ROSKILDE KOMMUNE P L- ST. GRABRØDRÉSTP LOKALPLAN NR. 133 nawo i CIZZINO^ i Or" mb t / dj j,,saajimthmdiy,
ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 133 for Lille Grønnegade-karreen i Roskilde bymidte REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Indledning Roskilde byråd besluttede i efteråret 1978 at udarbejde lokalplaner for bevaringsværdige områder i Roskilde bymidte. Nærværende lokalplan er omfattet af kommunens 15-rammer, som blev vedtaget den 31. januar 1977, og lokalplanens område udgør en del af område 313. Lokalplanens område afgrænses af Toldbodgade, Grønnegade, Fruegade og Jernbanegade, og karreen er således en del af Roskildes gamle bykerne. 15-rammerne fastslår, at lokalplanen skal rumme bestemmelser for områdets anvendelse, om bebyggelsesprocenten, etagehøjder samt bevaringsbestemmelser m.m. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at bevare og forstærke den provinsbykarakter, som præger størstedelen af karreen. Karreen var færdigudbygget omkring år 1900, og de fleste bygninger har bevaret originale døre og vinduer. De fleste af husene er sammenbygget to og to, i 1 1 /2 etage og med røde teglsten eller naturskifer som den originale tagdækning. Husenes ensartede karakter, men også forskelle i farver og materialer og variationerne i gadeforløb, giver karreen præg af provinsbebyggelse. Lokalplanen skal først og fremmest sikre, at den traditionelle bebyggelses karakteristiske træk bevares, således at ændringer i området i form af om-, til- eller nybyggeri udføres i overensstemmelse med den omgivende bebyggelse i henseende til proportioner, materialevalg, farver m.v. Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommunens byplanmæssige overvejelser er udtrykt i Roskilde Centerplan fra december 1977, som indeholder Dispositionsplan og 15-rammer for Roskilde bymidte. Centerplanens hovedkonklusioner vedrører i høj grad beskyttelsen af ældre, værdifulde områder og bygninger: a. bevaring og miljøforbedring; b. i princippet ingen nedrivninger; c. boligarealet fastholdes; d. loft over butiks- og erhvervsarealer, e. biltrafikken på eksisterende gadenet.
Lokalplanens indhold Lokalplanens indhold ligger i forlængelse af denne målsætning, idet lokalplanen fastlægger, at området anvendes til boligformål og enkelte erhvervsfunktioner, der naturligt hører hjemme i boligområder, at fremtidig bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelses fællestræk, samt at Lille Grønnegade bevarer sin nuværende intime karakter. Lokalplanforslaget drejer sig altså ikke blot om at bevare og forbedre enkeltstående bygninger og anlæg, men også om at sikre sig mod nedbrydning af et tidstypisk provinsbymiljø. Som yderligere forudsætninger for nærværende lokalplanforslag er desuden dels Roskilde Boligkommissions kvalitetsvurdering af de enkelte ejendomme, Bygnings- og Boligregistret (BBR), Ejendomsregister m.v., samlet i en ajourført registrant, som grundlag for vurdering af de miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter. Hertil kommer indbyggernes konkrete idéforslag, som er blevet fremlagt på beboermøder og møder med plan- og miljøudvalg. Lokalplanen drejer sig i øvrigt udelukkende om den fremtidige anvendelse af området og om det fremtidige byggeri. Der er ikke hjemmel til at indføre forbud mod fortsættelsen af eksisterende lovlige forhold eller nogen form for påbud om gennemførelse af bestemte anlæg m.m. Lokalplanen drejer sig altså udelukkende om eventuelle ændringer i de eksisterende forhold. Ændret anvendelse af området, nybyggeri m.m. må således kun ske efter lokalplanens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation efter kommuneplanlovens 47, stk. 3. Lokalplanens retsvirkninger Efter Planstyrelsens endelige vedtagelse og byrådets offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
ROSKILDE KOMMUNE Tillæg nr. 21 til 15-rammerne for Roskilde kommune For område 33O gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer besemmelser for områderne, skal sikre: a. at områdernes anvendelse skal fastlægges til kirkegård, park; b. at arealerne kun må bebygges med enkelte mindre bygninger til ovennævnte formål. For område 312 A gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for områderne, skal sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, butikker, liberale erhverv, offentlige formål (fx institutioner og parkeringsanlæg), ikke-generende fremstillings- og håndværksvirksomheder, værksteder m.m.; b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 70; c. at bebyggelse langs