Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for lærer og elever at fokusere på indholdet i undervisningen Etablering af rutiner Høj grad af genkendelighed i hverdagen Give eleverne overblik over lektionen/dagen Læringsledelse Sætte mål for elevernes læring Formativ evaluering af elevernes læring Understøtte dialogen med eleverne om deres læring Fastholde fokus på undervisningens temaer og opgaver Tilrettelægge undervisningen så den er aktiverende og målrettet. Tydelig læreproces Reference: Trine Winther. PPR Esbjerg.

Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. SFI 2013 Rapporten undersøger sammenhængen mellem på den ene side lærerens baggrund, ressourcer og undervisning og på den anden side elevernes faglige præstationer i folkeskolen.

SFI rapportens grundlag Undersøgelsens resultater bygger på en kombination af flere datakilder: En landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i 2011 af 1.130 dansk- og matematiklærere i 9. klasser i folkeskolerne To landsdækkende interviewundersøgelser i 2011 af 4.311 elever i 9. klasse Anonyme data om 46.390 elevers karakterer ved folkeskolens afsluttende prøve i 9. klasse i dansk og matematik i sommeren 2011 samt om elevernes sociale baggrund Kvalitative observationer af undervisningslektioner og interview om tænkemåder hos dansk- og matematiklærere i 9. klasser på seks udvalgte skoler.

Undersøgelsens resultater Undersøgelsens analyser viser, at eleverne gennemsnitligt opnår de bedste faglige resultater, når lærerne har følgende karakteristika: De udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne De benytter forholdsvis mange test i deres undervisning De udøver en stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen De har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt

De afholder mange undervisningstimer med en effektiv udnyttelse af tiden De mødes ofte i et klasseteam med klassens faglærere, der kan koordinere fagene og indsatsen over for enkeltelever De er kvinder De har samme køn som eleven De har lang erfaring som lærere De yder en stor arbejdsindsats og arbejder relativt mange timer De vurderes af eleverne som gode lærere.

Interessante uddrag af rapporten. den traditionelle undervisningsstrategi har en positiv betydning for elevernes faglige præstationer. Jo mere stram og konsekvent klasseledelse og tydelig rammesætning læreren har, desto bedre klarer eleverne sig. Endvidere viser analyserne at denne positive betydning er størst, dels i store og mellemstore klasser, dels ift. elever med svagere social baggrund.

Resultaterne viser, at elever med svagere socioøkonomisk baggrund har dårligere faglige præstationer når deres lærere lægger mere vægt på sociale, trivselsmæssige mål end lige meget vægt på sociale og faglige mål

Dansk Clearing House. Metaforskning i hvilke lærerkompetencer som kan øge elevernes læring? Klasseledelse (struktur/adfærdsledelse) Relation til eleverne Didaktik (læringsledelse) Nordenbo 2008

Dansk Skolekultur Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse, jo højere fagligt udbytte Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved: God lærer-elev-relation Elevens oplevelse af at blive støtte af læreren Klare spilleregler i klassen Arbejdsro Forældrestøtte Kammeratskab Hermansen 2007

Opsummering Undersøgelsen bekræfter altså, hvad mange i skolemiljøet godt vidste i forvejen: At de relationelle forhold sammen med klare spilleregler og ro i klassen, spiller en meget stor rolle for et positivt læringsmiljø Hermansen 2007

Problemløsning Stram pædagogik Høj grad Det er her det sner Problemknuseren Ildsjælen Den traditionsbundne lærer Den harmoniske lærer Lav grad Medbestemmelse involvering Høj grad Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

TÆNK Hvilke forventninger må vi møde eleverne med, for at skabe en klasse/skolekultur hvor? Hvordan skal banen være kridtet op i en klasse eller på en skole hvor? Der er fokus på læring Den negative sociale arv brydes Eleveres trivsel er høj

Syv centrale Jeg kan`er Jeg kan møde til tiden Jeg kan markere når jeg vil sige noget Jeg kan holde mig til min opgave i timerne Jeg kan løse mine konflikter på en fredelig måde Jeg kan lave mine lektier Jeg kan følge en besked fra en voksen Jeg kan tale på en respektfuld måde til andre elever og voksne på skolen

Jeg lytter. Læreren taler. Arbejdsform 1 Hvis jeg vil sige noget, rækker jeg hånden op og venter til læreren tager mig. Jeg bliver på min plads. Hvis jeg vil rejse mig fra min plads, rækker jeg hånden op og spørger læreren om lov.

Arbejdsform 2 Jeg arbejder alene på min plads med mine opgaver. Jeg må gerne snakke stille med min sidemand om opgaverne. Hvis jeg har brug for hjælp fra læreren, går jeg hen til læreren ved Fællesbordet.

Arbejdsform 3 Jeg arbejder alene med mine opgaver. Jeg behøver ikke at sidde på min plads. Jeg må gerne snakke stille med mine klassekammerater om opgaverne. Hvis jeg har brug for hjælp fra læreren, går jeg ind til læreren ved fællesbordet.

Arbejdsform 4 Vi arbejder i små grupper i klassen og udenfor klassen. Læreren bestemmer, hvor vi må være. I gruppen snakker vi om den opgave, vi skal løse. Hvis vi har brug for hjælp, går vi ind til læreren ved fællesbordet.

Forventningsskema Forventning til eleverne: Forventninger til lærere/pædagoger Forventninger til skolens AKT. Forventninger til elevernes forældre Jeg kan holde mig til de arbejdsformer vi har i klassen: Er tydelig omkring dagroden til hver enkelt lektion Er tydelig omkring hvilken arbejdsfrom eleverne skal være i. Er tydelig omkring skift i arbejdsformerne Skifter arbejdsformer, således at eleverne i hver enkelt arbejdsform i et passende tidsrum Er tilgængelig for hjælp til eleverne, ved hjælpebordet. Giver opmærksomhed til de elever der holder sig til arbejdsformerne. Tilbyder målrettet træning, til elever der har brug for særlig træning, i at holde sig til arbejdsformerne. Tilbyder sparring til lærere omkring hvordan elever fra træningshold kan fastholdes i arbejdsformerne. Kan evt. lave rollebyt med klasselærere. Således at den enkelte lærer kan iagttage i sin klasse. Har særligt opsyn med elever der har svært ved at afholde frikvarter på skolen. Dette foregår i et særligt frikvarterstilbud. Understreger over for eleverne vigtigheden af, at holde sig til arbejdsformerne i skolen. Giver eleverne luftepauser mellem hver lektion.

Forventning til eleverne: Forventningsskema (klasse) Forventninger til lærerne/pædagogerne: Forventninger til elevernes forældre: Forventninger til det lokale AKT-team:

TÆNK Hvilke ideer/pointer tager jeg med mig hjem til min skole, i forhold til arbejdet med tydelig adfærds- og klasseledelse?

..Det handler om at skabe en bevægelse fra spændingsfelt til sammenhæng Hertz 2011