Til evalueringen af projektet er der udarbejdet et. spørgeskema for at få indblik i jeres erfaringer og

Transkript

1 PROJEKT LÆS DANSK PÅ BIBLIOTEKERNE: Til evalueringen af projektet er der udarbejdet et spørgeskema for at få indblik i jeres erfaringer og oplevelser i forbindelse med læringsforløb for sprogskolens kursister. Hvis et spørgsmål ikke er relevant for jer, skriv venligst, hvorfor spørgsmålet IKKE ER RELEVANT for jer i besvarelsen :-) Vi glæder os til at få jeres besvarelse! Tak for hjælpen! 1

2 1) Hvad fik dit bibliotek til at indgå i projekt Læs dansk på bibliotekerne formål og forventninger? Alle de deltagende lokalbiblioteker: Husum, Rentemestervej, Sundby, Solvang og Nørrebro modtager mange sprogskolekursister og andre borgere, der ønsker at forbedre deres dansk. Formålet med deltagelse i Læs dansk på bibliotekerne var at udbygge kommunikationskanalerne mellem bibliotekerne og sprogskolerne og få afprøvet nogle nye former for biblioteksintroduktioner. Vores forventninger: At sprogskolekursisterne bliver mere fortrolige med bibliotekernes tilbud og aktiviteter At sprogskolelærerne lærer bibliotekerne bedre at kende og får mere lyst til at inddrage vores institutioner i undervisningen At bibliotekspersonalet får mere kendskab til sprogskolekursisternes behov og til danskuddannelserne generelt Solvang bibliotek og Sundby bibliotek har mange brugere der ønsker at forbedre deres dansk. En del af brugerne går på sprogskole, men bibliotekerne har ikke tidligere haft et samarbejde med sprogskolerne. Projektet gav dermed bibliotekerne mulighed for at opdyrke en ny brugergruppe via sprogskolerne. Samtidig gav det mulighed for at sikre en bedre service til sprogskolekursister og brugere der lærer dansk i det hele taget. Forventninger: - Sprogskolekursisterne bliver bekendte med bibliotekets services og begynder at bruge bibliotekerne - Bibliotekspersonalet bliver bedre til at servicere sprogskolekursisterne - Sprogskolelærerne bliver bekendt med bibliotekets tilbud og inddrager bibliotekstilbuddet i undervisningen 2

3 Odense: Før projektet har vi på Vollsmose Bibliotek samarbejdet med Lærdansk Odense, vi har også haft fokus på New Audience development i mange år, så vi har haft en del erfaringer med sproglige minoriteter og udvikling af hvad biblioteket kan tilbyde denne gruppe. Vi indgik først og fremmest i projektet for at få mulighed for at videreudvikle allerede eksisterende tiltag, og for at indgå i et forum hvor vi også kunne høre om andres erfaringer og sætte fokus på dette område af folkebibliotekernes arbejde. Muligheden for at bidrage til de nye danskeres sprogindlæring via undervisningsforløb på biblioteket samt, at dette projekt kan medvirke til at kursisterne opdager biblioteket som et væsentligt sted for dem og deres sprogindlæring og i det hele taget integration og velbefindende i det danske samfund. Ringsted Bibliotek har tidligere holdt biblioteksorienteringer for hold på den lokale sprogskole, men kun efter henvendelser fra lærerne. Det har altså været lidt tilfældigt hvor mange hold, der har besøgt os. En del af kursisterne kommer på biblioteket privat, men hovedsagelig for at benytte vores pc er og internetadgang. Vi ville gerne udvide samarbejdet med sprogskolen, så biblioteksorienteringer bliver tilbudt alle kursister, så flere af kursisterne bliver bekendt med alle bibliotekets tilbud. En del indvandrerbørn benytter biblioteket, også som opholdssted, og vi vil gerne gøre det naturligt for deres forældre at komme sammen med deres børn. 3

4 2) På hvilke vilket niveau i danskuddannelsen var kursisterne, der gennemførte læringsforløb? Danskuddannelse 1 modul 2, 3, 5, 6 Danskuddannelse 2 modul 2, 3, 4, Danskuddannelse 3 ingen FVU læsning modul 3, 4 I København nord = Husum, Rentemestervej, Nørrebro Danskuddannelse 1 fra modul 1 til modul 6. Der er tale om et blandet hold af kvinder med forskellige personlige udfordringer. Odense: De kursister som har deltaget i læringsforløbene har været 2.4, 2.5 og 2.6 kursister, men det kunne sagtens tilbydes og tilpasses til 3.4 og 3.5 kursister også. De informationer og de viden kursisterne opnår gennem forløbet er lige så relevant for kursister på DAU 3. Dansk 2, modul 3 De kursister som deltog i alle 3 dele af forløbet var på Dansk 2. Desuden deltog Dansk 1 og Dansk 3 kursister i undervisning i vores hjemmeside og digitale tjenester. 4

