LOKALPLAN 124 For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune
Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning.......... 5 Lokalplanens retsvirkninger.................... 8 Lokalplanens bestemmelser.................... 9 Denne lokalplan er udarbejdet af teknisk forvaltning, planafdelingen. Lyngby-Taarbæk kommune, juni 1994.
Baggrunden for lokalplanen Lokalplanen omhandler ejendommen Gyvelholm, der omfatter et ca. 30.000 m2 stort areal, beliggende ved Furesøens kyst. Ca. 13.000 m2 af arealet er dækket af fredskov, mens resten er et forholdsvist åbent areal. Københavns kommune har tidligere anvendt grunden med dens bygninger til institutionsformål. Rasmussen & Schiøtz Øst A/S har erhvervet ejendommen og udarbejdet et forslag til, hvordan grunden kan bebygges. Lokalplanen muliggør, at dette forslag kan gennemføres.
Lokalplanens indhold Hensigten med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af en bebyggelse med 2-5 rumsboliger. Samtidig skal de eksisterende skovarealer sikres. Området omfatter Gyvelholm, Furesøvej 61, der består af 3 matr. nr. (2 bt, 2 lf og 27 1). Ca. 113 af grunden er dækket af fredskov. Områdets anvendelse De åbne arealer på grunden må anvendes til etage- eller tæt-lavboliger (højest 2 etager med henholdsvis vandrette eller lodrette lejlighedsskel), fælleshus og lign.. Der må højest bygges 60 boliger på grunden, og det samlede etageareal må ikke overstige 5.275 m2. For at realisere planen skal den eksisterende bebyggelse nedrives. Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsen udformes som en randbebyggelse omkring parkerings- og ankomstareal. Der åbnes for et kig fra Furesøvej mod Furesøen.
Boligbebyggelsen må højst være i 2 etager og skal have symmetriske saddeltage med den samme taghældning. Husene i bebyggelsen skal ligge parallelt i forhold til hinanden. Variationen i bebyggelsen opnås ved, at bygningskroppene forskydes i forhold til hinanden og i øvrigt følger terrænet som vist på kortbilag nr. 3. Gavlene skal vende henholdsvis mod Furesøvej og Furesøen. Husdybden må ikke overstige 9,5 m. Der må ikke etableres altangange med adgang til mere end to boliger. Carporte og materialegård kan placeres i områdets sydøstlige hjørne. Udhuse til cykler og renovation kan placeres på parkerings- og ankomstarealet mellem husene, samt i byggefelterne. Bebyggelsens ydre fremtræden Bygningerne fremtræder overvejende med overflader af gule/- røde tegl. Murværket kan enten stå blankt eller være vandskuret. Tagene har en hældning på mellem 20' og 300. De tækkes med røde tegl. Udhuse, carporte og materialegård kan bygges af andre materialer, dog skal tagene udføres i røde tegl. Dette bevirker, at bebyggelsen kommer til at fremstå som en homogen bebyggelse. Det endelige bebyggelsesprojekt - og herunder de farver, der anvendes til vinduer, døre og andet træværk - skal godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
Vej-, sti- og parkeringsforhold Bebyggelsen trafikbetjenes fra FuresØej med to indkørselsveje. Al parkering foregår inde på grunden. I fredskoven må der etableres stiadgang til og langs Furesøen. Udstykninger Området får en ny opdeling, således at det åbne areal og fredskoven udstykkes i selvstændige matr. nr. Derudover kan det opdeles yderligere, hvis bebyggelsen - eller dele heraf - opføres som rækkehuse. Ubebyggede arealer Disse områder må kun bruges til opholdsarealer, beplantning, veje, stier og p-pladser. Kommunalbestyrelsen skal godkende en samlet plan, der beskriver, hvordan der skal hegnes, beplantes, belægges og indrettes belysning. Hver bolig får enten privat have, terrasse eller altan. Den karakteristiske del af beplantningen langs FuresØej kan bevares. Det solitære egetræ ved nordskellet bevares.
Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplanen Kommuneplan 1988-96 for Lyngby-Taarbæk kommune fastlægger dels en hovedstruktur for hele kommunen og dels rammer for indholdet i de fremtidige lokalplaner for de enkelte bydele og områder i kommunen. Lokalplanens område er beliggende i Virum bydel og er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for område 4.2.82. For område 4.2.82 gælder følgende rammer: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, parcelhuse, tæt-lav og etagebebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25 for parcelhuse og 31 for tæt-lav- og etageboligbebyggelse. Ved samlet bebyggelse, hvori indgår fælles friarealer, kan tillades, at bebyggelsesprocenten beregnes for det pågældende område under et. Der beregnes ikke byggeret af det fredskovpligtige areal. c. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. d. Det skovbevoksede bælte langs Furesøen, samt den skovbevoksede del af området i øvrigt, skal sikres bevaret som skov og der må ikke opføres bebyggelse mellem skovbæltet og en fastlagt byggelinie, jævnfør de særlige planlægningsintentioner for området. e. Områdets særlige landskabskarakter skal respekteres. f. Der henvises til, at der for området er særlige planlægningsintentioner. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse rammer. Byplanvedtægt Lokalplanens område udgør en del af området i partiel byplanvedtægt nr. 4. Ifølge lokalplanens punkt 11 ophæves byplanvedtægtens bestemmelser herefter for dette område.
Varmeplan Varmeanlæg inden for lokalplanens område skal godkendes efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende varmeplan. Ny bebyggelse i dette område skal tilsluttes det lokale forsyningsnet for naturgas, med mindre der opnås særlig tilladelse til at indrette alternative opvarmningsanlæg, jævnfør pkt. 9.2. Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af gældende spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk kommune. Tag- og overfladevand føres til faskiner på privat grund. Sti langs Furesøen I Regionplan 1993 forudsættes det, at der etableres en sammenhængende stiforbindelse langs Furesøens østbred fra Frederiksdal Fribad til Vaserne. Kommunalbestyrelsen ønsker stiføringen fra Frederiksdal til Kaningården forlagt til at følge Furesøvej, hvorfor den ikke indgår i lokalplanforslaget. Københavns Amt har i brev 10.11.1993 ikke haft bemærkninger hertil.
Fredningsforhold En stor del af lokalplanens område er fredskov, hvorfor anvendelse og vedligeholdelse skal ske efter bestemmelserne i Skovloven. Der må ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften. Miljøministeren kan dog tillade en fravigelse af disse regler jf. lovens 13. Dele af lokalplanens område er beliggende inden for naturbeskyttelseslovens byggelinie. Ifølge lovens 69 kan linieføringen ændres af Miljøministeren. Efter naturbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser ( 16 og 17) må der ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse ( 65 stk. 4) - placeres bebyggelse, campingvogne og lign. eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha, eller - placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Disse almindelige regler er imidlertidig sat ud af kraft. Skov og Naturstyrelsen har med skrivelse af 17.06.94 godkendt, at søbeskyttelseslinien forløber som vist på illustrationen (15 m. fra fredskovlinien. Da fredskoven er privat ejendom og mindre end 20 ha, afkaster den ikke skovbyggelinie.
Lokalplanens retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan, må kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse afen ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Lokalplanen indeholder i pkt. 11 bestemmelser om, at den nævnte servitut ophæves. Kommunalbestyrelsenkan meddele dispensationfra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Der henvises i øvrigt til lov om planlægning, 18 om Lokalplaners retsvirkninger, og kapitel 14 : Klage og søgsmål.
Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR. 124 FOR GYVELHOLM, FURESØVEJ 61 I VIRUM BYDEL. I henhold til lov om planlægning (lov nr. 388 af 6. juni 1991 ændret ved lov nr. 920 af 25. nov. 1992) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2 nævnte område. 1. Formål Det er lokalplanens formål : - at muliggøre opførelse af en bebyggelse med 2-5 rums boliger på de skovfrie arealer, samt - at sikre det eksisterende skovareal og skovbæltet mod Furesøen. 2. Område 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter matr. nr. 2 bt, 2 lf og 27 l, alle af Virum by, Virum, samt alle parceller, der efter den 1. august 1993 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanens område opdeles i underområderne A og B som vist på kortbilag nr. 1. 3. Områdets anvendelse 3.1 Underområde A: 3.1.1 Området må kun anvendes til boligformål, etageboliger og tæt-lav boliger til helårsbeboelse, samt til fællesanlæg til boligerne. 3.1.2 Inden for underområde A kan der dog opføres transformer- pumpe-, måle- eller trykreguleringsstationer til sikring af den for området nødvendige forsyning, når de udformes og placeres under hensyn til omgivelserne. 3.2 Underområde B: 3.2.1 Underområde B udlægges som skov og skovbælte langs Furesøen (fredskov).
4. Udstykninger 4.1 Ved opførelse af ny bebyggelse i området er det en forudsætning, at område A og B udstykkes i selvstændige matr. nr.. I tilfælde af opførelse af tæt-lav boligbebyg gelse skal det dog være tilladt at foretage udstykning i henhold til byggelovens 10A. 4.2 Herudover må ejendommen ikke udstykkes yderligere. Mindre skelreguleringer, udlæg af arealer til veje og stier samt til forsynings- og afløbsledninger m.v. skal dog være tilladt. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 For underområde A gælder følgende bestemmelser: 5.1.1 Overkørsel fra Furesøvej må kun etableres som vist på kortbilag nr. 2. 5.1.2 Parkering- og ankomstarealer skal placeres inden for det på kortbilag nr. 2 viste område. 5.1.3 Der skal udlægges parkeringsareal svarende til 1,5 p-plads pr. 3-, 4- og 5-rums bolig, og 1,0 p-plads pr. 2-rums bolig. 5.1.4 Der må opføres overdækkede parkeringspladser inden for det på kortbilag 2 viste område. 5.2 For underområde B gælder følgende bestemmelser: 5.2.1 Der må etableres stiadgang til og langs Furesøen. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 For underområde A gælder følgende bestemmelser : 6.1.1 Bebyggelse inden for lokalplanens område skal udøres efter et bebyggelsesprojekt, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 6.1.2 Boligbebyggelsen med fælleslokaler må kun opføres inden for de på kortbilag nr. 2 viste byggefelter. 6.1.3 Inden for underområdet må der højst opføres et samlet etageareal på 5.275 m2. 6.1.4 Antallet af boliger må ikke overstige 60. 6.1.5 Boligbebyggelsen må højst opføres med to etager.
6.1.6 Tagene i boligbebyggelsen skal udøres som symmetriske tage, og tagenes vinkel med det vandrette plan skal være mellem 20 og 30. Alle tage skal have samme hældning. 6.1.7 Husdybden i boligbebyggelsen må ikke overstige 9,5 m. Den kan dog forøges i stueplan, hvor bygningskroppen sammenbygges med udhuse. 6.1.8 Boligbebyggelsen skal udøres som paralleltliggende længehuse med gavlene vendt mod henholdsvis Furesøen og Furesøvej. Indenfor det enkelte byggefelt skal der skabes variation i bebyggelsen dels ved gennemskæringer i bygningskroppen, dels ved sideværts forskydninger og dels ved terrænmæssigt betingede forsætninger mellem de enkelte bygningskroppe. Gulvkoteangivelserne på kortbilag nr. 3 skal betragtes som niveauplan og er udgangspunktet for at beregne den maksimale bygningshøjde. Boligbebyggelsen må ikke udøres som altangangshuse, idet udvendig trappe til to lejligheder dog kan tillades efter kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. 6.1.9 Materialegården og udlæg til carporte placeres som vist på kortbilag nr. 2. Udhuse til renovation og cykler placeres i parkerings- og ankomstarealet mellem byggefelterne eller inden for disse. Bebyggelse til carporte, materialegård og lignende må kun opføres med en etage. 6.2 For underområde B gælder følgende bestemmelser : 6.2.1 Der må ikke opføres bebyggelse i underområdet. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Boligbebyggelsen skal udføres, så facaderne overvejende fremstår i røde og/eller gule teglsten, enten som vandskuret eller blank murværk. 7.2 Tagene på boligbebyggelsen skal tækkes med røde tegl. 7.3 Til udhuse, carporte og materialegård kan anvendes andre bygningsmaterialer, hvis disse efter kommunalbestyrelsens søn ikke virker skæmmende. Dog skal tagene udføres i røde tegl. 7.4 Til udvendige bygningssider må kun anvendes farver, der efter kommunalbestyrelsens søn ikke virker skæmmende. 7.5 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der etableres et fælles antenneanlæg, hvis udformning, højde og placering skal særskilt godkendes. Herudover må der ikke etableres udendørs antenneanlæg.
