Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Relaterede dokumenter
Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning. Viborg 8. nov Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede.

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

SÅDAN GØR VI. En sjov og lærerig undervisningsform. Oktober Cooperative Learning engagerer eleverne Side 1-2-3

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

Engelsk og tysk fra klasse Krogerup Højskole

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

GØR DINE ELEVER AKTIVE VED HJÆLP AF STRUKTURER. Ulla Krogsgaard

Velkommen til Vestre Skole

Læring gennem dialog og samarbejde

Dansk i indskolingen med Cooperative Learning

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

- et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006)

Pædagogisk værktøjskasse

Forudsætninger for at lære sprog

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Resultater i antal og procent

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Esajasskolens Sociale Læringsplan

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

Introduktion til undervisningsdesign

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

In a dark, dark Town

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Sådan skaber du dialog

Kooperativ læring i et inklusionsperspektiv

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Cooperative Learning

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Dagsorden for workshop

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

Merry Christmas. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem om at slå gloserne fra, når de læser teksterne.

Hindholm NYT. Hindholm Privatskole. Læs vigtige oplysninger om ForældreIntra på bagsiden. Udedagi ved Bisserup

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

INSPIRATION TIL LÆRERE

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

10 teknikker til mere synlig læring

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Velkommen til Vestre Skole

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

DUET MODUL 1-2. Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark. Alfabeta. Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen

Arbejdet med LP-modellen på Xclass

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Vejledere Greve Skolevæsen

Workshops til Vækst. - Modul 1: Kick Off. Indholdsfortegnelse

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Forberedelse - Husk inden:

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

horer du? / R D O MK A E T I

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Kornmarkskolen respekt tillid nærvær

Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl cirka Syddansk Universitet i Odense

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

forventningsko og oplevelseskort

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Engelsk årsplan 8.A Helle Wormslev 2015/2016

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

AT-progressionsplan Lectio/Alle lærere/dokumenter/at /AT Arkiv:

Transkript:

Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer man egentlig et sprog? Person bingo Klasseledelse og fremmedsprog Tænk-par-del om klasserummet Fokus på Cooperative Learning CL i praksis film Workshop, del 2 (14:15-14:45) Dobbelt cirkel Par på tid om inklusion og differentiering Bønneleg Tak for nu!

Teamdannelse I får nu udleveret et stykke af et go card Opgaven er nu at finde 3 andre personer, der har fået resten af det samme kort. I er hermed et team

At lære et sprog Hypotesedannelse- og afprøvning sker på baggrund af: - Viden om verden (top down) - Viden om sprog (bottom up) - Og er funderet i modermål og målsproget

At lære et sprog - fortsat I Hypotesedannelsesprocessen er der brug for: - Comprehensible input (+ 1) (S.Krashen) - Interaktion (M. Long) - Forced output (M. Swain) Læring er altså en social proces

Person bingo Gå rundt imellem hinanden. Stil de øvrige deltagere spørgsmålene her nedenfor. Du må kun spørge én ad gangen. Du skal sikre dig at notere personens navn og få hende/ ham til at uddybe sit svar.

Lidt om klasseledelse og sprog Tryghed er nøgleordet Transparens og tydelighed Humor Den gode historie Ro og uro Lærerens målsætning

Transparens og tydelighed Klare regler og instruktioner Forudsigelighed og struktur Elevernes refleksion over egen læring Eleverne som medskabere af klassekultur

Humor En god atmosfære Det affektive filter Grobund for risk-taking

Den gode historie Elever husker den gode historie bedre end den dårlige Sproget er en generator for læring Den bedst mulige version af eleven Stilladsering

Ro og uro Paradoks at vi har brug for støjen i forbindelse med sproglæring Lærens evne til at tage potentielle konflikter i opløbet Læringsstile Cooperative Learning

Lærerens viden og målsætning Den gode sproglærer: Taler flydende og korrekt Har nøje planlagt sin undervisning Ser individet og har øje for fællesskabet

Tænk par - del Individuelt: Se på handout med billeder af klasselokaler og overvej hvilke lærings- og samarbejdsformer der lægges op til Parvis: Del jeres tanker to og to (brug strukturen Pingpong-par ) Teamet: Diskuter nu alle fire sammenhængen mellem indretning af lokale og sprogtilegnelse/ klasseledelse (brug strukturen Ordet Rundt )

Hvad er Cooperative Learning? Undervisning hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring Undervisningen foregår som regel i teams Der er formulerede regler for samarbejdet i disse teams i form af forskellige strukturer, der skridt for skridt fører eleverne igennem læreprocessen Der er fokus på udviklingen af den sociale kompetence

Læringssynet bag CL Udgangspunkt: - Læring er en aktiv, individuel proces (socialkonstruktivistisk tilgang) - Læring er en social proces, der finder sted i interaktion med andre (Vygotsky) - Læring sker ved at sætte ord/sprog på erkendelsen i dialog med andre, dvs. kommunikation er er arbejdsredskabet i CL CL-strukturerne er med til at sikre: At alle elever er aktive, og at de kommunikerer med hinanden for at løse en opgave igennem flere strukturerede faser

Hvad er en CL-Struktur? - Et interaktionsmønster, der består af en række definerede trin, der beskriver, hvordan der skal arbejdes. - En række af trin der stilladserer elevernes læringsproces i klart definerede opgaver til teamets 4 personer: Trin1, Trin 2 osv. - Skabeloner for læring: f.eks. Tænk par del ; Bordet rundt, Dobbeltcirkler ; Quiz og byt ; Rollelæsning ; ca. 100 forskellige strukturer p.t. - Strukturerne er indholdsfri, dvs. de tildeles indhold alt efter fag og niveau!

