Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne



Relaterede dokumenter
Netværksmøde for biblioteker og sprogskoler. Onsdag den 9. april 2014 Sundby Bibliotek, Kvarterhuset

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Slutrapport fra. projekt Del din stemme

Læs dansk på bibliotekerne

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Til evalueringen af projektet er der udarbejdet et. spørgeskema for at få indblik i jeres erfaringer og

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Slutrapport fra Projekt Newcomers og de nye udfordringer bibliotekerne på forkant

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

GODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

DANHOSTEL kurser 2008/2009. udbydes i samarbejde med HORESTA

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 5. Nyhedsbrev uge Godt nytår! Side 5. Kalender, kontakt mm.

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

IA Sprog Vibevej København NV. Virksomhedsplan

Kursusmuligheder i 2016

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

Møde: LUU møde for Tekniske Designer Dato: Sted: Afd. i Sønderborg Referent: Michael Hecky

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

Beretning Nr Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

5. klassernes cykeldag fredag den 12. juni 2015

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Samarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune.

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Frodesgade 25, Esbjerg

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift

Ambassadør for medborgerskab i praksis

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Et KRAM til Danfoss Fokus på kost, motion og sundhed 2008

Frivilligrådets mærkesager

Uddannelsesplan EUD-IT

Kommunernes fælles projekt vedr. senhjerneskade Styregruppemøde den 11. maj 2012

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen CLO

Vi følger dig digitalt på vej. Bliv it-klar på dine betingelser

Evaluering af sproggrupperne

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Evalueringsfaglighed på spil

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

Indhold Indledning Formål med kanalstrategien Vision Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

PKU 1-3 (Personlig kompetenceudviklingsforløb 1-3)

STU-FORLØB I PGU - DAGTILBUD :

Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

ʺIKT i de klassiske fagʺ

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Vejledning om ansøgning til puljen Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger Ansøgningsfrist d. 13. maj 2013

6. klasse. Børnearbejde

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

DB Evaluering oktober 2011

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Program Vi hopper fra smøgerne

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Skovvængets Virksomhedsplan 2012

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmeplejen Midt/Vest 2013

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog

Program Vi hopper fra smøgerne

Fra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro.

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

DI s Guide til Leanledelse

INDHOLD BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN S.04 ER DU FORÆLDER? S.07 HVEM ER BARNET? S.08 VIL DU VÆRE FRIVILLIG? S.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

Regnskab Boligsocialt udvalgs bevillingsområde:

Inklusion i Hadsten Børnehave

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

Transkript:

Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne

Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter i projektet... 7 Evaluering... 7 Formidling af projektets resultater... 8 Konklusion... 8

Projektresumé Projektets omdrejningspunkt var at lave læringsforløb for sprogskolernes kursister, der skulle styrke kursisternes læsekompetencer og efterfølgende gøre biblioteket til et naturligt læringssted for målgruppen. Forbedring af læsekompetencer og et større kendskabet til biblioteket skal endvidere bevirke på sigt, at kursisterne får styrket deres mulighed for aktivt medborgerskab og livslang læring. Projektet har givet gode erfaringer med planlægning og gennemførelse af læringsforløb for kursister. Det har været en vigtig og givende læring for projektbibliotekerne at få tilpasset læringsforløbene til kursisternes sproglige niveau på dansk og via forskellige metoder sikre deres aktive involvering under forløbene. Det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt, at projektet selv producerede materialer til læringsforløbene for at sikre optimale vilkår for styrkelse af kendskabet til bibliotekerne og dermed kursisternes læsekompetencer. En stor sidegevinst ved projektet var, at kursisterne i overvejende grad ikke tidligere har benyttet biblioteket, så projektet viste sig at være New Audience Development for projektbibliotekerne. Der er i projektet med stor succes etableret et netværk for sprogskoler og biblioteker. Der er afholdt 3 møder i projektperioden for 78 personer. Netværket deltagere har været meget aktive med hensyn til at dele viden og erfaringer, samt at indgå i faglige diskussioner. Projektet er gennemført med stor succes, og alle mål og succeskriterier er blevet opfyldt. Projektets formål Der var inden projektstart fastlagt følgende formål: Projektet skal forbedre læsekompetencerne hos unge og voksne fra sproglige minoriteter. Projektbibliotekerne vil via projektet forbedre kompetencer og kendskab til målgruppen. Projektet vil styrke det lokale samarbejde mellem sprogcentre og biblioteker. Projektet har med succes indfriet formålene med forbedrede kompetencer og kendskab til målgruppen på projektbibliotekerne, samt styrkelse af det lokale samarbejde mellem biblioteker og sprogskoler. Det er dog lidt sværere helt entydigt at sige, at projektet har forbedret læsekompetencerne hos sprogskolernes kursister. Kursisterne svarer selv, at deres læsekompetencer er blevet forbedret, mens underviserne har et lidt mere forsigtigt skøn, da forbedring af læsekompetencer tager tid og vil afhænge af, hvor meget kursisterne benytter biblioteket efter læringsforløbet. Kursisterne siger selv, at de stort set alle vil benytte biblioteket fremadrettet, så vi har konkluderet, at formålet med at forbedre læsekompetencerne hos målgruppen er indfriet. Mål og succeskriterier Projektets mål var: 8 hold fra sprogcentrene skal gennemføre et læringsforløb Læsekompetencer forbedres hos de deltagende sproglige minoriteter Biblioteket skal være et naturligt læringssted for etniske minoriteter Samarbejdet mellem bibliotek og sprogcenter skal styrkes

