Midtvejsevaluering af projektet BrainsBusiness ICT North Denmark

Relaterede dokumenter
IT-erhvervene i tal 2009

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden

BrainsBusiness ICTNORCOM Business Forum årsberetning 2009

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Ansøgningens samlede scoreprocent er opgjort til 90 og yderområdeprocenten til 51

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Kommunikationspolitik Varde Kommune 2009

BrainsBusiness ICTNORCOM Business Forum Årsberetning 2011

Om Videncenter for velfærdsledelse

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

PRÆSENTATION AF CENTRET

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

PROJEKTANSØGNING fra BrainsBusiness til Aalborg Erhvervsråd Dato:

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Etnisk Erhvervsfremme

Indsamling og dokumentation af viden

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Resultatkontrakt 2006

Bobleprojekter i Inno-SE

Erhvervs- og turismestrategi

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Vil du kende nogen? ...som kender nogen som kender nogen som kender nogen...

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Erhvervspolitik

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning. Aktivitetsplan 2016

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden

COPENHAGEN HEALTHTECH CLUSTER: VISION OG INDSATSER

Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark

BRN. Strategi

Indstillingsskema til Vækstforum

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

Til direktionen KFF. Sagsnr Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Forslag til. Organisering af BioMed Community Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Action plan til Erhvervsplanen

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Konsulentbistand til udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojekt Energisafari

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1):

NOTAT. Til: Møde i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

11. Tilskudssager ved annoncering: Fødevarer og oplevelser Åbent Vækstforum Sjælland Brevid:

Aalborg er med Aalborg Universitet i spidsen drivkraften for at Nordjylland kan komme i europæisk topklasse.

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Stillings- og personprofil Skoleleder

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

IT erhvervene i tal Maj 2014

Projektledernetværk Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk

Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA)

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

Østjyllands Spisekammer

Fremtidens bestyrelsesarbejde

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

BrainsBusiness ÅRS

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

strategi for Hvidovre Kommune

Aktivitetsplan

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Aftale for Social- og Handicapcentret

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

NOTAT. Kultur og Fritidscenter. 4. oktober Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Materialerne må meget gerne være af digital eller elektronisk form, og de skal kunne distribueres via

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr

ÜBERHYPERTYPER. til DIN virksomhed

Svendborg Kommune Ramsherred Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Revideret kommissorium

Aalborg Kommune PROJEKTANSØGNING. Udarbejdet af: Helena Peyron Dato: 14. februar Projekttitel. 2. Projektresumé (max.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi og Vækstplan

Den fælles kommunikationsstrategi Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Healthcare Labs NORTH

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

J.nr.: Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

STRATEGIPLAN

HANDLINGSPLAN North Denmark-Brussels. North Denmark-Brussels. North Denmark-Brussels North Denmark-Brussels

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Center for Velfærdsteknologi i Aalborg Kommune Bolig for Alle. Idegrundlag og Vision og Formålsbeskrivelse

Transkript:

5. maj 2011 Midtvejsevaluering af projektet BrainsBusiness ICT North Denmark Udarbejdet af DAMVAD a/s til Aalborg Kommune Viden skaber muligheder Vinder af konsulentprisen 2010 i kategorien Samfundsudvikling, Organisation og Økonomi

Indhold 1 SAMMENFATNING... 1 1.1 FREMADRETTEDE ANBEFALINGER... 2 2 INDLEDNING... 5 2.1 MIDTVEJSEVALUERINGEN... 5 3 PROJEKTETS FORMÅL, MÅL OG AKTIVITETER... 7 3.1.1 De syv arbejdspakker... 7 3.1.2 Vurdering... 8 4 ORGANISERING, SAMARBEJDE OG PARTNERSKAB... 9 4.1 PROJEKTETS ORGANISERING... 9 4.1.1 Vurdering... 10 4.2 NETVÆRK OG SAMARBEJDE... 11 4.2.1 ICTNORCOM Business Forum... 11 4.2.2 Fokusnetværk... 13 4.2.3 Samarbejdspartnere... 14 4.2.4 Vurdering... 14 5 INFORMATION OG KOMMUNIKATION... 15 5.1 HJEMMESIDE... 15 5.1.1 Nyhedsbreve... 16 5.2 PRESSEOMTALE... 16 5.3 PRESSEMEDDELELSER... 17 5.4 ANDRE KOMMUNIKATIONS- OG BRANDINGAKTIVITETER... 18 5.5 VURDERING... 19 6 EFFEKTER OG RESULTATER... 20 6.1 PROJEKTETS HOVEDAKTIVITETER... 20 6.2 PROJEKTETS MÅLOPNÅELSE... 26

6.2.1 Målopfyldelse i forhold til budgettet... 28 6.2.2 Målopnåelse i forhold til tidsforbrug... 29 6.3 PROJEKTETS RELEVANS... 30 6.4 PROJEKTETS ANDRE EFFEKTER... 30 6.5 VURDERING OG PROJEKTETS KVALITET... 31 7 KONKLUSION OG FREMADRETTEDE ANBEFALINGER... 32 BILAG 1 METODE... 35

1 Sammenfatning Herunder opstilles en kort sammenfatning af evalueringens resultater opdelt på en række delelementer. I tabellen vurderes de temaer, som bliver uddybet i de følgende kapitler i evalueringen. Tema Vurdering Kommentar Formål, mål og aktiviteter Organisering, samarbejde og partnerskab Information og kommunikation Effekter og resultater. Herunder projektets relevans og kvalitet Det vurderes, at projetet addreserer en reel udfordring og samtidig er med til at sætte et positivt præg på fremtiden for det nordjyske IKT-erhverv. Det vurderes endvidere, at de konkrete aktiviteter, der er igangsat i projektet i overvejende grad passer sammen med de overordnede mål og formål for projektet. Det vurderes, at projektets organisering fungerer professionelt og at der er en effektiv daglig projektledelse, der sørger for at der sker fremdrift i aktiviteterne i de syv arbejdspakker. Det vurderes dog samtidig, at der er en forholdsvis omfattende organiseringsstruktur i og omkring projektet. Med både et sekretariat, en bestyrelse og en styregruppe for ICTNORCOM er der over 30 personer involveret i styringen af projektet, hvilket vurderes at være et stort antal. Generelt vurderes projektets informations- og kommunikationsindsats at være af høj kvalitet. Både når det gælder hjemmeside og andet materiale er det tydeligt, at man i projektet vægter det kommunikative højt, når der er tale om udadvendt aktivitet. I forhold til den interne kommunikation til det forholdsvis store antal af personer i bestyrelse og styregruppe, kunne der med fordel arbejdes på en professionalisering af informationsstrømmen. Eksempelvis ved etableringen af et internt nyhedsbrev, hvor der afsættes tid til prioritering af indhold, layout mv. I forhold til vurderingen af effekter og resultater er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en midtvejsevaluering, og at det derfor kan være vanskeligt at vurdere projektets overordnede målsætninger endnu. Der tegner sig dog et billede af et projekt, der er kommet godt i gang, og som har gennemført en lang række aktiviteter i alle arbejdspakker på nuværende tidspunkt. Foruden ovenstående vurdering af hovedelementerne i projektet BrainsBusiness er der herunder specifikt opstillet en vurdering af en række elementer i relation til projektets målopnåelse. Således giver nedenstående tabel dels et overblik over projektets generelle målopnåelse og dels et overblik over målopnåelsen i forhold til projektets budget og foreløbige tidsforbrug. Side 1

