Uddannelsens titel: Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Inspirationsmaterialet er udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord 72218285/31647251 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Arbejdsfunktioner Anbringelsesområdet har igennem de seneste år gennemgået forandringer, og ikke mindst er familieplejeområdet blevet mere komplekst. I mange kommuner sker anbringelser af børn og unge hyppigere end tidligere i familiepleje frem for på andre anbringelsessteder som fx socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, og lovreglerne i Barnets reform fra 1. januar 2011 understøtter denne udvikling. Der blev i forbindelse med reformen indført en ny type familiepleje, de kommunale familieplejer (Servicelovens 66, stk. 1, nr. 2). Tanken er, at de kommunale familieplejer skal løfte tungere og mere krævende plejeopgaver for børn og unge end de hidtil kendte typer af familieplejere. De vil i vid udstrækning få børn i pleje, der har haft særligt vanskelige opvækstvilkår og fx har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt med deraf følgende behov for særlig omsorg, støtte og socialpædagogisk behandling. En del af børnene ville tidligere være blevet anbragt i anbringelsestyper med decideret behandlingsrettet sigte. De kommunale familieplejere kommer derved i endnu højere grad end de kendte typer af familieplejere til at befinde sig i et krydsfelt mellem familie og profession mellem det følelsesmæssige engagement og en mere faglig, analytisk tilgang til barnet og dets problematikker. Der bliver således også tale om nye arbejdsfunktioner, som medfører ændrede og øgede krav til den kommunale familieplejes kompetencer. Alle familieplejere skal indgå i samarbejde med fagpersoner omkring plejebarnets dagligdag, dvs. medarbejdere i dagtilbud, lærere, læger m.fl. De komplekse plejeopgaver hos de kommunale familieplejere indebærer desuden et til tider omfattende samarbejde med dels myndighedspersoner, dels specialister fra fx undervisnings-, social- og sundhedsvæsen. Der kan ske skoleskift i forbindelse med anbringelsen, som familieplejeren skal håndtere, og børnene får eventuelt særlig støtte i skolen, måske i specialtilbud, ligesom børnene i forskelligt omfang kan have kontakt med specialister i behandlingsmæssige funktioner. Hos familieplejerne kræver arbejdet derfor indsigt i diverse regelsæt samt forståelse af egen rolle og egne kompetencer i samarbejdet. Arbejdsfunktionerne hos de kommunale familieplejere forventes at få meget forskellig karakter. Opgaverne kan bestå i både længerevarende plejeforhold, akutte anbringelser og midlertidige anbringelser, og det kan som nævnt dreje sig om børn og unge med komplekse behov, der fordrer en indsats af social- eller specialpædagogisk karakter, hvor familieplejen kommer til at indgå som en del af en tværfaglig, behandlingsmæssig indsats. En del af børnene vil have massive sociale 1
problemer i bagagen og udviklingsforstyrrelser, evt. i en kombination med fysiske funktionsnedsættelser. En af familieplejernes arbejdsfunktioner bliver derfor også at foretage observationer, der skal anvendes dels i det pædagogiske arbejde, dels med henblik på formidling til forældre, myndigheder og diverse specialister. Deltagerforudsætninger Den primære målgruppe er medarbejdere, der er godkendt som kommunale familieplejere. Uddannelsen kan desuden have relevans for andre typer af familieplejere. Da uddannelsen er målrettet familieplejere med specialiserede opgaver, anbefales det, at deltagerne har gennemført uddannelsen Arbejdet som familieplejer (45316) eller anden uddannelse svarende dertil. Det kan desuden være en fordel, at deltagerne har gennemført følgende uddannelser eller har erfaringer svarende dertil: 45315: Anbragte børns udvikling 47468 Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk Relevante uddannelser at kombinere med Der er mange relevante uddannelser for målgruppen. For gruppen af kommunale familieplejere kan følgende uddannelser være særligt