Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning. Tidligere 10 år på behandlingsinstitution. Mor til 3 voksne børn, mormor til næsten 2. Gift med Øyvind som har to børn. Dorte Bordal Specialpædagog PD
Hvem er I? Plejebarn og type plejeforhold? Hvor længe har I været plejeforældre? Egne børn? Baggrund?
Dagens program 1. del Hvornår er barnet ved at udvikle et reelt spiseproblem? Hvad kan udløse et spiseproblem? Børn med særlige dispositioner. Plejeforældres særlige udfordringer. Kræsenhed. Fejludvikling. Case Mads: Gruppearbejde. Fælles dialog. Forebyggelse af alvorlige spiseforstyrrelser. Vedligeholdende og beskyttende faktorer.
Det handler ikke om mad!.
Hvornår er der tale om et reelt spiseproblem? Barnets forhold til mad og spisning er fyldt med afvisninger, modstand og konflikter. Man er bekymrede for barnet i en sådan grad, at det påvirker den måde man møder barnet på. Barnets trivsel i hverdagen er påvirket. Egen læge og sundhedsplejerske er bekymret. Barnets vægt og fysiske udvikling er påvirket og måske truet.
Tegn på en mere alvorlig spiseforstyrrelse Ses oftest hos pubertetsbørn. Barnet taber sig betydeligt over tid. Barnet gemmer mad for at undgå at spise. Fokus på indhold i maden. Fedt + kulhydrater. Barnet begynder at overmotionere, eller skjult motion. Barnet udvikler et forstyrret og negativt selvbillede som ikke svarer til virkeligheden.
Hvad kan udløse et spiseproblem? Hos mindre børn Amningen har ikke fungeret optimalt. Særlige vanskeligheder ved start på overgangskost. Barnet er blevet presset til at spise. Forældrenes/plejeforældrenes egne sårbarheder. Barnets medfødte sårbarheder.
...fortsat Barnet er særligt sensitivt - specielt oralt. Påvirkning af massiv informationsstrøm og skrækkampagner. Overdreven ihærdighed for at gøre alt rigtigt. Anbringelse udenfor hjemmet.
Hvad kan udløse en alvorlig spiseforstyrrelse? Hos større børn Lavt selvværd. Mobning. Tidligere overvægt efterfulgt af vægttab. Traumatisk oplevelse. Vedvarende følelsesmæssig smerte. Voldsom stress.
Børn med særlige dispositioner Præmature børn eller mature børn som er væksthæmmede fra fødslen. Børn som er forsinket i udviklingen. Særligt sensitive børn. Særligt oralt sensitive børn. Urolige børn. Børn med maveproblemer. Omsorgssvigtede børn og voldsomme traumer.
Større børn med særlige dispositioner Et skrøbeligt sind. Introverte børn som reagerer indad. Behov for kontrol af svære følelser. Børn med tendens til selvskadende adfærd. Børn som har store traumer bag sig.
Plejeforældres særlige udfordringer Barnet er omsorgssvigtet i en eller anden grad. Der skal arbejdes professionelt i eget hjem. Egne børns tarv skal også varetages. Der skal samarbejdes med biologiske forældre. Samvær med biologiske forældre/familie. Der skal arbejdes ud fra Sundhedsstyrelsens anb.
Hvad er kræsenhed? Ikke at kunne spise ret mange forskellige ting. Ikke at turde smage på nyt. Ikke at turde spise mad det ikke kender. Ikke at kunne lide mad som man skal smage på. Det handler ikke om maden. Kan udvikle sig til et reelt spiseproblem.
Årsager til kræsenhed? At være sensitiv evt. også oralt. Ikke at ha fået introduceret forskellig mad tidligt. Afspejling af de voksnes forhold til mad. Når der går magtkamp i spisesituationerne. Når barnet tvinges til at smage eller spise. Når der er et negativt fokus på barnets kræsenhed. Den negative fortælling.
Hvad sker der over tid? Mange negative erfaringer og mange nederlag. Måltiderne er anspændte med magtkampe. Der presses, nødes og forhandles. Barnets spiseproblem også en kongekrone. Stærke følelser ustabilitet. Spisning udvikler sig til et projekt. Problemet vedligeholdes eller forstærkes. Spreder sig i relationerne mere generelt.
Risiko for relationelle og udviklingsmæssige forstyrrelser Der kan udvikle sig en vrede mod barnet. Skiftende strategier. Magtkampene spreder sig til andre situationer. Ambivalens i relationen. Mistillid. Overser barnets ressourcer. Egne børn bliver medhjælpere, eller spiller de underliggende følelser ud.
Pause 15 min.
