INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune. Rapporten er en del af evalueringen skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Børn & Læring
Evaluering af skolereformen Oplevelse af vejledning i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse Rapport fra skolebestyrelsernes workshop Stevns Kommune har i oktober og november gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen. Formålet med evalueringen er, at vurdere status for implementering af skolereformen og pege på kommende fokusområder samt vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet både elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres fremadrettet. Der er udvalgt en række områder, som der har været fokus på blandt forældrene, politikerne og i den offentlige debat om reformen. Samtidig medtages en evaluering af enkelte interne områder om undervisernes arbejdsorganisering, aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Sidstnævnte evaluering vil udelukkende omfatte medarbejderne på skolerne. Den åbne skole Motion og bevægelse Lektiehjælp/faglig fordybelse Understøttende undervisning Organisering af dagligdagen Nye fagområder Samarbejde mellem Skole og SFO 1 & Særlige områder for underviserne: Undervisningstid til andre opgaver Tilstedeværelse Medarbejderarbejdspladser Efter- og videreuddannelse (indgår i separat undersøgelse om kompetenceudvikling) Særligt for eleverne i 8. og 9. klasse: Evalueringen udmønter sig i skolerapporter til de enkelte skoler med resultater fra elevfokusgrupper, medarbejderevalueringer og resultater fra skolebestyrelsernes workshops, samt en samlet rapport, som tilgår skolerne og kommunalbestyrelsen. Denne rapport om skolebestyrelsernes workshop omhandler skolebestyrelsesmedlemmernes syn på, hvordan skolereformen er blevet implementeret på de enkelte skoler. Intentionen Intentionen med workshoppen var at indsamle viden om bestyrelsernes oplevelse af faglig kvalitet efter implementeringen af reformen. Om workshoppen Evalueringen er gennemført som en workshop med deltagelse af alle skolernes bestyrelser. Fra skolebetyrelserne deltog 8 forældrerepræsentanter, én elevrepræsentant samt medarbejderrepræsentanter og repræsentanter fra skoleledelserne. Metode Evalueringen er gennemført som gruppediskussioner med opfølgning i plenum. Evalueringen blev rammesat ved at deltagerne udfyldte målskiver, som giver deltagernes spontane tilbagemelding på deres opfattelse af skoledagen, herunder understøttende undervisning, valgfag, lektiehjælp og faglig fordybelse og motion og bevægelse. Herefter har deltagerne i grupper drøftet spørgsmål vedrørende skoledagen og skolereformen. De 1- væsentligste konklusioner fra gruppedrøftelserne er blevet fremført og drøftet i plenum. Drøftelserne fra grupperne og plenum er ført til referat og danner baggrund for workshoppens opmærksomhedspunkter. 1
Workshopformen giver deltagerne anledning til at bringe personlige erfaringer og synspunkter på banen i forhold til opstillede emner og selvvalgte emner, og giver anledning til refleksion over egne opfattelser i dialogen med de øvrige deltagere. Rapportens konklusioner (opmærksomhedspunkter) er valide i forhold til udsagn og vægtning af temaer, men det skal tages i betragtning, at det er de samlede skolebestyrelser der udtaler sig, og at forældrerepræsentationen kun udgør ca. halvdelen af deltagerne. I opmærksomhedspunkterne er medtaget udsagn der fremkommer gentagne gange eller som har været udvalgt som et væsentligt punkt til fremlæggelse under plenum. Opmærksomhedspunkter 1. Starten på den nye folkeskole Det er skolebestyrelsernes oplevelse, at reformen generelt set er løbet godt i gang. Store Heddinge Skole og Strøbyskolen er kommet hurtigt og godt i gang og der har været en positiv tilgang fra lærernes side. Strøbyskolen startede med planlægningen af reformen mere end et halvt år før reformen blev igangsat. Det er oplevelsen, at Hotherskolen er kommet dårligere fra start bl.a. på grund af ledelsesmæssige forhold. Det er samtidig oplevelsen, at skolen er kommet godt med det seneste halve år. En af grupperne har også drøftet samarbejdet mellem faggrupperne i forbindelse med reformimplementeringen. Gruppen oplever, at samarbejdet svinger fra skole til skole. Generelt er der tale om et godt samarbejde men pædagogerne er udfordret af undervisningen, og forudsætningerne for samarbejdet er ikke til stede i alle situationer. Det opleves også, at der er kulturforskelle faggrupperne imellem.. Erfaringerne med lektiehjælp og faglig fordybelse Det er skolebestyrelsernes oplevelser at der er for få resurser til lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Der stilles spørgsmål om eleverne får det optimale ud af timerne med lektiehjælp. Flere forældre udtrykker at der kan være risiko for at de mister følingen med lektielæsningen, når det udelukkende sker i skolen. Hotherskolens fordybelsesbånd hver morgen blev fremtrukket som et godt initiativ som har stor succes. Som et positivt element blev det i en af grupperne nævnt, at det er dejligt at eleverne har fri når de har fri. Men der var også opfattelser af, at tiden i skolen skal bruges på fag og at lektier hørte til hjemme, samt en opfattelse af, at timerne udelukkende bør omhandle fordybelsesaspektet. 3. Erfaringer med fritidsaktiviteter under en længere skoledag Flere grupper drøftede den længere skoledags konsekvenser for børnenes fritidsaktiviteter. Det er oplevelsen, at SFO fungerer forskelligt fra skole til skole. Det blev nævnt at: Den længere skoledag giver mere trætte elever alt efter alder SFO vælges fra med den længere skoledag. Børnene mister den gode relationsopbygning der foregår i SFO og Det er svært at arrangere gode aktiviteter for de børn der møder op, når tiden er kort, og der bliver mindre tid til sociale lege. Der er forskellige opfattelse af hvorvidt foreningslivet er ramt af reformen. En gruppe konkluderer at der ikke er konsekvenser for
