I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I børnehavegrupperne har vi i det forgangne år haft fokus på kreative aktiviteter; ikke som en fastlagt aktivitet lagt ind i månedsplanen, men som et dagligt tilbud til børnene, da vi på vores LSP 1 resultater kunne se, at børnene efterlyste aktiviteter som male og tegne og lege med ler. Desuden kunne vi ud af LSP resultaterne se, at vi ikke i tilstrækkelig grad taler med børnene om tingenes former. Vores mål er følgende: At børnene og det pædagogiske personale mødes og har det sjovt sammen omkring kreative aktiviteter det fælles tredje (en aktivitet, som børn og voksne mødes og er fælles om) såvel inde som ude At børnene får kendskab til forskellige materialer og redskaber som f. eks. pensler, modellervoks og ostelærred At børnene selv tager initiativ til kreative aktiviteter At børnene er nysgerrige og undersøgende på, hvordan materialer og redskaber kan anvendes At det pædagogiske personale samtaler med børnene i aktiviteten og benævner materialer, redskaber, former osv. Vi vil sørge for, at diverse materialer og redskaber er tilgængelige for børnene. Vi vil sætte kreative aktiviteter i gang ude som inde og vi vil vise børnene de muligheder, som der ligger i forskellige typer af materialer og hvordan de anvender redskaber som f. eks. sakse. I Ullerupbæk distriktet har der været følgende indsatsområder, som er udvalgt med afsæt i distriktets samlede LSP resultater, nemlig: Sprog og begrebsdannelse, Fra tilpasning til pædagogik, Natur og naturfænomener og Kønsidentitet dreng/pige I børnehavegrupperne har vi inddraget indsatsområdet sprog og begrebsdannelse, når vi har benævnt materialer og redskaber og vi har forsøgt at inddrage området natur og naturfænomener ved at arbejde med materialer fra naturen. 1 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogik praksis
Fortælling: Fokuspersoner: Drengene M på 4,6 år, N på 4 år og J på 4,5 år og pædagogisk medarbejder G, som også er fortæller M og G går i køkkenet kl. 8.00. Vi skal lave saltdej, vi snakker om, hvad der skal kommes i dejen: mel, salt, vand og madolie. Da vi kommer til det varme vand, siger G: Der skal 7 kopper vand i skålen. M siger: Så finder jeg 7 kopper, G. G trækker på smilebåndet og forklarer ham, at vi kun bruger en kop, men bruger den 7 gange. M smiler og siger: Nåh ja. Dejen er færdig og vi går tilbage til gruppen. Vi samles alle og skal arbejde med saltdej - vi skal lave vores kroppe. Mange af børnene siger, at det kan de ikke. Ved G s bord, vælger hun at lave en saltdejsfigur og børnene går lystigt i gang, M og N taler meget sammen om, hvor lange ben der skal sættes på, og hvor øjne, næse og mund skal være. De har en lystig snak, M afslutter med at sige: Den skal da også have ører på, nogen store nogen. N kvitterer med at sige: Ja kæmpe store ører skal vi sætte på. G siger: Så store ører har mennesker da ikke. Drengene fniser og får lavet ører, som sættes på. Alle er stolte af det udførte arbejde. J, som ikke har noget dansk sprog, sidder lige ved siden af G. Han kigger meget på hendes lille saltmand, hvorefter han selv går i gang, og får lavet en virkelig fin saltfigur. G tilkendegiver overfor ham, med kropssprog, at han har lavet en fin mand. Samtidig virker J også meget interesseret i de to drenges snak ved den anden ende af bordet.... Vi ser, at børn og voksne har det sjovt sammen omkring kreative aktiviteter det fælles tredje, fordi børnene snakker lystigt og M og N fniser, da de diskuterer, hvor store ører skal være på deres figurer. Endvidere ser vi, at J er meget iagttagende, men han har set, hvordan opgaven skal udføres går han i gang og får lavet en virkelig fin lille saltdejsfigur samtidig med at han interesseret følger med i samtalen mellem M og N. G benævner materialer som olie og salt og redskaber som skål og kop, da saltdejen tilberedes. Hun instruerer M i, hvordan man smartest kan måle f. eks. vand op. Både børn og voksne bruger ord og vendinger, som relaterer til det at lave en figur i saltdej, som forestiller et menneske. Da nogle af børnene giver udtryk for, at de ikke kan lave en saltdejsfigur, viser G dem, hvordan det kan gøres. I fortællingen kan vi se, at børnene er nysgerrige og undersøgende på, hvordan saltdejen kan anvendes. M og N diskuterer f. eks. hvor lange ben figurerne skal have og hvor store ørerne skal være.