Foreløbig målopnåelse Tema Vurdering Kommentar Høj grad af målopfyldelse Generel målopnåelse Målopnåelse set i forhold til budgettet Målopnåelse set i forhold til tidsforbrug Høj grad af målopfyldelse Høj grad af målopfyldelse Der kan ikke siges noget endeligt om projektets resultater endnu. Dette viser sig først i den afsluttende evaluering ved projektets udløb. Men de foreløbige nedslag på delresultater mv. i de enkelte arbejdspakker indikerer, at projektet er godt på vej. Der har været et højt aktivitetsniveau i projektets første halvdel og aktiviteterne har relevans for muligheden for at nå projektets fastsatte mål. Der er anvendt 35 pct. af projektets midler på nuværende tidspunkt, hvilket vurderes at stå i fin relation til de resultater og delmål, der er opnået på nuværende tidspunkt. Det sammen gælder for tidsforbruget i projektet, hvor der halvvejs i projektperioden er anvendt lidt over en tredjedel af de timer, der er afsat til gennemførelsen af hele projektet. 1.1 Fremadrettede anbefalinger På baggrund af den gennemførte midtvejsevaluering af projektet BrainsBusiness kan opstilles følgende fremadrettede anbefalinger, der kan medvirke til eventuelle justeringer af gennemførelsen i projektets afsluttende fase. 1. Læg stor vægt på udviklingen af flere fokusnetværk, hvor der kan igangsættes konkrete udviklingsaktiviteter Virksomhederne og øvrige projektaktører har igennem de gennemførte interviews udtrykt begejstring for fokusnetværkene, og haft det synspunkt, at det er her der skabes størst værdi i projektet. Hvor andre arrangementer skaber relationer, er det igennem fokusnetværkene, at konkret omsætning og eksport kan skabes. Dette kan særligt ske gennem de udviklingsprojekter som aktørerne arbejder sammen om. Yderligere er fokusnetværkene med til i praksis at øge Triple Helix samarbejder i regionen idet både virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører samarbejder om konkrete tiltag. Igangsætningen af nye fokusnetværk bør ske i et tæt samarbejde mellem de centrale aktører i BrainsBusiness. Det kunne eksempelvis ske gennem en brugerdrevet proces, hvor alle aktører får mulighed for, at komme med indspil til emner og netværk, som de har interesse for. 2. Det bør overvejes om den forholdsvis omfattende organisation omkring projektet kan forenkles BrainsBusiness er organiseret i en konstruktion som omfatter flere lag og mange aktører, som supplerer hinanden i forskellige bestyrelser, styregrupper, sekretariater, etc. Organiseringen ses af de aktører som Side 2

arbejder med projektet som både en styrke og en udfordring; en styrke både fordi alle relevante aktører er inddraget og har indflydelse, og fordi man i projektet på den måde udnytter den faglighed aktørerne hver især besidder. En udfordring fordi der skal tages hensyn til alle, og fordi de mange aktører skaber en smule forvirring om arbejdsdelingen i projektet. Man kunne derfor overveje om organiseringen af projektet kan justeres, således at der stadig tages hensyn til den faglighed og det ejerskab som projektet opnår ved sin nuværende organisering, men hvor man måske nemmere kan opnå enighed og bevæge projektet i den retning det ønskes. 3. Etabler et internt nyhedsbrev For at skabe overblik over projektets mange interne aktiviteter, beslutninger, møder og andre forhold, kan det anbefales at der etableres et internt nyhedsbrev, hvori bestyrelsen, styregrupper og andre interne aktører med relation til projektet kan blive orienteret om forhold af intern karakter. Nyhedsbrevet bør i layout og skrivestil være lige så professionelt, som eksterne nyhedsbreve og nyheder kommunikeret på hjemmeside mv., således at det kan blive den primære interne kommunikationskanal på tværs af projektets lag og aktører. 4. Fokuser på formidlingen af konkrete erfaringer med samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder Det er en styrke for projektet at det er lykkedes at skabe samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder, gennem forskellige fokusnetværk og projekter. Den erfaring der er skabt gennem disse samarbejdsprojekter er en positiv historie for projektet, og noget som andre projekter og aktører vil kunne lære af. Der bør derfor fokuseres på at formidle de konkrete erfaringer vedr. Triple Helix samarbejde der er kommet ud af projektet, hvilket f.eks. kunne ske ved en case-baseret tilgang, hvorigennem de præcise erfaringer kan markedsføres. 5. Øget fokus på, at de brandingtiltag, der gennemføres i projektet er tydelig koblet til de konkrete udviklingsaktiviteter i projektet Branding og yderligere informationsaktiviteter fylder meget i projektet, hvilket til dels skyldes, at den slags tiltag er omkostningstunge poster på budgettet. Populært sagt koster synlighed og branding penge, mens aktiviteterne omkring netværk og projektudvikling tager meget tid. Det er imidlertid vurderingen, at man i projektledelsen hele tiden skal afveje relevansen af store dyre brandingstiltag i forhold til de mere virksomhedsnære netværksaktiviteter. Der er yderligere et behov for, at Side 3

være meget opmærksom på, at igangsatte branding-tiltag knyttes til de konkrete udviklingstiltag i projektet og at koblingen mellem de to elementer kommunikeres ud til klyngens virksomheder og øvrige aktører. 6. Videreførelse af projektet Der er med projektet dannet et samlende fyrtårn for IKT-aktørerne i Nordjylland, som har skabt synlighed omkring IKT erhvervet, og som skaber relationer, samarbejde og konkrete udviklingsprojekter på tværs af aktører. Det er vigtigt at denne udvikling ikke, så at sige, tabes på gulvet, ved udløb af den finansiering der kommer fra de regionale udviklingsmidler. Derfor er det vigtigt, at projektet allerede på dette tidspunkt gør sig tanker om hvordan projektet i sin nuværende eller justerede form kan fortsætte. Her tænkes i forhold til hvorledes og om fokus skal justeres, om målgruppen skal udvides eller indsnævres, om organiseringen skal justeres, og hvordan den fremtidige finansiering skal sikres. Side 4

