1 Gruppeprogram for Twister og individuelle programmer for henholdsvis Jonathan Fromholt og Torben Svanholm (15812 tegn) Med udgangspunkt i tre kontormiljøer undersøger Twister det skjulte og oversete. De tre kontormiljøer er advokatfirmaet Lett, det kreative kontorfællesskab Lynfabrikken og læreværelset på Jellebakkeskolen, alle i Århus. De repræsenterer indbyrdes forskellige arbejdsformer, sociale omgangsformer og stiller forskellige krav til kontorindretning. Fælles for de tre arbejdsmiljøer er dog at de er afhængige af strøm og indeklima, hvilke er områder, der traditionelt har haft mere pragmatisk end æstetisk fokus. Twister undrer sig over dette. De tre kontormiljøer er valgt ud fra et ønske om at kunne få et bredt overblik over forskellige arbejdssituationer og registrere eventuelle overlappende problemstillinger. Projektet udspringer af en undren over designfeltets udstrækning i kontormiljøer. Hvorfor er visse elementer ikke genstande for designbevidsthed og -perception? Ofte har disse oversete objekter stor betydning for kontorets fremtræden og brug samt medarbejdernes trivsel, men objekterne søges skjult eller ignoreres som ikkeeksisterende. Twister retter fokus mod disse objekters designpotentiale. Twister registrerede designvoids i det A) gennemdesignede advokatkontor, konventionelle løsninger på det B) æstetisk eksperimenterende kreative kontorfællesskab og ufleksible løsninger i det C) multifunktionelle læreværelse. A): Lett. På trods af et stort fokus på design og æstetik registrerede Twister objekter til indeklima med stort designpotentiale. Kontorfaciliteterne er under indretning i en bygning tiltænkt privat beboelse og derfor er udluftning ikke indlagt men efterfølgende adderet, hvilket er problematisk, da etageadskillelserne ikke har en dybde, der kan indeholde udluftning. Resultatet er synlig rørføring på loftfladerne i alle rum og kontrasten til det rensede, minimalistiske udtryk er derfor stor. Gulvvarme var ikke indlagt og temperaturregulering var derfor i form af synlige og gængse
2 radiatorer. HR-chefen hos virksomheden udtalte at, målet for deres indkøb af designinventar var at signalere det moderne, dynamiske og friske da firmaet var under omdannelse til fra traditionelt advokatkontor til videnshus. Twister registrede at stikkontakter var nedlagt i gulvet alle steder, men at stikdåser blev brugt i stedet for. B): Lynfabrikken. Twister registrede et stort fokus på designede løsninger ifht kontorinventar og produkter. Kontorfællesskabet brugte designede stikdåser fra Ikea (der har sponsoreret det meste inventar). Twister registrede dårligt indeklima, der var varmt og tørt. Twister bifaldt de anderledes radiatorer, der dog alle var placeret under vinduer og forsøgt skjult. Disse radiatorer kan dog ikke placeres anderledes. Twister registrede en stor mangel på stikkontakter. Æstetikken på Lynfabrikken er rå og kontrastfyldt og vægten er lagt på det overraskende design. Rørføringer var synlige og fremhævede. Det var ledninger fra kontorartikler til gengæld ikke, de var forsøgt skjult, hvilket skabte en kontrast til de ellers æstetiske og fremhævede ledninger til loftlamper. Det åbne kontorlandskab med delvist fritstående borde skabte mange ledningsreder, der tydeligt ikke var en del af indretningen. Twister undrede sig over dette. Professionerne repræsenteret på Lynfabrikken var alle kendetegnet ved at være kreative og have et stort behov for elektronisk udstyr. C): Læreværelset på Jellebakkeskolen var kendetegnet ved et dårligt indeklima, der var koldt og fugtigt. Radiatorer og udluftning placeret langs vægge og under smalle borde ved vinduer. Twister registrede at der på læreværelset er hele 17 stikkontakter, hvoraf dog kun én sidder centralt og denne oppe i 4,5 meters højde, resten langs vægge (heraf tre i tre meters højde) og ved dørkarme. Læreværelset skal kunne bruges til forskellige formål, herunder forberedelse. Hypotesen er her, at fremtidens lærer benytter bærbare computere og som andre professioner er afhængige af sparing og samarbejde og dermed af en vis fleksibilitet. Twister registrerede stort designpotentiale for fleksibel indretning af det store rum mht imdeklima og strømadgang. Fælles for disse objekter er deres tilknytning til indeklima og strøm.
