Temadag for rehabiliteringsteam



Relaterede dokumenter
Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Mødet med mennesker med borderline

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA Dato: 01 August 2012

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

MAGNUS PETERSEN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, Mandag d. 9. november

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

INFORMATION TIL FAGPERSONER

HVAD ER ADHD kort fortalt

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d

Stress hos personer med hjerneskade -

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj Lene Buchvardt ADHD-foreningen

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Personlighedsforstyrrelser

Recke & Hesse Kapitel. Kriseplan

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse

Udsætter du dig for udsættelse?

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Angst- og panikanfald

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s

Alsidig personlig udvikling

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

: Hvad vil det sige at være pårørende

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: Mob:

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

3.s. i Fasten d Luk.11,14-28.

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Hvordan man omhyggeligt plejer

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Big Five Personlighedsfacetter

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved

FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN

Første del af aftenens oplæg

Smerteforståelse Smertetackling

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

Hvad er stress?

Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Personlig kontrol. Ønsket om selv at bestemme. Kapitel

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Stresspolitik. 11. marts 2013

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Bøn: Vor Gud og far Tak at du har givet os livet, giv os mod til at leve og bruge vores talenter. Amen

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Transkript:

Temadag for rehabiliteringsteam Den 18. juni 2014 Dorte Schou Iversen, ledende psykolog, Socialmedicinsk Enhed

2 aldi@rn.dk Projekt ALF kr. 150,00 www.ringgaarden.dk YouTube: Cinema Education, Adam Lenny

3 Dagens program: Den problemorienterede formiddag Situationer, hvor vi oplever os handlingslammede Mødet som udfordrer os når klaveret spiller i en uventet toneart Den ressourceorienterede eftermiddag

4 Rehabiliteringsteam Der er noget på spil! Borgeren er meget nervøs og har ikke sovet Vi lover at passe på selvfølgelig nervøs. Det er en alvorlig sag at tilkende en social ydelse.

5 Rehabiliteringsteam Indefra Rehabiliteringsteam Udefra Kompetente, venlige mennesker - i fornuftige sko En retssal, hvor tvivlen ikke kommer den anklagede til gode

6 Rehabiliteringsteam Hvad kan man tillade sig at spørge om? Må borgeren blive vred eller ked af det? Vi vil gerne behandle folk ordentligt.

7 Rehabiliteringsteam Det personlige møde har til formål at supplere og nuancere de oplysninger, som vi i forvejen har.

8 Rehabiliteringsteam Eksempel: Fremstår: Mand beskrevet med angst og depression. Han kan ikke fungere i dagligdagen. Egen læge og psykiater peger på førtidspension. Alm. Soigneret og ankommer sammen med sin samlever. Spørgsmål: Svar: Hvad får du dagligdagen til at gå med? Jeg gør, hvad jeg kan.

9 Rehabiliteringsteam Funktionsniveauet anderledes end det beskrevne: Almindelig hverdag. Står op sammen med samleveren og laver morgenmad. Sidder ved computeren et par timer. Interesse for modeltraktorer. Laver frokost, går ud at handle og laver eftermiddagskaffe til samleveren kommer hjem. Fælles aftensmad og ser TV.

10 Rehabiliteringsteam Forhistorie: Alkoholmisbrug opsigelse Forurettet Retfærdighedssøgende Tør vi konfrontere med de oplysninger, som vi har? - misbrug - konflikter

11 Rehabiliteringsplan Dødsangst 57-årig mand. Sygemeldt fra fleksjob. Blodprop i hjertet 2003, 2004 hjertekrampe, behandlet med stent. Tilkendes fleksjob og kommer i god trivsel. 2011 blodprop i hjertet 3 blodpropper efterfølgende inden for et år svær angst. Forlader ikke hjemmet af frygt for nyt anfald. Tilbringer dagen på sofaen og foretager sig intet. Taler ikke med ægtefællen. Ingen kontakt uden for familien. Hjerterehabilitering opgivet. Tror ikke selv på det. Bange for at befinde sig uden for hjemmet.