relevante: 47470 Pædagogisk arbejde i den kommunale familiepleje 40630: Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser 40142: Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde 2. Ideer til tilrettelæggelse Det er hensigtsmæssigt at afholde de to dage som en samlet uddannelse, så den fremstår som en helhed i forhold til såvel indhold som proces. Af samme grund er det relevant, at underviseren er gennemgående begge dage. Den første dag kan indledes med en introduktion af mål til uddannelsen samt en præsentation af såvel underviser som deltagere, der utvivlsomt har meget forskellige forudsætninger og erfaringer. Gruppen af kommunale familieplejere har ofte erfaring med samarbejde med mange forskellige instanser, mens andre typer af familieplejere kan have knap så stor erfaring. 2
Undervisningsformen foreslås som oplæg fra underviseren, suppleret med dialogbaseret undervisning, baseret på deltagernes praksiseksempler. Præsentationen af deltagernes erfaringer vil give underviseren nyttig viden i forhold til planlægning af undervisningsforløbet. Praksiseksemplerne medvirker sædvanligvis til at sikre en god praksisomsætning af uddannelsens teoretiske stof, samtidig med, at deltagernes kendskab til hinandens erfaringer kan bidrage til en åben og tillidsfuld atmosfære. Det er imidlertid vigtigt, at drøftelsen og bearbejdningen af deltagernes praksiseksempler undgår karakter af såvel sags- som personsupervision. En egentlig løsning af problematikker bør henvises til rette fag- eller myndighedsperson. Der kan med fordel løbende indlægges refleksionsopgaver i forhold til uddannelsens emner samt relevante øvelser. 3. Temaer Der er ikke angivet forventet tidsforbrug til hverken temaer eller emner, idet der bør være mulighed for at tilrettelægge uddannelsen afhængigt af deltagerforudsætningerne og underviserens metode. Af samme årsag kan man variere rækkefølgen af såvel temaer som emner. Som en rød tråd gennem uddannelsen bør både implicit og eksplicit indgå etiske overvejelser om familieplejearbejdet, familieplejerens opgave, kompetence og rolle i forhold til myndighedsudøvelsen. Desuden bør opmærksomheden på plejebarnets perspektiv indgå gennemgående. Al litteratur, der er omtalt i materialet, findes i litteraturlisten. Temaoversigt Tema 1: Relevant lovgivning Tema 2: Samarbejdet med fagpersoner/specialister Tema 3: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer Tema 1: Relevant lovgivning Tema 1 omfatter følgende emner: Emne 1: Emne 2: Emne 3: Kommunens lovmæssige forpligtelser i forbindelse med anbringelsen samt samarbejdet mellem plejefamilie og kommune Tavshedspligt og underretningspligt Plejebarnets rettigheder 3
Emne 1: Kommunens forpligtelser i forbindelse med anbringelsen samt samarbejdet mellem plejefamilie og anbringende myndighed På grunduddannelsen er der givet en gennemgang af anbringelsesområdets regelsæt, men det kan være hensigtsmæssigt med et resumé af de grundlæggende regler, dels fordi det kan være svært tilgængeligt stof, dels fordi der jævnligt sker ændringer, hvilket fx senest er sket i forbindelse med reglerne i Barnets Reform. Et teoretisk oplæg kan fx med afsæt i FN s børnekonvention omfatte et overblik over reglerne på børneområdet (Servicelovens kapitel 11). Det gælder især formålet med støtten, den børnefaglige undersøgelse, vurdering af foranstaltningsform/anbringelsesform samt lovreglerne om ophør eller ændring af en anbringelse. Foranstaltningens handleplan bør omtales som et samarbejdsredskab mellem anbringende myndighed og barnets forældre. Den forveksles ofte med den plan for plejefamiliens arbejde med det konkrete barn, som udarbejdes af kommunen i forbindelse med placering af barnet i familien ( jobbeskrivelsen ). Emnet kan tages op her eller udsættes til tema 2 (emne 2) eller indgå begge steder med forskelligt perspektiv. I forhold til samarbejdet mellem plejefamilien og anbringende kommune kan det være relevant at omtale høringsretten for plejefamilierne i forbindelse med ophør af anbringelse