5 3) Hvor mange kursister deltog i læringsforløbet, og hvor mange procent af kursisterne gennemførte læringsløbet Jeg har faktisk glemt at tælle kursisterne hver gang, men vi har haft 15 undervisningsdage med ca. 15 kursister hver gang. De fleste har været med 3 gange på 3 forskellige biblioteker, mens nogle kun har været på et enkelt bibliotek. Ca. 75 kursister og 8 lærere og en enkelt frivillig hjælpelærer har været involveret i projektet. (Der går overraskende mange kursister på danskuddannelse 1 holdene, helt op til 20 på dagbogen ) Ca. 20 kursister. Alle gennemførte. Odense: Indtil videre har 3 klasser med cirka kursister i hver klasse deltaget i læringsforløbet. To klasser har gennemført hele forløbet. Den sidste klasse nåede kun at besøge biblioteket to gange, men blev så sammenlagt med en anden klasse og nye lærere kort før 3. besøg og har derfor ikke gennemført. 15 deltog i projektet. Vi har som sådan ikke tal for, hvor mange som har gennemført kurset. Der har været en del udskiftning på holdet, hvilket er helt normalt. Men 7 personer har gennemført hele forløbet. Jeg tror, der var ca. 20 elever på dansk 2 holdet men jeg tænkte ikke på at tælle. De gennemførte alle. Desuden deltog ca. 30 elever mere i dele af undervisningen. 5

6 4) Hvorvidt har kursisterne fået forbedret læsekompetencer ved at deltage i læringsløbet? (angiv gerne i %) Her vil jeg gerne henvise til lærernes besvarelser: At forbedre læsekompetencer er et længere arbejde der kræver fokus på et mere detaljeret niveau end det har været muligt at få på bibliotekerne, men det kan da med tiden nok forbedre deres læsekompetence afhængigt af hvor meget de begynder at bruge bibliotekerne. Jeg vil dog gerne tilføje, at specielt danskuddannelse 1-kursisterne var meget vilde med børneafdelingens let-materialer og faktisk var svære at få tilbage til det planlagte program, når de først var kommet i gang med at læse. Og noget af det, de var mest begejstrede for, var tilbuddene om sprogcafe og lektiehjælp for voksne, hvor der er mulighed for at læsetræne med en frivillig. Desværre umuligt at svare på. Der er ikke tale om kursister der modtager danskuddannelse under almindelige forudsætninger. Odense: Det er svært at sige, da det kræver, at kursisterne har fået målt deres læsekompetence ved start og slut, og der har ikke i projektet være nogen værktøjer /metoder til dette. Så det vil bero på en subjektiv vurdering at svare på dette spørgsmål, som i så fald skulle besvares af læreren. Ifølge evalueringerne fra kursisterne (8 stk. modtaget) var der kun én som svarede, at hun ikke syntes hun har forbedret sine læsekompetencer. Kan ikke besvares. 6

7 5) Hvor vidt er kursisterne blevet faste biblioteksbrugere efter at have deltaget i læringsløbet? Her under er indsat nogle eksempler på hensigtserklæringer om at komme igen på biblioteket. Dem har jeg modtaget en del af. Om kursisterne så faktisk gør det, har vi ikke mulighed for at tjekke. De bor jo i hele København, som har 21 lokalbiblioteker. Tak for gode information da vi besøgte biblioteket i tirsdag. Jeg vil komme der igen. Mvh Kannaphat Nielsen ส งจาก ipad ของฉ น Jeg har ikke vidst at dette bibliotek, som ligger på vejen hjem fra skole, arbejde og indkøb, så I kan være sikre på at jeg tit vil besøge jer. Hej Hanne, jeg har været meget glad for at besøge dit bibliotek. Tak for sidst. Måske jeg besøger igen dit bibliotek med mit barn.den har meget flot børne bibliotek, fordi bibliotek har mange foskellige og interessan boge eller cd muligheder til barnene. Her er også et par s fra lærere som eksempel på, at projektet er lykkedes rigtig godt i den forstand at de lærere, der har været med, er begyndt at vende tilbage med nye hold. Ikke til et langt forløb med tre undervisningsdage, men blot en enkelt. Hej Hanne Tak for skemaet, jeg vender tilbage senere med en positiv evaluering. For kursisterne har som sagt været utrolig glade for forløbet. Og jeg vil meget gerne komme igen senere med et andet hold. Som lovet hjælper jeg også kursisterne med at skrive en evaluerings-mail til dig. Er det nok med én fælles mail fra hele holdet? 7