børnenes fritidsaktiviteter en anden at reformen har forringet vilkårene for foreningslivet. Den åbne skole skaber muligheder for foreningerne og samarbejdet med UngStevns fremhæves som godt. Det blev fremført, at Åben skole aktiviteter er skoletid med mødepligt, hvilket alle forældre ikke er opmærksomme på.. Visionen om reformen og den politiske opbakning Det blev nævnt, at det er svært at se at visionen med skolereformen er gennemført ude på skolerne. Fra en gruppe blev det fremført, at målsætningen og visionen for det Stevnske skolevæsen ikke løftes politisk og derudover er reformen kommet oveni. Det blev samtidigt fremført, at der mangler resurser til implementeringen og det opleves, at der mangler økonomi til efteruddannelse, vikardækning og til at inddrage alle faggrupper.. Målstyring og de kommunale resultatmål Der er opbakning til de kommunale resultatmål. Resultatmål og faglige test er et godt redskab, men der lægges vægt på, at der følges op på arbejdet med mål og test. Forældrenes kendskab til de kommunale resultatmål vurderes som begrænset. Der er stor forståelse for dansk og matematiktest, men delte meninger om anvendeligheden og meningen med konditesten. Fra en af grupperne er oplevelsen, at der ikke følges op overfor de elever som klarer sig dårligt i konditesten. Fra en gruppe blev det også anført at der bør være opmærksomhed på, at det kan være svært for eleverne at føle sig målt og vejet hele tiden. Andre opmærksomhedspunkter som enkeltgrupper har drøftet: A. Rekruttering En af grupperne fremførte problemstillingen med rekruttering og stillede spørgsmål om, hvad kommunen gør for at tiltrække gode lærere. I den efterfølgende diskussion blev følgende nævnt som forhold der lægges vægt på, når der slås stillinger op: Fremhævelse af de gode forhold fysiske forhold samt faglokaler, gode lærerarbejdspladser, nedsættelse af undervisningstiden og godt arbejdsmiljø. Netværk er lige så vigtigt som gode annoncer i forbindelse med ansættelser. b. Samarbejde mellem skole/hjem Det opleves, at forældremøder og forældresamtaler ligger tidligt på dagen, og der går længere tid inden lærerne svarer på mail. Samtidig er der ikke blevet mere tid til samarbejde mellem skole og hjem. Information til de enkelte barn fungerer godt, men det halter lidt når det handler om fællesskabet. Temperaturmålingen Om temperaturmålingen Som start på skolebestyrelsernes workshop udfyldte de med farver et spørgeskema med -7 spørgsmål. Cirkler med felter blev farvelagt ud fra deres oplevelser af reformen. Det er ikke muligt at konkludere noget ud fra temperaturmålingen, da der er tale om svar fra et meget lille antal respondenter, men resultaterne kan indikere nogle umiddelbare oplevelser. 3
8 6 1 1 3 1 8 6 Skoledagen er spændende og varieret felt 1 felt felter 3 felter felter Understøttende undervisning 1 felt felter 3 felter felter Eleverne lærer meget og bliver dygtigere 1 felt felter 3 felter felter Lektiehjælp og faglig fordybelse er godt 1 felt felter 3 felter felter Valgfagene er gode 1 felt felter 3 felter felter Hvad siger temperaturmålingen? (Målskiveundersøgelsen) De udfyldte målskiver udtrykker deltagernes umiddelbare holdning til de konkrete spørgsmål, og paletten af svarmuligheder er ikke særlig stor. Hovedparten af deltagerne synes, at skoledagen efter reformen er spændende og varieret. De kan godt lide den understøttende undervisning og vurderer, at eleverne lærer meget og bliver dygtigere. Gruppen er mere delt i opfattelsen af, hvor meget motion og bevægelse gør skoledagen spændende. Der er også forskellige opfattelser af, hvor godt lektiehjælp og faglig fordybelse er for eleverne, men hovedparten mener det har en effekt. Hovedparten af deltagerne mener at valgfagene er middel er gode. Ministeriets analyse Statens Forsknings Institut har i for undervisningsministeriet udarbejdet en rapport om elevernes syn på erfaringer med den nye folkeskole. Rapporten analyserer ca. 16.3 elevers spørgeskemabesvarelser om bl.a. lektier og faglig fordybelse, deres velbefindende og oplevelser af undervisningen.
Rapporten konkluderer bl.a.: At eleverne trives rigtigt godt i skolen og mange viser interesse for de faglige aktiviteter i skolen. Forældrebaggrund har betydning for elevernes faglige interesse i. og 7. klassetrin, men ikke den store betydning for elevernes interesse i 9. klasse. Halvdelen af eleverne er i høj grad tilfredse med undervisningens tilrettelæggelse og indhold. De ældre elever er lidt mere kritiske end de yngre. Jo ældre eleverne er, desto mindre fysisk aktive er de i skolen. Ligeledes er elever, der i mindre grad trives i skolen og i mindre grad interesserer sig fagligt i skolen, overrepræsenteret i gruppen af fysisk inaktive elever. Blot 8 % af de elever, hvis højeste uddannelse er grundskolen svarer, at de kan få hjælp til lektierne derhjemme. 86 % af eleverne, hvis forældre har en videregående uddannelse, svarer det samme. Eleverne oplever generelt ikke, at der foregår særligt mange eksterne aktiviteter som fx ture udenfor skolen eller besøg på skolen. Særligt de ældste elever oplever, at der er få eksterne aktiviteter. Kilde: SFI, Statusrapport om elevernes syn på erfaringer med den nye folkeskole,.