Rehabiliteringsplan 12 Prognose: Egen læge Prognosen er meget dårlig. Patienten har en svær, svær arteriosklerotisk hjertesygdom, og han er svært stigmatiseret efter sine infarkter, og han kommer ikke til at genvinde sin funktionsevne. Ethvert forsøg på at presse ham eller stresse ham, mener jeg, kan forværre hans tilstand og er direkte kontraindiceret. Behandlingsmuligheder: Jeg kan ikke se, at der er nogen form for socialmedicinske behandlingsmuligheder, som skulle kunne bringe patienten tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg mener, det er direkte risikabelt at presse ham ud i en eller anden form for arbejdsprøvning, for han har ingen ressourcer, og han har som jeg tidligere har skrevet en meget dårlig prognose. Jeg mener bestemt, at man bør tildele ham en varig ydelse, og så lade ham i fred og ro disponere over sine dage på den bedst mulige måde.

13 Rehabiliteringsplan Borgerens oplysninger: Bekymret for fremtiden. Tror ikke, at han lever om 5 år. Bange for at overanstrenge sig. Vågner op med hjertebanken om natten. Oplever sig uendelig træt. Tør ikke forlade telefonen. Isolerer sig og kan ikke finde glæde ved noget.

14 Det tværfaglige som en styrke At møde angsten og modstanden Det fleksible træningstilbud

15 Tempo

Stress og den kognitive pyramide 16 Eksekutive funktioner Igangsætning, overblik, planlægning, strukturering, impulshæmning, selvmonitorering, processtyring/feedback Verbal forståelse og perceptuel ræsonnering Ordforråd, begrebsdannelse, almen viden Visuospatial analyse, konstruktion og abstraktion Indlæring og hukommelse Arbejdshukommelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Opmærksomhed Vågenhed, fokus på det relevante/afledes, fastholde opmærksomhed over tid Tempo Informationsbearbejdningshastighed Perception Syn, hørelse, følesans, lugtesans, smagssans Bevidsthedsniveau Vågenhed, arousal, mental energi, parathed, motivation En stresset person oplever hukommelsesproblemer, han/hun har tempovanskeligheder! sætte tempoet ned (pauser o.s.v.) Skal

17 Personlighed Den måde vi sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker følelser. Vores selvopfattelse. Måden vi indgår i relation.

18 Personlighedsforstyrrelse og arbejdsmarkedet ICD-10: Forstyrrelse og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Udtryk for patientens karakteristiske livsstil. Tilstande og adfærdsmønstre, som medfører væsentlige vanskeligheder. Ekstreme eller betydende afvigelser fra den måde, hvorpå et gennemsnitsmenneske i en given kultur føler, tænker, opfatter og især forholder sig til andre. Stabile træk over tid. Opstår generelt tidligt i patientens udviklingsforløb som et resultat af såvel konstitutionelle faktorer som miljøpåvirkning andre erhverves senere i livet. Ofte forbundet med subjektivt ubehag.

19 Forekommer hyppigt Prævalens af personlighedsforstyrrelse angives som 10-15% (6,7-33,1%). Prævalens af en specifik personlighedsforstyrrelse er 1-3%

20 Nedsat arbejdskapacitet Nedsat relationsevne Nedsat tolerance i forhold til stress Behov for tæt støtte ellers besvær i forhold til arbejdsmæssig kontakt Belastning forringer funktionsevnen Ofte behov for længerevarende behandlingsforløb Nogle har behov for støtte og hensyntagende vilkår

21 Hvor gennemgribende er problemet? Personlighedsforstyrrelse (tilstand) Personlighedskarakteristika (træk)

22 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

23 De sære: De dramatiske: De anxiøse: Skizotypal Skizoid Paranoid Borderline Antisocial Narcissistisk Histrionisk Tvangspræget Dependent Evasiv -relation +/-relation +++relation