Mads
Spørgsmål til gruppearbejde: Hvorfor voksede spiseproblemet efter at Mads begyndte i skole? Hvad tænker I om, at Mads virkede umoden selv om han var faglig kvik? Hvorfor skulle forældrene minde Mads om at spise, og hvorfor ville han hele tiden rejse sig? Hvorfor forværrede det problemerne, at forældrene skærpede deres krav til Mads under måltiderne?
Pause 10 min.
Forebyggelse af alvorlige spiseproblemer Respekter barnets afvisninger. Aldrig presse eller forhandle. Acceptere at barnet kan spise meget svingende fra dag til dag eller fra periode til periode. Barnet kan/skal ikke leve op til sundhedsstyrelsens anbefalingerne. Bevidsthed om at barnets øvrige udvikling påvirker forholdet til mad og spisning. Sansestimulering specielt oralt. Fokus på øvrig kontakt. Anerkendelse og forståelse. Ikke at se kræsenhed som et valg barnet har truffet.
Vedligeholdende faktorer Dårligt samarbejde med biologiske forældre. At se verden gennem et spisefilter. "Projektgørelse" af spiseproblemet. Vægtkontrol. Fortællingens magt. At overse barnets ressourcer.
... fortsat Parforholdet og øvrig familie er belastet. Den negative kontaktspiral. Barnet tilbydes mad hele tiden. Hvis barnet mistrives - evt. i institutionen. Hvis barnet har andre store udfordringer. Magtspil under måltiderne. Uenighed i håndteringen af barnet.
Beskyttende faktorer Optræde som en rollemodel. Være anerkendende og støttende overfor barnets sårbare forhold til mad. Aldrig at presse eller forhandle. Struktur og forudsigelighed.
...fortsat Ikke at lade følelserne styre. Bevidsthed om hvad det gør ved én selv. At barnet trives i familien. At barnet trives i institution/skole/socialt.
Frokost velbekomme!
Program 2. del Hvordan kan der skabes udvikling og forandring? Afdække om der er andre belastninger. At skabe et team omkring barnet. Struktur omkring måltiderne. Øvrige tiltag. Pædagogiske redskaber. Case Marie: Gruppearbejde. Fælles debat. Egne normer og værdier. Fælles debat. Evaluering.
Hvordan kan der skabes udvikling og forandring?
Afdække om der er andre belastninger Er barnet i trivsel rent udviklingsmæssigt, følelsesmæssigt og socialt? Har barnet andre udfordringer? Er der familiemæssige belastninger i biologisk familie? Er der familiemæssige belastninger i plejefamilien?
At skabe et team omkring barnet Plejeforældrene som et samarbejds-team. Samarbejde med forældre. Samarbejde med institution/skole. Øvrige familie og netværk. Nedskrive en konkret plan. Evaluere efter ca. 2 uger.
Struktur Struktur omkring måltiderne. Gode pauser mellem måltiderne. Barnet SKAL være med ved spisebordet. Spise med barnet. Det som tilbydes står fremme på bordet. Evt. øvetallerken. Ikke tale om barnets spiseproblem foran barnet.
Øvrige tiltag Ikke rose for at spise. Hjælp evt. barnet med at tage selv. Gerne begrænse. Aldrig pres eller forhandlinger. Kostprincipperne tilsidesættes. Madpakken forberedes og aftales på forhånd.
Pædagogiske redskaber Barnets deltagelse i madlavning og andre gøremål omkring mad. Madlege. Sansestimulering. Styrk relationen. Skab en ny fortælling.
... fortsat Spejle og tolke barnet. Eksternalisering. Evt. direkte samarbejde med barnet om at smage på noget nyt. Evt. belønning.
Pause 15 min.
Marie
Spørgsmål til gruppearbejde: Hvorfor begyndte det at gå tilbage hjemme, og bedre i institutionen? Hvorfor virkede planen med de positive tiltag ikke efter hensigten? (Hjemme) Hvorfor blev Marie tiltagende konfliktsøgende, kravsvag og ked af det? Hvorfor valgte børnehaven at imødekomme mors ønske om overvågning, og at Marie skulle spise én rugbrødsmad?
Pause
Egne normer og værdier Måske en særlig udfordring når man er plejefamilie? Hvilke udfordringer og dilemmaer kan opstå i forhold til plejebarnets spisning og forhold til mad? Brainstorm
Spørgsmål til gruppediskussion: Hvilke regler/holdninger har I til bordskik? Giver det særlige udfordringer i forhold til plejebarnet? Kan/skal der tages særlige hensyn? Kan der være forskellige regler til plejebørn og egne børn? Hvor er grænsen mellem behandling og alm. opdragelse af plejebarnet? I hvilke situationer synes I, at supervision og vejledning er nødvendig?
Evaluering Kommentarer til dagens indhold.
Tak for i dag