N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen 0-10 år har mindst en bedsteforælder i nærheden (indenfor 20 km). Blandt børn i landdistrikterne har relativt flere en bedsteforælder i nærheden, sammenlignet med børn i byerne. Højeste andele findes i kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Morsø og Bornholm, hvor flere end 80 pct. af børnene har en bedsteforælder indenfor 20 km. Laveste andele findes i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor færre end halvdelen af børnene har en bedsteforælder i nærheden. Børn, som bor hos begge forældre, og de børn, som bor hos den ene af forældrene, har i lige høj grad en bedsteforælder i nærheden. Børn, som bor hos far har i højere grad farmor og farfar i nærheden, sammenlignet med mormor og morfar. Omvendt for de børn, der bor hos mor. Børn af akademikere har i mindre grad bedsteforældre i nærheden, sammenlignet med forældre med andre uddannelsesmæssige baggrunde. Børn af forældre med en erhvervsuddannelse har i højere grad bedsteforældre i nærheden, sammenlignet med forældre med andre uddannelsesmæssige baggrunde. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon www.kl.dk Side 1/6
Bedsteforældre og børnebørn har stor gavn af hinanden. Relationen kan beriges af samvær på forskellige måder. Herunder kan der være situationer af såvel social karakter som situationer, hvor man gensidigt hjælper hinanden med det praktiske. Samværet mellem børn og deres bedsteforældre kan være begrænset af, at man bor langt væk fra hinanden. Bopæle i nærheden af hinanden smidiggør mulighederne for at mødes og være sammen. I dette notat præsenteres opgørelser af i hvor høj grad børn i Danmark har bedsteforældre i nærheden, og hvilke forskelle der mht. urbanisering og forældrenes baggrund. Der er flere bedsteforældre i landdistrikterne I Danmark har 67,4 pct. børn i alderen 0-10 år mindst en bedsteforælder indenfor 20 km. Laveste andele findes i og omkring de største byer, mens de højeste andele findes i de landdistrikter, som ligger længst væk fra de største byer, jf. figur 1. Figur 1: Andel af børn i alderen 0-10 år som har mindst en bedsteforælder indenfor 20 km. Landsgennemsnittet er markeret med rødt, 2012 Kilde: Egne beregninger på registerdata samt geografisk områdeinddeling fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Afstanden er givet ved afstanden mellem midtpunkter af bopælssognene. Forskellene mellem de forskellige områdetyper, som illustreret ved figur 1, præger opgørelsen på kommunerne. I de kommuner, som i høj grad er præ- 2
get af landdistrikter, har typisk relativt flere af børnene en bedsteforælder i nærheden. Højest andel findes i Morsø kommune, hvor 86,1 pct. af de 0-10 årige børn har en eller flere bedsteforældre indenfor 20 km. I kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Morsø og Bornholm har flere end 80 pct. af børnene mindst en bedsteforælder indenfor 20 km. I Morsø Kommune gælder det tilmed at 80 pct. af børnene har mindst en bedsteforælder indenfor 15 km. Figur 2: Andel børn i alderen 0-10 år med mindst en bedsteforælder indenfor 15 km (venstre kort) henholdsvis 20 km (højre kort), 2012. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Bem.: Afstanden er givet ved afstanden mellem midtpunkter af bopælssognene. Laveste andele findes i kommunerne som i høj grad er præget af storbyområder. Det gælder i særlig grad kommunerne København og Frederiksberg, hvor færre end halvdelen af børnene i alderen 0-10 år har en bedsteforælder indenfor 20 km. Mor og mormor hænger sammen Andelen af børn som har en bedsteforælder i nærheden afhænger ikke nævneværdigt afhænger af, om barnet bor hos begge forældre eller hos den ene 3
eller den anden forælder. For alle 3 grupper er det ca. 2 ud af 3, som har mindst en bedsteforælder i nærheden, jf. tabel 1. Blandt børn som bor hos begge forældre, har 44,1 pct. farmor i nærheden, mens det tilsvarende er 44,3 pct., som har mormor i nærheden, jf. tabel 1. For denne gruppe børn, er det samme andele, som har farfar henholdsvis morfar i nærheden, nemlig 36,8 pct. For familier, hvor forældrene er sammen om børnene, er der dermed ikke forskel i tilbøjeligheden til at have bedsteforældrene på fars eller mors side i nærheden. Tabel 1: Andel børn 0-10 år som har bedsteforælder i nærheden, 2012. Børn som Børn som Børn som bor hos bor hos far bor hos mor begge forældre Farmor bor inden for 20 km 47,6 32,6 44,1 Farfar bor inden for 20 km 37,4 25,6 36,8 Både farmor og farfar bor inden for 20 km 31,8 21,0 31,9 Enten farmor eller farfar eller dem begge 53,1 37,2 49,0 Mormor bor inden for 20 km 32,5 49,8 44,3 Morfar bor inden for 20 km 24,7 37,5 36,8 Mormor og morfar bor inden for 20 km 19,9 31,7 32,5 Enten mormor eller morfar eller