8 Har du forresten mulighed for at maile mig et dokument med de rollespil, I havde udfærdiget til idag? (Jeg glemte at få dem i papirformat med). Venlig hilsen Anne-Louise Hej Hanne Jeg har fået et nyt hold her på CBSI og de vil meget gerne ned på Biblioteket på Bragesgade og høre om de tilbud og muligheder de har for fx lektiehjælp, retshjælp, bogudlån mv. Er der mulighed for det fx efter vinterferien engang(uge 7)? Med venlig hilsen Iben Messell CBSI Sprogcenter På Nørrebro Bibliotek har projektet givet nye deltagere til vores kvindelæsegrupper, til NemID kurser og ikke mindst henvendelser til vores integrationsmedarbejder, som hjælper folk med kommunikation med det offentlige. Kursisterne er alle blevet faste biblioteksbrugere som en del af undervisningen på sprogskolen. De kommer på biblioteket 1 gang om måneden. Om de fortsat vil benytte biblioteket efter endt uddannelse kan man kun gisne om. Men da der var en god energi og stor begejstring for bibliotekstilbuddet i forbindelse med læringsforløbet, er der grund til at håbe. Odense: Udfra kursistevalueringerne ville alle kursister fortsætte med at bruge biblioteket efterfølgende, men da vi eksempelvis ikke har aftalt at de skal melde tilbage når de har gjort det, kan vi i princippet ikke svare med sikkerhed. Men ifølge deres egne svar ville det være 100% Det har været tydeligt, at en del kursister har besøgt biblioteket i Kvaglund efter undervisningen. Mest mærkbart under og efter perioden med undervisning. Men stadig ser vi enkelte af de, som 8

9 har deltaget i projektet. Dertil skal lægges, at en del mennesker foretrækker at benytte hovedbiblioteket i Esbjerg. Men hvor mange af kursisterne som bruger dette bibliotek efterfølgende har vi ikke noget præcist billede af. Desværre heller ikke muligt at besvare. Det ville kræve en speciel registrering af de lånere, som er blevet meldt ind via biblioteksorienteringen, og det har vi ikke foretaget. 6) Hvilke metoder (oplæg, dramatisering, gruppearbejde) er der anvendt til undervisning i læringsforløbet? Klassisk rundvisning, præsentationsrunder med navn, bopæl i København, modersmål og evt. børn (bruges til afklare kursistens behov), klasseundervisning med smartboard og e-resurser, praktiske øvelser i at låne, reservere og aflevere, mundtligt dialog-arbejde, skriftlige informationssøgningsopgaver om biblioteket og digital postkasse, læseopgaver om bibliotekets andre tilbud, fælles læsning af børnebøger, gæster fx frivillige på biblioteket, oplæg om børns sproglige udvikling, skattejagt i biblioteket, skrive s som evaluering. - Traditionel rundvisning med fokus på tilbud der er relevante for målgruppen - Dramatisering i forbindelse med undervisning i brug af selvbetjeningsautomater samt henvendelse til personalet - samtale/relationsopbyggelse. Dvs. masser af tid til at drikke the/kaffe sammen, lære hinanden at kende, hyggesnakke og grine. - simple oplæg om bibliotekets tilbud. - Hjemmeopgave i form af forberedelse af spørgsmål til bibliotekaren inden besøgene 9