2 Indledning BrainsBusiness er et stort offentligt/privat partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. BrainsBusiness bygger således videre på den stærke koncentration af IKT-virksomheder som befinder sig i Nordjylland, og den nordjyske IKT-klynge har et stort udviklingspotentiale, der gør den til en af fremtidens væsentligste brancher i Nordjylland. Samtidigt er virksomhedernes investering i IKT-udvikling mv. af stor betydning for det samlede produktivitetsniveau i Region Nordjylland. I en analyse gennemført af DAMVAD ultimo 2009 for Region Nordjylland, blev det således netop dokumenteret, at IKT og fokus på IKT-udviklingen i Region Nordjylland har en positiv sammenhæng med virksomhedernes produktivitet et forhold som til sammenligning ikke gør sig gældende for virksomhederne i Region Syddanmark. Konkret skal udviklingen af klyngen ske gennem en række aktiviteter i samspil mellem offentlige aktører, videninstitutioner og virksomheder, organiseret i 7 arbejdspakker. Disse aktiviteter handler bl.a. om vidensopbygning blandt aktørerne internt i klyngen, via f.eks. foredrag og seminarer, men også om branding og markedsføring af klyngen udadtil. BrainsBusiness er åben for alle virksomheder og andre aktører i Nordjylland på IKT-området, og der kan frit deltages i arrangementer. BrainsBusiness spænder desuden over ICT NORCOM, som er et forum for IKTinteressenter i Nordjylland. Herunder faciliteres en række fokusnetværk, hvor virksomheder og andre går sammen om fælles mål og interesser, og med særlige faglige fokuspunkter. Projektet løber i tre et halvt år, fra 01-07-2009 til 31-12-2012. 2.1 Midtvejsevalueringen Denne midtvejsevaluering af projektet BrainsBusiness har til formål at give en status på projektets fremdrift ca. halvvejs i projektperioden. Konkret gennemføres evalueringen som en proces bestående af desk research af eksisterende materiale med relevans for projektet samt personlige interviews med en række nøgleaktører i forhold til projektets gennemførelse. Ud fra de to kilder til information vil evalueringen svare på de fire overordnede evalueringsspørgsmål: 1. Har projektet den fornødne fremdrift i implementeringen målt som overensstemmelsen med de tidsplaner, aktiviteter og milepæle der blev angivet ved bevillingen? Side 5

2. Er der inden for projektets ramme skabt en organisation, et partnerskab og et samarbejde, som forudsat i den endelige udgave af den ansøgning, der er givet bevilling til? 3. Er der udsigt til, at projektet vil nå sine forventede effekter og resultater, som specificeret i den endelige udgave af den ansøgning, der er givet bevilling til? 4. Hvor der er væsentlige ændringer ift. de oprindelige projektmål og -planer: Hvad skyldes dette, og hvad foreslår leverandøren for at rette op på afvigelserne? Endelig udarbejdes en konklusion på evalueringen og der opstilles en række anbefalinger, der kan anvendes i projektets afsluttende periode. Foruden denne indledning er den resterende del af evalueringen struktureret således: I kapitel 3 præsenteres projektets formål, mål og aktiviteter, samt vurderinger af om disse er opfyldt på dette tidspunkt i projektforløbet. I kapitel 4 gennemgås projektets organisering, samarbejde og partnerskab, mens der i kapitel 5 ses nærmere på projektets informations- og kommunikationsaktiviteter. Endeligt gennemgår kapitel 6 projektets effekter og resultater samt vurderinger heraf, hvorefter kapitel 7 præsenterer konklusioner og fremadrettede anbefalinger. Side 6

3 Projektets formål, mål og aktiviteter BrainsBusiness ICT North Denmark er et projekt støttet af Vækstforum Nordjylland med midler fra EU's Regionalfond, og en række andre finansieringskilder. Det overordnede mål med projektet er at bidrage til, at den nordjyske IKT-klynge anerkendes som en af de mest attraktive og konkurrencedygtige IKT-klynger i Europa. Dette skal konkret gøres gennem en række klynge- og netværksaktiviteter, der er struktureret i syv arbejdspakker, der tilsammen udgør det samlede projekt. Klyngen inden for telekommunikation er et eksempel på en af Danmarks stærkeste klynger, og Region Nordjylland huser samtidig en meget stærk IKT-industri inden for softwareudvikling og IT konsulentvirksomhed. Det vil med andre ord sige, at projektet bygger videre på en eksisterende styrkeposition i Nordjylland. Således er der over de sidste 10-12 år eksempelvis sket mere end en fordobling af antallet af ansatte i IT-erhvervene alene i Aalborg Kommune. På den baggrund er der igangsat en række aktiviteter i projektet. Aktiviteterne er struktureret i syv konkrete arbejdspakker, hvoraf de indholdsmæssige kerneaktiviteter omhandler følgende: Fokuserede idéudviklingsseminarer med repræsentanter fra hele værdikæden (bl.a. forskning, teknologileverandører, brugere) Udvikling af teknologi- og brugerkoncepter (fokuseret på henholdsvis ny teknologi og nye behov/markeder) Projektscreening og bistand til projektudvikling Matchmaking (B2B og gennem AAUs Matchmaker program) Synlighed og branding Dertil kommer en række supplerende aktiviteter vedrørende netværk, videngrundlag, tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft, strategiudvikling og projektledelse. 3.1.1 De syv arbejdspakker Projektet er som helhed centreret omkring tre nøgleord: Anerkendelse, Attraktivitet og Konkurrencedygtighed. Disse nøgleord konkretiseres gennem aktiviteter i syv arbejdspakker, som understøtter projektets overordnede formål. Herunder gengives de mål, der er knyttet til hver af de syv arbejdspakker. Som det fremgår spænder det samlede projekt vidt og beskæftiger sig både med målsætninger i forhold kendskab, relationsskabelse, koordinering og videngrundlag. Side 7

Tabel 1 1. Branding og synlighed Arbejdspakker under BrainsBusiness Arbejdspakker Mål: At den Nordjyske IKT-klynge anerkendes som en af Europas førende IT klynger gennem promovering af det unikke samarbejde Brains & Business. 2. Innovationsprojekter Mål: At styrke konkurrenceevnen i den nordjyske IT klynge gennem facilitering af konkrete samarbejder og projekter mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og vidensmiljøer, bl. a. på AAU. 3. Netværk Mål: Styrke relationen og tilliden mellem virksomhederne i IKT klyngen og skabe en fælles forståelse af klyngens muligheder og udfordringer. 4. Vidensgrundlag Mål: At tilvejebringe og opretholde et opdateret vidensgrundlag, der muliggør en løbende monitorering af IKT-klyngens udvikling og mulighed for at sammenligne med andre IKT-klynger på europæisk plan. 5. Tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificeret arbejdskraft Mål: At styrke og synliggøre IKT-klyngens aktivitet for at forbedre rekrutteringsgrundlaget blandt højtuddannede, og tiltrække nye virksomheder og investeringer til regionen. 6. Strategiudvikling og koordinering Mål: At opdatere og videreudvikle den strategiske ramme for IKT satsningen i Nordjylland gennem dialog med erhvervet, forskningen, uddannelserne og Vækstforum. 7. Projektledelse og administration Mål: At sikre projektets effektive afvikling og løbende koordinering mellem partnere og eksterne interessenter, samt sikre høj kvalitet i rapportering og projektadministration. Kilde: Materiale fra BrainsBusiness projektet. 3.1.2 Vurdering Det vurderes, at projetets overordnede formål addreserer en reel udfordring og samtidig er med til at sætte et positivt præg på fremtiden for det nordjyske IKTerhverv. Det vurderes endvidere, at der har været et behov for, at styrke klyngeudviklingen i det nordjyske IKT-erhverv, og at projektet i den forbindelse kan medvirke til at forstærke en udvikling, der allerede pågår i regionens erhvervsliv. Endelig vurderes det, at de konkrete aktiviteter, der er igangsat i projektet i overvejende grad passer sammen med de overordnede mål og formål for projektet. Side 8

