FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

Relaterede dokumenter
Forslag til kulturpas

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Samarbejdsaftaler på kulturområdet Arbejdsgruppe under Sundheds- og kulturforvaltningen

Ambassadør for medborgerskab i praksis

Pædagogiske læreplaner isfo

Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter

Pædagogisk udviklingsplan

tænketank danmark - den fælles skole

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

B A R N E T S K U F F E R T

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handicap og psykiatripolitik

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks Nuuk

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

KULTURPAS Status november 2016, skoleåret

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Lær det er din fremtid

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

De kommunale muligheder

NOTAT. Kultur og Fritidscenter. 4. oktober Kulturaftale for KulturMetropolØresund

I Assens Kommune lykkes alle børn

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Evaluering af ressourcepædagoger

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Kulturplan Kulturafdelingen November 2012

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

SAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

Vejen Kommunes Biblioteker

1. Beskrivelse af opgaver

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Børne- og Ungepolitik

Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig

Børnehuset Unoden AFTALE

Musik og digital læring Indsatsområde

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september 2013 Vedrørende. Innovation i folkeskolen

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Børne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet

Pædagogiske læreplaner

GADEIDRÆT. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Lokal udviklingsplan for

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Overordnet pædagogisk grundlag

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Småøernes Aktionsgruppe

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Møde 10. april 2012 kl. 15:00 i Mødelokale 4

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3:

8722 Hedensted Web: Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kultur- og Fritidspolitik

Storbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger

Ansøgningsskema. 5. Problemstilling/udfordring Beskriv kort, hvilket problem eller udfordring projektet/aktiviteten skal være med til at løse:

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Kulturudvalget KUU alm. del Bilag 133 Offentligt. Sekretariatsleder Bente Schindel

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej Jyderup. Ca år. Kl

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale

Sundhedsindsats i boligområder.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Fritidsvejledning og fritidspas

Evaluering af inklusion

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Transkript:

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1

Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe... 5 Kulturtilbud... 5 Form... 6 Succeskriterier... 6 Organisering... 7 Effektmål og evaulering... 7 Budget... 7 Tids- og handleplan... 8 2

Indledning Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket et forslag til, hvordan Aalborg Kommune kan realisere et kulturpas på børneområdet. Dette notat indeholder et forslag, der inddrager erfaringer fra lignende projekter i Aalborg Kommune og fra andre kommuner. Forslaget er fleksibelt; dvs. at det fx er muligt at ændre på antallet af børn, som modtager kulturpas og det er også muligt at ændre på aktiviteter, organisering og budget. En ordning med kulturpas vil betyde, at flere familier bliver opmærksomme på og forhåbentlig også bruger flere af deres muligheder for oplevelser med kulturpas. Kommissorium Forslaget søger at give svar på følgende: Målgruppe Hvilken børnegruppe skal have tilbuddet og skal der være fokus på særlige målgrupper, fx udsatte eller tosprogede børn eller børn i bestemte lokalområder? Skal tilbuddet gælde børnene med eller uden forældre eller skal det forankres i skole og DUS-/klubtilbud? Indhold Hvad er et kulturpas? Hvilke tilbud indeholder det og hvorfor? Hvilke tilbud indgår i ordningen, og hvad indebærer det for institutionerne og tilbuddene? Er der et tema? Erfaringer og koblinger Hvilke erfaringer kan vi trække på lokalt og fra andre kommuner? Har vi satsninger, som kulturpasset kan koble til fx det Dobbelte KRAM (og El Sistema)? Form Er kulturpasset et enkeltdagstilbud, et klippekort eller et åbent tilbud for en periode? Skal det koste noget? Hvad med markedsføring, og hvilke erfaringer kan vi trække på? Skal ordningen evalueres eller dokumenteres? Organisering Hvordan realiserer vi kulturpasset? Budget Hvad er budgettet for kulturpasset, og hvordan kan det evt. finansieres? Tids- og Handleplan Hvornår og hvordan kan forslaget evt. realiseres. 3