10 Odense: Kursisterne har selv arbejdet med e-ressourcerne med hjælp fra to bibliotekarer. Dette foregik på Lærdansk. Derudover har der været læst højt at en børnebog Lille Virgil. Jeg har været på sprogskolen og præsentere projektet kort inden start, så de fik sat et ansigt på biblioteket inden start, under besøgene på biblioteket er de blevet vist rundt, har arbejdet med at finde bøger (hjemmeopgaver fra læreren). Endelig har kursisterne forberedt sig på besøget på forhånd ved at svare på en læsetræningsopgave til bibliotekets introfolder, og der er også arbejdet med ordforråd i forvejen, så de kendte ord som reservere, forny osv. Vi har ikke arbejdet med dramatisering, men derimod med autentisk samtale, hvor det er vigtigt at begge samtalepartnere (kursist og bibliotekar) kan nå deres formål med samtalen, dvs. en fælles forståelse. Her må man så afklare forskellige ting i samtalen, hvad betyder? osv. Vi har anvendt en bred vifte af undervisningsmetoder: Oplæg fra os som undervisere, gruppearbejde, dramatisering, hands-on efter oplæg, hjemmearbejde med fx spørgsmål til bibliotekspersonalet med hhv. skriftlig og mundtlig besvarelse. En enkelt gang undervisning med næsten udelukkende tavleundervisning. Almindelig undervisning af hele gruppen ved besøg på biblioteksorientering med oplæg og rundvisning. Desuden tavleundervisning (storskærm) og efterfølgende hands-on på PC. Alle eleverne fik mulighed for selv at gå på opdagelse på vores hjemmeside og benytte de digitale tilbud mens bibliotekets personale og lærerne gik rundt og hjalp de enkelte. 10

11 7) Hvilke metoder har henholdsvis virket - og ikke virket - i forhold til læringsforløb? Faktisk er det meste af ovenstående gået nogenlunde efter hensigten. Specielt har det fungeret godt, at lærerne havde nogle materialer og opgaver som forberedelse på skolen, og at kursisterne skulle skrive s efter besøgene. Det gav en god sammenhæng i forløbene. Det var lidt svært at få alle med på de fortrykte dialoger, men så fik vi et godt grin, og holdene kan arbejde videre med dem hjemme på skolen i fred og ro. Alle metoder har fungeret efter hensigten. Væsentligst at nævne er arbejde med at opbygge en tillidsfuld relation, da der er tale om en lidt særlig målgruppe. Størstedelen af kursisterne lever isoleret og for langt den overvejende del gælder det at de ikke tidligere har været på et bibliotek. Min primære hensigt med læringsforløbene var derfor at opbygge en relation der gjorde dem trygge nok til at vende tilbage. Ydermere at gøre dem bekendt med de helt grundlæggende færdigheder der kræves for at benytte bibliotekstilbuddet; dvs. få viden om hvordan man låner materialer, hvordan man afleverer materialer osv. Og endelig at fortælle at biblioteket også er et sted hvor man kan komme og være, enten alene eller sammen med sine børn. Odense: Forløbet har fungeret godt, vi har løbende justeret og derfor blev det aftalt at biblioteket skulle besøge kursisterne på hjemmebane, dvs. på sprogskolen. Samarbejdet med lærerne har fungeret og der har været stor opbakning fra Lærdansk s ledelse, hvilket jeg ser som meget afgørende for forløbets succes. Antallet af besøg samt indholdet har været passende, det har været tydeligt at kursisterne er blevet mere og mere fortrolige med biblioteket i forløbet. Og bibliotekarerne har været gode til at tilpasse deres sprog til gruppen. Det ser jeg som afgørende for at kursisterne forblev interesserede. Der har ikke været noget som ikke virkede. 11

12 Metoderne som har med kursisternes aktive deltagelse i undervisningen har fungeret godt. Ofte har vi efter et forholdsvis kort oplæg inddraget kursisterne via forskellige metoder som alle har fungeret godt. Særligt vil jeg fremhæve opfordringen til kursisterne om at formulere spørgsmål til de to undervisere fra biblioteket. Det resulterede i mange gode spørgsmål fra kursisterne. Til gengæld fik vi konstateret, at den rene tavleundervisning skal udgås. En undervisningsgang foregik stort set udelukkende på den måde. Det resulterede i, at mange kursister blev tomme i blikket og blev ukoncentrerede. Vi har fået mest positiv respons på besøget på sprogskolen med undervisningen på pc. Noget kunne tyde på, at vi skal ændre på vores måde at fortælle om biblioteket her på stedet og give kursisterne flere muligheder for selv at være aktive der var mange gode ideer fra de andre deltagende biblioteker! 8) Hvilke ressourcer har det krævet fra jeres bibliotek i forhold til at gennemføre læringsforløb i projektet? Time-ressourcerne har været fordelt med 9 ugentlige timer til bibliotekerne i København N. Heraf har tovholderen fået 5½. Her ud over har Nørrebro Biblioteks integrationsmedarbejder deltaget i undervisningen og i Husum har både lokale bydelsmødre og frivillige i sprogcafeen lagt timer i projektet. 12

