Mulige læresituationer på modul 2.1



Relaterede dokumenter
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Kliniske studier Modul 2

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Kliniske studier Modul 2

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

Sygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

Studiespørgsmål for SSA-elever

Emneområder og studiespørgsmål

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Kliniske studier Modul 2

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

Kliniske studier Modul 1. Kirurgisk Område. Sygeplejestudier modul 1, 2. kliniske periode Kvl & Ksl Kirurgisk område, Marts

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Kliniske studier Modul 1

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Operationsafdeling, Grindsted.

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

STUDIEMATERIALE MODUL 1. for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling

Praktiksteds- beskrivelse

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion

Kliniske studier Modul 1. Kirurgien. Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Brørup Ambulatorier

VELKOMSTBREV OG STUDIEMATERIALE MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Fælleskirurgisk afsnit100,grindsted.

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Du vil i perioden modtage vejledning fra afdelingens personale; sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt medstuderende.

Rammer for læring til sygeplejestuderende

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2

Tema ark: Ernæring. Hvad er problemområdet? Arbejde med problemet ud fra f.eks. arbejdsmodellen eller smittemodellen

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Medicinsk afdeling Card-IMA

Modulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Medicinsk afdeling 242. Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte i den individuelle studieplan for modul 4 sygeplejestuderende

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Metoder til refleksion:

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6

Kære Studerende. Vi vil gerne byde dig velkommen til modul 1 på Veneklinikken i Brørup

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed.

Det, du ikke vil have i din brugerflade

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anæstesiologisk Intensiv Afdeling I, Afsnit 20, 30 og 40

Klinisk periode Modul 4

Modul 2 Sundhed og sygdom

Den generelle studieplan modul 1, 2 & 4.

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 2. semester

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

FAM OUH, Odense Universitetshospital. Indholdsfortegnelse

Til patienter indlagt med Apopleksi

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Praktikvejledertræf 2018

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

Studiespørgsmål til uge emner på afd. 652

Praktiksteds- beskrivelse

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15.

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

Sydvestjysk Sygehus FAM

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

assistent Om formål, temaer og mål

Transkript:

Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes i tema 2 sygepleje til patienter med kredsløbs- og respirationsproblemer) Sundheds- sygdomsbegrebet: Være opmærksom på patientens opfattelse af sygdom og sundhed. Være opmærksom på patientens reaktioner og strategier i forbindelse med sygdomsbearbejdning. Være opmærksom på patienten og pårørendes kulturelle baggrund, livsform og værdier. Være opmærksom på patientens levede liv med sygdom og dens betydning for rollefordeling i familien. Hygiejne: Udføre korrekt håndhygiejne. Udføre korrekt hygiejne i forbindelse med rent og urent, herunder afbrydelse af smitteveje. Udføre korrekt hygiejne i forbindelse med sterile utensilier og remedier. Rengøre untensilier. Rede en seng, herunder omgang med sengelinned. Udføre korrekt hygiejne i forbindelse med servering af mad og drikkevarer. Korrekt brug af handsker. Anvende bækkenkoger. Omgang med rent og urent skyllerum.

Observere PVK/venflon. Sygeplejerskens faglige kompetencer og praktiske færdigheder i forbindelse med udvaglte fysiologisk behov: Menneskets normale respiration og cirkulation samt sygeplejerskens observationer, målinger og interventionsmuligheder i forhold til afvigelser: Lungernes opbygning og funktion. Hjertets opbygning og funktion. Observere den normale respiration. Observere den unormale respiration, respirationslyde, hjælpemuskler. Tælle respirationsfrekvens. Observere respiratonstyper. Observerer graden af dyspnø. Måle SAT, BT, P, TP. Herunder føle pulsen. Kliniske observationer af huden. Lejring af patient med dyspnø. Reflektere over miljøets betydning på stuen samt handle herefter. Deltage ved paristar behandling. / fortrinsvis medicinsk FAM patienter, men kan forekomme i FAM KIR. Deltage ved iltbehandling herunder pleje, observationer og forholdsregler. Give psykisk støtte til patient med dyspnø eller kredsløbsforstyrrelser. Samarbejde med fysioterapeut. Observere og sende en ekspektorat. Kliniske observationer af en patient med kredsløbsforstyrrelser. Reflektere over det sygeplejemæssige skøn. Inspirationsspørgsmål til: Sundheds- og sygdomsbegreber: Hvordan kan vi, som plejepersonale, gøre det til en positiv oplevelse at være indlagt på afdelingen? Hvilke situationer kan opstå, hvis patienten ikke har samme oplevelse af situationen, som plejepersonalet? Hvilken betydning har det, at vi ikke har ens menneskesyn? Erfaringer? Livssituation? Værdier? Normer? Kan vi undgå at sammenligne de forskellige patienter med hinanden, og hvad betyder det for patienten, når vi ikke kan?

