Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat i værk inden for dette område. Herunder om sprogvejlederens uddannelse og funktion. Der står noget om strukturen og den pædagogiske praksis, altså hvordan vi arbejder med sprog i dagtilbuddet. Du kan også læse om de metoder, vi anvender i dagtilbuddet til vurdering af børnenes sprog. Det drejer sig om sprogvurderinger af de tre årige, sprogscreeninger af børn med dansk som andetsprog og TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling). Endelig kan du læse om, hvordan du som forælder kan være en god sprogmodel og sparringspartner for dit barn og dermed støtte det i dets sproglige udvikling. Baggrund De efterhånden berømte Pisa undersøgelser, som blev lavet for nogle år siden viste, at Danmark lå alarmerende langt nede på listen, hvad angik børns evner inden for læsning og skrivning efter endt skolegang. Dette har medført en række initiativer for at få danske børn mere på banen. Undersøgelser har vist, at en tidlig indsats i forhold til barnets sproglige udvikling har en stor forebyggende virkning mod senere læse- og skrivevanskeligheder og mod indlæringsvanskeligheder generelt.
Der er lavet både nationale og kommunale handlingsplaner for børns sprog og læsning. I Aarhus Kommune er der lavet en handlingsplan for sprog og læsning, som gælder for alle børn fra 0-18 år. For 0-6 års området er målet: - At de 0-6 årige børn udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Det er sprogvejlederens opgave at vejlede kolleger i forhold til denne målsætning. Sprogvejlederne er pædagoger ansat i daginstitutioner, som uddanner sig på VIA University College, i Aarhus kommune via to PD- moduler á 6 ugers varighed. Struktur og pædagogisk praksis I Malling Dagtilbud har vi lavet en struktur med en fælles sprogvejleder og en sprogpædagog i hver afdeling. Vi afholder 4 netværksmøder om året. Børnehaven Stenhøjgårds sprogvejleder, Dorte deltager også i disse møder. Vi er i øjeblikket i gang med at etablere det fremtidige samarbejde med Malling skoles læsevejleder Gitte Hansen.
Sprogpædagogerne i de enkelte afdelinger er: Tværgade: Julie (Under Julies barsel træder Beth i stedet) Eghovedvej: Annette Ajstrupvej: Birte Østerskov: Stine, sprogvejleder. Hvordan arbejder vi med sprog i Malling Dagtilbud? Vi arbejder på tre niveauer: - Den almene indsats, som gælder for alle børn. - Den fokuserede indsats, som gælder for børn, der har behov for et boost. Det kan handle om ordforråd, sprogforståelse, hukommelse, udtale, sætningsproduktion - Den talepædagogiske indsats, når barnet har nogle specifikke vanskeligheder, som ikke kan klares på de andre niveauer. Den almene indsats. - Sprog i hverdagen Sproget er jo hele tiden i spil, og vi bruger det dagen lang i alle mulige situationer. Så vi er bevidste om at tale nuanceret med børnene i alle hverdagens situationer. Det være sig på toilettet, i garderoben, ved måltiderne, på legepladsen Et eksempel: Nu skal du have din venstre blå sandal på. Nu skal velcrobåndet strammes. Se, der er to forskellige blå farver på din sandal. Hælkappen er lidt mørkere end tåen. Jeg havde også engang et par blå
sandaler, men de skulle ikke lukkes med velcrobånd; de var med spænder. Man kan kalde det, at brede sproget ud. - Måltider At sidde sammen ved bordet er et oplagt rum for samtale, hvor børnene får mulighed for at øve sig i at fastholde opmærksomheden omkring et emne og i at skiftes til at tage ordet. - Højtlæsning Vi læser højt for børnene hver dag, og bøger er lettilgængelige for børnene. Det er vigtigt, at der er ro til læsning. - Tegne/skrive og fortælle Når vi tegner, opfordrer vi børnene til at fortælle om, hvad de laver og til at legeskrive og skrive deres eget navn. Vi laver bøger, hvor børnene er forfattere, vi fortæller historier og opfordrer børnene til at fortælle. Vi taler med børnene om, hvordan en historie begynder, fortsætter og slutter. Det er også god træning, når man skal fortælle noget, man selv har oplevet. - Spil Vi spiller spil med børnene, hvor de får mulighed for for eksempel at øge deres ordforråd eller træne deres hukommelse.
- Rytmik Vi synger sange, hvor der indgår rim, dans, rytme, musik eller fagter. Vi fabulerer og leger med sproget. Dette er med til at understøtte barnets fornemmelse for sprog og er en genvej i den sproglige udvikling. - Samling Samlingen er et oplagt sted at øve sig i dialogens og kommunikationens kunst. Man skal vente på sin tur til at tale, lytte og til at tale ud fra en bestemt kontekst, og man skal øve sig i at modtage en fælles besked. Man kan også bruge samlingen til at lære nye sange og remser eller til at læse højt eller få en god historie. Den fokuserede indsats Mange af de ovenfor beskrevne situationer er også i spil her men i en udvidet udgave. Der bliver planlagt forløb med de børn, der har et særligt behov for støtte. Der er i de senere år kommet meget fokus på højtlæsningen som metode til at støtte børnenes sproglige udvikling, kaldet dialogisk oplæsning. Her dykker man mere ned i de enkelte ord, taler om tekst og indhold, om bøgers opbygning, genfortæller, opfordrer børnene til at genfortælle, tegne historien eller dramatisere den. Denne tilgang til højtlæsning er vi i fuld gang med at tilegne os og videreudvikle os i.