13 Økonomisk har lokalbibliotekerne haft udgifter til transport til netværksmøderne, prints og forplejning, som ikke er med i projektmidlerne. Vi har også foræret alle deltagende kursister et penalhus med bibliotek.kk.dk trykt på. Nogle kursister med små børn har også fået det, der hedder 2 årsbogen foræret. Primære ressource har været mandetimer til projektmedarbejderen. Herudover udgifter til transport til netværksmøder samt forplejning i forbindelse med læringsforløb. Odense: Jeg har brugt tid på at udvikle og planlægge forløbet, holde møder med de involverede lærere undervejs, samt et evalueringsmøde som afslutning på det første læringsforløb. Evalueringen blev efterfølgende præsenteret for Lærdansk s ledelse for at kunne få ledelsens opbakning til at flere klasser/lærere fremover kunne få lov til at deltage i et lignende forløb over 3-4 gange. Derudover har jeg involveret bibliotekarerne til at stå for rundvisningen i de respektive afdelinger. Det har naturligvis været en fordel og sparet meget tid, at jeg på forhånd har haft indgående kendskab til sprogcenterverdenen og dermed kursisternes sproglige udgangspunkt samt behov i forhold til fritid, dansklæring osv. som biblioteket kan imødekomme. Samtidig er jeg kendt at Lærdansk ledelse og det har derfor ikke været svært at få opbakning til mine ideer om hvad et læringsforløb skulle indeholde. Det krævede ganske meget arbejdstid at forberede de enkelte undervisningsgange, og for at opnå de gode resultater, vi har gjort. Også opstarten inden selve undervisningsperioden begyndte med møder og forberedelse krævede megen tid. En del timer til en bibliotekar og en assistent men jeg ved ikke med sikkerhed hvor mange. Dels har vi brugt timer til planlægning og kontakt til sprogskolen, dels har vi naturligvis brugt timer til 13

14 projektmøderne. En del timer er blevet brugt på at få mere viden om undervisningen på sprogskoler, bl.a. har souschefen fra Lær Dansk i Ringsted deltaget i et personale på biblioteket og fortalt om, hvordan skolen arbejder. Yderligere har der været en smule rejseudgifter, men biblioteket har ikke foretaget specielle indkøb i forbindelse med deltagelse i projektet. 9) Hvordan har samarbejdet med sprogskolen fungeret? Meget fint, - på trods af at de ikke fik penge via projektet, har vores kontaktperson været meget aktiv og hjælpsom mht. til rekruttering, tilrettelæggelse af indholdet og opfølgning. Lærerne har været positive, og der har på flere hold været ekstra lærere med, som gerne ville se nærmere på, hvad vi lavede. Samarbejdet med kontaktpersonen har været rigtig fint. God hjælp i forhold til at formidle kontakt til relevante undervisere og tilrettelæggelse af indhold. Samarbejdet med underviserne har været meget positivt i forbindelse med både forberedelse af læringsforløb og under forløbet. Efterfølgende i forbindelse med evaluering - har underviserne været svære at komme i kontakt med. Måske et spørgsmål om manglende ressourcer? Odense: Fantastisk, let og gnidningsløst. Vi har været enige fra starten om kursisternes behov og de har kunnet se fordelene for kursisterne ved at sætte undervisningstid af til at bruge på dette ud-afhuset projekt, bla. også fordi, det giver kursisteren mulighed for at møde autentisk dansk. Lærerne har også været begejstrede. 14

15 Samarbejdet har generelt fungeret godt. Læreren har vist stort engagement, og det har været interessant for biblioteket, at opdage nye områder, hvor vi kan gøre en forskel. Fint. Vi synes, vi er blevet modtaget meget positivt trods lærernes bekymringer om for få undervisningstimer i skolen. 10) Hvorvidt og hvordan har biblioteket tænkt sig at fortsætte samarbejdet med sprogskolen fremover? Som sagt modtager vi nu nye hold fra de 2 sprogskoler, der har været involveret i projektet. Der skal også organiseres en kommunikationsform, så bibliotekerne løbende kan informere sprogskolerne om aktiviteter, kurser, nye materialer osv., men hvordan det skal fungere bliver først aftalt efter temadagen den Solvang bibliotek får fremover besøg af kursisterne på månedsbasis. På Sundby bibliotek vil det give mening at fortsætte et samarbejde i den forstand at biblioteket løbende informerer sprogskolen om relevante aktiviteter på biblioteket. Odense: Odense Centralbibliotek (undertegnede og to bibliotekarer) er inviteret til et afdelingsmøde på Lærdansk den 4. marts, hvor vi skal præsentere vores læringsforløb, og det er herefter meningen at nye klasser kan tilmelde sig et lignende forløb. Så jo vi har tænkt os at fortsætte samarbejdet. 15