gaderne ikke opføres i mere end 2 1 /2 etage; d. at der tages hensyn til den for området typiske bygningsproportionering, taghældning, vinduesformater m.m. i forbindelse med om- og tilbygninger samt ved nybyggeri. For område 313 A gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for områderne, skal sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, mindre butikker, liberale erhverv, mindre ikke-generende fremstillingsvirksomheder, værksteder m.m. b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 75; c. at bebyggelse ikke opføres i mere end 1 Vfe etage. d. at der udarbejdes bevaringsbestemmelser for området, således at de karakteristiske dele af den ældre bebyggelse ikke skæmmes ved til- og ombyg-
ning og større istandsættelser (fx udskiftning af tag, vinduer og døre). Endvidere skal ny bebyggelse tilpasses den for området typiske bygningsproportionering, taghældning m.m. Således vedtaget af Roskilde byråd. Roskilde, den 25. juni 1980. P.b.v. Lisbeth Olsen /N. Borchersen Godkendelsespåtegning Herved godkendes foranstående af Roskilde byråd tilvejebragte tillæg til 15- rammerne for Roskilde kommune. Planstyrelsen, den 25. september 1980. P.p.v. Ib Høj Jensen Kortbilag: Udsnit af Roskilde Bymidtes 15-rammer.
ROSKILDE BYMIDTE - 15 - RAMMER UDSNIT LDE KOMMUNE DEN"'f2'."-"6. 1980
ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 133 for Lille Grønnegade-karreen i Roskilde bymidte l henhold til lov om kommuneplanlægning (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1.1 nævnte område. 1. Området 1.1 Lokalplanens område er vist på vedhæftede kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matrikelnumre som vist på kortbilag nr. 2: 111b, 111c, 111d, 111e, 111f, 1111, 111ad, 111æ, 111r, 1110, 111s, 111t, 111i, 111o, 111aa, 111z, 112, 113, 114, 115, 116a, 116b, 116c, 117, 118, 119, 120, 121, 122a, 122b, 123, 124, 125, 126 og 127, alle Roskilde Købstads bygrunde, samt alle de matrikler som efter den 18. september 1979 udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2. Formål 2.1 Lokalplanen skal sikre, at det eksisterende provinsbymiljø bevares, ved at bebyggeisen anvendes til boligformål med tilladelse til visse erhverv, at eksisterende karakteristisk bebyggelse bevares, og at ny bebyggelse får en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den traditionelle bebyggelse. 3. Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af rækkehuse og lignende tæt, lav bebyggelse. 3.2 Byrådet kan tillade, at der på ejendommene drives sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelseshuse på betingelse af, a. at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder skiltning eller lignende), og at områdets bevaringsværdige karakter ikke brydes; b. at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.
Ejendommene må i øvrigt ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed. 3.3 Herudover kan der efter byrådets nærmere godkendelse opføres eller indrettes bebyggelse til fælles anlæg (vuggestue, børnehave, fælleshus og lign.) for områdets beboere under betingelse af, a. at bebyggelsens udseende ikke adskiller sig fra den øvrige bebyggelse i området, samt at ejendommenes indretning i øvrigt ikke bryder med områdets bevaringsværdige karakter; b. at det ikke medfører et parkeringsbehov, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. 4. Bevaring af bebyggelse 4.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre byrådet giver tilladelse hertil (se 7.14). 4.2 Ubebyggede arealer skal bevares som gårdsplads og haver, medmindre byrådet giver tilladelse til andet, jf. 5.1. 5. Vej- og stiforhold samt udstykninger 5.1 Parkeringspladser må kun anlægges på ejendommene med byrådets særlige tilladelse. 5.2 El-ledninger, herunder til vejbelysning, må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. 5.3 Belysning i Lille Grønnegade skal være som glødelamper med en lyspunkthøjde på højst 3,5 m. 5.4 Udstykninger og sammenlægning af grunde må kun ske med byrådets særlige tilladelse. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom ikke overstige 75. 6.2 Hvor særlige hensyn taler herfor, i henseende til etablering af en harmonisk eller boligmæssig tidssvarende bebyggelse, kan byrådet tillade, at bebyggelsesprocenten forøges. 6.3 Forhusbebyggelsen skal opføres i gadelinie i én etage med udnyttelig tagetage i en husdybde varierende på mellem 7 og 10 m og inden for de på kortbilag nr. 1 angivne byggezoner. 6.4 Baghusbebyggelse, sidebygninger til forhuse, garager, carporte, udhuse og lign. skal opføres i én etage.