Projektets succeskriterier var: 80 % af kursisterne gennemfører et læringsforløb 50 % af kursisterne har forbedret læsekompetencer efter forløbet 30 % af kursisterne bruger bibliotekerne efter læringsforløbet 50 % af bibliotekerne samarbejder fortsat med sprogcentrene efter projektet Projektet har været en succes i forhold til de fastsatte mål. Målet var at hvert af de otte projektbiblioteker skulle gennemføre et læringsforløb for et hold kursister fra den lokale sprogskole, hvor forløbet var planlagt i samarbejde med underviserne på sprogskolen. De fleste projektbiblioteker har i projektperioden gennemført mere end et læringsforløb, så der samlet er gennemført 13. Enkelte kursister er gået videre til andre moduler på danskuddannelsen under læringsforløbet på bibliotekerne, og nye er kommet til. Projektets succeskriterie, at 80 % af kursisterne har gennemført læringsforløbet, er helt sikkert opnået. Kursisterne svarer næsten alle selv i en evaluering af læringsforløbet, at deres læsekompetencer er forbedrede. En af sproglærerne i København svarer i evalueringen: At forbedre læsekompetencer er et længere arbejde der kræver fokus på et mere detaljeret niveau end det har været muligt at få på bibliotekerne, men det kan da med tiden nok forbedre deres læsekompetence afhængigt af, hvor meget de begynder at bruge bibliotekerne. Generelt er sproglærerne meget glade for projektets resultater og mener, at projektet medvirker til at forbedre kursisternes læsekompetencer. Projektets succeskriterie: at 50 % af kursisterne har forbedrede læsekompetencer efter læringsforløbet på biblioteket er ifølge kursisternes evaluering opnået, men da kursisterne ikke fik målt læsekompetencer inden projektstart, er det svært at konkludere med 100 % sikkerhed, at kursisternes læsekompetencer er forbedrede på grund af projektet. Det er dog sikkert at læringsforløb på bibliotekerne kan medvirke til at forbedre læsekompetencer, hvis kursisterne begynder at benytte bibliotekernes services på egen hånd. I Esbjerg har undervisererne f.eks. konstateret, at læringsforløbet har medført et større ordforråd, og i København læser nogle af de læsesvage kursister mere og med større glæde end tidligere. Kursisterne siger selv, at de stort set alle vil benytte biblioteket tilbud efter læringsforløbet. Flere af kursisterne har f.eks. meldt sig til læsegrupper og kurser i København, og i Esbjerg har Kvaglund Bibliotek set en del kursister benyttet biblioteket udenfor læringsforløbet. Ud fra kursisternes besvarelser kan vi konkludere, at succeskriteriet at 30 % af kursisterne vil benytte biblioteket efter læringsforløbet er opnået. Alle projektbiblioteker og sprogskoler, der har deltaget i projektet, ønsker at fortsætte samarbejdet, så målet med at styrke samarbejdet mellem biblioteker og sprogskoler er opnået. En af de helt store gevinster ved projektet er, at det i meget høj grad har vist sig at være New Audience Development for bibliotekerne. På Sundby og Solvang biblioteker blev der f.eks. gennemført læringsforløb for Danskuddannelse 1 kursister, hvoraf mange har boet en del år i Danmark. Ud af de 15 kursister på holdet var der kun én biblioteksbruger. De øvrige projektbiblioteker har også oprettet mange kursister som nye brugere i projektet.

