I afsnit to og tre er Fødevarestyrelsens mission og vision introduceret. Dernæst er selve strategiens syv emneområder beskrevet i afsnit fire:



Relaterede dokumenter
Slagelse Kommunes Personalepolitik

Strategi Lars Stevnsborg

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

Stillings- og personprofil Skoleleder

ATP s digitaliseringsstrategi

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

DANAKs strategi

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Indhold. Dagtilbudspolitik

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Geodatastyrelsens strategi

Skolechef. Frederikssund Kommune

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Strategi bolig med nærhed

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job og personprofil for skolechef

Virksomhedsplan

strategi for Hvidovre Kommune

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Personale- og Ledelsespolitik

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16

forslag til indsatsområder

Strategiplan

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr Sags nr

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

Ældrepolitik Center for Ældre

HK erne på DTU i forhold til Strategi

Informationssikkerhedspolitik. Frederiksberg Kommune

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Erhvervspolitik

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Målbillede for socialområdet

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl SCKK

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

Job- og personprofil. Vicedirektør Kunder & Produktion NaturErhvervstyrelsen

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

K O N C E R N S T R A T E G I

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Strategi for kommunikation

Driftsaftale Socialområdet

God ledelse og styring i Region Midtjylland

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi 2016

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

I Assens Kommune lykkes alle børn

Regionsmøder efterår 2015

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

2 vicedirektører til Udlændingestyrelsen

Kompetencestrategi for Nota

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Transkript:

2. december 2008 Fødevarestyrelsen fra jord til bord Fødevarestyrelsens strategi 2009-2012

1. Indledning 1.1 Fødevarestyrelsens strategi Fødevarestyrelsens strategi for årene 2009-2012 angiver de væsentligste mål for styrelsens arbejde i fireårsperioden. Strategien er formuleret på baggrund af de faglige udfordringer, som styrelsen skal håndtere. Der er politisk vedtaget et fødevareforlig i 2007 og et veterinærforlig i 2008. Forligene indgår som en del af grundlaget for Fødevarestyrelsens strategiske målsætninger. Strategien er udarbejdet i 2008 i dialog mellem Fødevareministeriets departement, Fødevarestyrelsens ledelse og medarbejdere og har draget nytte af samspillet med styrelsens interessenter. I afsnit to og tre er Fødevarestyrelsens mission og vision introduceret. Dernæst er selve strategiens syv emneområder beskrevet i afsnit fire: 4.1 Fødevarestyrelsens interessenter 4.2 Fødevarestyrelsen som arbejdsplads 4.3 Fødevarestyrelsens internationale indsats 4.4 Dyrevelfærd 4.5 Dyresundhed og veterinært beredskab 4.6 Fødevaresikkerhed 4.7 Ernæring og forbrugerforhold Under hvert emne er de samfundsmæssige udfordringer beskrevet, samt hvad styrelsen vil opnå. 1.2 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en institution i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens opgaveløsning baserer sig på EU-regulering og på dansk lov, blandt andet fødevareloven, dyrlægeloven, lov om hold af dyr og dyreværnsloven. Fødevarestyrelsens ca. 350 medarbejdere på hovedkontoret i Mørkhøj tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær-, fødevare- og ernæringsområdet. De tre fødevareregioner med tilsammen godt 1.500 medarbejdere tager sig af kontrol med fødevarer og fører tilsyn med de veterinære forhold. Desuden står fødevareregionerne for direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. Fødevareregionernes medarbejdere fordeler sig på ti kontrolafdelinger, kødkontrollen på alle landets slagterier, tre veterinære beredskabscentre, tre mikrobiologiske laboratorier, to kemiske laboratorier og tre administrative sekretariater. Fødevarestyrelsens kontrolopgaver og informationsopgaver er desuden understøttet af en række landsdækkende specialenheder, herunder Kosttilskudsenheden, Fødevarekontrollens rejsehold, Dyrevelfærdsrejseholdet, Medicinrejseholdet, Alt Om Kost rejseholdet og Akvakulturenheden. Fødevarestyrelsen har et årligt budget på ca. 1.100-1.200 millioner kroner. 1