6.5 Baghusbebyggelse, sidebygninger til forhuse, garager, carporte, udhuse og lign. må ikke gives en bygningsbredde større end 4 m. 6.6 Baghusbebyggelse, carporte, udhuse og lign. må ikke placeres nærmere end 2 m fra forhusbebyggelse med tilhørende sidebygninger og ikke nærmere end 1 m fra bevaringsværdig beplantning (se 8.1). Hvor særlige omstændigheder som f.eks. dagslysforhold efter byrådets skøn taler herfor, kan bebyggelsens placering dog bestemmes i forhold til bebyggelse, der ligger i umiddelbar nærhed. 6.7 Til hvert forhus tillades opført 1 sidebygning i forbindelse med forhuset. 7. Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden 7.1 Bebyggelsens facadehøjde må bortset fra gavltrekanter ikke overstige 3 m, målt på facader fra et af bygningsmyndighederne fastlagt niveauplan til skæringen mellem facade og tagflade. 7.2 Stuegulv må højst være hævet 25 cm over niveauplan på den del af grunden, hvor bygningen ønskes placeret. 7.3 Ingen form for skiltning og reklamering på ejendommene må finde sted. Uanset foranstående bestemmelse kan skiltning finde sted på ejendomme, hvor der af byrådet i hvert enkelt tilfælde, jf. 3.2 og 3.3, er givet tilladelse til at drive virksomhed eller etableret fællesanlæg. Skiltning må kun anbringes på husmur, og der må ikke etableres lysende skilte; skiltning skal i øvrigt gives en udformning, der efter byrådets skøn ikke bryder med den tilstræbte karakter i området. Tage 7.4 Forhusbebyggelsens tage skal være symmetriske sadeltage med rygning parallelt med gadelinie. Tagfladers vinkler med det vandrette plan skal være mellem 45 og 50. Tagene må ikke udføres med valm eller trempel. 7.5 Tage skal beklædes med røde, uglaserede vingetegl eller grå eller sort eternit, bortset fra Toldbodgade, hvor tage også kan beklædes med sort eller grå skifer. Tagene må ikke udføres med udhæng. Tagrender skal udføres synlige - ikke inddækkede. Ved en samlet fornyelse af tagbeklædninger kan der enten anvendes materiale som den eksisterende beklædning eller røde uglaserede vingetegl. 7.6 Skorstenspiber skal mures op og skal centreres over kippen. Skorstenshætter må ikke udføres. 7.7 Det er tilladt at opføre kviste, såfremt disse ikke fremtræder som pultkviste eller taskekviste, og såfremt de udføres med heltag med 15-20 hældning. Kviste og eventuelle frontispicer skal harmonere med facadernes vindues- og dørrytme og skal altid opføres symmetrisk.