16 Ved evalueringsmødet i december var det bred enighed om at fortsætte også i foråret Der vil kun være halvt så mange undervisningsgange. I efteråret 2013 var det 7 gange plus introbesøg på Lærdansk. I foråret bliver 3 gange plus introbesøg. Dette skyldes, at det var mest praktisk med færre gange p.g.a. den mindre transport og udgifter, det medfører. Men også fordi, der var et ønske om, at undervisningen er centreret om bibliotekernes tilbud og ydelser og ikke emner så som kommunalvalg eller Rejsekort. Jeg kan sagtens se det fortsætte også efter projektets udløb i maj måned 2014 som en art udvidet biblioteksorientering. Jeg håber, vi kan få et mere regelmæssigt samarbejde, så det som minimum bliver tilbudt alle hold at få biblioteksorientering. Desuden har jeg foreslået sprogskolen at oprette samtalegrupper/læsekredse på biblioteket med hjælp fra sprogskolens frivillig-gruppe. Jeg venter på tilbagemelding. 11) Hvorvidt og hvordan har projekt Læs dansk på bibliotekerne bidraget til at styrke forholdet mellem sprogskolen og biblioteket? Det er især det personlige kendskab mellem biblioteksmedarbejderne og de deltagende sprogskolelærere, der er en gevinst i projektet. Hvor vidt erfaringerne smitter af på andre lærere, er det endnu for tidligt at svare på. 16

17 Mail fra sprogskolen: I fredags hold DU2-lærerne møde og vi snakkede blandt andet om hvordan vi kunne motivere kursisterne til at læse mere fx gennem at de måtte læse faglitteratur til testene. Jeg fortalte at du havde vist kursisterne nogle mere interessante bøger til modul-tests og mine kollegaer blev nysgerrige og spurgte om vi kunne komme ned og besøge dig. De vil gerne høre noget mere om fagbøger til modul-tests. Måske ved du ikke præcis hvilke bøger der passer til hvilke niveauer, men bare at få et indblik i udvalget ville også være spændende. Underviserne er blevet opmærksomme på de muligheder biblioteket rummer og som kan benyttes i undervisningen. Bibliotekerne har fået etableret kontakt til en ny brugergruppe. Odense: Projektet har været med til at understøtte det eksisterende samarbejde. I forvejen havde vi kun et ret begrænset samarbejde med sprogskolen. For et par år siden havde vi nogle enkelte biblioteksorienteringer med forskellige hold. Så vores samarbejdsrelationer er blevet væsentligt forbedret med projektet. Vi har oplevet en gensidig glæde ved projektet, og at vi ved at samarbejde kan skabe noget ekstra for kursisterne og bibliotekerne. Det er en stor hjælp at have fået en fast kontaktperson; det gør samarbejdet meget lettere, at vi nu kender hinanden. Det virker også som om sprogskolens personale har fået kendskab til flere af vores tilbud og større interesse for biblioteket. 17

18 12) Hvorvidt og eventuelt hvordan har projektet medvirket til New Audience Development på biblioteket? Bibliotekets medvirken i projektet kan ses som et led i det løbende arbejde der foregår i biblioteksregi med at opdyrke nye brugergrupper. I dette arbejde er det nye samarbejde med sprogskolerne et oplagt eksempel, idet vi i projektet har beskæftiget os med de tre grundlæggende begreber i New Audience Development teorien; kulturel integration, kulturel inklusion og Social integration. Med andre ord søger man fra bibliotekets side med dette projekt -og andre lignende tiltag at: - inddrage nye publikumsgrupper med anden etnisk, religiøs og kulturel baggrund (kulturel integration) - skabe brobygning til ovenstående, i dette tilfælde via det formaliserede samarbejde med sprogskolerne (kulturel integration) samt -at sikre de nye brugergruppers kendskab til institutionens rolle i samfundet (social inklusion) I praksis har NAD-teorien været et underlæggende værdisæt der sikrer et fokus på målgruppens behov og forudsætninger. Det betyder at der før et læringsforløb er behov for et kendskab til kursisternes baggrund. Under forløbene har det været afgørende at holde fokus på de tilbud der er relevante for målgruppen og både før, under og efter læringsforløbene har der været fokus på kommunikation og relationspleje. Odense: Ikke besvaret. 18