SPIL-principperne Strukturerne baserer på 4 grundlæggende principper, der skaber bestemte interaktionsmønstre: Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse De bidrager med: 1. Højt aktivitetsniveau: alle er aktive via deres tildelte roller 2. Kommunikation er krumtappen; sproget i brug (input output interaktion i en social kontekst). Der er tale om meningsfuld kommunikation. 3. De 4 færdigheder: Tale lytte indarbejdet i alle strukturer; læse skrive er naturlige i mange strukturer 4. Teams danner et trygt læringsrum: alle skal høres og man får både hjælp og feedback af sit team

CL i praksis Strukturen: Svar-Bazar/ People hunt http://www.filmkompagniet.dk/

Dobbelt-cirkel 1) Hvad lagde I mærke til i filmen? indercirkel starter 2) Hvilke type sprogundervisnings-aktiviteter egner denne struktur sig til? ydercirkel starter

CL- læringsmiljøet Er præget af, at: Man hilser på hinanden, fx ved at give hånd Man er positiv (evt. roser) og er konstruktiv i sin feedback Interaktionen mellem eleverne er kendetegnet af accept af forskellighed og indbyrdes respekt Spilleregler: Stillesignalet - eller Jeg er ledig!

Gruppearbejde over for CL-arbejde Cooperative learning: Løse en konkret formuleret opgave, hvor alle har en klar defineret rolle Opgaven kan kun løses via kommunikation og samarbejde Eleverne er alle sprogligt aktive samtidig Gruppearbejde: Opgaven er ofte uklar rollefordelingen også De dominerende /aktive styrer forløbet resten passive Opgaven kan løses uden samarbejde

Par på tid Hvordan kan CL være med til at inkludere flere elever i fællesskabet? Hvordan tænker I at CL kan være godt i forhold til differentiering? Hvilke udfordringer kan vi møde?

Bønneleg Ti bønner til hver! Regler: 1) Man må ikke sige ja eller nikke 2) Man må ikke sige nej eller ryste på hovedet 3) Hvis det sker, skal man give en bønne til makkeren

Tak for i dag!

Litteratur generelt High, Julie: Second Language Learning Through Cooperative Learning, 1993 Jacobsen & Olsen, Om klasseledelse og tryghed i engelsklærerens optik, i: Schmidt (red), Klasseledelse og fag, Dafolo, 2011 Jolliffe, Wendy: Kooperativ læring i klasseværelset, Dafolo 2011 Jensen, Annette Hildebrand: Perspektiver på Cooperative Learning, Dafolo 2012 Kagan, Spencer og Jette Stenlev: Cooperative Learning, Malling Beck, 2006 Mikkelsen, Hanne Vogelius: Cooperative Learning i indskolingen, Dafolo 2011 Weidner, Margit: Kooperativ læring i undervisningen, Dafolo 2010

Til de enkelte sprogfag Tysk: Chammon, Jacob Ragnvid: 1. Wortschatz und Gespräch I 2. Gespräch und Präsentation, Alinea Engelsk: Petersen, Helle Kirstine: 1. Vocabulary und Communikation; 2. Communication und Presentation, Alinea Fransk: Borresen, Fabienne Beaujois, Rosenkvist, Josefine: 1. Cooperative Learning en Français I - Vocabulaire et Communication 2. Cooperative Learning en Français II, Présentation et Discussion, Alinea

CL på nettet Artikler om CL Jette Stenlev: Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen, Sprogforum 2003 Dorit Hedegaard: Udvikling af ordforråd og ordkendskab vha CL. Viden om læsning nr. 2, 2007 www.filmkompagniet.dk www.cooperativelearning.dk http://www.universefonden.dk/page13139.aspx

Ping-pong-par Trin 1 Læreren stiller en opgave med mange svarmuligheder Trin 2 I par skiftes eleverne til at give svar eller at komme med en idé Tilbage

Ordet rundt Trin 1: Læreren stiller et spørgsmål/ opgave med mange mulige svar Trin 2: Efter tur skiftes teammedlemmerne til at give deres svar Tilbage

Par på tid Trin 1: Læreren stiller en opgave Trin 2: Der gives tænketid Trin 3: Partner A forklarer, partner B lytter Trin 4: Når tiden er gået, giver partner B feedback. Trin 5: Partnerne bytter roller Tilbage