4 Organisering, samarbejde og partnerskab Dette afsnit har til formål at se nærmere på den organiseringsform projektet har valgt, samt det netværk og samarbejde der er skabt gennem projektet, herunder fokusnetværk og samarbejdspartnere i projektet. 4.1 Projektets organisering BrainsBusiness er et offentlig/privat samarbejde om at fremme udviklingen for IKT branchen i Nordjylland, ved at styrke samarbejder og videndeling mellem virksomheder og videninstitutioner. Projektet understøttes således af henholdsvis Region Nordjylland, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet samt BrainsBusiness ICTNORCOM, som repræsenterer netværkets virksomheder og videninstitutioner samt andre offentlige aktører. De to erhvervsnetværk iktforum og NorCOM fusionerede fra start til det fælles netværk ICTNORCOM, der juridisk er funderet i Aalborg Universitet. Derfor er der juridisk 3 partnere i projektet: 1. Aalborg Kommune, 2. Aalborg Universitet herunder er erhvervsnetværket ICTNORCOM organiseret. 3. Region Nordjylland. Alle partnere er repræsenteret i projektets styregruppe, samt i projektets sekretariat. Figur 1 Organiseringen af BrainsBusiness Kilde: www.brainsbusiness.dk Side 9

Ser man nærmere på organiseringen af BrainsBusiness opnås et indtryk af en organisation, som inddrager en lang række aktører med meget forskellige roller og forskellige udgangspunkter, og dermed med forskellige kasketter på. Overordnet set findes der en styregruppe for BrainsBusiness, som mødes 3-4 gange om året. Denne styregruppe består af 12 personer, som repræsenterer erhvervsliv, kommune, region, universitetet m.fl. Herudover findes bestyrelsen for ICT NORCOM, som er et Business Forum for Nordjyllands IKT-aktører, der omtales nærmere nedenfor. I denne bestyrelse sidder 13 aktører fra de forskellige institutioner. Slutteligt er BrainsBusiness opgaver opdelt i 7 arbejdspakker, og projektets sekretariat mødes ca. hver 14. dag for at koordinere arbejdet inden for disse arbejdspakker. 4.1.1 Vurdering Projektet har en solid base af stærke offentlige aktører, videninstitutioner samt et stort antal relevante virksomheder. Projektet formår via dets organisering dermed at inddrage en lang række relevante aktører i projektet således, at der skabes ejerskab for projektet blandt både virksomheder, universitetet, region, kommune, etc. Under interviewene med virksomhederne forekommer der at være en smule forvirring omkring deres forståelse af organiseringen af projektet. Der er ikke fuldstændigt overblik over, hvem der i projektet står for hvad, og hvornår informationen kommer fra ICT NORCOM og hvornår den kommer fra BrainsBusiness. Det er dog vigtigt at understrege at virksomhederne ikke angiver, at dette skaber problemer i forhold til projektet, og at få udbytte heraf eller kunne benytte sig af arrangementer. Interviewene med de personer som er en del af projektet har vist, at den måde BrainsBusiness er organiseret på, både er en styrke og en udfordring. Organiseringen er en styrke fordi der er inddraget personer fra de fleste relevante aktører, og fordi der er inddraget forskellige personer med forskellige kompetencer fra aktørerne. Der sidder således repræsentanter fra f.eks. universitetet i både ICT NORCOM, i BrainsBusiness bestyrelse og i arbejdspakkerne, hvilket også er gældende for de andre aktører. Yderligere er det sådan, at der i styregruppen sidder folk som repræsenterer et strategisk niveau, mens der i bestyrelsen sidder folk som repræsenterer et fagligt niveau. Yderligere fordele nævnt ved denne organisering er, at den faglighed og de kompetencer der findes blandt aktørerne trækkes ind i projektet, ved netop at give dem de rette roller, hvori deres kompetencer bedst kan udnyttes. Dette skaber desuden som ovenfor nævnt et ejerskab for projektet blandt alle aktører involveret. Organiseringen gør derudover, at de personer som arbejder med projektet forsøger at inddrage det bagland de kommer fra, i forbindelse med f.eks. arrangementer og aktiviteter, og på den måde skabes en flerfaglighed i de arrangementer og aktiviteter som afholdes. Side 10

Udfordringen ved en sådan organisering er, at der skal tages hensyn til alle aktører, alle skal høres og alle skal tilgodeses på den ene eller anden måde. Det er gennem interviewene angivet, at dette på nogle områder har skabt ekstra arbejde, fordi det tager tid at nå frem til løsninger hvor alle er tilfredse og arbejder frem mod samme mål. De vanskeligheder der er forbundet med en sådan organisation ser dog ikke ud til at slå igennem på udgiftssiden, idet der halvvejs i projektet, målt i lønkroner, er anvendt ca. en tredjedel af de budgetterede udgifter vedr. løn for administration og knap 2/5 af de budgetterede udgifter vedr. løn for projektarbejde, og budgettet er således ikke overskredet 1. 4.2 Netværk og samarbejde Der er taget initiativ til en række forskellige netværkssamarbejder og samarbejder på tværs. Overordnet hører netværksinitiativerne under BrainsBusiness - ICTNORCOM Business Forum, som er hovedplatformen for at samle virksomhederne i IKT-branchen i Nordjylland til projektet. Herunder er der følgende netværksinitiativer: Fokusnetværk: Der er 10 fokusnetværk. De er platforme for faglige netværk for IKT-branchen i Nordjylland med forskellige temaer. Samarbejdspartnere: Projektet samarbejder med andre brancheorganisationer, iværksættermiljøer, væksthuse, offentlige partnere samt andre faglige centre og netværk. IKTeket: IKTeket er en database over IKT-virksomheder i Nordjylland. I IKTeket kan man via søgemaskinen søge på hvilke virksomheder der matcher en specifik kompetence. 4.2.1 ICTNORCOM Business Forum ICTNORCOM Business Forum er netværksforeningen for netværkssamarbejde blandt virksomheder og andre aktører i Nordjylland og i projektet. I bestyrelsen for ICTNORCOM sidder repræsentanter for både virksomheder, universitetet, Aalborg kommune og regionen. Nedenfor ses en oversigt over hvilke aktører der er med i netværket. Heraf ses at netværket består af 86 virksomheder, syv videninstitutioner og fem offentlige institutioner. 1 I kapitel 6 forefindes en detaljeret budgettabel Side 11