3 Individuelt program Jonathan Fromholt Jeg ønsker at arbejde med strøm ud fra både en æstetisk og en funktionel vinkel. Projektet vil i form som objekt til fordeling og forlængelse af strøm sætte fokus på egenskaber, æstetik og design: at gøre strømfordeling og forlængning til et æstetisk objekt og derved at åbne op for en alternativ æstetik ved at udfordre hvad der anses for rode tog visulet mindre tiltalende og derfor må skjules. Projektets skala er både ID og Rum, da det skal kunne optræde som mindre designelement/produkt samt indgå i større rumsammenhæng som udsmykning. Flere arbejdspladser i dag karakteriserer sig som vidensfællesskaber med behov for vidensdeling og sparing for at opnå innovation og synergieffekt. Centralt for disse arbejdspladser er at den enkelte medarbejder kan indgå i forskellige og skiftende arbejdsrelationer og situationer og dele arbejdserfaringer og resultater i en fortløbende arbejdsproces. Dette stiller nye krav til opfattelsen af kontoret, herunder den gældende æstetik, da normaliserende æstetik kan lede til arbejdsklima præget af konformitet og kassetænkning. En måde at skabe et givende, inspirerende arbejdsklima og dermed en større grad af glæde på arbejdspladsen kan være at fokusere på medarbejderens muligheder for at placere sig frit og til stadighed at indgå i nye samarbejdsrelationer og interaktionssituationer. Men flere arbejdsredskaber og arbejdssituationer kræver i dag elektricitet, og adgangen til og fordelingen af strøm kan være sparsom, da der ofte ikke er tilstrækkeligt med stikkontakter i ældre byggerier samt at de, der findes, ofte er placeret på kanten af rummet, i vægge, langs fodlister mv. Uanset kontormiljø og -indretning er behovet for strøm stort pga. en stor mængde af elkrævende arbejdsredskaber. Arbejdsredskaberne på kontorer fås alle som designobjekter, hvilket blandt andet kan forklares som en følge af en generel designbevidsthed hos forbrugeren, som tegn på
4 engagement for og glæde ved designede objekter med æstetiske kvaliteter og grundlæggende fordi vi interesserer os æstetisk for det, vi sanser i vores omgivelser. Strøm er et begreb, der traditionelt kun har været behandlet som pragmatisk designemne trods dets massive tilstedeværelse. Strøm og adgang til samt fordeling af dette er overset ifht design på trods af at det er en vigtig del af flere designobjekters æstetiske udtryk. Projektet vil fokusere på designpotentialet i det at fordele og forlænge elektricitet. Traditionelt er objekter med dette formål kun blevet opfattet som middel, som abstrakte strømadgangsgeneratorer, strømfordelingspunkter og som strømafstandsminimerende elementer, aldrig som objekter i sig selv med egen designpotentiale og æstetiske kvaliteter. Succeskriterier er at strømforlængere og fordeleres egenskaber forbedres og fornyes, samt disse bliver designobjekter med æstetiske kvaliteter. Visionen er at strømforlængere og fordelere skal æstetisk kunne påvirke et rum positivt. Udfordringen ligger i anskueliggørelsen af fordelingen og forlængelsen af strøm som udgangspunkt for skabelsen af en ny æstetik, der kombinerer det underfundige og uhøjtidelige udtryk i former, materialer og placeringer med det mere formelle og funktionelle. Kravet til objektet er at det skal udgøre en del af en større produktfamilie, hvoraf projektet vil fokusere på en mindre bordmodel samt en større til placering på gulv eller til ophængning i loft. Altså vil objektet skulle kunne fungere i flere skalaer. Indlæringsmål: Jeg ønsker at lære at strukturere min arbejdsproces og at få gjort en abstrakt idé til håndgribelig virkelighed. Metoder