og skift af anbringelsessted. Der kan desuden sættes fokus betydningen af matchning af plejebarn og plejefamilie og på plejefamiliens rolle i denne del af anbringelsesprocessen. Erfaringsmæssigt fremkommer der i undervisningen mange praksiseksempler fra plejefamiliers samarbejde med anbringelseskommunen og tværfaglige samarbejdspartnere. I den forbindelse kan man fokusere på forskellen mellem lovregler og lokale procedurer, idet misforståelser ofte har rod i en mangelfuld forståelse af denne sammenhæng. I samme forbindelse kan fokuseres på de forskellige roller i arbejdet hos henholdsvis kommunen og plejefamilien og ikke mindst på betydningen af kommunens myndighedsrolle. Det er også relevant at omtale lovreglerne om supervision og uddannelse af plejefamilien. Da lovstof for mange er vanskeligt tilgængeligt stof, kan underviseren foreslå deltagerne at anvende forarbejdet materiale, som findes i form af forskellige håndbøger, fx Børn og ungehåndbogen og Håndbog om barnets reform. Emne 2: Tavshedspligt og underretningspligt Alle, der har deltaget i grundkursus i forbindelse med godkendelsen som plejefamilie, har modtaget undervisning i reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Erfaring viser imidlertid, at der i det daglige arbejde ofte opstår tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert i denne henseende, så der er god grund til at underviseren trækker reglerne op, ikke mindst med fokus på forholdet mellem de to pligter. 4
I forhold til tavshedspligten kommer såvel Persondataloven som Forvaltningsloven i spil. I forhold til samarbejde med eksperter og specialister i sundhedsvæsenet kan der være grund til desuden at omtale Sundhedslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Kendskab til begrebet forvaltningsmyndighed har vital betydning for forståelsen af reglerne. Reglerne i retssikkerhedslovens 11 c om pligten til videregivelse af oplysninger i forbindelse med en verserende børnesag er også relevante i sammenhængen. De ajourførte regler om underretningspligten kan med fordel gennemgås ordret af underviseren. Der hersker erfaringsmæssigt en vis forvirring om kriterierne i henholdsvis den skærpede (udvidede) og den generelle (almene) underretningspligt. Underviseren kan forklare forskellen ved at give eksempler på de to former for underretningspligt. Endelig kan underviseren omtale proceduren for kommunens arbejde med underretninger og også her lægge vægt på at skelne mellem lovreger og lokale procedurer. Regler om kvittering for underretningen og muligheden for tilbagemelding til underretteren bør også indgå. I forbindelse med undervisningen i tavshedspligt/underretningspligt kan arbejdes med en øvelse (Øvelse 1). Emne 3: Plejebarnets rettigheder Der kan trækkes en rød tråd fra emne 1 (Børnekonventionen og Servicelovens kap. 11) til emnet plejebarnets rettigheder. Helt centralt står reglerne om børns ret til at blive hørt. Der er opstået et begreb, der kaldes børnesamtalen, hvor barnet har samtale med en myndighedsperson forud for eller under en anbringelse. Fænomenet opleves ofte som engangsforeteelser. Den bedste forståelse af et barns oplevelse af dets egen situation opnås imidlertid ved en kontinuerlig kontakt med barnet. En plejefamilie har derfor en unik mulighed for at få indtryk og forståelse af barnets situation og muligheden for at videregive barnets opfattelse i samarbejdet med myndighedsrådgiver og familieplejekonsulent og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Herudover kan plejebarnets hørings- og klagerettigheder i forhold til samvær, beslutninger om anbringelse samt ændring eller ophør af anbringelser indgå. Det samme gør barnets ret til en bisidder. På Socialministeriets hjemmeside findes en oversigt over børnenes klagemuligheder, der kan anvendes som oversigt, og på Børnetingets hjemmeside findes tekst om plejebørns rettigheder i en form, der kan anvendes til vejledning af børnene. Underviseren kan desuden sætte fokus på modsætningsforholdet mellem barnets ret til fortrolighed med plejeforældrene og plejefamiliens underretningspligt. Historien om Rasmus (se punkt 4) kan anvendes som baggrund for en opgave eller refleksionsøvelse i den henseende. 5
