herefter agere mentorer mellem den ansatte og virksomheden. Projektets målgruppe omfatter ca. 120 borgere, der er ansat i intern beskyttet beskæftigelse. Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, driftschef Cate Kristiansen, ck@horsens.dk. Afsluttet og i drift. 23

HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE : PROJEKTER AFSLUTTET OG I DRIFT 11. Action Learning træning for borgere med senhjerneskade 24 I Horsens Kommune har man siden 2010 haft fokus på Action Learning og som følge heraf tilbudt borgere med erhvervet hjerneskade træning med andre hjerneskadede i nærmiljøet. Træningen har fokus på egen mestring og et inkluderende samfundsperspektiv. Efter kommunalreformen var den kommunale økonomi på det specialiserede socialområde under pres på grund af stigende omkostninger. Hjerneskadeområdet var ingen undtagelse. Der var et stigende antal borgere med erhvervet hjerneskade, og der var behov for at tænke i nye baner og udnytte de muligheder, der foreligger uden at være fastlåste i kassetænkning. Den nye løsning går således ud på at give et nyt og anderledes tilbud til unge borgere med erhvervet hjerne skade efter en ny metode, Action Learning. Action Learning står i kontrast til mere traditionelle læringsmetoder, som fokuserer på demonstration af viden og færdigheder. Metoden har i højere grad fokus på at generere ny viden gennem konkrete handlinger, som fører til nye og forbedrede kompetencer og præstationer. Action Learning er således en læringsproces, hvor deltageren undersøger egne handlinger og erfaringer for at forbedre sine præstationer. Dette gøres i samarbejde med andre og i mindre grupper også kaldet Action Learning Sets. Tesen er, at vi lærer mest og bedst ved at arbejde med aktuelle problemer i situationer, hvor man modtager en hurtig og klar feedback på beslutninger, og helst i samarbejde med andre, der er i en lignende situation. Formål: Projektets centrale formål er, at borgere med erhvervet hjerneskade trænes i at blive så selvhjulpne som muligt og mestre deres liv både fysisk, psykisk og socialt. Projektet skal således understøtte borgerens rehabilitering med henblik på at vende tilbage til arbejde og/eller uddannelse. Supplerende er det Horsens Kommunes ønske at tilbyde træning i egne omgivelser til borgere med erhvervet hjerneskade, fordi: Borgere med erhvervet hjerneskade har mest gavn af træning i egne vante rammer. Tidligere undersøgelser bekræfter denne forventning, idet overførselsværdien ved rehabilitering i eget hjem er langt højere end træning på institution/hospital m.v. (Kilde: Videncenter for hjerneskade). En tidligere optræning i hjemmemiljøet kan også komme til at betyde, at der i højere grad bliver lagt vægt på optræning af de kognitive og personlighedsmæssige følger af hjerneskaden, mens der på sygehuset traditionelt lægges vægt på den fysiske optræning. Mange undersøgelser viser, at de skjulte handicaps faktisk har større betydning end de fysiske. Borgeren fastholder kontakten med netværket i forbindelse med træningsophold i hjemmet. Naboer og venner kikker forbi og følger på den måde med i borgerens udvikling. Borgerens vaner, interesser og livsform i øvrigt afklares, og træningen tager afsæt i de individuelle hensyn, hvilket bidrager til en helhedsforståelse for hele familiens situation og kan derfor indgå naturligt i træningen. Med afsæt i ovenstående besluttede Horsens Kommune at hjemtage tre borgere fra et regionalt døgntilbud. Målgruppen for projektet er voksne, der for nylig har pådraget sig en hjerneskade som f.eks. apopleksi, traumatisk hjerneskade, tumor i hjernen m.v. I projektperioden har aldersgruppen været borgere mellem 17 65 år. De ønskede resultater opnås via progressionsarbejde. I samarbejde mellem Hjernekernen, borgeren og fysioterapeuten afdækkes og afprøves, hvad der vir-