2. Fødevarestyrelsens mission Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord Fødevareproduktion er en vigtig samfundsopgave. Det moderne samfund kræver stor sikkerhed på veterinær- og fødevareområdet, sunde fødevarer og en effektiv og konkurrencedygtig fødevareproduktion. Styrelsen følger fødevarerne fra jord til bord gennem hele forsyningskæden fra landbrug og fiskeri, gennem fødevarevirksomhederne til detailhandlen og videre til forbrugerne. Fødevarestyrelsens opgave er at sætte ind de steder i jord til bord-kæden, hvor effekten og behovet er størst. Veterinærområdet Styrelsen arbejder for, at risikoen for at dyr får smitsomme husdyrsygdomme eller produktionssygdomme, er så lav som mulig. Styrelsen arbejder for, at dyrenes helbredstilstand er god, og at der er et højt niveau af dyrevelfærd og trivsel både i besætninger, under transport og på slagterierne. Fødevareområdet Styrelsen arbejder for, at faren for sundhedsfarlige fysiske, mikrobiologiske eller kemiske fødevareforureninger skal være så lav som mulig. Styrelsen arbejder for, at udbuddet af sunde fødevarer er lettilgængeligt, og at borgernes forbrug er præget af fødevarer med god ernæringsmæssig kvalitet og af spisevaner, som i stadig højere grad følger de officielle kostanbefalinger. Vækst Styrelsen arbejder for udvikling og kvalitet i primærproduktionen, fødevareerhvervene og borgernes forbrugsmuligheder. Styrelsen bidrager til at udvide mulighederne for at drive erhverv og gøre det lettere at være forbruger. Styrelsen kan alene fremme sikkerhed, sundhed og vækst, da hverken regulering, kontrol eller oplysning kan sikre disse ting. Det er virksomhederne, der har ansvar for sikkerhed, sundhed og vækst i fødevareproduktion og husdyrhold. Den enkelte forbruger har selv ansvaret for at opbevare og behandle sine fødevarer hensigtsmæssigt samt for at få en varieret og ernæringsrigtig kost. 2

3. Fødevarestyrelsens vision Fødevarestyrelsen skal med engagerede medarbejdere og i dialog med omverdenen arbejde for: Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Udvidede muligheder for at producere, forhandle og forbruge fødevarer Engagerede medarbejdere Styrelsen fokuserer på iderige og engagerede medarbejdere, der er med til at udvikle arbejdet med de samfundsrelevante opgaver. Udviklingen sker i en tidssvarende virksomhedskultur, hvor medarbejdertrivsel og en fremsynet personalepolitik tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere. Styrelsen arbejder målrettet med kompetenceudvikling, anerkendelse og kommunikation og skaber optimale rammer for prioritering, planlægning og løsning af opgaverne i dialog med omverdenen. Dialog med omverdenen Styrelsen skal medvirke til at skaffe Danmark politisk indflydelse på nationale og internationale regelsæt. Styrelsen skal aktivt og hurtigt opfange signaler fra ministeren og regeringen samt det øvrige politiske system, eksterne interessenter og samarbejdspartnere, blandt andet erhvervene, forbrugerorganisationer, forskningsverdenen og andre myndigheder. Styrelsens succes er afhængig af, at styrelsen formår at indfri samfundets forventninger til en offentlig myndighed. Det betyder, at styrelsen indgår i en konstruktiv dialog med sin omverden og efterlader et indtryk af lydhørhed, samarbejde og kompetence. Styrelsen bruger dialog til at være dagsordensættende indenfor veterinær- og fødevareområdet. Sundere spisevaner og færre mennesker, som bliver syge af maden Styrelsen skal gennem indsatsen på ernæringsområdet påvirke, inspirere og vejlede forbrugerne til stadig sundere og mere varierede spisevaner og derved fremme den almindelige folkesundhed. Styrelsen bidrager til at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt af producere og spise sund mad. Styrelsens kontrol og vejledning af fødevarevirksomheder skal gennem dialog og effektiv formidling få så mange fødevarevirksomheder som muligt til at forstå og følge reglerne, så forbrugertilfredsheden vokser, og færre mennesker bliver syge af maden. Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Styrelsen skal bidrage til, at færre dyr bliver syge. Produktionssygdomme skal minimeres og et effektivt beredskab skal være med til at sikre, at alvorlige smitsomme husdyrsygdomme ikke kommer til Danmark. Hvis husdyrsygdomme alligevel kommer ind i landet, skal styrelsen bidrage til at sygdommene ikke breder sig fra besætning til besætning. 3