Fortælling: Fokuspersoner: Drengene L, R og B, som alle har skolestart august 2015 Pædagogen K, som også er fortæller Det er en eftermiddag og vi har fået en papkasse ind på stuen og nogle børn begynder at lave hus af den. Vi går i kælderen for at se, om der er flere kasser. Der er flere og der bliver lavet endnu et hus og et par biler. L og R laver et hus hver, vi (de voksne) siger, de skal skrive navn på dem. R siger, at det kan han ikke, men L siger, at det kan han godt, han skal bare se efter navnet på hans skuffe (i reolen). Hvorefter de begge sætter sig ned på gulvet foran deres respektive skuffer og skriver navn på husene. B har endnu ikke fået hjælp og han roder rundt med sin kasse, indtil den til sidst går fra hinanden. Da det bliver hans tur til at få hjælp til at lave en bil, skal vi derfor ned i kælderen og se efter flere kasser. Jeg siger til ham, at jeg tror vi har taget alle tomme kasser op fra kælderen. Men det oplever B ikke som noget problem, han ved, hvor der er nogle kasser og foreslår, at vi da bare kan tømme en af dem. (Kasserne indeholder papirhåndklæder etc.) Både børn og voksne hygger sig i denne tid med spontant papkasse byggeri. Nogle børn på Blomstergruppen tager initiativ til en kreativ aktivitet, nemlig at lave et hus af en papkasse, som er i lokalet. Vi ser, at børn og voksne mødes omkring det
fælles tredje papkassebyggeri. Vi ser, at børn og voksne morer sig sammen i aktiviteten, fordi da B` s kasse er gået i stykker og der ikke er flere tomme papkasser, foreslår han K, at de kan tømme nogle kasser, så han får mulighed for at lave sig en bil. Når K tager B med i kælderen for at finde en ny kasse til ham som erstatning for den, som er gået i stykker, gør hun materiale tilgængelig for ham. Børnene får kendskab til forskellige redskaber og materiale som f. eks. pap og udviser kreativitet ved at male og skrive på papkasserne. L er usikker på, om han kan skrive sit navn, men efter anvisning fra kammeraten R, konstaterer han, at han kan. Fortælling: Fokuspersoner: Pigen Aa på 3,2 år, drengen Z også 3,3 år samt pædagog og fortæller K A kommer hen til mig og siger: Lip lip. Jeg forstår ikke, hvad hun mener, og spørger igen. Hun gentager: Lip lip og denne gang strækker hun pegefinger og langemand og bevæger dem som en saks. Aha, hun vil jo klippe! Jeg skynder mig at finde en saks og A siger: Ja ja ja lip lip. Da A har klippet i et stykke tid og papiret er forvandlet til mange små stykker, spørger jeg hende om hun ikke har lyst til at lime alle de fine små papirer på et stykke karton. Da A ser limstiften, vil hun rigtig gerne lime. Z kommer op til bordet og vil også lime. A giver ham straks nogle af hendes små udklippede stykker papir og siger: Her. Z får et stykke karton og en limstift af mig. I fortællingen Klip, klip tager Aa initiativ til at klippe og den voksne gør materialer og redskaber tilgængelige for hende. Da hun er færdig med at klippe, udvider den voksne aktiviteten ved at foreslå, at hun limer papirstykkerne på et stykke karton. Den voksne sætter ord på materialer og redskaber, da hun benævner fine, små papirer, karton og limstift. Z tager også initiativ til en kreativ aktivitet, da han kommer hen til bordet og giver udtryk for, at han også vil lime.