5 Mapping: Af eksisterende stikkontakter og stikdåser i relation til elkrævende enheder i de valgte kontormiljøer. Analyser: Formanalyser af eksisterende stikdåser. Farveanalyser. Betjeningsanalyse. Ergonomi og placering. Funktionelle analyser af eksisterende stikdåser, herunder længden af ledninger, samlinger og antallet af stik pr stikdåse og eventuelle andre egenskaber såsom afbryderknap, strømforbrugsindikator mm. Analyse af placering af eksisterende stikdåser på markedet ifht pris, segment og egenskaber. Undersøge tekniske krav: Hvor mange stikindgange max pr stikdåse? Hvor mange volt max? Pakning af stikindgange hvor meget fylder hver enkelt? Hvor tæt kan disse placeres? Ledningsoprul undersøg denne mekanisme, skil støvsuger ad! Undersøge hvorledes objektet kan samles, herunder sektionslinier og/ eller skruer. Undersøge fod og ophæng til stikdåsen. Metode til visualisering i arbejdsproces: Litteratur Om æstetik på arbejdspladsen. Samarbejde og åbne kontorlandskaber. Fase 5: 19/11 2/12
6 Brainstorming, mindmapping, tænkeskrivning. Rhizomatisk idégenerering (Gilles Deleuze og Felix Gautari, Tusind Plateauer), idédivergens, udvælgelse, konvergens og endelig udvælgelse, alt ifht strømfordeling og elektricitetsforlængelse. Fase 6: 3/12-16/12 Hurtig visualisering; analog 2-dimensionel skitsering, herunder markertegning Hurtig visualisering; digital 3-dimensionel skitsering, Rhino Modellering i diverse materialer. Assemblage af forskellige materialer til undersøgelse af materialesammensætning og mulige former. Hurtig prototyping; 3-dimensional skitsering. Diverse materialer. Metoderne vil tages i brug skiftevis. Fase 7: 17/12-22/12 Detaljering i model og skitsering analogt og digitalt. Fase 8: 27/12 2007 6/1 2008 Visualisering i model og skitse. Analogt og evt digital (Rhino). Udprint 8/1 2008. Fase 9: 9/1-16/1 2008 Reflektionark. Hvad gik grueligt galt og over al tænkelig forventning. Læringsmål opnået? Proces struktreret? Fase 10: Præsentation 1:1 model. Planche. Powerpoint. Veltalende og -klædt. Fase 11: Konsensus om manglende hjerneaktivitet hos studerende 302312, tidligere 2004102
7 Individuelt program Torben Svanholm Jensen Navn: Torben Svanholm Jensen Studienummer: 2003139 / 300204 Semester: 6. semester B4.1 E07 - Happiness Institut for Design Arkitektskolen Aarhus Gruppe 8 - Twister - Lett Advokater, Lynfabrikken Kontorfællesskab & Jellebakkeskoklen Lærerværelse. Mål Målet med opgaven er at bringe de hidtil skjulte indeklimainstallationer frem. Opfattelsen af disse klassiske funktioner skal udfordres og bevidstheden omkring deres tilstedeværelse på den designbevidste arbejdsplads skal øges. Ved at skabe en bevidsthed omkring disse underdesignede installationer ønskes det at opnå en større glæde ved oplevelsen af funktionerne gennem design.