Målgruppen Den primære målgruppe var etniske minoriteter i gang med et undervisningsforløb hos sprogcentrene. Den sekundære målgruppe var andre etniske minoriteter, der ønskede at forbedre deres læsekompetencer samt bibliotekarer og sprogcentre. Kursister fra alle tre danskuddannelser har deltaget i læringsforløbene, hvor hovedparten dog har været fra danskuddannelse 2. I København har ca. 100 kursister deltaget i et læringsforløb á 3 gange. I Odense har ca. 45 kursister deltaget i et læringsforløb á 4 gange. I Esbjerg har 15 kursister deltaget i et læringsforløb á 8 gange, og i Ringsted har ca. 20 kursister deltaget i et læringsforløb á 3 gange. Projektbibliotekerne har i projektperioden desuden fået henvendelser fra andre sproglige minoriteter, som via familie, venner og bekendte blandt kursisterne har fået kendskab til bibliotekernes tilbud og ønsker at benytte disse. Projektbibliotekerne har altså via indirekte reklame fra målgruppen også nået den sekundære målgruppe i projektperioden. Læringsforløbene Inden læringsforløbene på projektbibliotekerne har kursisterne fået en introduktion til biblioteket af sprogskolens undervisere. Introduktionsmaterialet er produceret specifikt til projektets målgruppe med udgangspunkt i behovet hos kursister på danskuddannelse 2. Der har på projektbibliotekerne været afprøvet forskellige metoder i læringsforløbene bl.a.: klassisk rundvisning på biblioteket, præsentationsrunder, klasseundervisning med smartboards og e-ressourcer, praktiske øvelser i at låne, reservere og aflevere, mundtligt dialog, skriftlige opgaver, læseopgaver, fælles højtlæsning, oplæg om udvalgte emner, skattejagt i biblioteket, dramatisering, samtale/relations opbyggelse og gruppearbejde. Der er stor forskel på niveauet på de tre danskuddannelser, så læringsforløbene er blevet tilpasset lokalt. Ved læringsforløb for danskuddannelse 1 har det været meget vigtig at opbygge en relation til kursister og introducere biblioteket som et værested, mens der til danskuddannelse 2 og 3 generelt er lagt mere vægt på læring. Projektbibliotekerne er enige om, at det har fungeret rigtig godt, at underviserne på sprogskolerne havde undervisningsmateriale og opgaver til kursisterne som forberedelse på skolen, og at kursisterne skulle skrive e-mails til bibliotekerne efter besøgene. Det gav en god sammenhæng i forløbene. Det har været mest givende at benytte læringsmetoderne, som har bevirket, at kursisterne deltog aktivt i læringsforløbet. Det har været tydeligt, at traditionel undervisning med envejskommunikation ikke fungerer særlig godt med målgruppen. Undervisningen skal være varieret og inddrage kursisterne. I Odense har sproglæreren, der er ansat i Vollsmose Bibliotek og Lærdansk i samarbejde udviklet en model med tre besøg på biblioteket. Gennem tre besøg på biblioteket med 2-3 ugers mellemrum har kursisterne opnået en fortrolighed med biblioteket, som er helt afgørende for deres senere brug af biblioteket. På det første besøg i voksenafdelingen oprettes kursisterne som lånere og bliver introduceret for letlæsningsbøger, bøger på andre sprog og Library Press