Den talepædagogiske indsats Hvis det skønnes, at der er behov for en talepædagogisk indsats, taler vi naturligvis med jer forældre, og herefter bestiller vi tid til et konsultativt forum, hvor dagtilbudslederen, en psykolog, talepædagogen, I og en pædagog fra institutionen deltager. På dette møde aftales det, om et talepædagogisk forløb skal sættes i gang, og i så tilfælde indstilles barnet til PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning). Det er pædagogerne, der skriver denne indstilling, som I har mulighed for at kommentere. På dette møde kan I også få anvisninger på, hvordan I kan støtte jeres barn i sin sproglige udvikling og få aftalt en plan for undervisningsforløbet, som foregår i institutionen. Undervejs i undervisningsforløbet vil talepædagogen kontakte jer og fortælle om, hvordan det går. Sprogvurderingsmetoder Disse foranstaltninger er udarbejdet for at sikre, at lige netop jeres barn får den rette støtte og opbakning i sin sproglige udvikling. Sprogvurdering af tre-årige. - Alle forældre skal tilbydes en sprogvurdering af deres barn. - I de tilfælde, hvor det pædagogiske personale skønner det nødvendigt, skal forældrene tage imod tilbuddet om en
sprogvurdering. Det kan være andre bekymringer end de rent sproglige, der ligger til grund for personalets vurdering af, hvorvidt sprogvurderingen er obligatorisk. Loven på dette område er i år blevet skærpet og kan give økonomiske konsekvenser for forældrene, hvis de på trods af personalets vurdering nægter at tage i mod tilbuddet. Sprogvurderingsmaterialet er delt op i en forældredel, som I skal udfylde, og en pædagogdel, som vi skal udføre sammen med jeres barn og udfylde. Hvis resultatet viser, at der er behov for en ekstra indsats, aftales et møde, hvor I og pædagogen snakker nærmere om, hvordan jeres barn kan støttes. Der er forskellig praksis for hvem, der tager sig af denne opgave i de forskellige afdelinger. Spørg, hvordan det er i lige netop jeres afdeling. Sprogscreening af børn med dansk som andetsprog. Alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de er tre år og i forbindelse med skolestart. Pædagogerne i de enkelte afdelinger i Dagtilbuddet vil præsentere jer for materialet, når det bliver aktuelt for jeres barn. Man siger, at et barn har dansk som andetsprog, når modersmålet, altså det sprog, der primært tales i hjemmet, er et andet end dansk. TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Dette materiale benyttes, når barnet har nogle specifikke vanskeligheder som ikke kan klares i hverdagsregi, eller hvor der kan være tvivl herom.
Materialet anvendes også som led i en henvendelse til den talepædagog, der er tilknyttet det område, som Malling Dagtilbud er en del af. Dette for at få et mere nuanceret billede af barnets sprog. Hvordan kan I støtte jeres barn i dets sproglige udvikling derhjemme? Vær bevidste om, at jeres barns sproglige udvikling allerede er i gang fra fosterstadiet. Når barnet er født starter den allerførste dialog via øjenkontakt, imitation og den første pludren. Jeres barn lærer de grundlæggende principper for dialogen, nemlig det at skiftes til at være på. Samtal med dit barn om det, I laver sammen, så det kan øve sig i at fastholde den råde tråd i en samtale og i at skiftes til at sige noget om et bestemt emne. I har en enestående mulighed derhjemme for at have samtaler i rolige omgivelser én til én. Dette er det optimale grundlag for sproglig udvikling. Husk at give dit barn god tid til at tænke og svare, når I taler sammen. Brug et nuanceret sprog, tal om ordene og giv dit barn mange nye ord. Højtlæsning er en rigtig god idé. Det behøver ikke kun at være ved sengetid, hvor barnet er træt. Vær opmærksom på, at bogen passer til barnets niveau, så der ikke er for meget tekst eller bogens handling er for kompliceret. Læs bøger om alle mulige forskellige ting, så børnene får udvidet deres begrebsverden, ordforråd og omverdensbevidsthed. Bøger indeholder ofte ord og vendinger, som vi ikke lige bliver præsenteret for i hverdagen. Fortæl om din egen barndom og fortæl historier. Digt historier sammen med dit barn.
Hold avis, hav bøger og læs og skriv, mens jeres barn ser det. Det kan være breve, huskelister, indkøbssedler Peg og læs på skilte, når I er af sted. Rim, rems og syng sammen med jeres barn, i badet, ved bordet, i bilen Hav papir, blyanter, farver og tusser lettilgængeligt for jeres barn. Når jeres barn ser tv, så se det så vidt muligt sammen med det, så I kan tale sammen om det, der sker. Det skaber samtidig tryghed og nærvær. Børn lærer ikke sprog ved at se tv alene. Hvorfor er sproget vigtigt? Det samfund vi lever i, kræver meget af os kommunikativt, på alle planer. En tidlig indsats forebygger senere læse- og skrivevanskeligheder og indlæringsvanskeligheder generelt. Jo mere erfaring vi har med sprog helt fra spædbarnsalderen, des bedre forudsætninger har vi for at blive aktive sprogbrugere. Jo mere aktive vi er, des mere lærer vi. Jo mere nuanceret vores sprog er og jo større vores ordforråd er, des bedre lagres nye ord i vores hukommelse. Og så er det sjovt og giver en masse gode oplevelser, der skaber samhørighed og nærvær! Stine Møller Hansen Sprogvejleder, Malling Dagtilbud.