Plejefamilier opfatter ofte sig selv som barnets advokat i forhold til myndigheder og fagpersoner. Underviseren kan være med til at problematisere og nuancere dette fænomen, fx kan artikelserien om plejebarnet Amy sætte fokus på plejefamiliens rolle i det tværfaglige samarbejde. Artikelserien kan inddrages og anvendes til gruppe- og/eller holddrøftelse. Inspiration til nuancering af drøftelser og refleksion over emnet barnets rettigheder kan i øvrigt hentes i Adolphsens artikler. Her drøftes forholdet mellem evt. kollision mellem barnets ret til at blive hørt og til beskyttelse. Tema 2: Samarbejdet med fagpersoner/specialister Tema 2 omfatter følgende emner: Emne 1: Fagpersonerne og disses opgaver og roller Emne 2: Faglige behandlingsplaner Emne 3: Formidling af informationer og pædagogiske observationer til myndigheder og fagpersoner Emne 1: Fagpersonerne og disses opgaver og roller Alle plejefamilier har ud over samarbejdet med kommunen og plejebarnets familie og netværk samarbejde med et antal fagpersoner. Det drejer sig om dagligt samarbejde med medarbejdere i daginstitutioner, skole, familiekonsulenter/hjemmehospædagoger, praktiserende læger m.fl. De kommunale familieplejere vil desuden kunne få et samarbejde med specialister og eksperter inden for undervisningsverdenen, det sociale område og sundhedsvæsenet det kan dreje sig om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, børnepsykiatriske afdelinger, ergo-/fysioterapeuter, talepædagoger eller andre. Underviseren kan indlede temaet med at bede deltagerne lave en øvelse, hvor de oplister de forskellige fagpersoner, der kan være involveret i et konkret plejebarns situation: Solmodellen (øvelse 2). Modellen illustrerer mangfoldigheden og kompleksiteten i barnets sag (og liv) samtidig med, at den medvirker til forståelse af kontekstbegrebet i observationsarbejdet, idet det tydeliggøres visuelt, at hver enkelt fagperson ser barnet fra forskellige vinkler. Ved opsamlingen kan man gennemgå, hvilke opgaver og roller hver enkelt fagperson kan have i den samlede opgaveløsning. Underviseren kan i øvrigt orientere om SISO (Videnscentret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn) samt om VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution) og i den forbindelse omtale de særlige regler for videregivelse af oplysninger i et samarbejde med VISO. Emne 2: Faglige behandlingsplaner I en børnesag med mange involverede fagpersoner figurerer mange forskellige typer af planer, idet de fleste fagpersoner udarbejder en plan for deres specifikke forløb med barnet. Nogle af disse planer benævnes handleplaner, andre behandlingsplaner, handlingsplaner el.a. Underviseren 6
kan derfor indlede emnet med at differentiere begreberne og ikke mindst adskille servicelovens lovpligtige handleplan, der er styrende for barnets anbringelsesforløb, fra andre typer af planer. Den kendsgerning, at plejefamilien ikke uden videre har tilladelse til at se plejebarnets handleplan, er erfaringsmæssigt vanskelig at forstå, så der kan være behov for en uddybning af årsagerne hertil. Plejeforældrene skal i samarbejdet med specialister følge anvisninger i forhold til fx pædagogisk eller medicinsk behandling af plejebarnet i nogle tilfælde på en måde, som de måske ikke selv har besluttet eller er enige i. Aspekterne i dette fænomen kan gøres til genstand for refleksion og drøftelse. I undervisningen bør vægten i øvrigt lægges på at arbejde med plejefamiliernes rolle i arbejdet med de forskellige planer, der spiller sammen i et over-/underordningsforhold. I en øvelse kan deltagerne skaffe sig et overblik over planerne i deres plejebarns sag. Emne 3: Formidling af informationer og pædagogiske observationer til myndigheder og fagpersoner I det tværfaglige samarbejde skal plejeforældrene også bidrage med oplysninger til specialisters