Forslag til kulturpas Børn som kulturbrugere Aalborg Kommune har bl.a. som målsætning i sin kulturpolitik, at flere skal bruge kulturlivet, at vi har åbne og inviterende kulturtilbud og at borgere og gæsterne skal møde kulturtilbuddene der, hvor de er. Det gælder også børn, som jo er kulturbrugere i sin egen ret men også fremtidens brugere. Kulturministeriet fremhæver bl.a. i sin strategi for skolebørns møde med kunst og kultur, at børn skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Fordi kunst og kultur med sine mangfoldige udtryksformer og forståelsesramme kan tilbyde børn oplevelser og muligheder, som er med til at udvikle dem; de lærer sig selv at kende og de lærer at indgå i fællesskaber. Mødet med kunst og kultur kan medvirke til at styrke børns udvikling af bl.a. selvstændighed, nysgerrighed, refleksion, indlevelsesevne, sociale færdigheder og lysten og evne til selv at dygtiggøre sig og gøre sig umage. Kulturministeriet peger bl.a. vigtigheden af, at kunst og kultur når alle børn, også dem, der ikke af sig selv møder det i deres opvækst og at der er behov for god og synlig adgang til eksisterende kulturtilbud. Kunst og kultur er brændstoffet for vores fællesskab. Alle børn er født med kreative evner, og det skal vi tage alvorligt. Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv fra de er helt små. For børn gør en vigtig erfaring, når de møder kunst og kunstnere. Kulturminister Marianne Jelved Kulturpas I tråd med de kulturpolitiske mål og strategier foreslås det, at der etableres et kulturpas i Aalborg Kommune, som et frivilligt tilbud til yngre børn og deres forældre, eller andre vigtige voksne i barnets private netværk bedsteforældre, onkel, nabo e.l. Passet uddeles gratis, og giver gratis adgang for barnet. Der indgås aftale med de enkelte institutioner og events om prisen for medfølgende voksen jf. erfaringerne fra Aktiv Sommer. Med passet i hånd kan barnet gå på opdagelse i vores mange og forskellige kulturtilbud og events fx museer, musiksteder, teatre, børnekarneval og vikingemarked. Erfaringer og udtalelse Forslaget til kulturpasset trækker bl.a. på erfaringerne fra Aalborg Kommune med Aktiv Sommer og Sport2Go. Der er endvidere indhentet erfaring fra bl.a. Holbæk Kommune, som har haft i kulturpas i flere år og som har ændret koncept undervejs. Forslaget har været drøftet i Det Børnekulturelle Netværk. 4

Formålet Det foreslås, at kulturpasset på børneområdet i Aalborg Kommune har til formål at præsentere børn i Aalborg Kommune for vores kulturtilbud på en nem og sjov måde, og i følgeskab med en voksne fra barnets familie eller private netværk. Kulturpasset skal derudover medvirke til at få flere besøgende i kommunens kulturinstitutioner og events, og derved synliggøre bredden og variationen i kommunens kulturtilbud. Kulturpasset har en inkluderende vinkel, idet passet medvirker til at mindske evt. økonomiske barrierer for at benytte kulturlivets tilbud. I takt med, at vi høster erfaringer med kulturpasset kan der evt. udvikles særlig indsatser i forhold til bestemte børnegrupper fx børn i udsatte boligområder, børn fra særlige undervisningstilbud eller børn, der ikke er i familier med tradition for brug af kulturlivets tilbud. Dvs. at kulturpasset kan udvikles til at have et øget inkluderende fokus. Dette kan ske bl.a. via samarbejde med de socialpædagogiske tilbud i Aalborg Kommune, som henvender sig til udsatte børn og familier eller via øget samarbejde med skole og DUS. Her vil oplysninger fra effektmålene fx kunne bruges til at vise, hvilke skoledistrikter, der måske har brug for øget fokus. Målgruppe Det foreslås, at kulturpasset gives til folkeskoleelever i Aalborg Kommune på 2. og 3. årgang. Det vil ca. 4.000 elever i alderen 8-9 år. Valget af aldersgruppe tager udgangspunkt i: At børn i denne alder kognitivt forstår grundkonceptet i kulturpasset. At børn i denne alder selv kan formulere deres ønske til voksne om at bruge passet. At kulturpasset bygger op til Aktiv Sommer, som er for aldersgruppen efter 2.-3. årgang. Kulturpasset tilhører barnet, og barnet kan kun i selskab med en eller flere voksne bruge kulturpasset. Den voksne skal være fra barnets familie eller netværk; kulturpasset kan ikke bruges i forbindelse med skole, DUS eller anden fritidsordning. Elever i 2. og 3. årgang har en alder, hvor det stadig er nødvendig at have følgeskab af voksne. Derved sikres, at kulturpasset er et børne- og familietilbud. Kulturtilbud Kulturpasset vil give adgang til en række kulturtilbud i Aalborg Kommune. Der skal etableres kontakt og flerårige aftaler med kommunens kulturtilbud store som små om de har lyst til at stille sine tilbud til rådighed for kulturpasset. Der ønskes minimum aftaler med 15 kulturinstitutioner, bl.a. med ønske om at sikre en geografisk spredning. Kulturpasset omfatter også kulturelle events, så barnet kan opleve, at kulturen ikke kun finder sted i bygninger, men kan finde sted i alle mulige settings. 5