Kvistene dækkes med tagpap eller gives samme tagdækning som det øvrige tag. Vinduer i kviste skal udføres sidehængte én-, to- eller trerammecle og eventuelt med vandret afsprodsning. Montering af ovenlys er ikke tilladt. Uanset foranstående kan byrådet tillade, at der monteres ovenlys eller glaspartier på tagflader, hvor det i udformning eller omfang ikke er i strid med den tilstræbte karakter i området. 7.8 Baghusbebyggelser, sidebygninger til forhuse, garager og carporte, udhuse eller lign., der udføres med tag med en vinkel med det vandrette plan på mindre end 30, skal dækkes med mørkegråt eller sort tagpap. Tage, der gives en vinkel mellem 30 og 50, skal beklædes efter reglerne i 7.5. Facader 7.9 Ydervægge på forhuse skal fremstå i vandskuret eller pudset murværk, som kalkes eller males i jordfarver eller hvid. Ydervægge på sidebygninger til forhuse skal fremstå med samme overflade og samme farve som forhuset. Ydervægge på bygninger, der ved lokalplanens vedtagelse fremstod i blank mur, må ikke vandskures, pudses eller på anden måde overfladebehandles uden byrådets godkendelse. Brystningspartier og piller må ikke fremtræde træbeklædte. Hvor gavltrekanter udføres med træbeklædning, skal disse udføres med lodrette, savfaldne brædder. Trægavle skal forsynes med vandbræt. Trægavle, vandbræt og vindskede skal behandles med mørkebrun eller sort imprægneringsvæske. 7.10 Sokkel skal fremtræde sort. 7.11 Der må ikke udføres altaner, overdækkede balkoner, terrasser, faste baldakiner, udvendige vindfang og lign. bygningsdele, der virker fremmede i forhold til den traditionelle bebyggelse i lokalplanområdet. Vinduer og døre 7.12 Vinduer og døre skal respektere lokalplanområdets traditionelle dimensionering og fagdeling. Vinduer skal udføres sidehængte, én-, to- eller trerammede og med vandret afsprodsning. Gående midterpost er tilladt. Der må ikke anvendes buet vinduesglas, og der må ikke anbringes skodder. Indgangsdøre skal udføres svarende til traditionelle fyldings- eller revledøre. Vinduer og døre skal behandles med imprægneringsvæske eller maling af oliekarakter i jordfarver eller hvid. Antenner 7.13 Montering af antenner skal godkendes af bygningsmyndighederne i hvert enkelt tilfælde.
Generelt 7.14 Ved om- og tilbygninger samt tag- og facadeistandsættelser skal ovennævnte bebyggelsesregulerende bestemmelser overholdes (se 4.1.). 8. Beplantning og hegning m.m. 8.1 Fjernelse eller ændring af eksisterende større træer, levende hegn, hegnsmure, plankeværker og låger m.m. skal godkendes af byrådet. Hegn i skel må kun etableres som levende hegn, murværk eller plankeværk i tætte konstruktioner. Murværk skal gives samme behandling og farve som hovedbygning. 8.2 Terrænregulering på mere end 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn må kun foretages med byrådets godkendelse. 9. Servitutter Nedenstående bestemmelse i den under 27.10.1928 tinglyste deklaration på matr.nr. 116c - om at der ikke må være beplantning højere end 4 m inden for en afstand af 6,25 m fra matr.nr. 116a - ophæves. 1O. Tilladelse fra andre myndigheder Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Roskilde byråd. Roskilde, den 24. oktober 1979. P.b.v. Lisbeth Olsen /N. Borchersen l henhold til 27 i lov om kommuneplaner vedtages foranstående lokalplan endeligt. Roskilde byråd, den 25. juni 1980. P.b.v. Lisbeth Olsen /N. Borchersen
O1,I O,1979, / \ ROSKILDE KOMMUNE BEVARENDE LOKALPLAN FOR LL. GRØNNEGADE - KARREEN I I I O 25 50 m o o o Lokalplanens område Vendeplads B y g g e z 0 ne, for hus b e byg g e I se ml Byggezoners bredde MAL 1:iooo KORTBILAG NR. 1
18.09.1979 ROSKILDE KOMMUNE BEVARENDE LOKALPLAN FOR LL. GRØNNEGADE - KARREEN Matrikelnumre, alle af Roskilde bygrunde I I I O 25 50 m MAL I:IOOO KORTBILAG NR. 2