Hvordan undgår vi at fortolke data og dømme patienten ud fra disse? Hvordan agerer patienten i sin rolle som patient? Hvilke grunde kan der være til, at patienten lige netop agerer sådan her? Hvordan kan du skabe en samtale med patienten? Hygiejne: Hvad er rent og urent i afdelingen? Hvilke overvejelser gør du dig for at hindre smittespredning og afbrydelse af smitteveje? Hvordan afbrydes smitteveje i afdelingen? Hvilke hjælpemidler findes i afdelingen til hindring af smittespredning og afbrydelse af smitteveje? Hvorfor og hvornår anvendes handsker? Hvornår og hvordan vasker du hænder med vand og sæbe? Hvornår og hvordan anvender du håndsprit? Hvad er forskellen/effekten af de ovennævnte midler? Menneskets normale respiration og cirkulation samt sygeplejerskens observationer, målinger og interventionsmuligheder i forhold til afvigelser: Kliniske observationer uden brug af hjælpemidler men udelukkende ved at gøre brug af den kliniske blik: Hvilken farve har huden? (bleg, blåmarmoreret, rødblussende, varm, tør, svedig) Er hænder og fødder/ben varme. Er huden hel? Hvis der er sår, hvordan ser det ud? Er der ødemer af fødder ben? Er der smerter i ben eller fødder? Er patienten svimmel? Nævn nogle årsager til ødemer. Hvorledes kan du forebygge ødemer? Hvad er normal grænserne for BT (Hypotension, hypertension, systolisk bt, diastolisk bt) Hvad er normalgrænserne for pulsen (bradykardi, takykardi, uregelmæssig, svag, blød, hård, hurtig, langsom) Hvordan måles pulsen? Hvordan furngerer kredsløbet? (det lille og det store kredsløb) Hvilke faktorer påvirker kredsløbet?

Hvad er cyanose? Hvad er normalgrænserne for saturation/rf (takypnø, dyspnø, overfladisk, hjælpemuskler) Hvad er cyanose? Du skal måle bt, puls og tp hos din patient Hvilke overvejelser har du i forbindelse hermed? Hvordan informerer du patienten? Er der ens bt i begge arme? Hvis ikke ens bt hvad gør du så? Hvilke faktorer påvirker målingen? Hvorfor er det vigtigt at kende patientens bt ved indlæggelsen? Hvilke metoder anvender du ved observations af en patient med respirations besvær? Hvilke forhold ved patientens respiration før dig opmærksom på behovet for handling? Du har hjulpet en patient med brusebad, patienten har efterfølgende lufthunger, hvad gør du? Hvilke overvejelser gør du dig, når du skal pleje en patient med dyspnø? Forestil dig at du skal tisse, og at du bliver så forpustet, at du må sidde og hvile dig på vejen ud på toilettet hvilke tanker/følelser kommer frem? Hvilken form for hjælp ville du gerne have af personalet i den situation? Hvordan kan man forebygge funktionsdyspnø? En patient der har brug for ilttilskud på 2 liter/min ringer pga. lufthunger. Du opdager at ilt kat er faldet ud af patientens næse hvad gør du? Hvilke observationer prioriterer du at handle på? Hvilke handlinger/relevante målinger foretager du? Hvad er saturation og hvordan måles den? Egen læring og forskellige studiemetoder: Observation, refleksion og deltagelse Dokumentation af sygeplejen herunder praksisbeskrivelser, den problemorienterede metode og narrative metode. Udarbejdelse af praksisbeskrivelse (Praksisbeskrivelsen skal anvendes i tema 2). Praksisbeskrivelse Introduktion En praksisbeskrivelse er en beskrivelse af en situation, hvor du har deltaget i sygeplejen hos en patient. Praksisbeskrivelsen består af to dele: En kort beskrivelse af en patientsituation, som har gjort indtryk på dig / noget hvor du

møder noget nyt, noget der giver anledning til undren. En refleksion i forhold til den beskrevne situation. Praksisbeskrivelsen skal være skriftlig. Du kan anvende den i din kliniske periode: alene sammen med medstuderende Sammen med klinisk vejleder Formål At du støttes til at Inddrage teori og erfaringer Blive bevidst om din sygepleje Se alternative handlemuligheder i sygeplejen. Forholde dig kritisk analyserende til sygeplejen Beskrivelsen af patientsituation Indledning Tid, sted og hvem var til stede. Kort præsentation af patient Begrundelse for sygeplejebehov herunder kan sygeplejeprocessen bruges: S: Specifikke M: Målbare A: Acceptable R: Realistiske T: Tidspunkt Situationen Hvad skete der? Hvad gjorde du, hvad gjorde borger, hvad gjorde evt. andre? Hvad så, hørte du, tænkte, mærkede du? Hvordan oplevede du situationen? Hvordan oplevede patienten / de pårørende mon situationen? Hvad påvirkede dit valg af handlinger? Afslutning Hvordan sluttede situationen?