24 20-årig mand, som ikke ønsker at komme i arbejdsprøvning: Min fysioterapeut siger, at jeg kan komme til at slå et menneske ihjel hvis I presser mig

25 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Antisocial 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

26 Dyssocial personlighedsforstyrrelse ICD-10 Svigtende evne til konsistent arbejde. Svært ved at tilpasse sig de sociale love. Ofte irritabel og aggressiv. Overholder ofte ikke økonomiske forpligtelser. Bryder ofte egne planer. Omgås sandheden letsindigt. Udsætter egen velfærd for fare, f.eks. ved bilkørsel. Ofte uansvarlig ved pasning af børn. Føler sig ikke forpligtet overfor partnere. Skyldfølelse ikke udpræget.

27 Den antisociale 1 Den hensynsløse Fremtræden: Fremstår rå og signalerer klart sin styrke og aggression i tøj, kropsholdning og attituder. Socialt: Stort behov for autonomi, forsvarer sig mod begrænsninger. Behov for at opretholde en aggressiv og stærk facade svaghed bliver udnyttet. Trives med omverdenens frygt og afstand. Empati/omsorg er tegn på svaghed. Provokerende, grænseoverskridende, bortforklarer antisociale handlinger. Fortælling med lige dele sandhed og manipulation for at opnå medfølelse.

28 Den antisociale 2 At holde sig inden for vedtagne sociale regler. Ikke alle antisociale er kriminelle. Voldsforbryder ondskab blandet med vanvid forretningsmand, politikeren præget af konkurrence og selvtilstrækkelighed bøjer reglerne Evnen til at dække sine spor. Nogle overskrider de sociale regler andre finder en plads i det rå erhvervsliv, politik, militær eller politi.

29 Den antisociale 3 Arbejdsmæssigt: Stærk i konkurrenceprægede situationer lader sig ikke berøre af tvivl eller medfølelse. Tør tage en chance risikovillig Fremstår med naturlig autoritet. Påtager sig en lederrolle. Initiativrig

30 Antisocial Kontakt: Lav frustrationstærskel: Angriber verbalt eller mere indirekte. På overfladen venlig og charmerende. God til at etablere emotionelle forhold, men parat til at bruge uhæmmet aggression for at kontrollere andre/sikre egen uafhængighed. Ligeglad med konsekvenser. Den professionelle: Frastødes, frygt, nervøsitet. Føler sine grænser overskredet. Fascination: En rigtig mand. Struktureret. Grænseoverskridelser skal konfronteres med det samme. Øve udsættelse af behov. Italesætte almindelig moral og empati.

31 Antisocial Rusens funktion ved antisocial personlighed Stærkt behov for uafhængighed. Impulsiv, overfladisk, ureflekteret Føler styrke og får energi til actiong-out af vrede, aggression og hensynsløshed Knytter sig til andre via kontrol/dominans. Vil kun sit eget. Bruger charme, despekt, snyd, intimidering, evt. vold Alkohol Konsekvenser af hensynsløshed hober sig op og fører til risiko for konfrontation med egen svaghed Frustration: vil ikke være svag Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002

32 Øvelse: Mit liv som personlighedsforstyrret Forestil dig den situation i dit liv, hvor du var allermest presset og stresset og forestil dig så, at det ikke holdt op. Hvordan ville dit liv så være?

33 Cinema education Adam Mark Lenny Borderline personlighedsforstyrrelse Fatal Attraction 1987 (Farligt begær) Girl, Interrupted 1999

34 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Borderline 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

35 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur ICD-10 Handler impulsivt uden at tage hensyn til konsekvenserne. Lunefuldt, uberegneligt humør. Følelsesudbrud. Stridbar konfliktsøgende adfærd. Impulsiv type: Følelsesmæssig ustabilitet. Manglende impulskontrol. Borderline type: Usikker selvopfattelse, livsmål og indre valg. Intense og ustabile relationer. Selvdestruktiv adfærd (f.eks. selvmordsforsøg).