Styrelsen skal bidrage til, at dyrevelfærd defineres, måles, overvåges, kontrolleres og regelsættes på et vidensbaseret, objektivt og oplyst grundlag. Styrelsen skal desuden bidrage til at sikre, at overtrædelser af dyreværnslovgivningen findes og forfølges. Udvidede muligheder for at producere, forhandle og forbruge fødevarer Styrelsen skal gennem kompetent vejledning, kontrol og regulering forbedre rammebetingelserne for at producere og forhandle produktionsdyr og fødevarer. Regulering af markedsføring af fødevarer skal give mere gennemskuelighed og øge forbrugeres mulighed for at foretage oplyste valg, når de køber ind. 4

4. Fødevarestyrelsens strategi 2009-2012 4. 1 Fødevarestyrelsens interessenter Fødevarestyrelsen har en lang række interessenter fra det nationale politiske system, forsknings- og undervisningsverdenen, EU og øvrige internationale fora over andre danske myndigheder, erhvervs- og forbrugerorganisationer til pressen og den enkelte forbruger. Et godt forhold til interessenterne er en forudsætning for styrelsens opgaveløsning. Derfor er styrelsen i løbende dialog med interessenterne og vil foretage analyser for at afdække opfattelserne af styrelsen og styrelsens styrker og udfordringer. Styrelsen vil gennem dialog og tillid samarbejde med sine omgivelser, være mere synlig i mediebilledet og i højere grad positionere styrelsen på områder, der har befolkningens bevågenhed. Styrelsen vil sætte brugeren - forbruger og erhverv - i centrum. At inddrage brugeren gennem dialog og samarbejde vil øge kvalitet, fremme udvikling og bidrage til regelforenkling. Styrelsens organisation skal være klar og gennemskuelig. Alle medarbejdere skal kende deres ansvar og opgaver, så brugeren oplever en faglig dygtighed og professionalisme. Styrelsen vil værne om sin stærke faglighed og viden og samtidig udvikle embedsmandskompetencer, herunder evner til formidling, forhandling og konflikthåndtering. Styrelsens omdømme hos interessenterne skal være karakteriseret ved høj faglighed, en troværdig adfærd, engagement og handlekraft. 5