19 Det er min klare fornemmelse, at projektet har medvirket væsentligt til at få målgruppens øjne op for tilbud, som de kan have stor glæde af. Det være sig materialer til sprogindlæring, læsetræning, de elektroniske tjenester så som Bibzoom, Filmstriben og Library Press Display. Ikke besvaret. 13) Hvis man skulle gennemføre et lignende projekt igen, hvilke erfaringer fra projekt Læs dansk på bibliotekerne kan med fordel bringes i spil i forhold til samarbejde med eksterne aktører og nye brugere? Personligt har jeg anvendt erfaringerne fra projektet i forbindelse med et forløb for en såkaldt anden aktør, som arbejder med arbejdssøgende med ringe danskfærdigheder. Gruppen gennemgik et forløb mage til det, som sprogskolekursisterne fik, og dette er så yderligere resulteret i, at kvinderne i gruppen fremover deltager i en ugentlig læsegruppe på biblioteket. Her ud over vil jeg nævne, at projektet har været en god anledning for os til at udvikle opgaver, pjecer om online danskundervisning, letlæste oversigter over vores tilbud m.m., som vi kan bruge i andre sammenhænge. Vi har også benyttet lejligheden til at lave lokale pr-materialer for Filmstriben og Library Press Display. 19

20 Samarbejdsvinklen er væsentlig - det kan godt fungere at det er praksis er bibliotekerne der løfter opgaven, men opbakningen fra Sprogskolen og særligt de relevante undervisere er helt afgørende. Derudover vil jeg henvise til spørgsmål 12 NAD er en strålende teori at læne sig op ad i arbejdet med nye målgrupper. Odense: Da der på baggrund af erfaringer i projektet er udarbejdet et undervisningsmateriale til læringsforløbet, er det oplagt, at vi går ud og præsentere biblioteket for nye samarbejdspartnere vha dette. Det vil fra start give klarhed over omfanget af projektet og hvad vi kan tilbyde, Kort sagt har vi et koncept. Jeg vurderer, at det er vigtigt med god tid afsat til det forberedende arbejde inden den praktiske opstart. En ny samarbejdspartner kræver, at man tager sig tid til det nye samarbejde og hermed forskellige fagkulturer og arbejdsområder. Ikke besvaret. 14) Hvordan fungerede samarbejdet med konsulent Tina Møller Kristensen? Meget fint. Hun har været meget hjælpsom. Det fungerede godt Stort engagement og stor viden og evner til at give det videre. 20

21 Odense: Jeg har ikke haft behov for konsulenthjælp da jeg selv er uddannet underviser i dansk som andetsprog for voksne og har over 10 års undervisningserfaring med denne gruppe. Vi var glade for, at hun kunne deltage ved opstartsmødet i Esbjerg i juni 2013, og give sit faglige besyv med. Nu hvor der kun er én projektmedarbejder og ikke to, vil vi gerne fortsat benytte os af Tinas rådgivning Vi har ikke samarbejdet direkte med Tina i Ringsted, men har haft rigtig stor glæde af at lære så meget om sprogskolernes arbejde og modulopbygning af undervisningen. Det har været godt at høre, hvordan tingene ser ud fra den anden side. 15) Hvordan har kontakten været med medarbejderne i projekt Læs dansk på bibliotekerne fra Statsbiblioteket? Rigtig fin kontakt og godt samarbejde. Tilpas grad af projektstyring dvs. ikke for megen styring og rig mulighed for at påvirke projektets indhold og metoder samt temaerne i forbindelse med netværksmøderne. 21