vurdering af et barns socialpædagogiske og/eller medicinske behandlingsbehov. Der ligger en grundig indføring i observation som pædagogisk metode i uddannelsen 47470 Pædagogisk arbejde i den kommunale plejefamilie. Et kort resumé af begreber kan dog være på sin plads her. Solmodellen (øvelse 2) kan anvendes til at illustrere observationers fremkomst og forskellighed i forskellige faglige kontekster i barnets arena. Andre vigtige begreber at berøre er systematik samt skelnen mellem beskrivelse, analyse og vurdering. Informationer og observationer bliver ofte videregivet ved møder, men afgivelse af skriftlige rapporter er også en af familieplejerens arbejdsopgaver. Familieplejeren bør arbejde systematisk med at nedfælde observationer om barnet. Anmodninger fra anbringende kommune om skriftlige udtalelser vil oftest blive fulgt af specifikke spørgsmål med fokus på barnets udvikling og forhold. Familieplejeren kan imidlertid med fordel lære at anvende observationsskemaer for at få øget fokus på andre temaer end dem, der måske er mest iøjnefaldende i barnets dagligdag. Skemaer findes i forskellige udgaver, fx Guldberg/Thormann i: Hånden på hjertet eller Pallesgård/Staal: Se mig. I sidstnævnte bog findes desuden inspiration til undervisning i den skriftlige del af observations-formidlingen. Ved udarbejdelse af skriftlige rapporter og udtalelser bør der være fokus på rapportens formål og modtager samtidig med, at man er opmærksom på forældrene ret til at læse materialet. Familieplejeren vil møde asymmetri i samarbejdsforholdet, idet såvel faglig som formel beslutningskompetence stort set altid vil ligge hos andre end familieplejeren. Rollen som medspiller og høringspart uden at være beslutningstager kan være svær for plejefamilien, og det foreslås, at man løbende gør refleksioner om udfordringerne heri. 7
Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Tema 3 omhandler følgende emner: Emne 1: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer Emne 2: Det gode møde Emne 1: Det tværfaglige samarbejdes fordele og udfordringer Emnet kan fx indledes med, at underviseren beder deltagerne om at reflektere over og give deres bud på definition og forståelse af begrebet tværfaglighed. Underviseren kan herefter i et oplæg give forslag til definitioner af den mangfoldighed af begreber, man møder i socialt og pædagogisk arbejdes terminologi: Fag, faglighed, fællesfaglighed, flerfaglighed, tværfaglighed, tværsektorielt samarbejde fx. I Yndigegn Hansens Nu trækker vi på samme hammel findes forslag til definition, forståelse og anvendelse af de mange begreber. Inspiration til undervisningen i emnet kan desuden findes i Højholdt: Den tværprofessionelle praktiker og i Just/Nordentoft: Tværfaglig praksis, hvori tværfaglighed beskrives som en læreproces. Her introduceres også begrebet særfaglighed. I emnet kan underviseren også vælge at introducere domæne-teori, som den kommer til udtryk i vores handlinger. Forståelse af domæne-teorien med de tre domæner - produktionens, refleksionens og æstetikkens domæner - kan være en hjælp til forståelsen af de tværfaglige udfordringer, man møder i sit arbejde. Inspiration hertil kan fx findes i Hermansen, Løw og Petersen: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Domænerne findes i øvrigt i forskellig litteratur med forskellige betegnelser. Øvelse 3 kan anvendes ved implementering af teorien. Det tværfaglige samarbejdes formål er at sikre en helhedsvurdering og en helhedsorienteret og koordineret indsats, ydet af personer med fælles forståelse og tilgang til plejebarnets situation. Mange øjne kan kvalificere indsatsen og give en større fælles viden med færre fejlkilder, ligesom de kan mindske risikoen for overinvolvering i det konkrete barn eller familie. Plejefamilien vil i sit samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere møde udfordringer, der skyldes forskellig kulturel tradition, forskellige værdier og forskellige forvaltningssystemer/lovregler. Derfor er kendskab til og respekt for