36 Fremtræden: Socialt: Fremstår måske lidt sjusket, påklædningen tilfældig (måske uhensigtsmæssig), fordi det går for hurtigt. Skifter type som følge af humør eller aktuelle rolle. Uligevægtig, svinger mellem jubel og kaos. Larmende i sin adfærd. De dramatiske Borderline Den følelsesmæssigt ustabile Svingende fra jeg kan det hele til jeg kan intet (når oplever modstand). Opmærksomhedskrævende. Føler sig ensom alene og oplever sig let svigtet. Store følelsesmæssige dramaer, let vakt vrede. Intense relationer, som brydes. Voldsomme skift i holdning til andre. Behov for støtte/omsorg forventer svigt.

37 Arbejdsmæssigt: Kaster sig med intens energi over opgaverne. Livlig, engageret og åben i forhold til at prøve nyt. Bliver let opgivende. Det hele kan være lige meget udløsende behov for opmuntring. Behov for opmærksomhed. De mange dramaer giver behov for stabile og jordnære omgivelser, der ikke lader sig ophidse eller frustrere.

38 Borderline personlighed Kontakt: Stærkt svingende humør. Vekslen: Afvisning overinteresse, Venlig afhængighed fjendtlig kontrol. De professionelle: Overansvarlig: Nu kommer jeg og tager over. Oversvømmes og føler panik. Bliver afvisende. Bremse klientens forsøg på at få den professionelle til at afvise, så profetien: Alle svigter mig! opfyldes.

39 Borderline personlighed Rusens funktion ved borderline personlighed Oplever sig på emotionel glat-is. Ser sig selv som skrøbelig og forkert. Rædselsslagen for at blive ladt alene. Agerer: My misery is your command! (jeg har det skidt: Tag dig så af mig!). Selvdestruktion. Opgiver mestring af kaos. Satser på fysisk nærhed med redder, der forventes at løse dagens krise. Tror den anden ønsker samme nærhed. Alkohol Rædsel for frastødelse medfører over-intensitet. Venlig afhængighed veksler med fjendtlig kontrol (fx idealisering devaluering) ved tegn på, at redder trækker sig. Stærkt kropsligt/psykisk ubehag Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002

40 Hvis du tvinger mig til at deltage i et rehabiliteringsmøde, drikker jeg mig ihjel. - Og det er din skyld!

41 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Passiv-aggressiv 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

42 Passiv-aggressiv 1 Er ikke en diagnose i ICD-10 eller DSM-IV. Den negativistiske. Den kontrære.

43 Passiv-aggressiv 1 Fremtræden: Umiddelbart fremstår personen som så mange andre, men med et jeg bestemmer selv og lader mig ikke dominere eller overbevise af dine gode råd eller mode. Misfornøjet jeg bliver misforstået, ikke værdsat, nedværdiget af andre. Let vagt: Nej, det vil jeg ikke!!! Det kan du selv være!!! Svinger mellem gnaven-stædighed og skam skyldfølelser. På overfladen autoritetstro og samarbejdsvillig, men når det kommer til stykket, har jeg mine egne planer. Jeg lader som om jeg lytter, men gør som det passer MIG.

44 Passiv-aggressiv 2 Samarbejde: Accepterer aftaler, men gør det alligevel ikke. At følge dine planer, sårer min selvværdsfølelse (overholde deadlines). Skal vi gøre det i fællesskab? Skal jeg være sammen med de andre? Det er ikke noget for sådan en som mig! Jeg kunne blive trådt på. Hvor kan man klage? Omverdenen prøver at overvinde problemerne: Har du prøvet.? Omverdenen trættes af den negativistiske stil: Nu skal du skifte konsulent!

45 Passiv-aggressiv Kontakt: Diskret, camoufleret modstand bag en imødekommende overflade. Indre skuffelse spilles ud som bebrejdelse mod omverdenen. Den professionelle: Prøver at overvinde modstand ved hjælp af en byge af forslag: Har du prøvet / Vi kunne.. Bliver vred og afvisende. Gå på opdagelse i betydningen af at arbejde med dobbelte dagsordener. Ikke diskutere, men konstatere og i fællesskab teste hypoteser.