22 Odense: Udmærket Vibeke har været god til at samle op undervejs og kommunikere ud hvad der sker i projektet. Det har fungeret fint. Super. Vibeke har været god til at samle og informere og fastholde. 16) Hvad fungerede godt i projektet og hvilke forslag til forbedringer har I? En meget lokal kommentar: Næste gang skal vi nok fordele timerne med lige mange til hver i alle de deltagende lokalbiblioteker. Dette for at sikre at alle har lige meget ansvar for opgaven og indsigt i planlægningen. Og så vil jeg gentage hvad jeg skrev i en tidligere statusrapport: Man skal faktisk passe på med ikke at proppe for mange ting med i programmet i sin iver for at vise alt det, vi har. Der skal være plads til, at man bruger lang tid på at øve sig ved udlånsmaskinerne og på spontan højtlæsning i børnebiblioteket. Op på at lære hinanden lidt at kende. 22

23 Alt i alt har jeg oplevet at projektet har kørt rigtig godt. På et helt lokalt plan vil jeg nok en anden gang justere lidt på indholdssiden i læringsforløbene. Og være mere vedholdende i den efterfølgende kontakt med underviserne. Odense: Umiddelbart har jeg ikke nogen forslag til forbedringer, dog skulle vi måske have talt om hvem det kunne have været relevant at markedsføre projektet overfor, så BITA og andre relevante interessenter kunne have været inviteret ind på et tidligere tidspunkt i projektet. Der var en god vekselvirkning mellem undervisningen og det efterarbejde og forberedelse som blevet foretaget på Lærdansk. Læreren og kursisterne udviste generelt stort engagement. Jeg synes, vi har fået startet et godt samarbejde med sprogskolen nu bliver det så et spørgsmål om at fastholde det. Her på stedet skulle vi nok have været mere faste i planlægningen og holdt mere fast i det planlagte forløb, men der er kommet gode ting ind undervejs. Det har ikke været en entydig fordel at fordele opgaverne på 2 medarbejdere, noget af den personlige kontakt til eleverne, som jeg synes er meget vigtig, er gået tabt. 23

24 17) Afslutningsvis: Hvorvidt og hvordan har projekt Læs dansk på bibliotekerne levet op til jeres formål og forventninger med henblik på at indgå i projektet? Den del af projektet, der har at gøre med samarbejdet med sprogskolerne har overordnet fungeret godt. Med hensyn til ønsket om at opkvalificere bibliotekspersonalet indenfor dansk som andetsprog og danskuddannelserne, så er det nok sådan, at medarbejdere, der interesserer sig for området, har fået noget ud af projektet, og andre måske knap så meget. Sådan er vilkårene i en stor organisation som KKB. Vi glæder os meget til temadagen den 26. marts, hvor vi forhåbentlig kommer til at give mange af vores kolleger ny viden om området og også lyst til at prøve nye veje, når det drejer sig om at modtage folk, der skal lære dansk i biblioteket. Forventningerne lød som følger: - Sprogskolekursisterne bliver bekendte med bibliotekets services og begynder at bruge bibliotekerne - Bibliotekspersonalet bliver bedre til at servicere sprogskolekursisterne - Sprogskolelærerne bliver bekendt med bibliotekets tilbud og inddrager bibliotekstilbuddet i undervisningen Punkt 1 og 3 er blevet indfriet. Punkt 2 er lidt mere kompliceret. Jeg vil henvise til hvad Hanne Sass skriver: Med hensyn til at opkvalificere bibliotekspersonalet indenfor dansk som andetsprog og danskuddannelserne, så er det nok sådan, at medarbejdere, der interesserer sig for området, har fået noget ud af projektet, og andre måske knap så meget. Sådan er vilkårene i en stor organisation som KKB. Vi glæder os meget til temadagen den 26. marts, hvor vi forhåbentlig kommer til at give mange af vores kolleger ny viden om området og også lyst til at prøve nye veje, når det drejer sig om at modtage folk, der skal lære dansk i biblioteket. 24

25 Odense: Projektet har levet op til mine forventninger om et forum hvor vi kunne udveksle erfaringer og inspirereres på tværs af DK. De forholdsvis positive tilbagemeldinger, vi har fået, dels via evalueringerne, dels i det daglige virke med undervisningsforløbene, har vist at projektet har gjort en forskel for kursisterne og lærerne. Tilbagemeldingerne går på, at de fleste kursister føler de er blevet bedre til dansk ved deltagelse i projektet. Ydermere har vi kunnet spore en vis benyttelse af biblioteket efterfølgende. Se punkt 16. Et godt samarbejde er startet, hvilket var vores hovedmål. En sidegevinst har været større fokus på lette materialer for voksne i vores materialevalg. 25