8 Formål Formålet ved opgaven er at skabe en større bevidsthed omkring de indeklimainstallationer, vi omgiver os med i hverdagen og som er en så vigtig del af vores velbefindende på arbejdspladsen såvel som i hjemmet. Oplevelsen af dem skal få brugeren til af reflektere over vante rutiner og adfærd ved brugen. Baggrund / Hovedproblem Forbrugerne er i dag mere bevidste omkring design og udviser et generelt engagement for og glæde ved designede objekter. I visse produktgrupper er der ikke sket den store udvikling hvad angår design. Hvis man for eksempel kaster et blik på det æstetiske udtryk af klimaregulerende installationer, som vi omgiver os med i hverdagen, følger de stadig ukritisk funktion. Det er installationer som er nødvendige for at vi kan opretholde den livsstil vi har i den moderne vestlige verden. De er implimenteret overalt og skal derfor i stigende grad spille op mod de mere designede produkter, hvilket betyder at de fremstår som designvoids. Man ser flere steder at disse indeklimainstallationer gemmes væk, af netop denne årsag, hvilket bevirker at de til en vis grad bliver gjort ufunktionelle i det daglige, selvom de har så stor en indflydelse. De skjules, men de kan ikke fjernes fuldstændigt. Motivation Kontormiljøet er, i Norden, ofte afhængig af en varmekilde for at opretholde et behageligt indeklima. På trods af det har man traditionelt ingen udvilking inden for
9 design af disse installationer. Den massive tilstedeværelse af varmeinstallationer, hvad enten det er radiatorer, gulvvarme, brændeovne olign. burde de have haft en indvirkning på den designmæssige udformning af disse produkter, men variationerne er i dag stadig små. Problemformulering Indekliamainstallationernes funktionalitet, egenskaber og æstetik har hidtil ikke været tilstrækkeligt udfordret, hvilket skaber et stort designpotentiale. Installationerne opfattes idag kun som en nødvendigt element, men sjældent som et æstetisk objekt i sig selv. De er gennem årene blevet udskiftet med stadigt mere skjulte installationer i de mere designbevidste omgivelser, hvor der ikke er plads til funktion for funktionens skyld. Dette kan dog i mange tilfælde være en ret bekostelig affære, der ofte kræver stor indgrinben. Indeklimainstallationerne har dog en række referencer at spille på, og bør derfor kunne bidrage med alternativ funktionallitet og øget æstetisk udtryk. Kan installationernes funktion forbedres? Kan installationernes egenskaber tilføjes nye? Kan installationerne blive designobjekter med æstetiske kvaliteter? Kan installationernes æstetik påvirke et rum kvalitativt? Kan opfattelsen af installationerne udfordres? Strategi
10 Projektet vil undersøge tre forskellige kontormiljøer med henblik på at undersøge indeklimainstallationers brug og udbredelse. Udfordringen ligger i anskueliggørelsen af indeklima og dets naturligt følgende installationer som udgangspunkt for skabelsen af en ny æstetik, der kombinere et mere udfordrende udtryk i former, materialer og placering med det mere formelle og funktionelle. Krav Det skal i projektet sandsynliggøres at produktet kan implimenteres og fungere i de tre på forhånd valgte kontekster. Opfattelsen af produktets anvendelse skal udfordres og der skal skabes en ny oplevelse for brugen og derved en merværdi. Afgrænsning Det ønskes at arbejde med indeklimainstallationer som designobjekt ud fra både en æstetisk og en funktionel vinkel. Projektet vil fokusere på installationernes funktion og egenskaber samt at bringe objekterne og deres tilhørende koblinger frem som mulige æstetiske objekter i rummelige sammenhænge. Skalaen for projektet er ID og møbel. Metode:
11 Funktionelle og formmæssige undersøgelser af eksisterende indeklimainstallationer samt deres placering på markedet ifht pris, segment og egenskaber. (analyser: foto, skitsering og tekst) Undersøge mulig positionering og image. Forbrugerprofiler? Hvem vil være interesseret i en designet varmeinstallation? Er der marked for dyrere, men æstetisk mere tiltalende installationer? Eller tæller funktionalitet mest her? Pga tidsramme mindre undersøgelse... Registrering af behov og brug ifht indeklimainstalationer i valgte kontormiljøer. (foto og skitsering) Undersøge tekniske krav: hvor mange kubikmeter max? Hvor mange juterings muligheder max? Isolering ifht selve varmekilden - hvad kræves? Materialer tekniske krav, undersøges i forskellige sammenhænge, gennem skitsering og registrering. Samlinger undersøges gennem skitsering i forskellige medier, sideløbende med udviklingen af det overordnede formsprog. Skitsering til hjælp ved hurtig visualisering af ideer. Herunder markertegning for øget forståelse af overordnet form og materialer. Modellering skal give mere konkrete svar på formmæssige spørgsmål, og skal bruges sideløbende og supplerende til sktsering. 3D- visualisering bruges både som undersøgelse og til skabelsen af det endelige præsentationsmateriale. Projektet fremlægges via en A0 planche, og et underbyggende slideshow, samt en præsentationsmodel. Litteratur om åbne kontorlandskaber ifht behov for indeklima. Hvad ændrer den? Hvad forbedrer den? Hvor kan anvendes bedst? Skal den kunne kommunikere? Om energiforbrug? Om ibrugtagning?