Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk



Relaterede dokumenter
ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification

Opfølgende ICPC kursus Målsætning

ICPC KODNING FOR PERSONALE. Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode?

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Baggrund for datafangst DAK-E

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Årsrapport. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden

Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

APO-internat ICPC og Datafangst. 8. Marts Henrik Schroll

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Vejledning i diagnose kodning

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Årsrapport Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?

Rygmonitorering i Region Syddanmark

Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge "Giv os tiden tilbage"

Influenzavaccination 2015

Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering

Vejledning december 2013

Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Akkreditering almen praksis

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014

Patientforløbsprogram for rygområdet

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Cyskliske opkastninger

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

til at gå på sundhed.dk i en almindelig browser, så er det én og samme kode der giver adgang.

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Transkript:

Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning i jeres praksis 17:50 18:10 PAUSE 18:10 18:15 Dine tanker om datafangst 18:15 18:50 Gennemgang af datafangst -Hvad er datafangst og hvordan kan I tage det i anvendelse? 18:50-19:00 Hvordan komme videre?

Datafangst Hvorfor? www.dak-e.dk

HvorforDatafangst? Det korte svar: Det gode svar: Fordi det skal vi! Det kan skabe øget overblik og bedre kvalitet af vores daglige arbejde

HvorforDatafangst? De dårligst behandlede patienter identificeres, og der kan flyttes resurser fra de bedst behandlede til de patienter, der har mere behov Klinikpersonalet kan involveres i kvalitetsarbejdet, og derved skabes større arbejdsglæde blandt personalet, og samtidig frigøres lægeresurser

HvorforDatafangst? Overblik over patienter med kroniske sygdomme Overblik over patienter, der udebliver fra kontrol, sådu kan indkalde dem. Dette alene giver et stort kvalitetsløft, da det ofte er de dårligst behandlede, der udebliver Overblik over din behandlingskvalitet, idet du kan sammenligne den med kolleger i din kommune, din region og den samlede gruppe af praktiserende læger i landet

HvorforDatafangst? Find højrisikopatienteri gruppen af patienter med diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdomme (CVD) Vis fx ved diabetes den enkelte patients personlige optimale behandlingsmål - du kan sammen med patienten sætte mål for det kommende års diabetesbehandling

HvorforDatafangst? Find berørte patienter ved nye og ændrede tilskudsregler til medicin Find patienter, der bør influenzavaccineres. Ved brevfletning kan du skrive ud til netop de patienter, der ikke er blevet vaccineret Find de børn, der ikke har været til børneundersøgelser eller ikke er blevet vaccineret efter programmet

HvorforDatafangst? Dine diabetespatienter kan forberede sig forud for årskontrollen -> de har adgang via sundhed.dktil at se egne data og dermed de risikofaktorer, der for dem personligt kan bidrage til en øget risiko for komplikationer Datafangst giver dig mulighed for at deltage i forskningsprojekter og kvalitetsprojekter Der vil blive udbudt projekter fra forskningsenhederne og de regionale kvalitetsenheder

HvorforDatafangst? Se om din praksisreservelæge/ uddannelseslæge får hele patientgruppens helbredsproblemer præsenteret, kodes fx børneundersøgelser, -vaccinationer o.lign. Korrekt Overvåg og optimér løbende dine medicinordinationer inden for en række områder Du kan holde interne praksisudviklingsmøder, hvor du uddanner dit personale til at påtage sig en del af kontrollerne. Samtidig kan du monitorere, om kvaliteten lever op til det forventede påbaggrund af datafangstrapporterne

HvorforDatafangst? Der er udviklet over 30 forskellige kvalitetsrapporter, som man kan bruge i sin praksis Demo-tilbagemeldinger

Indsatsen? Kodning med ICPC diagnoser Udfylde pop-upper f.eks. diabetes årskontrol Resten af data opsamles automatisk

Datafangst erdetkrævende? Tilmeld dig en eller flere projekter med pop-up Kan frameldes efter projektperiode Tager få minutter f.eks. 1 gang om året pr. patient til årskontrollen

BigBrother? Efter landsoverenskomstens aftale måder kun offentliggøres anonymiserede data Man vil aldrig kunne identificere den enkelte patient eller den enkelte læge

Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning i jeres praksis 17:50 18:10 PAUSE 18:10 18:15 Dine tanker om datafangst 18:15 18:50 Gennemgang af datafangst -Hvad er datafangst og hvordan kan I tage det i anvendelse? 18:50-19:00 Hvordan komme videre?