Tabel 2 2operate ApS Netværksmedlemmer af ICTNORCOM Business Forum Dane Computer A/S Virksomheder Forsknings- og videninstitutioner, samt offentlige aktører IOLA ApS Retail Planit A/S Center for Indlejrede Software Systemer, AAU ACTON IT ApS Dezide ApS KMD A/S RFMD Center for Intelligente Transport Systemer, AAU Ad Hoc IT ApS DiaPhoni A/S Logimatic Holding A/S Rohde & Schwarz Technology Center A/S RTX Telecom A/S Aalborg Universitet AM Production A/S Easy Match ApS Lyngsoe Systems A/S Tech College Aalborg AM3D A/S EB Denmark ApS MaQis A/S ScanArmor A/S University College Nordjylland AnyBody efaktum ApS Mekoprint Shape IT A/S it-vest Technology A/S Electronics Art of Print Efficient Project MRC Computers SmartCityDK Invest in Denmark Solutions A/S Management A/S Atira A/S EG Data Inform Net Image A/S Software-Pro Aalborg Kommune A/S ApS AVEVA Denmark EG Utility A/S NetCity.dk Spar Nord Bank Region Nordjylland A/S A/S AX Innovation ApS epay Netic A/S TARGIT A/S Væksthus Nordjylland AX-Services ApS ERP2mobile NJNF thy:data A/S Frederikshavn Kommune BAK Flex-Control A/S Nordic Computer TK Validate Kommunikation A/S BEC flexmanagement Nykredit Taarnfalk ApS NOVI Bizy-Bees ApS Folia A/S OLESEN IDE&TXT UCONNECT ApS BLIP Systems A/S GateHouse A/S OSCAR FILM ApS WebHouse ApS Bredbånd Nord I/S Ho&Co Bureau Paloma Marketing WinWin A/S Celenia Software A/S Holtsmark.com A/S PCB-Support ApS WirTek A/S Coach Vision Columbus IT Partner Danmark A/S Huge Lawn Software ApS HUGIN EXPERT A/S Pohl Data ApS posility ApS Conlan ApS IBA SYSTEM ApS Progressive Media ApS Conscensia A/S Intel Mobile Provica Communications Denmark Conzentrate ApS Intelligent Rahn+Toft Systems A/S Kilde: www.brainsbusiness.dk X-media Xtel ApS Zuport Der er således oprettet et forum med en balance mellem virksomheder, samt relevante og centrale videninstitutioner og offentlige aktører. Forummet har til Side 12

formål at skabe et rum hvor IKT-interessenter kan mødes og opnå viden, samt skabe samarbejdsrelationer på tværs af aktørerne, og der forsøges således at opnå en Triple Helix konstellation. 4.2.2 Fokusnetværk Der er 10 fokusnetværk med forskellige temaer, som alle hører under ICT NORCOM. I tabellen nedenfor ses en oversigt over de 10 netværk. Netværkene spænder over både private virksomheder, offentlige aktører samt forskellige videninstitutioner. Der er i alt 140 aktører i de 10 netværk, hvoraf godt 80 pct. udgøres af virksomheder. Netværkene faciliteres af en netværkskoordinator/kontaktperson fra en af netværkets aktører eller fra BrainsBusiness. Tabel 3 Fokusnetværk under BrainsBusiness Fokusnetværk ExpoSoft - er et eksportnetværk af en række førende teknologivirksomheder, der har fokus på alle de elementer og forhold, der gør sig gældende inden for markedsføring og afsætning. ICTNORCOM Projektledernetværk - er et unikt og eksklusivt netværk specielt tilegnet projektledere fra nordjyske IKT virksomheder, der ønsker at videndele og øge deres kompetencer inden for praktisk projektledelse. Intelligent Logistik Netværk - er et unikt og eksklusivt netværk specielt tilegnet virksomheder, der udvikler, fremstiller eller leverer intelligente logistikløsninger. Intelligente Transport Systemer - er et netværk, der sætter fokus på at gøre fremtidens trafik mere sikker, mere effektiv og mere miljøvenlig - det kræver dog intelligent kommunikation mellem biler indbyrdes og mellem biler og infrastruktur. IT-Vækst på Toppen - er et netværk, der skaber udvikling, der optimerer og styrker medlemmernes B2B-salgs- og markedsføringsaktiviteter på de nære såvel som de fjerne markeder. Mobile Applikationer - er et innovativt netværk for virksomheder, der arbejder med mobile processer i virksomheden. New Business Network - er et innovations- og forretningsudviklingsnetværk for alle, der vil hente inspiration til nye forretningsområder, dele forretningsideer og møde andre profiler, der deler interessen for innovation. NoEL - netværk om e-læring - er et netværk, der bidrager til, at flere virksomheder og institutioner tager e-læring i brug samt videreudvikler og kvalificerer e-læringsmetoder. Nordjysk iphone Laug - er et netværk for iphone-udviklere i Nordjylland - men alle er velkomne. Smart Energy Grids - er et netværk, der er åbent for alle med interesse i energioptimering, intelligente huse eller teknologi, der kan relateres hertil. Kilde: www.brainsbusiness.dk Virksomhederne har under interviewene udtrykt sig positivt omkring netværkene og angiver, at disse har stor værdi for dem. Deres engagement i BrainsBusiness knytter sig primært til netværket, og de kontakter og samarbejdsrelationer de får herigennem. Disse kontakter er naturligvis primært til andre lignende virksomheder, som måske er konkurrenter. Netværket gør derfor, at Side 13

virksomhederne bevæger sig mod i højere grad at blive kollegaer. Dette har stor værdi for virksomhederne, idet de måske bliver inspireret til nye måder at gøre forretninger på. De finder måske ud af, at de på nogle områder kan samarbejde med andre virksomheder, som de hidtil har opfattet som konkurrenter. Eller de finder ud af, at det deres konkurrenter laver ikke helt er det samme som dem selv, og at de dermed har fordele af at udveksle erfaringer. 4.2.3 Samarbejdspartnere Projektet samarbejder med både IKT-relaterede brancheorganisationer, iværksættermiljøer, væksthuse, offentlige partnere samt faglige centre og netværk. Herudover skaber selve BrainsBusiness organisering automatisk samarbejder og relationer på tværs, idet mange forskellige IKT-aktører er repræsenteret, og der gennem aktiviteter, arrangementer og fokusnetværk, skabes samarbejde. Eksempler på samarbejdspartnere er BioMed Community og ApEx, der er henholdsvis et samarbejde mellem en række virksomheder og institutioner inden for bio-, nano- og sundhedsteknologi, og et center for anvendt oplevelsesøkonomi. 4.2.4 Vurdering Det er vurderingen, at projektet har taget initiativ til en række samarbejder og relationer på tværs af aktører. Dette sker, som tidligere nævnt, naturligt ved at BrainsBusiness er organiseret ud fra arbejdspakkerne, men der skabes ligeledes samarbejde og netværk gennem ICTNORCOM-delen af BrainsBusiness. I ICTNORCOM Business Forum er der desuden, som i resten af organiseringen af BrainsBusiness, også repræsenteret en række relevante aktører i et forsøg på at danne en Triple Helix organisation, med repræsentanter fra virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører. De fokusnetværk, som faciliteres herunder, får positive vurderinger fra de virksomheder der er interviewet, og det angives at der skabes stor værdi gennem disse netværk. Netværkene er desuden vigtige, fordi BrainsBusiness overordnet set har en bred branche-tilgang, og forsøger at favne IKT-branchen generelt set. Derfor kræver BrainsBusiness natur et element af mere fokusering og samling af aktører i mindre faglige grupper, hvilket de fokuserede netværk giver projektet og dets deltagere. Der skabes således, med fokusnetværkene, den rette balance mellem at være vidt og bredt favnende og fagligt specialiseret. Side 14