7.6 Skiltning og reklamering må ikke finde sted. Dog er det tilladt at opstille lave henvisningsskilte. 8. Ubebyggede arealer 8.1 For underområde A gælder følgende bestemmelser : 8.1.1 Ubebyggede arealer må kun anvendes til opholdsarealer og beplantningsbælter, samt til veje, stier og parkering. 8.1.2 De ubebyggede arealers udformning og indretning - herunder hegning, beplantning, belægning og belysning skal udføres efter en samlet plan, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Terrænændringerne skal ske i overensstemmelse med angivelserne på kortbilag nr. 3. 8.1.3 Hver bolig skal sikres et privat uderum i form af have, terrasse eller altan. 8.1.4 Der skal anlægges beplantningsbælter, som vist på kortbilag nr. 2. 8.1.5 Det med særlig signatur på kortbilag nr. 2 markerede bevaringsværdige solitære egetræ må ikke fjernes, tilbageskæres eller på anden måde ændres uden kommu nalbestyrelsens særlige godkendelse. Inden for kronens radius må der ikke foretages terrænændringer. 8.1.6 Underområdets sydøstlige del ved Furesøvej kan anvendes til dyrkningshaver, tennisbane eller lignende fælles formål for boligbebyggelsen. 8.2 For underområde B gælder følgende bestemmelser : 8.2.1 Underområdet skal bevares som skovareal. Arealet skal stedse drives, så skoven opleves som højskov. De nuværende træer skal således bevares længst muligt. Note til pkt. 8.2 : Opmærksomheden henledes på, at hele underområdet er fredskov. Der henvises til de særlige bestemmelser i Skovloven m.h.t. anvendelse og vedligeholdelse, ligesom der skal søges tilladelse til eventuelle anlæg eller ændringer (Se pkt. 10.2). 9. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 9.1 Før ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret hegning, beplantning, belægning og belysning af ube byggede arealer efter en plan som angivet i pkt. 8.1.2. 9.2 Samtlige nye boliger og opvarmede fællesanlæg i området skal tilsluttes en fælles naturgasfyret varmecentral. Ny
bebyggelse må ikke tages i brug, før denne tilslutning har fundet sted. 9.3 Eksisterende bebyggelse skal nedrives. 10.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af de eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse fra Miljøministeren i henhold til Natur beskyttelseslovens 69 med hensyn til ændring af den reducerede bygge- og beskyttelseslinie. 10. Evt. tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder 10.2 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer inden for fredskovområdet uden tilladelse fra Miljøministeren, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. skovlovens 11 og 13. 10.3 Der er begrundet formodning om tilstedeværelsen af fortidsminder inden for lokalplanområdet. De formodede fortidsminder vil ved nybygning og anlægsarbejder i givet fald være omfattet af lov nr. 291 af 6. juni 1984, kapitel VI, 26. 11. Ophævelse af byplanvedtægt Den under 25. marts 1954 af Boligministeriet godkendte byplanvedtægt nr. 4 for den nordlige del af Furesøkvarteret i Lyngby-Taarbæk kommune (tinglyst den 14. april 1954), ophæves for så vidt angår det under pkt. 2 nævnte område. Vedtaget af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse den 16. juni 1994. Kai Aage Ørnskov Tarquini Mårtensson