4.2 Fødevarestyrelsen som arbejdsplads Medarbejderne er Fødevarestyrelsens vigtigste ressource. Deres trivsel og udvikling er forudsætningen for, at styrelsen kan fremstå som den foretrukne faglige vidensbank for fødevaresikkerhed, veterinært beredskab, ernæring mm. Styrelsen skal ved sin adfærd leve op til værdierne om åbenhed, faglighed, troværdighed, ansvarlighed og engagement. Styrelsen skal være kendt som en professionel, livsvenlig og attraktiv arbejdsplads, der værdsætter engagement, iderigdom og viljen til fornyelse. Styrelsen vil vinde omverdenens anerkendelse af sine kvalitetsbevidste og fremsynede medarbejdere, der leverer korrekte og troværdige løsninger. Styrelsen vil fokusere på medarbejdertrivsel og mulighed for en sund balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. I medarbejderrekrutteringen vil styrelsen tage udgangspunkt i rekrutteringsværdierne om samfundsnytte, udfordrende arbejdsopgaver, læring, fleksibilitet og mobilitet. Styrelsen skal fremstå som en klar, sammenhængende og ubureaukratisk organisation med tydelige roller, enkle arbejdsgange og en flad beslutningsstruktur. Styrelsen vil være en arbejdsplads kendetegnet ved stolte medarbejdere, arbejdsglæde, dialog, samarbejde på tværs og en anerkendende kultur. Styrelsens ledere vil være anerkendende og helhedsorienterede. De vil skabe gode, innovative arbejds- og læringsmiljøer og udvikle klare og enkle rammer for medarbejdernes trivsel og opgaveløsning. Mellemledernes rolle som bindeled skal især styrkes. Styrelsen vil videreudvikle sin ambitiøse kompetencestrategi, så alle medarbejdere og ledere oplever målrettede karriere- og udviklingsforløb. Styrelsen vil i de kommende år især sætte fokus på den erfarne ekspert og læring i teams. Styrelsens interne kommunikation og videndeling mellem ledere og medarbejdere skal på alle niveauer være åben, tydelig og tillidsfuld. Styrelsen vil i sin eksterne kommunikation fremstå som en seriøs samarbejdspartner, åben for henvendelser og som en effektiv formidler af styrelsens faglighed. Styrelsens IT-systemer og arbejdsmetoder skal gøre det enkelt for medarbejderne at løse deres opgaver effektivt og fleksibelt. 6

4.3 Den internationale indsats Fødevarestyrelsen skal aktivt påvirke de internationale regler på veterinær- og fødevareområdet, arbejde aktivt for at løse konkrete handelsproblemer for danske eksportvirksomheder og styrke den øvrige verdens opfattelse af Danmark som et land med et højt sikkerhedsniveau. Styrelsen skal yde en effektiv indsats for at få politisk indflydelse i de regeldannende internationale organisationer og formulere oplæg til politiske tiltag og positioner på niveauer, hvor politiske beslutninger træffes. Styrelsen skal også sætte et markant præg på den danske implementering af internationale regler. Styrelsen fokuserer sin indsats på de opgaver, som har væsentlig indflydelse på udvikling og tilpasning af international regeldannelse og anbefalinger. Dette gøres blandt andet ved at udvikle og styrke alliancer med parter, som arbejder i samme retning som Danmark. Styrelsen samarbejder aktivt med erhvervene for at nedbringe tekniske handelshindringer, understøtte eksportfremstød på væsentlige markeder samt udvikle bilaterale kontakter med centrale myndigheder på vigtige markeder. Styrelsen vil udbrede og skabe forståelse for organisering, udvikling og kvalitet af fødevaresikkerhedsarbejdet i Danmark. Styrelsen vil opnå størst mulig indflydelse på den internationale regeldannelse for at sikre det høje beskyttelsesniveau samt rimelige og gennemskuelige handelsforhold. Styrelsen vil styrke indsatsen for at danne alliancer med ligesindede lande og andre parter. Styrelsen vil støtte eksporten af fødevarer, dyr og animalske produkter, hvor involvering af myndigheder er nødvendig. Styrelsen vil styrke og udbrede opfattelsen af Danmark som et land med et højt beskyttelsesniveau, som det er trygt at importere fødevarer fra. 7