5 Information og kommunikation Dette afsnit har til formål at se nærmere på de informations- og kommunikationsaktiviteter, som BrainsBusiness har benyttet og gjort brug af. Dette indebærer bl.a. en kort gennemgang af hjemmesiden, presseomtale og nyhedsbreve. 5.1 Hjemmeside Hjemmesiden for BrainsBusiness er nem at finde, og fremkommer som første hit ved søgninger i Google med nøgleord som Brainsbusiness, IKT Nordjylland, IKT klynge og IKT virksomheder. Siden har et gennemført layout med mange features. Øverst på forsiden findes en professionel animationsvideo samt en interaktiv boks med link til 10 fokusområder for projektet, som eksempelvis telecom-sektoren, digital health solutions, wireless, etc. Figur 2 Projektets hjemmeside Kilde: www.brainsbusiness.dk Hjemmesiden giver både et overblik over nyheder vedrørende IKT, og nyheder som er relateret til de forskellige aktører, som er inddraget i projektet. Derudover kommer alle aktiviteter og arrangementer som afholdes, på forsiden af hjemmesiden. Gennem de interviews der er foretaget med virksomheder i forbindelse med evalueringen, er det indtrykket, at der er tilfredshed med hjemmesiden og den information, som den giver. Virksomhederne giver udtryk for, at de har let ved at navigere rundt i de forskellige menuer, selvom hjemmesiden indeholder en stor mængde information. Side 15

Blandt aktører fra styregruppen er det forklaret, at man har samlet tidligere hjemmesider i én fælles hjemmeside, og at man har haft som mål at få etableret en hjemmeside som fungerer som en IKT-portal, og dermed at få skabt én indgang til IKT i det nordjyske, som samler alle aktører. 5.1.1 Nyhedsbreve Man kan tilmelde sig nyhedsbrev fra hjemmesiden. Disse nyhedsbreve udsendes af ICTNORCOM og er, ifølge virksomhederne, udformet på en sådan vis, at der ofte formidles ét enkelt arrangement i hver mail, og at de mest relevante informationer om dette arrangement fremgår af mailen. En virksomhed har for eksempel angivet, at disse mails kommer i en ( ) sober strøm, som gør, at man hurtigt kan danne sig et overblik. Hvis vi så er yderligere interesseret i arrangementet kan vi anvende linket i mailen og læse videre, og hvis vi ikke er interesserede, har det ikke kostet for meget tid at sætte sig ind i hvad det drejer sig om. Af interviewene med virksomhederne fremgår det, at nyhedsbrevene er hovedkanalen til information om projektet. 5.2 Presseomtale Klyngeprojektet har opnået omtale i forskellige medier over de seneste fire år. Der har været omtale i både nationale aviser, radio, TV, nyhedsbreve og på hjemmesider. Nedenfor ses en figur over presseomtale for BrainsBusiness i perioden 2008-2011. Det fremgår, at der har været store udsving fra år til år, og at 2010 har været det år med flest presseomtaler. Mens projektet kun blev omtalt to gange i år 2008 (før reel projektopstart), er omtalen steget år for år indtil 2010. Indtil videre ser aktivitetsniveauet i 2011 ud til at følge det i 2010, og især omtale i lokale medier er på vej mod at nå samme eller højere niveau end i 2010. Det ses desuden, at projektet fortrinsvis har opnået omtale i lokale medier og fagblade, og kun i begrænset omfang i nationale medier. Der er ud fra hjemmesidens oversigt over presseomtale ikke nævnt nogen omtale i internationale medier. Alt i alt har der været relativt meget omtale af projektet i år 2010, mens det har været mere begrænset i de tidligere år, hvilket i høj grad skyldes det faktum, at projektet først har fået projektbevilling i 2009. Målet med IKT-klyngen er blandt andet at udbrede kendskabet til IKTvirksomhederne i Nordjylland. Gennem interviewene er det tydeliggjort, at kendskabet skal udbredes i tre steps. Man har i første omgang haft en ambition om at skabe et øget kendskab til IKT og BrainsBusiness i det nordjyske, og at slå navnet fast. Dette selvfølgelig både som et mål i sig selv, men også for at komme videre fra historien om de 2-3 store IKT virksomheder som lukkede ned i Nordjylland, og dermed dementere rygtet om, at der ikke skete noget på IKT- Side 16

Antal presseomtaler pr. medie - Midtvejsevaluering af projektet BrainsBusiness ICT North Denmark - området i Nordjylland længere. Dette ser ud til at være lykkedes, hvilket blandt andet ses ved, at presseomtalerne i de lokale medier er støt stigende, og i overvejende grad har et positivt indhold. Det er ligeledes projektledelsens indtryk, at der er skabt et navn omkring BrainsBusiness, og det opleves ikke længere af projektledelsen, at folk ikke ved hvad BrainsBusiness er. De næste steps for BrainsBusiness er nu at udbrede kendskabet til klyngen nationalt, og på sigt også internationalt. Den nationale udbredelse fornemmes, af nogle interviewpersoner, som værende begyndende, mens udbredelse internationalt ligger længere ud i fremtiden. Det er indtrykket fra virksomhedsinterviewene, at de ser BrainsBusiness som et bredt funderet projekt. Der er skabt et netværk som næsten alle IKT-virksomheder i Nordjylland er med i, og ved hvad er. Figur 3 Presseomtale for BrainsBusiness fordelt efter medietype 70 60 50 40 30 20 Lokale medier Fagblade Nationale medier I alt 10 0 2008 2009 2010 2011 Kilde: DAMVAD 2011, på baggrund af informationer fra www.brainsbusiness.dk 5.3 Pressemeddelelser Foruden hjemmesiden er udsendelsen af pressemeddelelser også et vigtigt led i projektets kommunikationsstrategi. Herunder gives en oversigt over antal og indhold af pressemeddelelser i projektet. Oversigten vidner om et forholdsvist højt aktivitetsniveau, for at udbrede kendskabet til projektet. Der blev således udsendt én pressemeddelelse i år 2008, tre i år 2009, 15 i år 2010 og foreløbigt én i år 2011. Pressemeddelelserne kan alle hentes fra projektets hjemmeside på følgende adresse: http://www.brainsbusiness.dk/dk/nyheder/pressemeddelelser/. Side 17