46 Passiv-aggressiv Rusens funktion ved passiv-aggressiv personlighed Ambivalens: Ønsker omsorg og følelsesmæssig støtte, men frygter kontrol og uretfærdighed. Der er ingen hjælp kun til de andre. Dobbelt dagsorden: Overfladisk føjelig/underneden kontrær. Gør modstand, surmuler, evt. saboterer Alkohol Ubeslutsomhed. Umodenhed. Skiftende og tilfældige indstillinger og følelser: først den ene vej og så den anden vej. Skuffet Misundelig Trængt Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002

47 Tak fordi I alle sammen sidder her for at hjælpe mig.

48 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Narcissistisk 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

49 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV (krit.1-4) Et gennemgribende mønster af grandiositet/storhedsforestilling (i fantasi eller adfærd), behov for beundring, manglende empati. Start tidlig voksenalder. Skal opfylde mindst 5 af: Har en grandios følelse af at have en særlig stor betydning (overdriver bedrifter og talenter, forventer at blive set som bedre uden at have ydet tilsvarende bedrifter). Er overoptaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, åndfuldhed, skønhed etc. Tror han/hun er noget særligt og enestående, som kun kan forstås af, eller bør omgås, andre særlige personer med stor status (eller institutioner). Forlanger overdreven beundring.

50 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV (krit. 5-9) Har en følelse af berettigelse, dvs. urimelige forventninger om en særlig favourabel behandling eller automatisk imødekommenhed i forhold til sine forventninger. Er udnyttende i mellemmenneskelige forhold, dvs. bruger andre til at opnå, hvad man selv ønsker. Mangler empati; er uvillig til at anerkende eller identificere andres følelse og behov. Er ofte misundelig på andre og tror, at andre er misundelig på han/hende. Udviser arrogance, overlegen eller hovmodig adfærd eller attitude.

51 Fremtræden: De dramatiske Narcissisme Den grandiøse Velholdt, veltrimmet, perfekt påklædning det dyreste! Socialt: Måske charmerende, forførende, men selvoptaget, arrogant, overlegen, optaget af egne fortræffeligheder, mens nedgør andres svagheder ser ned på det gennemsnitlige. Manglende empati: Ser andre som tjenende ånder og udnytter dem skamløst. Regler (begrænsninger) gælder for de andre, men ikke for mig! Jeg er særlig, unik. Kunstigt oppustet selvtillid (uden tilsvarende kompetence og præstation). Forventer andre anerkender min genialitet.

52 Arbejdsmæssigt: Udtrykker uden forbehold egne ambitioner, charmerende, overbevisende, beslutsomt og handlekraftigt. Naturlig ledertype, som andre følger. Giver ikke andre kredit efter fortjeneste. Ambitiøs og nyder kampen om succes. Stræber efter position. Bevidst om egen styrke uberørt af tvivl og ydmyghed. Tager selv æren. Narcissisme Risikovillig, konkurrenceorienteret. Behov for en særlig position og en uniform.

53 Kontakt: Viser en hård skal af sikkerhed for at dække over en indre usikkerhed. Således selvovervurderende og overlegen. Nedgør andre. Den professionelle: Narcissistisk Kan komme til at konkurrere: Arrogante stodder. Idealiseres af klienten og bliver omnipotent i selvforståelsen (- og blind for klientens problemer). Vær opmærksom på den bagvedliggende sårbarhed, søge at støtte et mere afbalanceret selvbillede. Selvforherligende/krav på beundring skam, selv-annullering.