ROSKILDE KOMMUNE BEVARENDE LOKALPLAN FOR L.GRØNNEGADEKARREEN Esisterende forhold 1979. AKSONOMETRI KORTBILAG NR. 3
VEMPEPIADS / ROSKILDE KOMMUNE BEVARENDE LOKALPLAN FOR L.GRØNNEGADEKARREEN Eksempel på ændringer i området AKSONOMETRI KORTBILAG NR. 4
ORDFORKLARING Såvel i lokalplanen som i registranten forekommer der mange fagtekniske udtryk og begreber. Dette har været nødvendigt, dels af pladshensyn og dels af juridiske hensyn, idet lokalplaner skal skrives i et teknisk entydigt sprog. Derfor følger her en ordliste med beskrivelser af de mest utilgængelige udtryk. D - betyder, at udtrykket er illustreret i margenen. B Baldakin. Pynte- eller beskyttelsestag over f.eks. en indgangsdør. BBR-registeret. Bygnings- og boligregisteret. Dataregister med oplysninger om faste ejendomme, bygninger, lejligheder og lokaler. Indeholder f.eks. oplysninger om arealfordeling, installationer og bygningernes anvendelse. Bygger på ejers oplysninger. Bebyggelsesprocent. Forholdet mellem bebyggelsens etageareal og grundens areal. etageareal x 100 grundareal Berappe. Påføre et tyndt ujævnt pudslag, der lader underlagets ujævnheder træde frem, således at f.eks. forbandtet i en muret væg kan ses. Fremgangsmåden er følgende: Mørtlen kastes på med en ske og trækkes straks efter af igen med skeen eller et stålbræt, derefter kostes den resterende mørtel ud med en våd kost. Sammenlign: Vandskuring. Blank mur. Murværk, som står ubehandlet (d.v.s. ikke pudset, malet eller lign.). Blænding. Tilbagetrukket felt i en murflade. Boligkommissionens klassificering. Lovpligtig kvalitetsvurdering af boligbebyggelsen. Inddeles i følgende grupper og undergrupper: Gruppe 1 omfatter ejendomme med boliger, der på det foreliggende grundlag må antages at kunne undergives beslutning i henhold til boligtilsynsloven kap. III (kondemnering). Gruppe 1a omfatter ejendomme, hvor manglerne må antages at være uafhjælpelige og af så grov beskaffenhed, at et be-
nyttelsesforbud i medfør af boligtilsynslovens 12 ville kunne nedlægges med en frist af ikke over 5 år. Gruppe 1 b omfatter ejendomme, hvor manglerne vel må antages at være uafhjælpelige, men hvor en kondemneringsfrist må antages at ville blive længere end 5 år, samt ejendomme, der må antages at kunne undergives påbud i medfør af boligtilsynslovens 11 om afhjælpning af manglerne. Gruppe 2 omfatter ejendomme, der indeholder boliger, som under hensyn til deres indretning, udstyr eller beliggenhed rnå vurderes som forældede eller udslidte, rnen skønnes ikke at kunne undergives foranstaltninger i medfør af boligtilsynslovens kap. III (kondemnering). Gruppe 3 omfatter ejendomme med tidssvarende boliger eller ejendomme, hvis mangler må antages at kunne fjernes ved en økonomisk beskeden indsats. Ejendomsnummer. Refererer til ejendommens nummer i BBR-registeret. Én ejendom kan omfatte flere matrikler. Etageareal. Beregnes ved sammenlægning af arealerne af samtlige etager, herunder udnyttelige tagetager. For nærmere præcisering henvises til bygningsreglementet. Eternit. Tagmateriale, der fremstilles ved en blanding af cement, asbest og vand. Friarealkvotient. Forholdet mellem det ubebyggede areal og bebyggelsens tagareal. ubebygget areal etageareal Frontispice. Gavl på en bygningsfacade eller hovedafslutning over vindue eller dør. D Fyldingsdør. Rammekonstruktion med en eller flere tværrammer udfyldt med plane eller profilerede fyldinger. D Gavlkvist. Kvist i fortsættelse af husets facade. Kvisten afsluttes af et heltag, hvis tagryg står vinkelret på husets tagryg. n