Tabel 4 Pressemeddelelser År Titel og dato 2011 11. januar 2011: Nordjylland hjemsted for udvikling og test af intelligente transportsystemer 2010 28. december 2010: Nordjyder bedst til networking 22. december 2010: Fra Udkantsdanmark til vinderregion 8. december 2010: Nordjyder på Herrens Mark 4. november 2010: Bag kulissen i Silicon Valley oktober 2010: Fremtidens bolig har styr på energiforbruget 5. oktober 2010: Progressive Media vandt innovationspris 30. september 2010: Stor interesse for prisuddeling og innovationspeptalk 2. juli 2010: Ny pris belønner innovation Juni 2010: Online talesyntese i kraftig vækst Maj 2010: Netværk sikrer vækst 25. marts 2010: Nordjyske IKT-virksomheder og -forskere samles i nyt energieffektivt netværk 2009 25. marts 2010: Nordjyske computerspilsudviklere vinder pris for årets spil i USA 16. marts 2010: RTX bag fremtidens Digital Home-standard 11. marts 2010: 10 IKT-guldæg i Nordjylland 01. februar 2010: Nordjyske IKT-virksomheder forventer vækst i 2010 19. oktober 2009: Nordjysk teknologi i fremtidens plejehjem 20. august 2009: BrainsBusiness og SHRPA bag nyt udstillingsvindue for nordjysk IKT 23. januar 2009: Mobilbranchen i dødvande IKT-erhvervet sætter sejl 2008 11. december 2008: Pressemeddelelse vedr. Motorolas lukning i Aalborg og situationen i IKTmiljøet i Nordjylland Kilde: www.brainsbusiness.dk 5.4 Andre kommunikations- og brandingaktiviteter Projektet har desuden gjort brug af en lang række yderligere kommunikations- og brandingaktiviteter, i forsøget på at udbrede kendskabet til BrainsBusiness. Kommunikations- og brandingsaktiviteterne er forankret i en kommunikationsstrategi, der er udarbejdet ved projektets opstart. En af de helt store kommunikationsaktiviteter er den årlige konference, hvor der uddeles en BrainsBusiness award til årets mest innovative IKT- virksomhed. Prisen blev givet første gang i 2010. De virksomheder, som bliver indstillet (30 i 2010) bedømmes af et nedsat dommerpanel, som i 2010 udvalgte 6 finalister. Vinderen annonceres på konference. På BrainsBusiness hjemmeside fremgår det, at konferencen fik massiv medieinteresse, og der var deltagelse af flere end 300 erhvervs- og universitetsfolk. Denne oplevelse bekræftes af de medlemmer af projektledelsen, som er interviewet i forbindelse med evalueringen. Blandt andet har man modtaget en række uopfordrede henvendelser efter konferencen, som roser arrangementet og det stort opsatte awardshow. En repræsentant fra virksomheden Progressive Media som vandt prisen i 2010 er desuden blevet interviewet, og her blev det angivet, at prisen har medført, at virksomheden har kunnet skabe nye kontakter omkring finansiering, og at der siden er kommet enkelte lokale ordrer til virksomheden som følge af prisen. Side 18

Herudover arbejder projektet på at skabe en fælles platform omkring IKT på universitetet, som bl.a. omfatter et udstillingsshowroom for IKT. Det skal på sigt udvides til at indbefatte virksomheder, som vil kunne demonstrere deres kompetencer inden for IKT. Platformen skulle gerne munde ud i et naturvidenskabeligt oplevelsescenter. Yderligere kommunikationsaktiviteter omfatter annoncering og branding gennem sociale netværk såsom Facebook og LinkedIn, ligesom der arbejdes med markedsføring i lufthavne, ved indfaldsveje, etc. 5.5 Vurdering Overordnet set er det vurderingen, at den kommunikations- og informationsindsats, der er en integreret del af projektet BrainsBusiness gennemføres solidt og professionelt. Det vurderes således positivt, at der er udarbejdet en egentlig kommunikationsstrategi for projektet, og at der har været positiv omtale af projektet i en række forskellige medier. Der er anvendt en lang række kommunikationskanaler og metoder, og gennem interviewene er det indtrykket, at der er skabt en forankring af BrainsBusiness navnet blandt virksomheder og andre IKT-aktører i Nordjylland. Da de forskellige kommunikationsindsatser og metoder alle formentlig har indflydelse på at skabe denne udbredelse, er det vanskeligt præcist at udpege hvilke af kommunikationsindsatserne der virker bedre end andre. Det er dog tydeligt, at både aktører i projektet og tilknyttede virksomheder er begejstrede for den årlige konference og award-show. Konferencen skaber synlighed og stolthed omkring klyngen, og det er indtrykket at det format der anvendes bør fortsættes. Yderligere har virksomhederne udtrykt begejstring for de nyhedsmails der udsendes, som er i et simpelt format og som kommunikerer meget direkte, og giver et hurtigt overblik. Mængden af nyhedsmails er desuden udtrykt som værende passende, og det er derfor en anbefaling at disse fortsat anvendes. Side 19

6 Effekter og resultater I dette kapitel evalueres på fremdriften i forhold til mål og milepæle for projektet. Da der er tale om en midtvejsevaluering, er det ikke muligt at sige noget definitivt om projektets målopfyldelse endnu. Der vil på nuværende tidspunkt derfor være tale om indikationer vedrørende den endelige målopfyldelse i projektet, der vil kunne følges op på, i en kommende slutevaluering. Kriterierne for projektets målopfyldelse er opdelt i milepæle og hovedaktiviteter. Nedenfor ses en oversigt over hovedaktiviteterne for arbejdspakkerne over de syv halvår, som projektet strækker sig over. Figur 4 Arbejdspakker pr. periode Branding og synlighed Innovationsprojekter Hovedaktiviteter for projektperioden Evaluering og planlægning Sammensætning og mobilisering af komplementære udviklingsgrupper på indsatsområderne P1 P2 P3 P4 P5 P6 P7 Implementering af kommunikationsplanens fase I 1. projektudviklingsforløb Implementering af kommunikationsplanens fase II Implementering af kommunikationsplanens fase III Reorganisering af Projektudviklings Reorganisering Projektudviklingsforløb udviklingsgruppe forløb (måned 21- af udviklingsgrupper r (måned 18-21) 30) (måned (måned 33-42) 30-33) Netværk Etablering af koordinationsudvalg mellem netværkene (ikt-forum, NorCOM m.fl.) og udvikling af fælles aktivitetsplan Implementering af 1. fase af aktivitetsplan Implementering af 2. fase af aktivitetsplan Implementering af 3. fase af aktivitetsplan Vidensgrundlag Etablering af metodik og udvælgelse af datagrundlag for IKT-klyngen Udvikling og opdatering af vidensgrundlag for klyngen Tiltrækning og fastholdelse af højt uddannet arbejdskraft Forberedelse og identifikation af relevante messer, events m.m. Deltagelse på messer m.v. Udvikling af relocationkoncept/servicepakke Strategiudvikling og koordinering Udvikling af koncept for strategiseminarer Gennemførelse af strategiseminarer Produktion/ revision af strategi 2011-2012 Midtvejsevalueri ng Løbende dialog med Vækstforum og relevante aktører Projektledelse -og N.a. N.a. N.a. N.a. N.a. N.a. N.a. kommunikation Kilde: DAMVAD 2011, på baggrund af materiale fra BrainsBusiness projektet. 6.1 Projektets hovedaktiviteter I dette afsnit kommenteres projektets milepæle for hele projektperioden for hver af de syv arbejdspakker. Der er kun afleveret statusredegørelse for perioderne P1 og P2. Projektets fremgang for P3 vil således være baseret på skøn. Side 20

