Brobygning. Handleplan

Brobygning Handleplan

Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning mellem hjem og barnets første pasning 7 Minimumskrav til den gode brobygning til det første pasningstilbud 7 Strategi i forhold til opstart i første pasning 8 Brobygning i forhold til børn med særllge behov 8 Ikke-dansk talende børn 9 Overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave 10 Vilkår for Overgang Brobygning 10 Faktorer, der har betydning for overgangen 12 Minimumskrav 12 Forberedelse og opfølgning af barnets start i børnehave 13 Overgang fra børnehave til skole og SFO 14 Vision 14 Skoleparate børn børneparat skole 14 Minimumskrav i overgang fra børnehave til skole - herunder SFO 16 Børn med behov for særlig indsats 18

Brobygning Handleplan 3

4 Brobygning Handleplan Indledning Lovgrundlaget: Et af de overordnede formål i Dagtilbudsloven er, at børn og unges overgange mellem lovens forskellige tilbud skal tilrettelægges, så de er så ukomplicerede og harmoniske som muligt og så de bidrager til, at barnet eller den unge oplever overgangene som naturlige i forhold til deres personlige og aldersmæssige udvikling. Brobygningen mellem tilbuddene skal sikre kontinuitet i det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Viden om barnets positive erfaringer, personlige kompetencer og sociale relationer skal bringes videre som en del af brobygningen.

Vi skal udvikle vores institutioner og skoler således at det i videst muligt omfang er muligt for barnet at være deltager i fællesskaber i den lokale institution eller skole. Der skal udvikles inkluderende læringsmiljøer, der sikrer at alle børn har udviklingsmuligheder. (Inklusionspolitik, Mariagerfjord Kommune)

6 Brobygning Handleplan Brobygning og inklusion: En god brobygning er et godt fundament for inklusionsmiljøet. I Mariagerfjord defineres inklusion som at høre til, at være en del af et fællesskab. Inklusion er en oplevelse af samhørighed. At føle sig respekteret og værdsat som den man er og opleve sig som en del af et lærende og socialt fællesskab. Gennem inklusion værdsætter vi mangfoldigheden. Overleveringsmøderne skal tage afsæt i inklusionens logik, så vi øger det nye tilbuds bevidsthed om at tilrettelægge læringsmiljøet med udgangspunkt i hvad der fremmer det enkelte barns læring og udvikling. Læring er kontekstuel, så de kompetencer, som børn bringer med sig fra dagpleje/vuggestue/ hjem/børnehave er ikke nødvendigvis de samme, som der efterspørges i børnehaven/skolen/sfo en. Derfor skal brobygningen sikre, at det indholdsmæssige forbindes med hinanden mellem de forskellige steder. Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder: Børns steder skal ses i en sammenhæng. Når en ændret adfærd sker ét sted, vil det påvirke adfærden de andre steder. Et barns situation kan aldrig forklares ud fra ét perspektiv eller ét sted barnet skal ses i konteksten. Dialogen mellem barnets steder skal prioriteres, så der etableres åbne kontaktflader mellem institutionsmiljøerne således, at en vis kulturel lighed og sociale relationer kan forbinde miljøerne. Barnet har brug for oplevelsen af en velovervejet koordineret voksenstøtte før, under og efter overgangen. En god inkluderende brobygning kendetegnes ved følgende: Det afgivende tilbud arbejder på at gøre barnet parat til at starte i det nye tilbud at give barnet de bedste forudsætninger (kompetencer) til at indgå i det nye tilbud. Det modtagende tilbud arbejder med at tilrettelægge sit læringsmiljø, så det er parat til at modtage det enkelte barn på det udviklingsniveau det er at være barneparat.

Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue Brobygning Handleplan 7 Brobygning mellem hjem og barnets første pasning Dialogen mellem forældre og fagpersoner er vigtig for brobygningen. Jo bedre dialogen er mellem de voksne, barnet møder ved overgangen des mere sammenhæng bliver der i barnets liv. Forældrenes forventninger og følelser i forhold til at skulle aflevere sit barn i pasning for første gang, skal i talesættes for at give pasningstilbuddet de bedste muligheder for at møde forældre og barn med anerkendelse af deres livshistorie. En vellykket brobygning tager udgangspunkt i den enkelte families livshistorie. Dette perspektiv skal derfor altid inddrages i brobygningen. Der skal være fokus på alle familier, men især på familier, der for allerførste gang afleverer sit barn i pasning. Det prioriteres at skabe sammenhæng mellem de forskellige overgange, barnet og dermed familien skal igennem i barnets barndom. Minimumskrav til den gode brobygning til det første pasningstilbud: For at brobygning skal lykkes, er det vigtigt med en god beskrivelse af barnet Fordele ved dette er: Nuanceret syn på barnet; tydeliggørelse af dets trivsel og udvikling; mulighed for tidlig indsats. Barnets livshistorie følger barnet. Opprioritering af dialogen/samarbejdet med forældrene. Opprioritering af samarbejdet fagpersonerne imellem. Metoder der egner sig hertil: Rambøll dialog med fokus på barnets kompetencer, vurderet af forældre og fagpersoner. Dialog mellem sundhedspleje, forældre og pasningstilbud.

8 Brobygning Handleplan Strategi i forhold til opstart i første pasning For at sikre den bedste brobygning, er det vigtigt at anvende forskningsbaseret viden Forskningen viser, at den bedste opstart i pasningen sker, når der er beskrevet en klar rammemodel for overgangen. Den bedste rammeaftale indeholder forældreinddragelse og tager udgangspunkt i det enkelte barns vilkår. Rammemodellen for overgang skal bygge på forskningsbaseret viden Rammemodellen skal derfor som minimum indeholde: Dialog om opstarten ud fra forældrenes og barnets livsbetingelser. Afstemning af forventninger. Aftale om opstartsperiode. Barnets første dag(e) i pasning (med/uden forældre, antal timer m.m.). Opfølgning sammen med forældrene (evaluering). Tilbud om kursus til forældre, der skal have barn i pasning første gang Alle 1. gangs forældre tilbydes i barselsperioden forældrekurset Familie med hjerte. En del af kurset omhandler brobygning mellem hjem og barnets første pasning. Kurset vil bl.a. omhandle følgende: Barnets oplevelse af overgang fra hjem til pasning (barnets perspektiv). Forældrenes følelser og syn på adskillelse (forældrenes perspektiv). Pasningstilbuddets vilkår (pasningstilbuddets perspektiv). Brobygning i forhold til børn med særllge behov Alle børn har i princippet særlige behov, men nogle har særlige udfordringer, som kræver en særlig opmærksomhed. Barnets trivsel er især betinget af dets livsbetingelser i familien og med familien, - de relationer, barnet indgår i. Børn med særlige vilkår Gennem forskningen ved vi, at følgende er betydningsfuldt for barnets opstart i pasning: Inddragelse af forældre og barnets netværk i pasningstilbuddet. Barnets relationer er vigtige for dets trivsel og udvikling. Pasningstilbuddets forståelse af familiens livsvilkår.

Brobygning Handleplan 9 Rammemodellen for overgang skal bygge på forskningsbaseret viden Rammemodellen skal derfor som minimum indeholde: Dialog om opstarten ud fra forældrenes og barnets livsbetingelser. Information til pladsanvisning om særlige krav til pasningstilbuddet. Afstemning af forventninger. Koordinering af den tværfaglige indsats. Aftale om opstartsperiode. Barnets første dag(e) i pasning (med/uden forældre, antal timer m.m.). Opfølgning sammen med forældrene (evaluering) Ikke-dansk talende børn Der skal være særligt fokus på kommunikation for at fremme forståelse af den særlige livshistorie, barnet og familien har og de kulturforskelle, der er. Rammemodellen for overgang skal bygge på forskningsbaseret viden Rammemodellen skal derfor som minimum indeholde: Inddragelse af tolk ved den første dialog og ved opstarten i pasningstilbud. Dialog om opstarten ud fra forældrenes og barnets livsbetingelser og kultur. Information om lovkrav vedr. sprogstimulering af 2-sprogede børn. Afstemning af forventninger. Koordinering af tværfaglig indsats. Aftale om opstartsperiode. Barnets første dag(e) i pasning (med/uden forældre, antal timer m.m.). Opfølgning sammen med forældrene (evaluering). Information om barnets situation og reaktionen herpå (barnets perspektiv). Forældre der har dansk som andetsprog, har mulighed for at komme i praktik i en vuggestuegruppe Forældrene tilbydes praktik i vuggestue, for at få indblik i barnets verden samt den danske institutions kultur.