hinandens faglige og formelle kompetencer samt roller og delopgaver i den fælles opgaveløsning nødvendige elementer. Til nuancering af emnet kan man finde inspiration i Ejrnæs: Faglighed og tværfaglighed, hvori det konkluderes, at vurderingerne omkring et barns situation i højere grad tager udgangspunkt i personlige holdninger frem for i konkrete faggruppers fagspecifikke tænkning. I bogen findes også yderligere inspiration til teoretisering af emnet. I spørgsmålet om værdiforskelle hos forskellige faggrupper og i forskellige kontekster kan deltagerne fx præsenteres for teori om henholdsvis familiære værdier og systemværdier; dette punkt bliver særligt komplekst i plejefamiliens krydsfelt mellem profession og familie. Inspiration 8
til denne del kan fx findes i Juul: Familien det primære sundhedssystem. Man kan til emnet arbejde med øvelse 4. Børnenes forældre er yderligere samarbejdspartnere omkring barnet. Inddragelse af forældrene som samarbejdspartner er myndighedspersonens ansvar. Temaet behandles grundigt i uddannelsen: 47468 Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk. Emne 2: Det gode møde Emnet kan indledes med et kort oplæg om mødeteknik og mødekultur. Der kan skabes sammenhæng til uddannelsens øvrige temaer og emner, ikke mindst til teori om tværfaglighed, de forskellige planer m.v. Domænetænkning kan være et udmærket redskab til forståelsen. I forhold til konkret mødeteknik kan inspiration hentes i Eggersen: Om møder. I Killéns bog Omsorgssvigt det teoretiske grundlag, behandles bl.a. det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i socialt arbejde med børn. Her behandles temaer som bl.a. mødeformål, samarbejde, hypoteseudvikling, konkretisering, struktur, konklusion og ansvarsfordeling. Temaet kan evt. afsluttes med en øvelse hvor deltagerne afholder et møde. Forslag findes i øvelse 5 og 6. 4. Opgaver og undervisningsmaterialer Nedenstående case kan anvendes i undervisningen. Den danner baggrund for flere af de øvelser, der er medtaget. Der er ikke angivet tidsforbrug til øvelserne, der kan anvendes på forskellige måder og i forskellige sammenhænge. Rasmus historie Den 14-årige Rasmus er i pleje hos familien Hans og Hanne Hansen. Rasmus blev anbragt hos plejefamilien, fordi hans mor og stedfar levede et turbulent liv, der forhindrede dem i at give Rasmus den fornødne omsorg og støtte. De var meget ofte borte fra hjemmet, og Rasmus besøgte ofte en nabomand, når forældrene ikke var hjemme. Rasmus har en lillesøster, Mathilde, der bor hjemme, og kommunen har efter aftale med familien indsat en familiekonsulent, der kommer i hjemmet løbende for at rådgive om opdragelse og pasning af Mathilde. Rasmus skiftede skole, da han kom i pleje, fordi plejefamilien bor i en anden by end moderen og stedfaderen. Han har store vanskeligheder med at klare det faglige i skolen. Han er i kontakt med 9
den lokale børnepsykiatriske afdeling, hvor en børnepsykiater har stillet diagnosen Tourettes syndrom. Timerne i skolen er en udfordring for Rasmus. Han er meget urolig, ikke kun fordi han har tics og frembringer lyde, men han er også motorisk urolig, bruger tiden til at skubbe til de andre, gå omkring i lokalet m.v. De andre børn giver udtryk for, at de er trætte af Rasmus og den uro, han forårsager. Nogle af de andre børns forældre har henvendt sig til skolens leder med utilfredshed. Rasmus er blevet undersøgt af en psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i forhold til de faglige udfordringer, og psykologen har også været nogle gange i klassen med henblik på observation af Rasmus og relationen mellem ham og klassekammeraterne. Han får støttetimer af en AKT-lærer i skolens støttecenter. Hjemme i plejefamilien er han flittig med at læse lektier, som Hans hjælper ham med hver dag efter skoletid. Rasmus tager selv initiativ til at gå i gang med skolearbejdet. Han fortæller plejeforældrene, at han er glad for at gå i skole, men Hanne og Hans synes, det er underligt, at han ikke ønsker at være sammen med klassekammeraterne