Arbejdspakke 1: Branding og synlighed Som det fremgår af tabellen herunder er det overordnede indtryk, at aktiviteterne i arbejdspakke 1 er gennemført efter planen, og at der i forhold til mange af aktiviteterne er sket rigtig meget i projektets første levetid. Eneste sted, hvor der ikke er helt den aktivitet, der var forudsat på ansøgningstidspunktet er i forhold til antallet af promoveringsrejser fra det nedsatte rejsehold. Tabel 5 Aktiviteter for arbejdspakke 1 Hovedaktiviteter Kommunikationsplan og handlingsplan. Udpegning og træning af en talsperson for IKT-klyngen i Nordjylland Fælles webportal (www.brainsbusiness.dk). Fælles præsentationsmateriale, inkl. præsentationsvideo. PR/Pressekampagne regionalt og nationalt. Et rejsehold som promoverer IKT nationalt og internationalt med fire rejser pr. år fra P2 og resten af projektperioden. Synlige samarbejder med førende regionale institutioner omkring synliggørelse af deres brug af IKT Deltagelse i og afholdelse af arrangementer og events, f. eks. den årlige The ICT Brains & Business Award en højt profileret prisuddeling som uddeles første gang i 2010 og Brains & Business konference samt deltagelse i internationale Kommentarer Der blev efter P1 foretaget en evaluering af den hidtidige kommunikationsindsats. Efterfølgende blev kommunikationsplanen og handlingsplanen revideret. Dette er gennemført. Personen gennemgik et træningsforløb i firmaet KasterGaardbo a/s. P1 og P2: Portalen har samlet de tre hjemmesider (ictnorcom.dk, brainsbusiness.dk, og AAU s site IKT påtoppen ). Der blev i P1 etableret IKT tænketank på Facebook. Hjemmesiden og Facebooksiden har været velbesøgt. Der blev i P1 udarbejdet designguide og forskellige præsentationsmaterialer. Som nævnt i kapitel 5 om Kommunikation er der lagt en præsentationsvideo på hjemmesidens forside. I P1 lanceret BrainsBusiness Presseservice, hvor virksomhederne kan få hjælp til at skrive og lancere historier. P2: Lanceret større mediekampagne frem mod BrainsBusiness Award 2010. Som nævnt i kapitel 5, har der været bred omtale af projektet, om end fortrinsvist i lokale medier. P1: Én international og én national repræsentation. P2: Én international repræsentation. Samarbejde i P1 med Ålborg lufthavn om branding af IKT klyngen. Der er umiddelbart ikke kommet yderligere synlige samarbejder i gang siden P1. Koncept for Brains & Business Award og fundraising udarbejdet i P2. Award afholdt første gang P3 i i år 2010. Side 21

konferencer og messer. Udvikling og lancering af et IKT Eksperimentarium i samarbejde med Universitarium. Kilde: DAMVAD 2011, på baggrund af materiale fra BrainsBusiness projektet. P1: Samarbejde igangsat i P1. P2: Planlagt og påbegyndt IKT udstilling. Desuden planer om et permanent eksperimentarium. Der er i 2010 ansat en erfaren konsulent og nedsat styregruppe og arbejdsgruppe og taget kontakt til interessenter, og man er i gang med udarbejdelse af forretningsplan. Arbejdspakke 2: Innovationsprojekter Projektudviklingsforløb Ud fra den gennemførte midtvejsevaluering er det indtrykket, at aktiviteterne i arbejdspakke 2 er gennemført som forudsat i ansøgningen. Tabel 6 Aktiviteter for arbejdspakke 2 Hovedaktiviteter i perioden Fokuserede idéudviklingsseminarer med repræsentanter fra hele værdikæden (bl. a. forskning, teknologileverandører, brugere) Udvikling af teknologi- og brugerkoncepter (fokuseret på henholdsvis ny teknologi og nye behov/markeder) Projektscreening og bistand til projektudvikling Matchmaking (B2B og gennem AAUs Matchmaker program) Lancering af samarbejds- og operatøraftaler med ovennævnte organisationer. Kilde: DAMVAD 2011, på baggrund af materiale fra BrainsBusiness projektet. Kommentarer P1: Kick-off og arbejdsgruppemøder og 35 anbefalinger til projekt Fremtidens Plejehjem. P2: Projekt Fremtidens Plejehjem resulteret i to projektansøgninger med deltagelse fra nordjyske virksomheder og vidensaktører. Planer om konference/workshopdag. - Skabt kontakt til det nye sygehusbyggeri, hvor der arbejdes på en fælles workshop om det såkaldte FAM-projekt. P4: Projektet IABIS startet. P1: Har i P1 defineret et forløb for fokusnetværket Intelligent Logistics. P2: Forløbet igangsat med afsluttelse i 4. kvartal af 2010. P1: Har i P1 involveret sig i tre internationale samarbejdsprojekter for at udvide kendskabet og skabe samarbejdsrelationer. P2: Projektscreeninger gennemført i december 2009. En løbende aktivitet i hele projektperioden, hvor eksempelvis AAU s matchmakere er brugt aktivt. Der er lanceret to konkrete samarbejdsaftaler. Èn med ApEx og èn med Biomed Community. Side 22

Arbejdspakke 3: Netværk Som det fremgår af tabellen herunder, er hovedaktiviteterne i arbejdspakke 3 gennemført som forudsat i projektets oprindelige ansøgning. Der er grund til særligt at fremhæve aktivitetsniveauet i forhold til at danne fokusnetværk, hvor der er sket rigtig meget siden opstarten af projektet. Desuden er det indtrykket, at sekretariatet er meget aktivt i forhold til opsøgende virksomhedsbesøg, der kan medvirke til at øge IKT-klyngens størrelse og slagkraft på længere sigt. I forhold til det internationale arbejde med matchmaking mv. er der gennemført to konkrete rejser, men dette element i projektet kan med fordel styrkes i den afsluttende projektfase, da det er vurderingen, at der på dette område er meget inspiration og viden at hente uden for Danmarks grænser. Tabel 7 Aktiviteter for arbejdspakke 3 Hovedaktiviteter i perioden Lancering af fælles aktivitetsudvalg (koordination) Temamøder i netværkene Informationsformidling Dannelse af fokusnetværk indenfor bestemte områder Virksomhedsbesøg Internationale delegationsrejser/matchmaking Kilde: DAMVAD 2011, på baggrund af materiale fra BrainsBusiness projektet. Arbejdspakke 4: Vidensgrundlag Opfyldelse af milepæle I P1 fusion af to erhvervsnetværk til ICTNORCOM. I P1 afholdt seks temamøder i det store overordnede netværk (3 i 2010) med i alt 340 deltagere P2: Fem temamøder Løbende aktivitet eksempelvis regelmæssige nyhedsbreve og desuden målrettede informationsmails til udvalgte aktører. I P1 dannet 5 fokusnetværk med i alt 113 deltagere, som har afholdt i alt 18 møder. P2: Der er nu ni fokusnetværk. Her blev der afholdt i alt 12 netværksmøder. Der er 131 medlemmer i seks af netværkene antallet er ikke nævnt for tre af de resterende tre netværk. Løbende aktivitet, hvor sekretariatet er aktivt og opsøgende. I P1: Tur til IKT-miljøet i München I P3: Tur til Silicon Valley. I forhold til etablering af et fælles vidensgrundlag for IKT-klyngen fremgår det af nedenstående tabel, at der i regi af BrainsBusiness er gennemført en række tiltag i projektets første halvdel. Eksempelvis er der etableret et system med halvårlige virksomhedsmålinger og der er gennemført en international sammenligning. I forhold til gennemførelsen af to klyngeanalyser baseret på internationale skabeloner, er det indtrykket, at dette arbejde ikke er gennemført endnu. Side 23