10 Brobygning Handleplan Overgang fra dagpleje/ vuggestue til børnehave Vilkår for Overgang Brobygning Der er forskel på vilkårene for brobygning mellem dagpleje/børnehave og vuggestue/børnehave. Børnehaverne er udfordret på, at de skal varetage brobygning til mange dagplejere og evt. en vuggestuegruppe og samtidig, for nogle, til flere skoler. Vilkår for Brobygning mellem dagpleje børnehave: Den enkelte børnehave modtager børn fra mange forskellige dagplejere. Den enkelte dagplejer afleverer ofte børn til mere end én børnehave. Der kan være stor geografisk afstand mellem dagplejer og børnehave. Transport mellem dagplejer og børnehave er en udfordring mange steder. Børnehaven vil ofte have nemmere, ved at besøge dagplejeren end omvendt. Vilkår for Brobygning mellem vuggestue børnehave: Vuggestuegrupperne er alle placeret i 0 6 års integrerede institutioner. Vuggestuebarnet overgår til børnehaven i samme institution som vuggestuegruppen er i. Vuggestuens personale er i samme personalegruppe som børnehavens personale. Barnet har god mulighed for, allerede fra vuggestuealderen, at lære de fysiske rammer i hele institutionen at kende. Der er mange muligheder for tæt samarbejde mellem vuggestuepersonalet og børnehavepersonalet.

12 Brobygning Handleplan Handleplan for overgang til børnehave: På grund af de mange forskellige vilkår der er i forhold til brobygning til børnehaverne, skal handleplanen være meget fleksibel på det praktiske område, men til gengæld skal den være præcis i de krav der skal stilles til brobygningen. Nedenstående handleplan ridser kravene op, som er baseret på det forskningen viser er kvalitet i brobygningen. Faktorer, der har betydning for overgangen: Forventningsafstemning: Barnets egne forventninger til det nye sted. Familiens forventninger til det nye sted. Det nye steds forventninger til barnet. Forberedelse: Barnets følelser om overgangen. Vurdering af barnets kompetencer i forhold til det nye sted. De professionelles forberedelse (brobygning). Investering/prioritering af overgangen: Voksenstøtte (forældre, personale): før, under og efter. Minimumskrav: Dialogen er det vigtigste element i en god overlevering At barnet får mulighed for at opleve dialog mellem dagpleje/vuggestue og børnehave (besøge hinanden). At dagplejen/vuggestuen inviterer til dialog med forældrene, for at forberede overgangen. Rambøll dialog anven des som forberedelse til dialogen. Sikre dialogen mellem tosprogede børn/ forældrenes og børnehaven omkring opstarten. Anvend om nødvendigt tolk. Barnet besøger det ny sted inden opstart, sammen med kendte trygge voksne At barnet besøger børnehaven sammen med forældrene inden start. at barnet besøger børnehaven evt. sammen med dagplejen Barnets historie det levede liv fortælles: at barnets historie følger med barnet i børnehaven (det kan være via barnets bog eller anden dokumentation) Vigtigt at barnets historie/det levede liv fortælles til det nye sted.