Gavltrekant. Den del af gavlmuren som ligger over gesimshøjde. D Gesims. Vandret fremspringende bånd i murværket (se hovedgesims og kordongesims). Grundmur. Murværk, der er opført af sten. H Halvtag. Tag, der kun har fald til én side, taget består således af en hel flade. Halvvalm. Delvis afskæring af gavltrekant ved hjælp af en skrå tagflade vinkelret på hovedtagets længderetning. D Heltag. Tag bestående af to tagflader, der fra tagryggen har fald til hver sin side. Helvalm. Gavltrekanten afskåret fra gesimshøjden af skrå tagflade vinkelret på hovedtagets længderetning. D Hovedgesims. Gesims, vandret profileret bånd, der afslutter en bygnings facade umiddelbart under taget. D J&M-" rr TZ &VT J Jordfarve. Farver der udvindes af i jorden forekommende mineraler såsom grafit, kridt, ler, okker o.lign. Disse kan fremtræde i en dæmpet farveskala. K Karnap. Fremspringende bygningsdel. Normalt forsynet med tag og vinduer. D Kordongesims. Vandret lidt fremspringende led på en bygningsfacade, anbragt mellem 1. og 2. etage. D M Matrikel. Fortegnelse over faste ejendomme. Hver ejendom betegnes med et matrikelnummer. (Se dog ejendomsnummer.) Mansardtag. Tagkonstruktion, hvor taget på hver side af tagryggen består af to flader, der møder hinanden i en stump vinkel. Bag den nederste og stejleste, undertiden nassten helt lodrette flade, kaldet mansarden, findes mansardetagen. D
Målestokforhold. 1:100 betyder, at 1 cm på tegningen svarer til 1 m, 1:50 at 2 cm svarer til 1 m, 1:1 at 1 m svarer til 1 m. Opskalket tag. Tag, der har en fladeire taghældning forneden. Konstrueres ved at sømme en kile (»skalk«) på den nederste del af spærene. D P Pultkvist. Kvist i fortsættelse af husets facade. Kvisten afsluttes af et halvtag. D R Revledør. Plankedør der på indersiden er forsynet med afstivende, skråtstillede eller vandrette revler (planker). Sadeltag. Heltag, som ved enderne afsluttes af lodrette gavle. Savsnit. Det samme som savskifte. Murstensskifte med skråtlagte sten, hvis hjørner stikker frem som savtænder, flugtende med murfladen. D Skifte. Betegnelse for et vandret murstenslag. Skorstenspibe. Den del af skorstenen som rager over taget. Sternbræt. 1: Opfylder gesimsens funktion som tætnende overgangsled mellem tagunderside og ydervæg. 2: En lodretstillet planke der danner afslutning på tagfladen. D Stik. Aflastende murværk over muråbning eller blænding. Sålbænk. Lille fremspring fra muren anbragt under vindue, vinduesgesims. T Tandsnit. Dekorativ række af fremspringende firkantede eller profilerede klodser af sten eller træ, anbragt med korte mellemrum. D
Taskekvist. Kvist med halvtag, der udgår fra en bygnings tagryg. D Tavl. Udfyldningsmurværket mellem tømmeret i en bindingsværkskonstruktion. Trempel. Forhøjelse af tagrummet der sker ved at ydermuren føres op over bjælkelagshøjde (og normal gesimshøjde), mens en stolpevæg inden for muren bærer den hævede fodrem. D U Udskud. En fra en bygningsvæg udskydende udbygning, hvorudover hovedbygningens tag er forlænget. D Valmtag. Tag, der ved gavlene afsluttes med skrå tagflader; går disse lige så langt ned som de øvrige tagflader, kaldes det helvalm, går det kun halvt så langt ned, halvvalm. (Se helvalm og halvvalm). Vandskuring. Tyndt pudslag, hvorigennem stenene kan ses. Fremgangsmåden er den samme som ved berapning (se denne), i stedet for en kost skures der til sidst med en mursten. Vindskede. En lodretstillet planke, der danner afslutning på tagfladen. Vindue. Se illustration med beskrivelse af vinduets enkeltdele. Den viste vinduestype er et flagvindue, som er karakteristisk for husene fra omkring århundredskiftet. D Vingetegl. Traditionel tagstenstype af tegl uden false og ribber. Den er let og tynd i godset og fremstilles enten håndstrøget eller maskinstrøget. Vinkeltag. Sadeltag, hvor vinklen mellem tagfladerne er 90.
KASTANIEVEj jasmjn VÆNGET