Fortælling: Fokuspersoner: A pige 4 år og pædagogisk medarbejder og fortæller G G og fire børn sidder ved bordet og klipper. A ved dog ikke rigtig hvad hun skal lave. Jeg spørger hende: Hvad har du lyst til at klippe? Børnene kan vælge mellem at klippe forskellige fisk og skibe. A vælger at klippe et skib. Jeg forklarer hende, at hun skal huske at klippe efter stregen og viser hende til rette. Hun kigger lidt skævt til mig, siger: Hm og går i gang. Lidt efter lyder det fra A: G, den streg driller. G: Du skal se efter stregen og ikke klippe så hurtigt, så kan du godt. A: Ok. Så gør jeg det. A får klippet sit skib og er rigtig stolt. Børn og voksne hygger og har det rart sammen i fortællingen Mere klip, klip. A tager ikke selv initiativ til at klippe, men bliver inspireret af den voksne, der sidder med aktiviteten. Via anvisninger og anerkendelse fra den voksne gennemfører A aktiviteten, hun har en god oplevelse og er stolt af resultatet. I fortællingen kan vi endvidere se, at børn og voksne taler sammen om det, som de laver og der bliver også sat ord på former. Barnet opdager, at det er muligt at klippe efter en streg og bruger ord og vendinger, som passer til aktiviteten, da hun siger: G, den streg driller. Fortælling: Fokuspersoner: N dreng på 4, 4 år og pædagog og fortæller G Alle børnene fra børnehavegruppen Blomsterne er på cykelbanen. De fleste børn cykler. Drengen N og en kammerat kommer hen til bordet, hvor jeg står. N spørger, hvad det er, der ligger på bordet, og hvad det skal bruges til. Jeg fortæller, at det er snor, som en eller anden har lagt der. Jeg siger, at snor kan bruges til mange ting, f.eks. kan man lave en dukke af det. N ser lidt undrende på mig, og jeg foreslår, at vi prøver. Vi sætter os ned, og jeg binder snoren sammen, så den ligner en dukke. N er meget interesseret og tager også noget snor. Vi snakker lidt om, at den skal have tøj på. Måske kan blade bruges til det. N finder nogle blade, som vi binder på. Der kommer mange børn forbi for at se, hvad vi laver, og N fortæller beredvilligt.
Bagefter snakker vi om, hvad vi kunne bruge resten at snoren til. Jeg foreslår, at vi finder nogle pinde, og N går på jagt og kommer tilbage med en grankogle og nogle lange kviste, som vi brækker i stykker og binder sammen. Det ender med at ligne en giraf, og N er meget, meget stolt af det. N sidder længe og binder snor om pinde. Da vi til sidst skal ind, samler han alle tingene sammen og lægger dem med på sin garderobeplads for at tage dem med hjem. I fortællingen ser vi, at N tager initiativ, da han spørger G, hvad det er der ligger på bordet. N og G er sammen nysgerrige og udforskende på, hvad snoren kan bruges til, da G først foreslår, at de laver en dukke og efterfølgende da N og G binder blade og kviste sammen for til sidst at finde ud af, at det færdige resultat ligner en giraf. N og G har det sjovt sammen, imens de laver figurer som dukke og giraf det fælles tredje og N formidler beredvilligt, hvad han og G laver til de børn, som kommer forbi. Konklusion: Børnene vil gerne kreative aktiviteter; nogle tager selv initiativ og andre kommer, når den voksne tilbyder kreative aktiviteter. Som voksne har vi haft mest fokus på kreative aktiviteter inden døre og meget lidt på kreative aktiviteter uden døre. Vi har haft fokus på, at materialer som papir, sakse og farver etc. skal være tilgængelige for børnene dette kan vi dog med fordel arbejde yderligere på.