Display. På det andet besøg præsenteres kursisterne for børnebiblioteket, og får en introduktion til børnelitteraturen og dens potentiale i forhold til børn og sprogstimulering. På det tredje og sidste besøg præsenteres kursisterne for musikafdelingen og bibliotekets e-ressourcer. Modellen kan bruges til kursister på Danskuddannelse 2 og 3, og modellen danner baggrund for undervisningsmaterialet til kursisterne under læringsforløbene på biblioteket. Materialer Det var oprindelig meningen, at der skulle indkøbes materialer til læringsforløbene på projektbibliotekerne, men det viste sig hurtigt, at det var mere relevant at producere materialerne selv bl.a. for at sikre at materialerne svarede til kursisternes niveau i skriftlig og mundtlig dansk. Der er i projektet produceret materialer til kollegaer på bibliotekerne, et materiale som underviserne på sprogskolerne kunne bruge i undervisning af kursisterne, samt et materiale der kan benyttes ved læringsforløbene for kursisterne på bibliotekerne. Det har været vigtigt at vidensdele med kollegaer på projektbibliotekerne, da de jo også kommer til at betjene kursisterne. Der er udarbejdet et faktaark, der kan ligge på skrivebordet i publikumsområdet, der giver en kort intro samt forslag til relevante materialer til læsning. Der er desuden produceret et materiale, der kan bruges ved et oplæg for kollegaerne. Materialet beskriver bl.a. målgruppens sammensætning i Danmark, kursisternes niveau på de tre danskuddannelse, samt strukturen i modulopbygningen af danskuddannelserne. Der var enighed blandt projektbibliotekerne om, at det ville give det største udbytte af læringsforløbene, hvis kursisterne havde et minimums kendskab til bibliotekerne inden forløbene startede. Derfor blev der produceret et materiale, som underviserne på sprogskolen kunne benytte i undervisningen inden første besøg. Det har været en rigtig god disposition, der har forpligtet og inddraget underviserne i forhold til læringsforløbene, og givet kursisterne et godt udgangspunkt. Der er også produceret et materiale, der kan bruges til læringsforløbene på bibliotekerne. Materialet er opbygget så bibliotekerne skal tilrette med lokale åbningstider, bøder m.m., og det er muligt at fravælge dele af materialet, hvis det ikke anses for at være relevant lokalt. Materialet blev produceret inden læringsforløbene startede i efteråret 2013, og det er så blevet opdateret og tilrettet med udgangspunkt i projektets erfaringer ved projektets afslutning. Alle materialer er blevet præsenteret for netværket for sprogskoler og biblioteker, og er tilgængelige på projektets hjemmeside og i Kulturstyrelsens projektbank. Netværk For at sikre størst mulig national udbredelse af projektets resultater samt vidensdeling blandt relevante aktører blev der oprettet netværk for sprogskoler og biblioteker. Der har været afholdt tre netværksmøder i Odense, Aarhus og København i projektperioden for 78 personer. Ansatte på sprogskoler og biblioteker har været nogenlunde ligeligt repræsenteret i netværket, og der er i høj grad blevet delt ud af viden og erfaringer ved møderne. Netværket vil fortsætte efter projektets afslutning med 2-3 møder pr. år efter behov og med brugerbetaling.