4.4 Dyrevelfærd Dyrevelfærd er central for at sikre en bæredygtig husdyrproduktion, og den er en integreret del af animalske fødevarers samlede kvalitet. Hensynet til dyrenes velfærd sætter rammer for det ansvar, som erhvervene har ved hold og transport af dyr. Holdningerne til dyrevelfærd bliver påvirket af en lang række interessenter. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet med interessenterne på området i de kommende år. Styrelsen skal bidrage med objektiv information til befolkning, erhverv, forskning og det politiske system om dyrevelfærd i danske husdyrbesætninger og hobbybrug. Styrelsen kontrollerer dyrevelfærden hos danske husdyr og dyr til hobbybrug. Kontrollen er stikprøvebaseret for dyr, der befinder sig i besætninger, men omfatter samtlige dyr, der slagtes eller eksporteres. Styrelsen kontrollerer også, at husdyrbrugere gennemfører den lovpligtige egenkontrol og har aftaler om regelmæssige dyrlægebesøg. Det strategiske grundlag for styrelsens indsats på dyrevelfærdsområdet ligger i veterinærforliget fra 2008. Formålet med forliget er blandt andet at øge velfærden betydeligt for dyr i besætninger og ved transporter. Styrelsen vil have en tæt og konstruktiv dialog med de vigtigste interessenter samt bidrage med en bred offentlig formidlingsindsats om dyrevelfærden i Danmark. Styrelsen vil sikre, at dyrevelfærd systematisk overvåges for at målrette kontrollen, bidrage til effektiv regelfastsættelse samt større viden om dyrevelfærdsniveauet i Danmark. Styrelsen vil styrke den regionale organisering af dyrevelfærdsområdet og sikre en faglig stærk profil. Styrelsen vil have fokus på en mere enkel, opfølgende sagsbehandling, herunder i særlig grad i forhold til overtrædelser af dyreværnslovgivningen. 8

4.5 Dyresundhed og veterinært beredskab Den internationale omsætning af produktionsdyr og animalske produkter er stigende, hvilket øger risikoen for, at smitsomme husdyrsygdomme spredes over landegrænserne. Samtidig skaber den økonomiske konkurrence behov for at minimere produktionsrelaterede husdyrsygdomme og ad den vej øge både dyrevelfærd og konkurrenceevne i erhvervet. Menneskers helbred er konstant udfordret af zoonoser og medicinresistente bakterier, som kan overføres fra dyr, og de globale klimaforandringer betyder, at nye infektionssygdomme introduceres. Udviklingen stiller krav til styrelsens samarbejde med sine interessenter om at udvikle et tidssvarende veterinært beredskab, der sætter fokus på både dyresundhed og sikkerhed. Veterinærområdets interessenter inkluderer ikke bare det primære husdyrerhverv, men også de fødevarevirksomheder som importerer og eksporterer under de veterinære rammebetingelser. En meget stor del af reguleringen på veterinærområdet er international, hvilket betyder stort fokus på EU, OIE (Verdensorganisationen for husdyrsundhed) og andre internationale fora. At husdyrinfektionerne lejlighedsvis kan spredes til mennesker betyder, at styrelsen og interessenterne må arbejde sammen om holdbare løsninger - også på det humanmedicinske område. Den vigtigste arena vil være EU og implementeringen af den nye Community Animal Health Policy (CAHP), der vil være hjørnestenen i EU s fremtidige arbejde indenfor dyresundhedsområdet. Implementeringen har konsekvenser inden for smittebeskyttelse og beredskab, sundhed og produktion, zoonoser og medicinresistens. Styrelsen vil i de kommende år gøre sig fagligt og politisk gældende i implementering af EU's nye Community Animal Health Policy (CAHP). Styrelsen vil i forhold til smittebeskyttelse opdatere og udarbejde beredskabsplaner i overensstemmelse med krav fra EU. Styrelsen vil samarbejde med landbruget, så landbruget kan honorere nye krav til formelle smittebeskyttelsesplaner. Veterinærforligets intentioner om effektivisering af beredskabet skal implementeres. Styrelsen vil for de produktionsbetingede sygdomme udvikle nye modeller for rådgivningsaftaler. Styrelsen vil for zoonoser videreudvikle og implementere handlingsplaner rettet mod især campylobactor og salmonella. Styrelsen vil udvikle metoder, der sigter mod mere målrettet anvendelse af antibiotika, og være med til at bekæmpe medicinresistens. 9