Brobygning Handleplan 13 Forberedelse og opfølgning af barnets start i børnehave: At der laves aftaler om barnets opstart i børnehaven, f.eks. mellem forældre/børnehave/ dagpleje/vuggestue. At der afholdes en opfølgnings- og forventningssamtale med forældrene inden for det første halve år. Sikre et tæt samarbejde mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og forældre, når barnet er i en udsat position og når barnet er tosproget. At børnehaven har fokus på inklusion ved at vurdere, hvor parat den er i forhold til det barn, den skal modtage. Er der behov for struktur ændringer, ændringer i indretningen, dagsrytmen osv. Procedurer ved overlevering/brobygning skal som minimum evalueres hvert 3. år men første gang efter et år. Anvendelse af Rambøll dialog til den forberedende dialog med forældrene samt til overlevering af informationer vedrørende barnet til børnehaven. Rambøll dialog er et digitalt dialogforberedende værktøj. Plads til forskellighed: Ovenstående er handleplaner, som skal respekteres. Der er plads til, at handleplanerne kan udleves forskelligt i Børne- og Familiedistrikterne og mellem de samarbejdende partnere, blot det overordnede er indeholdt. Forslag til metoder/værktøjer: Fællesmøder mellem dagpleje/vuggestue og børnehave. Anvende overgangsskemaer. Barnets Bog start hos sundhedsplejerske Rambøll dialog på det enkelte barn og evt. på børnegruppen.

14 Brobygning Handleplan Overgang fra børnehave til skole og SFO Vision. Der skal arbejdes hen imod, at kommende skolebørn deltager i et et-årigt førskole for løb, som koordineres i forhold til Mariagerfjord Kommunes Børne- og Familiedistrikter. Dette skal med tænkes i forbindelse med nybyggeri på institutions- og skoleområdet. Skoleparate børn børneparat skole. Formålet med Mariagerfjord Kommunes førskoleforløb er at give børnene de nødvendige fær digheder samt indblik i og en forståelse af, hvad en skole er. I førskoleforløbet ruster vi dem til en anderledes verden med andre arbejdsformer, end de tidligere har været kendt med. Børnene skal blive fortrolige og trygge ved skolens rytme, de fysiske rammer og de voksne, der er om kring barnet. I førskoleforløbet skal børnene have spændende udfordringer, der netop passer til denne alders grup pe. Det handler om aktiviteter og projekter, der styrker barnets selvværd og selvstændighed, intellektet og motorikken, det sociale samvær og det at tackle sine følelser. Skolen skal i samarbejde med børnehaven/ førskoleinstitutionen - skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra daginstitution til skole og SFO giver børnene mulighed for at vokse med nye udfordringer. Skolen skal indrette sig efter de aktu el le børns erfaringsverden og handlemåder og dermed gør sig børneparat. Ved skolestarten skal børnene opleve, at de erfaringer, oplevelser, færdigheder og den viden, de har med sig fra daginstitution og familie, bliver anerkendt som vigtig og betydningsfuld i skolen. Forløbet bør i en del af året have fysiske rammer på skolen. Førskoleforløbet varetages af pædagoger fra børnehaven, børnehaveklasseleder og skolepædagoger. Fra en start med børnehavens personale foretages en glidende overgang så skolens personale gennem forløbet bliver en større del af læringsforløbet. Obs! Med børnehave tænkes børnehave/førskoleinstitution i alle afsnit om overgang, minimumskrav og særlig indsats.

Dialog og gensidig forståelse mellem børnehaver, skoler og forældre er uden tvivl en af de vigtigste faktorer, der afgør, om overgangen fra børnehave til skole bliver en succes Brobygning Handleplan 15