54 Narcissistisk Rusens funktion ved narcissistisk personlighed Ideal-fantasier om omnipotens (magt; succés) Alkohol fortsat; (gen)idealisering: Selvet pumpes op Kræver egen nydelse og andres beundring; overdriver mulighed for succés; underdriver risiko for fiasko Alkoholindtagelse Skam og selvdestruktion Devaluering af selvet Besvær med at honorere kravene kæmper for at holde taber-siden på afstand. Nedgør ofte andre Sekundær angst jeg er en taber Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002

55 Teammedlemmerne Vi som vil arbejde med mennesker og gøre en forskel

56 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Skizoid 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

57 Skizoid personlighedsforstyrrelse F60.1 Diagnostiske kriterier i henhold til ICD-10 Karakteriseres af tilbagetrækning fra følelsesmæssig, social eller anden kontakt med andre mennesker, med forkærlighed for indre fantasiliv, enlig beskæftigelse eller introspektion. Der er nedsat evne til at udtrykke følelser og til at opleve glæde og fornøjelse. Mindst 4 af følgende: Almen ulystbetoning Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning Nedsat evne til at udtrykke følelser Indifference overfor ros og kritik Ringe seksuel interesse Soloaktiviteter foretrukne Optagethed af introspektion og fantasier Manglende interesse for venskab og fortrolighed Manglende situationsfornemmelse

58 Skizoid personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV Et gennemgående mønster med afsondrethed fra sociale forhold samt et begrænset udtryk for følelser i mellemmenneskelige forhold, startende i tidlig voksenalder. Mindst 4 af følgende: Hverken begærer eller nyder nære forhold, inkl. at være del af en familie Vælger næsten altid ene-aktiviteter Har lille, om nogen, interesse i seksuelle erfaringer med andre Nyder kun nogle få aktiviteter om ugen Har ingen nære venner eller fortrolige ud over allernærmeste familie Synes ligegyldig over for andres ros eller kritik Udviser følelsesmæssig kulde, afsondrethed eller fladhed i aktivitet Optræder ikke kun i forbindelse med psykose

59 Fremtræden Skizoid personlighedsforstyrrelse Langsom og monoton tale Sløv og apatisk Uopmærksom Ikke spontan Interpersonel adfærd Minimal interesse for mennesker og venner en kold fisk Glider ind i baggrunden Responderer sjældent på følelser eller handlinger fra andre Isoleret, fjern, på afstand

60 De sære Skizoid (1) Den excentriske nørd Fremtræden: Lidt anderledes, umoderne, gammeldags, sær. Socialt: Ønsker ikke socialt samvær(?), holder sig for sig selv, går for sig selv, isolerer sig.

61 Arbejdsmæssigt: Instruktion? Hvad skal jeg bruge det til? Er det nødvendigt, at vi skal gøre det sammen? Lad os få det overstået. Du skal ikke stå for tæt på/røre ved mig! Søger ikke ros/anerkendelse. Virker ligeglad med kritik. Accept af status quo. Skizoid (2) Høj tolerance i forhold til rutiner og isolation. Foretrækker eneaktiviteter, stilfærdig, nøjsom. Fungerer godt i en perifer rolle i arbejdsmæssige sammenhænge.

62 Kontakt: - Synes at have nok i sig selv. Det er ikke vigtigt, hvad andre mener eller at gøre noget sammen med andre. Den professionelle: Skizoid (3) - Kan få lyst til at skabe en relation: Du har følelser og behov som alle andre arbejder hårdere presser på. - Bliver træt af klienten: Hvis du er så selvtilfreds, så... Vær tålmodig og opmuntrende. Pas på ikke at overvælde med følelser. I starten have fokus på symptomer eller konkrete problemer.

Skizoid (4) Rusens funktion ved skizoid personlighed 63 Ønsker ikke socialt samvær Følelsesfattig, dorsk, ligeglad Genvinder kontrol og distance Isolerer sig Intellektualiserer Nørd: følelser investeres i ting Alkohol Kedsomhed / enspænderliv Ekstrem frygt for nærhed Verden trænger sig på/ indre pres Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002

64 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Paranoid 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

65 Paranoid personlighedsstruktur F60.0 Diagnostiske kriterier i henhold til ICD-10 Karakteriseres af udtalt overfølsomhed for nederlag og afvisninger, rugen over fornærmelser, mistroiskhed med en tendens til at mistyde neutrale eller venlige handlinger som fjendtlige eller nedgørende, aggressiv og vedholdende sans for egne rettigheder og tilbøjelighed til sygelig jalousi, overdreven følelse af eget selvværd, og udtalt selvhenføringstendens. Mindst 4 af: Overfølsomhed for nederlag og afvisning. Tendens til at bære nag. Mistroiskhed og mistydningstendens. Stridbarhed og rethaveriskhed. Ubegrundet jalousi. Selvhenføringstendens med øget selvfølelse. Optagethed af konspirations -forklaringer.