Organisering Der blev fra projektets start nedsat en styre- og projektgruppe med deltagelse fra alle projektbiblioteker: BiblioteksCenter for Integration, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Odense Centralbibliotek, Ringsted Bibliotek og Københavns Biblioteker. Projektet blev ledet af en projektleder fra SCBI. Aktiviteter i projektet Møder i styre- og projektgrupperne Der er afholdt 3 styregruppemøder torsdag den 30. maj 2013, fredag den 29. november 2013 og mandag den 30. april 2014. Der er afholdt 3 projektgruppemøder i projektperioden. Mandag den 13. maj 2013 blev der afholdt kickoff møde, mandag den 11. november 2013 blev der afholdt et almindeligt projektgruppemøde, og tirsdag den 11. marts blev der holdt projektgruppemøde om evaluering. Desuden har projektgruppen mødtes til netværksmøderne tirsdag den 10. september 2013, torsdag den 30. januar 2014 og onsdag den 9. april. Evaluering Der er lavet en intern evaluering af projektet, hvor kursisterne, lærerne på sprogskolerne og projektmedarbejderne fra bibliotekerne har deltaget i evaluering af projektet ved besvarelse af evalueringsskemaer. Evalueringens konklusion er, at generelt har bibliotekerne valgt at deltage i projekt Læs dansk på bibliotekerne for at videreudvikle og forbedre samarbejdet med sprogskolerne, samt vidensdeling med andre biblioteker. Bibliotekerne har ønsket at bidrage til sproglige minoriteters sproglæring i strukturerede forløb i samarbejde med sprogskolerne. Forventningen til projektet var, at både sprogskoler og biblioteker fik et større kendskab til hinanden. Kursisterne fik ikke målt deres læsekompetencer ved projektets start, så det er for underviserne på sprogskolerne at konkludere noget mht. forbedring af kursisternes læsekompetencer. Flere af sproglærerne svarer i evalueringen, at det kræver mere tid at forbedre læsekompetencer og det vil afhænge af, hvor meget kursisterne begynder at bruge bibliotekerne. Kursisterne siger stort set alle i evalueringen, at de vil benytte biblioteket tilbud efter læringsforløbet. Ud fra kursisternes besvarelser i evalueringen kan vi konkludere, at succeskriterierne, hvor 50 % af kursisterne har fået bedre læsekompetencer og 30 % vil benytte biblioteket efter læringsforløbet, er opnået. Det har været vigtigt i læringsforløbene at benytte forskellige metoder i undervisningen. Traditionel undervisning med envejskommunikation fungerer ikke godt med projektets målgruppe. Undervisningen skal være varieret og inddrage kursisterne. Det har f.eks. fungeret rigtig godt, at kursisterne skulle skrive en mail til bibliotekspersonalet efter hvert besøg. Det har betydet, at kursisterne har arbejdet videre med biblioteket på sprogskolen. Sprogskolernes undervisere har været glade for opgaven, da det er mere realistisk for eleverne at øve deres skriftlige kompetencer på virkelige personer, som de har en relation til.

Samarbejdet med sprogskolerne har fungeret rigtig godt og kontaktpersonerne har været engageret i projektet. Desværre har der ikke været den helt store vidensdeling om tiltagene på sprogskolerne i starten af projektet, men det er der ved at komme. Alle biblioteker og sprogskoler ønsker at fortsætte samarbejde, og der er de fleste steder aftalt nye læringsforløb. Projektet har bidraget med at styrke det lokale forhold mellem bibliotek og sprogskole. Formidling af projektets resultater Foruden vidensdeling i netværket er der blevet skrevet 11 artikler om resultater, erfaringer og netværket i Statsbibliotekets nyhedsbrev For Biblioteker. Projektets resultater og erfaringer blev ligeledes efter projektafslutningen præsenteret med en poster i Bibzonen på Folkemødet 2014. Alle erfaringer og producerede materialer er tilgængelig på projektets hjemmeside og i Kulturstyrelsens Projektbank. Konklusion Projektet har opfyldt de formål, der var fastsat fra projektstart. Det er dog svært at sige, hvor meget kursisternes læsekompetencer er forbedret, da dette ikke blev målt inden projektstart. Kursisterne svarer selv i evalueringen, at deres læsekompetencer er forbedret, og underviserne på sprogskolerne har dog konstateret større ordforråd og læseglæde hos kursisterne efter læringsforløbene på bibliotekerne, så formålet konkluderes opfyldt. De ansatte på bibliotekerne har fået et større kendskab til målgruppen og sprogskolerne via faktaark og kollegial vidensdeling, så kompetencerne på projektbibliotekerne er forbedret. Der er endvidere etableret et netværk for sprogskoler og biblioteker, der har medvirket til at øge kendskabet til de andre, samt gjort det muligt for alle interesserede sprogskoler og biblioteker at følge med i projektets resultater og erfaringer. Alle de deltagende sprogskoler og biblioteker ønsker at fortsætte samarbejdet, så projektet har medvirket til et styrket samarbejde. En stor del af kursisterne brugte ikke biblioteket før læringsforløbet, men tilkendegiver at de vil bruge det fremover, så projektet har været New Audience Development for projektbibliotekerne. En anden succes har været, at det større kendskab til biblioteket blandt målgruppen også har betydet, at de har anbefalet biblioteket til venner og bekendte. Samarbejdet med sprogskolerne og imellem projektbibliotekerne har fungeret rigtig godt, og er en afgørende faktor for at projektet har været så succesfuldt.