dem begge 37,4 55,5 48,6 Mindst én bedsteforælder bor inden for 20 km 65,6 66,8 67,8 Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata. Bem.: Afstanden er givet ved afstanden mellem midtpunkter af bopælssognene. Blandt børn som bor hos den ene af forældrene, har mere end halvdelen mindst en bedsteforælder på den side i nærheden (53,1 pct. for de børn der bor hos far, og 55,5 pct. for de børn der bor hos mor). Samtidig er det kun godt hver tredje, der har mindst en bedsteforælder på den anden side i nærheden (37,4 pct. for de børn der bor hos far, og 37,2 pct. for de børn der bor hos mor). Der er dermed en klar tendens til, at den forælder som barnet bor hos, er bestemmende for hvilke bedsteforældre der bor i nærheden. Det tyder dermed på, at ens egne forældre i højere grad er attraktive at bo i nærheden af, når man har fået børn, sammenlignet med ex-svigerforældrene. Det er på trods af, at ex-svigerforældrene jo også er bedsteforældre til barnet. 4
Forældres uddannelse gør en forskel Nogle former for uddannelse udbydes kun i særlige egne af landet, mens andre former for uddannelsestilbud er mere udbredt geografisk set. For de videregående uddannelser gælder typisk, at jo længerevarende de er, jo færre steder udbydes de. Det betyder samtidig, at de personer som søger mod de pågældende uddannelser alt andet lige gennemsnitligt flytter over længere afstande for at komme dertil. Da der er en tendens til, at man bosætter sig i nærheden af ens uddannelsessted, slår flere med længerevarende videregående uddannelser sig ned langt væk fra det sted, de er opvokset. Når man siden hen får børn, kommer de til at vokse op langt væk fra forældrenes hjemstavn, og dermed også langt væk fra de bedsteforældre, som typisk er blevet boede på hjemstavnen. Den tendens afspejler sig i andelene af børn, som har en bedsteforælder i nærheden, jf. figur 3. Figur 3: Andel børn som har mindst en bedsteforælder i nærheden, opgjort på forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Landsgennemsnittet er markeret med rødt. 2012. Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata. Bem.: Hvis barnet bor hos far, er det farens højeste fuldførte uddannelse, der er medtaget, det samme er gældende, hvis barnet bor hos mor. Hvis barnet bor hos begge forældre, angives uddannelsen for den forælder, der har den højeste fuldførte uddannelse. Afstanden er givet ved afstanden mellem midtpunkter af bopælssognene. Blandt børn med forældre med lange videregående uddannelser er det kun ca. halvdelen (51,4 pct.), som har en bedsteforælder i nærheden. Dette forhold afspejler, at en del af dem med lange videregående uddannelser, for en dels vedkommende, er flyttet til de større byer fra landområderne og de mindre byer, og dermed bosat langt væk fra det fædrene ophav og børnenes bedsteforældre. 5
Det ses samtidig af figur 3, at børn af forældre med en erhvervsuddannelse i høj grad har mindst en bedsteforælder i nærheden. Det gælder for i alt 79,0 pct. af børnene. Det skal ses i lyset af den geografiske udbredelse af erhvervsuddannelserne. Der tilbydes erhvervsuddannelser i alle egne af landet. Det betyder typisk, at det er muligt for den unge uddannelsessøgende at finde muligheder for uddannelse på hjemegnen. Derfor vil der alt andet lige være en større andel af dem med erhvervsuddannelser, som forbliver i eller bosætter sig i det område, hvor de er opvokset og hvor de typisk også fortsat har deres forældre. Derfor vokser børn, hvis forældre har en erhvervsuddannelse også i højere grad op i det samme område som deres forældre, og dermed har en større andel bedsteforældrene i nærheden. For de øvrige uddannelsesgrupper er billedet mere blandet, jf. figur 3. For forskellige uddannelsesgrupper kan der være afspejlet i hvor høj grad den pågældende uddannelse er tilgængelig i nærområdet, eller om det er noget man er nødt til at flytte længere væk fra hjemstavnen og forældrene for at tage. For de korte og mellemlange videregående uddannelser er der et geografisk set bredere udbud, sammenlignet med de lange videregående uddannelser. Det kan være med til at forklare, at relativt flere børn af forældre med korte og mellemlange videregående uddannelser har en bedsteforælder i nærheden, sammenlignet med de lange videregående uddannelser. For forældre med grundskole eller gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, vil der være en del som fortsat er under uddannelse, hvilket kan have betydning for bosætningsmønstret. Herunder vil dem der er i gang med en videregående uddannelse, som er vokset op i landområderne eller i de mindre byer, i nogen udstrækning have søgt mod byerne, hvilket betyder, at en relativt større del af deres børn vokser op uden en bedsteforælder i nærheden. 6