Der kan være behov for delvis kompensation til kulturinstitutionerne, og der skal udarbejdes informationsmateriale, stempler mm. til kulturinstitutionerne. Kompensationen kan vedrøre tabt entré fx betaler Aktiv Sommer 30 kr. pr. barn til Aalborg Zoo mod, at barnet har fri entré med en Aktiv Sommer billet. Et kulturpas giver adgang til, at barnet i selskab med en/flere voksne kan besøge de kulturinstitutioner, som deltager i ordningen, 1 gang. De deltagende kulturtilbud kan på eget initiativ vælge at udvikle særlige overraskelser eller tilbud til børn med kulturpas fx billige årskort, events e.l. Form Det foreslås, at kulturpasset etableres som en permanent ordning, som følges tæt i de to første år bl.a. med effektmål, erfaringsopsamling og midtvejsevaluering efter år 2. Hvert år uddeles nye kulturpas til elever i folkeskolernes 2. årgang. Første gang i august / september 2016, og kulturpasset er gyldigt i to år. Aalborg Kommunes byvåben vil pryde forsiden på et rødbedefarvet kulturpas med plads til navn osv. Hver gang barnet besøger et kulturtilbud stemples passet. Der tilknyttes en konkurrence, hvor børn som har besøgt et vist antal kulturtilbud kan vinde en kulturoplevelse e.l. Kulturpasset er således et synligt og håndgribeligt brobygningsværktøj i mødet mellem børn, voksne og kulturinstitutionen. Der oprettes en hjemmeside, som indeholder oplysninger om kulturpasset og tilbud under ordningen. Kulturpasset aktiveres på nettet (eller evt. på det kultursted, barnet besøger første gang). Kulturtilbuddet vil føre en lille statistik over fremmøde. Begge dele skal opleves nemt og sjovt for barnet og familien. Der skal indgås aftale med Skoleforvaltningen om bl.a. uddeling af kulturpas og information via skolernes intranet. Succeskriterier På baggrund af kulturpasset formål opstilles følgende succeskriterier: Minimum 50 af alle uddelte kulturpas aktiveres. Minimum 30 % af alle børn med kulturpas skal over en to-årig periode benytte sit kulturpas mindst 1 gang svarende til i alt 1.200 børn. Minimum 50 % af børn, som har benyttet kulturpasset, skal have benyttet det mere end 1 gang over en to-årig periode svarende til i alt 600 børn ud af de 1.200. 75 % af alle deltagende kulturtilbud har modtaget besøg af børn med kulturpas. 6

Organisering Kulturpasset forankres i Det Børnekulturelle Netværk. Der vil være løbende fokus på at udvikle kulturpasset efter behov, bl.a. også ved at opsøge eksterne erfaringer. Kulturpasset tilknyttes en koordinator, der bl.a. skal have kontakten med kulturtilbuddene og skolerne, stå for hjemmesiden, opsamle erfaringer og videreudvikle kulturpasset og udarbejde effektmål. Erfaringerne fra Akiv Sommer er, at der tidsmæssigt bruges ca. 1/3-årsværk til planlægning og realisering af Aktiv Sommer. Effektmål og evaulering Effektmålene skal være få, men signifikante. Mulige måleparametre er: Antallet af pas, der aktiveres Antallet af kulturpas-bærere, der har besøgt kulturinstitutioner Barnets køn Barnets skoledistrikt Barnet forbrug af kulturtilbud Måleparemetrene skal være enkle for barnets skyld. De involverede kulturinstitutioner kan på eget initiativ lave egne evalueringer (fx vedr. barnets oplevelse af stedet). Budget Der er udarbejdet følgende budgetoverslag: Budgetoverslag Kulturpas Udgifter 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Projektudvikling (IT, etablering af 100.000 0 0 0 hjemmeside, dialog med kulturinstitutioner, skoler m.v. Administration 50.000 100.000 100.000 100.000 Formidling (www, pas, plakater, pjecer 50.000 25.000 25.000 25.000 mm.) Kulturpasset (kompensation til 90.000 180.000 180.000 180.000 kulturinstitutioner) Uforudsete udgifter, fx ved flere brugere 30.000 30.000 30.000 30.000 end forventet I alt 320.000 335.000 335.000 335.000 Beregningsgrundlaget for kulturpasset bygger bl.a. på erfaringerne fra Aktiv Sommer og ved forespørgsel blandt kulturinstitutioner. På den baggrund anslås en udgift på 150 kr. pr. barn. Udgiften er dog afhængig af det faktiske besøgstal ( kulturpassets succes ). 7

Det er Sundheds- og Kulturforvaltningen anbefaling, at der undersøges en delt finansiering mellem involverede forvaltninger dvs. fra kultur-, skole-, familie- og beskæftigelsesområdet. Det skyldes, at tilbuddet kan være en vigtig indsats for alle parter på tværs af forvaltninger bl.a. ift. inklusion, branding af kommunen og sunde interesser og målrettede fritidstilbud til vores børn. Dette er også baggrunden for, at opgaven med kulturpasset er placeret i det tværsektorielle Børnekulturelle Netværk. Fundraising undersøges, fx sponsorerne tilbydes logo på passet e.l. Tids- og handleplan Forslag til kulturpas fremlægges for SUN den 24.6.2015, hvor der træffes beslutning om det videre forløb. Under forudsætning af at forslaget godkendes kan følgende overordnede tidsog handleplan følges. Tids- og handleplan November 2015 juni 2016 Dialog og aftaler med skoler og kulturtilbud Udarbejde informationsmateriale til elever og forældre, kulturinstitutioner mm. Oprette hjemmeside Tilrette dokumentation / statistik m.m. August 2016 Kulturpasset kan benyttes. Juni 2017 Tilbagemelding til SUN (erfaringer, justering, effektmål mm.) Juni 2018 Tilbagemelding til SUN (erfaringer, justering, effektmål mm.) 15. juni 2015 j.nr. 2015-028219 8