66 Paranoid personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV En gennemgribende mistillid og mistro til andre, hvis motiver fortolkes som ondsindede. Start i tidlig voksenalder. Mindst 4 af: Mistænker, uden at have tilstrækkeligt grundlag derfor, andre for at udnytte, skade eller bedrage han/hende. Er optaget af ubegrundet tvivl på venners eller bekendtes loyalitet eller troværdighed. Er tilbageholdende med at betro sig til andre pga. ubegrundet frygt for, at informationerne vil blive brugt i ond mening mod han/hende. Tolker skjulte nedværdigelser eller truende meninger ind i venlige bemærkninger eller hændelser. Bære vedvarende nag i form af utilgivne fornærmelser eller skader. Oplever angreb mod hans/hendes karakter eller omdømme som ikke er åbenlyse for andre og er hurtigt til at reagere vredt eller gå til modangreb. Har ubegrundet gentagen mistillid til ægtefælles/seksuel partners troskab. Optræder ikke alene i forbindelse med psykoser eller lignende.

67 Paranoid personlighedsforstyrrelse Andre karakteristika Er ekstraordinær rigid og uforanderlig. Selv det mest overbevisende argument påvirker ikke en stivnet opfattelse. Forsøg på argumentation medfører, at man bliver genstand for mistro. Symptomerne er ego-syntone. Pårørende stiller krav om behandling pga. pt.s beskyldninger. Ofte tvivler pt. selv på egen forstyrrelse. Klager over andres mishandling. Kognitive stil: Paranoid. Søger efter skjulte betydninger, afdække sandhed under overfladen. Testadfærd; finder sammenhæng i direkte items. Er intenst overopmærksomme scannende og vagtsomme. Er vagtsomme og holder tand for tunge. Ingen vrangforestillinger, præcis perception med ringe misopfattelse af tings betydning.

68 Fremtræden: Upåfaldende almindeligt ydre. Socialt: De sære På vagt, ikke imødekommende til tider fjendtlig/opfarende. Undgår kontakt for ikke at blive snydt. Samarbejde: Paranoid Den mistænksomme Holder sig i baggrunden for at overskue, hvad der foregår. Jeg må hellere holde mig lidt for mig selv. Hvis andre kommer for tæt på, kan jeg blive nødt til at angribe. Vagtsom, let vakt vrede. Opsøger ikke hjælp (eller behandling). Det er de andre, som er problemet.

69 Paranoid Arbejdsmæssigt: Oplever sig snydt (som et offer for andres manipulation). Meget opmærksom altid på vagt, lader sig ikke blænde/besnære, omverdenen er fyldt med potentielle fjender man må beskytte sig, fortæller ikke mere end nødvendigt. Mistro som nødvendighed: Verden kan være et farligt sted, og man kan være nødt til at beskytte sig for at overleve. Uforbeholden tillid kan være dysfunktionelt.

70 Kontakt: Læser skjulte meninger ind i godartede intentioner. Projicerer negative følelser udad og ser ikke egen andel i et problem, svær at se, da den paranoide skjuler sine tanker. Den professionelle: Paranoid (3) Du vil snart opdage, at jeg er god nok. Bliver træt af klienten og selv småparanoid af de mange beskyldninger, jeg kan også godt gennemskue dig! Accepter, men bekræft ikke de paranoide antagelser, gå langsomt frem. Vær rolig, formel og gennemskuelig. Undlad at ville overbevise om, at mistroen er irrationel. Husk hvor svært en paranoid har det med åbenhed og selvafsløring.