16 Brobygning Handleplan Minimumskrav i overgang fra børnehave til skole - herunder SFO. Minimumskravene er gældende fra overgangen til skoleåret 2014 2015. 1. Der afholdes forældremøde i børnehaven i god tid inden førskoleforløbet starter. På mødet orienteres bl.a. om formål, struktur og indhold for det kommende førskoleforløb. 2. Med henblik på en dialog om børnenes skolemodenhed afholder børnehaven forældresamta ler. Ved dette møde tales om barnets kompetencer indenfor de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner. 3. Kommende skolebørn skal starte i et førskoleforløb* senest fra 1. april. Arbejdet, der skal forberede og gøre børnene trygge ved den kommende skolestart, skal varetages af både børnehavens pædagoger, skolepædagoger og børnehaveklasseleder. Forløbet planlægges og afvikles i et forpligtende fællesskab. 4. Der skal udarbejdes en overordnet fælles kommunal læreplan/læseplan for arbejdet i førsko le forløbet. Planen udarbejdes af en gruppe fagpersoner fra områderne. Den skal sikre en god indholdsmæssig kobling og bygge på principperne i lærerig leg og legende læring. 5. Inden førskoleforløbet starter skal de involverede personaler mødes til fælles forståelses- og forventningsafklaring. De involverede personaler besøger både skole og børnehave. 6. Der afholdes orienteringsmøde for forældrene om skolestart på den enkelte skole. 7. Der afholdes overleveringsmøde, hvor forældrene har mulighed for at deltage. Efterfølgende samarbejder børnehave og skole om dannelse af klasser. 8. Barnet får mulighed for at besøge skolen og SFO en både sammen med forældrene og med børnehaven. 9. Skolen inviterer i begyndelsen af skoleåret til klasseforældremøde i børnehaveklassen. Et emne på mødet er en forventningsafstemning mellem skolen og forældrene. 10. Skolen inviterer i løbet af efteråret til forældresamtaler om børnene i børnehaveklassen. 11. Med henblik på at foretage løbende forbedringer skal der mindst hvert andet år være en opfølgning og evaluering af overgangen fra børnehave til skole og SFO. Første gang dog efter et år. Det er skolen, der bærer ansvaret for opfølgningen og skolen inviterer repræsentanter fra de afgivende børnehaver. * Med baggrund i fysiske og infrastrukturelle forhold kan man i overgangsperioden frem mod opfyldelsen af visionen organisere førskoleforløb, der ikke omfatter alle førskole børn, som skal i samme skole.

18 Brobygning Handleplan Børn med behov for særlig indsats Generelle støtteforanstaltninger. Børnehaven skal i tæt samarbejde med PPR - inden barnet skal begynde i førskoleforløbet - indbyde relevante samarbejds partnere (herunder forældre og personale fra den kommende skole) til et tværfag ligt møde, hvor der orienteres om barnets kompetencer og behov for særlig støtte og indsats. På dette møde vurde res, om der skal anbefales støtte til barnet i førskoleforløbet, i børnehaveklassen og i SFO en. Hvis der er tvivl om barnets skoleparathed, tilbydes en skolemodenhedstest, som laves af børnehaven/ppr. Disse børn tilmeldes børnehaveklassen Indsatsen i børnehaven og førskoleforløbet skal fortsætte i skolen som minimum i en indkøringspe rio de. Denne indsats vil fremme muligheden for en god inklusion. Støtten fra PPR s konsulenter bør organiseres således, at barnet møder den samme person i børnehave, førskoleforløb og indskoling. Hvis det ikke er muligt, skal der altid foretages en overlevering. To-sprogede børn. To-sprogede børn følger samme procedure for overgang fra børnehave til skole og SFO som andre kommende skolebørn. Der skal sikres en direkte dialog med bl.a. forventningsafklaring mellem forældre og børnehave. Det er vigtigt med en sammenhængende pædagogik bl.a. i forhold til sprog og kultur. Behovet for tolk vurderes i samarbejde med forældrene. Forældrene inddrages i hele forløbet. Børn med behov for specialklasse. Børn, der har behov for særlig støtte i specialklasse drøftes af PPR, børnehaven og skolelederen. Det tilstræbes, at det foregår i januar, så skolelederen senest i februar kan træffe en beslutning om kommende skoleforløb. Drøftelsen foregår på foranledning af børnehaven. Forældrene inddrages i hele forløbet. Børn med behov for specialskole eller vidtgående tilbud. Børn, der har behov for specialskole eller vidtgående tilbud drøftes af PPR, børne haven, skolelederen og det centrale visitationsudvalg i januar, så det centrale visitationsudvalg kan træffe en beslutning om kom men de skoleforløb i februar. Drøftelsen foregår på foranledning af børnehaven. Forældrene inddrages i hele forløbet.

Ndr. Kajgade 1 9500 Hobro