4.6 Fødevaresikkerhed Forbrugernes fødevaresikkerhed har høj prioritet. Globaliseringen og den øgede samhandel og internethandel over grænserne, nye procesteknologier og ændrede forbrugervaner stiller nye krav til styrelsen om at sikre mod risikoen for mikrobiologiske eller kemiske forureninger af fødevarerne. Styrelsen skal både kontrollere og samarbejde med fødevarevirksomhederne og gennem kampagner og informationsvirksomhed bidrage til, at forbrugerne kan hente lettilgængelig viden og information, der gør det muligt for dem at tage medansvar for deres personlige fødevaresikkerhed. Styrelsen skal fortsat have fokus på patogener (blandt andet salmonella), fødevarehygiejne og fødevareberedskab. I forhold til de kemiske forureninger vil styrelsen forebygge risici via information til forbrugerne og forbedringer af virksomhedernes egenkontrol. For begge områder er der behov for større videnskabelig viden om risikofaktorer i forhold til fødevarers sikkerhed. Fødevareforliget fra 2007 fokuserer på risiko- og behovsorienteret kontrol. Indsatsen er målrettet risikovirksomheder, enten som branche eller ud fra den enkelte fødevarevirksomheds forhold. Styrelsens evne til at håndtere komplicerede sager, hvor fødevarevirksomheder hurtigt og effektivt skal tilbagetrække fødevarer fra markedet, skal styrkes, blandt andet gennem styrelsens rejsehold og styrelsens fødevareberedskab. Styrelsen vil målrette indsatsen og ressourceforbruget mod de tiltag, som bedst tjener fødevaresikkerheden, herunder styrke udviklingen af og fornyelse i kontrolmetoderne. Styrelsens indsats skal være forebyggende ved at kontrollere de fødevarevirksomheder, der ikke vil overholde reglerne og vejlede de virksomheder, der ikke kan. Styrelsen vil gennem vejledning og oplysning betone erhvervets og forbrugerens eget ansvar for fødevaresikkerhed. Styrelsen vil følge og videreudvikle kvalitetsstrategien for fødevarekontrollen og opnå en ensartet effekt på et højt niveau. Styrelsen vil opnå større viden om risikofaktorer, risikoprofiler og risikovurderinger gennem et større tværinstitutionelt samarbejde med forskningsinstitutioner og erhverv. Styrelsen vil modernisere kødkontrollen med en mere risiko- og behovsorienteret kontrolindsats, forbedret arbejdsmiljø og en række tekniske forbedringer af kontrollen. 10

4.7 Ernærings- og forbrugerforhold Styrelsens arbejde med sund mad og motion er en del af Fødevareministeriets ernæringsstrategi fra 2008. Styrelsen vil arbejde for at gøre Danmark til et land, hvor det bliver endnu nemmere at producere og spise sund mad, hvilket skal føre til en bedre folkesundhed. Mange interessenter arbejder med disse udfordringer. Det er vigtigt at styrke samarbejdet, og styrelsen ønsker at opbygge flere partnerskaber med interessenterne på ernæringsområdet i de kommende år. I forhold til virksomheders markedsføring af fødevarer er målet at opretholde et gennemsigtigt marked, hvor der er balance mellem erhvervets muligheder for at producere og forbrugernes behov for information. Styrelsen skal udvikle rammerne for produktion og forbrug af kvalitet, herunder anvendelsen af fødevareteknologi, økologi og andre særlige produktionskrav. Styrelsen vil styrke den generelle kommunikation om sund mad og motion, herunder fremme sunde spisevaner blandt børn og unge og understøtte kommunernes indsats på området. Styrelsen vil skabe rammerne for, at de sunde valg bliver de lette valg for befolkningen, herunder fremme produktion og tilgængeligheden af sunde fødevarer. Styrelsen vil arbejde for, at forbrugerne har redskaberne til at træffe et oplyst valg på baggrund af oplysninger om produktionsforhold, herunder tilsætningsstoffer, økologi, teknologi, etik, etc. Styrelsens vil arbejde for, at bevidstheden om kvalitet er et væsentligt parameter i markedsføringen og valget af fødevarer. Styrelsen vil lægge mere vægt på at kortlægge og måle effekterne af indsatsen og bruge vores viden som grundlag for formulering af nye målsætninger. 11