71 Paranoid personlighed Rusens funktion ved paranoid personlighed Verden/andre er farlige men jeg er dem overlegen og skal nok forsvare mig selv. Forventer urimelig indblanding eller grænseoverskridelse. Styrker ufølsom attitude over for andres lidelser og benægter egne følelser og indre konflikter Fysisk og psykisk afstand til andre. Fjendtlig, opfarende, utilgivende. Betror sig ikke til andre. Tillægger andre egne uønskede følelser. Accepterer ikke skyld. Humørforladt. Alkohol Ved fjendtlighed bringes andre ofte i en position, hvor de bekræfter den paranoides antagelser opnår sikkerheds-afstand. Er vedholdende i at undvige andres indflydelse. Skræk for opløsning af selv. Indestængt vrede. Jalousi. Misundelse. Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002

72 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Tvangspræget 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk

Tvangspræget personlighedsstruktur F60.5 73 Karakteriseres af følelse af indre usikkerhed og tvivl, oversamvittighedsfuldhed, perfektionisme og pedantisk ordentlighed, kontrolleringstendens, nølende forsigtighed, rigiditet og stædighed. Der kan optræde påtrængende og uvelkomne tanker og tilskyndelser, dog ikke i en grad, som ved OCD. Mindst 4 af følgende: Tendens til tvivlen og overforsigtighed Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler, skemaer. Overdreven perfektionisme. Skruppelløs samvittighedsfuldhed. Overdreven præstationstrang. Overdreven pedanteri og konventionalitet. Rigiditet og stivsindethed. Kontrolleringstendens over for andre.

Fremtræden: Fornuftig påklædning og fornuftige sko. Velforberedt, styr på kalenderen. Velorganiseret, velordnet og effektiv. De nervøse Tvangspræget Den konforme 74 Socialt: Stort behov for kontrol frygter kontroltab. Følger reglerne. Irettesættende og bedre vidende. Stædig. Moralsk, men ikke tilgivende. Ser sig som fejlfri. Frygter kritik samvittighedsfuld. Fordømmende indre stemme samme kritiske indstilling over for underordnede.

75 Arbejdsmæssigt: Tvangspræget Arbejder meget (arbejdsnarkoman) og sikrer at leve op til den højeste standard. Fejltagelser udløser skyld perfektionisme. Forventer problemer forsigtig, omhyggelig. Samlermani. Detalje-orienteret kan miste overblikket. Nyder deltagelse. Søger at forbedre egen præstation. Arbejder hårdt for at undgå små fejl. Følger normer og standarder nøje. Emotionelt distancerede, reserverede. God til rutiner ikke den nyskabende. Ser ned på den gennemsnitlige medarbejder. Svært ved at uddelegere opgaver til andre. Tænker på alt det, som kan gå galt. Ikke tillid til andres arbejdsindsats.

76 Kontakt: Høflig, korrekt og stædig. Retter sig efter sociale forventninger. Min måde at gøre ting på, er den bedste! Jeg skal have fuld kontrol over mine følelser. Den professionelle: Endelig en ordentlig klient. Tvangspræget (3) Er svær at flytte meget fastlåst. Ingen humor. Bedrevidende. Irritation over det kedelige så gør dog noget!. Stimulerer evnen til at slippe kontrollen først i fantasien senere i handling. Arbejde med evnen til at tage beslutninger. Opbløde regelrytteri og skyld/selvkritik.

77 Tvangspræget (4) Rusens funktion ved kompulsiv personlighed Angst for kontroltab Angst for at lave fejl Sindsroen genoprettes (men skammer sig ) Perfektionisme. Detaljefiksering. Regelrytteri. Stædighed. Intellektualisering. Alkohol Holder sig til konventioner Men det gør andre ikke: Bliver utilpas eller skuffet. Overblikket og den fuldkomne ro/kontrol trues; frustration holdes tilbage; tryk stiger Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002