efter skoletid. De har fx gentagne gange foreslået ham at invitere en eller flere af drengene med hjem, men det har han ikke været interesseret i. Han ønsker heller ikke at gå til fodbold sammen med skolekammeraterne. Da Rasmus og Hans en aften sad og ordnede skolearbejdet, fortalte Rasmus pludselig om nabomanden derhjemmefra. Rasmus fortæller, at manden nærmest har en narkotika-central, hvorfra han kan skaffe de fleste former for stoffer hash og hårde stoffer. Rasmus fortæller, at der kommer mange børn på besøg hos ham, og at han tilbyder børnene bl.a. hash som belønning for at fungere som kurér for ham, når der skal bringes stoffer og penge frem og tilbage mellem ham og kunderne. Hans spørger ind til Rasmus beretning, men kan ikke helt få at vide, hvordan og i hvilket omfang Rasmus har været involveret. Den følgende morgen er Rasmus blevet forskrækket over, at han har fortalt så meget til Hans, og han beder ham om at holde oplysningerne fortroligt. Han fortæller, at han ikke er så nervøs for, at nabo-manden vil gøre ham noget, for han har altid været flink over for ham, men han er bange for de øvrige børns reaktion. Hans lovede ham at tie stille, men da han senere kom til at drøfte situationen med Hanne, kom de i tvivl om, hvorvidt de burde fortælle det til kommunen. Ved et nyligt afholdt møde på skolen, hvori Hans og Hanne Hansen deltog, fremkom klasselæreren med et forslag om, at Rasmus skulle skifte til en specialklasse på en nærliggende skole, hvor man efter lærerens opfattelse bedre vil kunne hjælpe Rasmus. Familieplejekonsulenten har efter at have modtaget oplysningerne fra plejefamilien sammen med familiens sagsbehandler forelagt problemstillingen for Rasmus forældre. De er modstandere af, at Rasmus bliver flyttet, ikke mindst fordi han har skiftet skole 4 gange i de knapt syv år, han har gået i skole. 10
Skolen har i øvrigt i forbindelse med drøftelserne om skoleplacering bedt plejefamilien om oplysninger fra deres samarbejde med børnepsykiatrien. Øvelse til tema 1 Øvelse 1: Tavshedspligt/underretningspligt i det tværfaglige samarbejde På baggrund af historien om Rasmus skal I i gruppen drøfte følgende: 1: Hvordan forholder I jer som plejefamilie til tavshedspligten i samarbejdet med medarbejdere fra kommunen, skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og børnepsykiatrien. Hvad må I sige, hvad må I ikke sige? 2: Er der forhold, som giver jer anledning til at have underretningspligt? Hvordan vil I i givet fald gribe situationen an? Øvelse til tema 2 Øvelse 2: Solmodellen Øvelsen foretages individuelt eller parvis. Tegn en sol og skriv jeres plejebarns navn i solen. I skal nu sætte stråler på solen og på hver solstråle placere én af de fagpersoner, der på den ene eller anden måde er involveret i barnets sag. Tegningen medtages i plenum, hvor underviseren samler op på øvelsen. Øvelser til tema 3 Øvelse 3: Domæne-tænkning Øvelsen foretages først individuelt og dernæst to og to. Med udgangspunkt i historien om Rasmus og afholdelsen af det tværfaglige møde skal du anvende domæneteorien som forståelsesramme. Du skal derfor vurdere de tre forskellige domæner i forhold til de enkelte elementer i sagen og spillet om den. 11
Det drejer sig om produktionens, refleksionens og æstetikkens domæner. Tænk først over opgaven selv. Gå derefter sammen to og to. I skal nu på skift være fortæller og lytter i forhold til hinandens vurderinger. Lytterens opgave er at støtte fortælleren i at give et så nuanceret billede af situationen som muligt. Øvelse 4: System- og familieværdier Lav en liste over de værdier, som du synes, er fremherskende i en familie tag evt. udgangspunkt i din egen familie. Lav herefter en liste over de værdier, som du finder fremherskende systemværdier dvs. de værdier, som du finder hos myndigheds- og andre fagpersoner. Brug først lidt tid på at lave dine egne lister og sammenholde de to værdisæt. Herefter går I sammen to og to (evt. fire og fire) for at diskutere og sammenholde hinandens lister. Øvelse 5: Tværfagligt møde Gruppeopgave. Der skal holdes et møde, hvor der skal tages stilling til Rasmus skolegang. Skal han fx skifte skole, eller hvad skal der ske? Ved løsning af opgaven skal indgå jeres overvejelser om de forskellige faggruppers faglighed, roller og beslutningskompetence. Selv om det ikke er jer, der skal træffe beslutningerne, får I nu mulighed for at tage stilling til følgende: Hvem synes I skal deltage i mødet? Hvor synes I, at mødet skal holdes? Skal der laves en dagsorden (og af hvem)? Skal der skrives et referat? I givet fald af hvem? Af hvem og hvordan skal konklusionerne meldes ud og til hvem? Øvelse 6: Rollespil tværfagligt møde Lav et rollespil med de deltagere, som I har bestemt skal deltage (øvelse 4). Spillet kan evt. struktureres, så der etableres grupper for hver af de deltagende i spillet. Der er så mulighed for, at spillerne kan skiftes, eller at man supplerer hinanden evt. kan rollen gå på skift. Der gives tid til forberedelse af spillet, og i forberedelsen skal indgå overvejelser om de forskellige faggruppers faglighed, roller og beslutningskompetence. 12
Efter spillet Underviseren samler op ved at høre deltagerne om deres oplevelser af opgaven og trækker de vigtigste elementer sammen og sammenholder med teorien. 5. Litteraturliste mv. Her er medtaget et udvalg af litteratur. Bøger Bo, Karen Asta; Guldager, Jens; Zeeberg, Birgitte: Udsatte børn et helhedsperspektiv, Akademisk Forlag 2012 Eggersen, Robert: Om møder, Eggersens Forlag, 2000 Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed, Akademisk Forlag, 2008 Just, Eva; Nordentoft, Helle Merete: Tværfaglig praksis, Hans Reitzel, 2012 Hansen, Carsten Yndigegn: Nu trækker vi på samme hammel, Socialministeriet 1999 Hermansen, Mads; Løw, Ole; Petersen, Vibeke: Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer, alinea 2004 Højholdt, Andy: Den tværprofessionelle praktiker, Hans Reitzel, 2009 Juul, Jesper: Familien det primære sundhedssystem, The Kempler Institute of Scandinavia, 1989 Killén, Kari: Omsorgssvigt det teoretiske grundlag, kap. 19, Hans Reitzel, 2010 Killén, Kari: Omsorgssvigt praksis og ansvar, Hans Reitzel, 2012 Lind, Lene; Mosholt, Birger; Schultz, Elsebet: To verdener, Hans Reitzel, 1997 Lauvås, Kirsti; Lauvås, Per: Tværfagligt samarbejde, KLIM,2006 Nielsen, Henrik Egelund: TABUKA tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge, Forlaget Børn og Unge, 2005 Pallesgård, Kirsten; Larsen, Ove Staal: Se mig - om observation og udredning. Frydenlund 2001 Artikler Historien om Amy, www.politiken.dk Adolphsen, Bente: 12-årige gøres medansvarlige for kommunens indsats, www.nfbo.org/artikler (Nordisk forening mot barnemishandling og omsorgssvikt). Bente Adolphsen: Børnesamtaler rettighed, pligt eller overgreb?, Socialrådgiveren nr. 15., 2011 Ejrnæs, Morten: Myten om faglig enighed, Uden for nummer, nr. 9, 5. årgang, 2004 Molly, Asbjørn og Olsen, Thorkild: De tre domæner en guide for kontekstnavigatører, www.villavenire.dk/media/9581/domæneteorien 13
Lov og regler FN s konvention om barnets rettigheder, findes fx på www.boerneraadet.dk Lov om social service (www.retsinfo.dk) Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, vejledning nr. 11 af 15. februar 2011, www.retsinfo.dk Håndbog om Barnets Reform, Servicestyrelsen, 2011 Vejledning nr. 86 af 30. november 2006 (Gennemgang af reglerne om tavshedspligt), www.retsinfo.dk Jappe, Leif: Børn- og ungehåndbogen, Frydenlund (seneste udgave udkommer 1 gang årligt) Persondataloven (www.retsinfo.dk) Forvaltningsloven (www.retsinfo.dk) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (www.retsinfo.dk) Hjemmesider www.sm.dk (Socialministeriet) Her findes lov og regler, bl.a. en oversigt over børns klagemuligheder www.boernetinget (Henvender sig til børn) www.boernsvilkar.dk (bl.a. om bisidderordningen) www.plejefamilierne.dk (Plejefamiliernes Landsforening) www.socialstyrelsen.dk www.sfi.dk (Det nationale Forskningscenter for Velfærd) www.baglandet.org (Nuværende og tidligere anbragte unge) 14