ICPC-kodning Hvorfor kode ICPC-2-dk -> kort gennemgang Grundlæggende principper og regler Hvordan komme videre/få hjælp

Om ICPC Overenskomsten 2011 Alle læger skal anvende datafangst og ICPC-kodederes kroniske patienter! KOL Astma Kroniske muskel- og skeletlidelser Osteoporose Hjerte-karsygdomme Cancer Diabetes Ikke-psykotiske psykiske lidelser

Fordele ved at ICPC-kode Fordele ved at ICPC-kode Diagnosekodning skaber struktur Bedre oversigt i patientjournalen Hurtige opslag / Linkportalen henvisningsvejledninger, ventetider, kliniske vejledninger, patientinformation Adgang til kvalitetsrapporter (Datafangst) Enklere notater

Faglig anvendelse af ICPC Det faglige indhold for almen medicin er ofte kategoriseret ud fra ICPC, fx -> Månedsskrift for praktisk lægegerning Lægehåndbogen på sundhed.dk Medibox sindholdsfortegnelse er opbygget efter ICPC-strukturen Sundhed.dk og regionernes sundhedsforvaltninger (fx VISINFO og Linkportalen) benytter ICPC til brug for indeksering af dokumenter

Klassifikationssystemer ICD10 (International Classification of Diseases) end-point klassifikation 4 cifret kode, ca 20.000 diagnoser ICPC start-point & episode klassifikation 3 cifret kode, ca 800 diagnoser

ICPC grundstruktur

ICPC grundstruktur SYMPTOMDIAGNOSER INFEKTIONSSYGDOMME NEOPLASMER SKADER MEDFØDTE MISDANNELSER SPECIFIKKE SYGDOMME IKA

Om ICPC ICPC s grundstruktur Alment BIO Psykisk BIO Socialt Organsystem Komponent A B D F H K L N P R S T U W X Y Z 1 Symptomdiagnose 1-29 2-6 Procesdiagnose 30-69 Ingen proceskoder: Kod det tilgrundliggende helbredsproblem 7 Sygdomsdiagnose 70-99 17 kapitler

ICPC-2 -opbygning Komponenter 1 SYMPTOMER 1-29 Profylakse & screening 2 30-49 A ALMENT BIO PSYKO B D F H K L N P R S T U W X Y x BIO Z SOCIAL 3 50-59 Procedurer 4 60-61 Resultater 5 Administration 62 6 64-69 Henvisning 7 DIAGNOSER 70-99 x Ex hovedpine N01, migræne N89

Om ICPC Grundregler Kod så specifikt som muligt, men aldrig mere end de diagnostiske kriterier tillader. En patient må ikke tildeles en diagnose patienten ikke har! Skeln mellem symptomer og egentlige diagnoser Lokalisation har forrang for ætiologi A-afsnittet: Ved sygdom omfattende mere end 2 organsystemer Når lokalisationen er uspecifik Diagnose + obs pro må ikke anvendes Skriv symptomdiagnose efterfulgt af den tentative diagnose inkl. obs. pro. som tillægstekst Kontrol af en tilstand: skriv den oprindelige diagnose evt. efterfulgt af antea Proces: Kod den tilgrundliggende lidelse

Udfordringer Fuld nytteværdi af diagnosekodning sikres ved at Alle i praksis ICPC-koder alle notater Der foretages en ensartet kodning efter grundprincipperne

Hvordan komme videre? Kode-kursus (e-læring) på DAK-E Kode-værktøj http://dak-e.dk/ Eller -> fåbesøg i din praksis af ICPC-team

Fordele ved at ICPC-kode Det tager tid i starten MEN kan spare tid pålang sigt

Hvad nu hjemme hos dig? Hvad skal kodes? (alt?, kun journalnotater?, kun kroniske diagnoser?, ogsåtk?) Start nu jo før jo bedre for at fåfordele af datafangst Snak sammen i praksis hver dag/uge/måned om konkrete problemstillinger Brug hjælpemidler : Personale Top 10