NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE



Relaterede dokumenter
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Optimal fodring af soen før og efter faring

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

GOD FARING OG GODT I GANG

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Næringsstoffernes vej til mælken

Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

FODERTILSKUD I SEN DRÆGTIGHED REDUCEREDE DØDFØDTE GRISE I EN BESÆTNING

Soens produktion af råmælk og mælk

Du passer soen og soen passer grisene

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang

SEGES P/S seges.dk 1

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

BEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Spar på krudtet i dit sofoder

TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

MANUAL ISOREADER. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL!

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

DLG's fodersortiment til søer

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Aktuelt nyt om foder

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Mælk nok til et stort kuld grise

Viden, værdi og samspil

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Billigere, men ikke ringere foder

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Optimal sofodring eftersyn af din besætning

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Vejehold - sådan trimmer du resultaterne. Michael Agerley, dyrlæge, Svinevet Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D., VSP

Ekspertgruppe Farestaldsmanagement den 24. november 2015 Svarene vedrører møde i ekspertgruppe

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Den økonomisk bedste slætstrategi

Fodrer hollænderne klogere end danskerne?

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Fodersortiment 2016/17. Svinerådgivning Billund / Aulum 2016

5 år uden sædudløsning (peak orgasme)

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Antal blandinger til fremtidens sohold

Fodringsstrategier for diegivende søer

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21.

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Transkript:

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1

Dagsorden Fibre til søer har en række gode egenskaber Fibre som rode- & redebygningsmateriale Fibres effekt på fysisk aktivitet Fibres effekt på forstoppelse Fibres effekt på dødelighed Faringsforløb/andel dødfødte Råmælksproduktion Fibres effekt på foderindtag og fordøjelighed Fibres effekt på mælkeydelse 2

Fiberkilder Standard drægtigheds og diefoder indeholder 17% fibre (% af tørstof). Lavt indhold (< 13%) Medium indhold (13-21%) Højt indhold (> 21%) Korn-del: Majs (11%) Hvede hel (14%) Byg hel (22%) Rug hel (18%) Havre hel (30%) Protein-kilder: Sojaskrå (23%) Fiberrige råvarer/biprodukter Solsikke (32%) Hvedeklid (45%) Sojaskaller (75%) Roepiller (81%) 3

Fiberkilder: Rode- og redebygningsmateriale Halm (og spåner) har højt indhold af fibre Halm og spåner er gode rodematerialer Halm godt redebygningsmateriale Halm bidrager IKKE med energi 4

Fibre: Fysisk aktivitet Sukkerroe-fibre gør søer mere rolige (Rijnen et al., 2003) 0 10 % fibre fra roepiller: Søer står op i 3 timer og 6 min dagligt 20-30% fibre fra roepiller: Søer står op i 2 timer og 18 min dagligt Søers varmeproduktion fordobles, når de står op (Theil, 2003) Fibre der giver mere rolige søer vil derfor reducere energibehovet (mest relevant for drægtige søer?) 5 Varmeprod, kj/min HE 40 30 20 10 0-10 0 100 200 300 400 Int.nr. St. Act 10 Stående akt, min 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

Fibre: Effekt på pattegrisedødelighed Fibre kan reducere pattegrisedødeligheden men hvordan? 1. Færre dødfødte Mindre forstoppelse => Ingen blokering af fødselsvejen Hurtigere faring 2. Flere levendefødte Mere råmælk Mere vitale grise 6

Fibre: Mindre forstoppelse % søer med forstoppelse ved faring 80 60 40 20 0 Lav fiber Høj fiber (Oliviero et al., 2009) 7

Fibre færre dødfødte via hurtigere faringer? En faring svarer til et maraton-løb eller mere! Faringslængde (min) Antal dødfødte Mere energi = hurtigere faring? 8

Fibre og energioptag (fra tarmen) Stivelse optages fra mave og tyndtarm 0-5 timer efter fodring 9

Fibre og energioptag (fra tarmen) Fibre optages fra Blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring 10

Fibre færre dødfødte via hurtigere faringer? Fiberindtaget før faring Fiberindtag, g/dag 1500 Faring 1000 500 0 Hvordan holdes fibermængden konstant? Konstant foderstyrke? Overgangsblanding? Topdressing til sendrægtige søer? -7 0 7 14 21 28 1 8 15 22 29 36 Dag relativt til faring 11

Fibre og dødelighed Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES,, DLG) Dødfødte Døde d1-5 Standard diefoder (15%) d105 -> faring 8.3% 7.1% 17% lucernepiller d105 -> faring 8.3% 3.9% 12% roepiller d105 -> faring 4.9% 4.1% Obs: kun 12 søer per behandling (Krogh et al., 2015) 12

Fibre og dødelighed Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES,, DLG) Brug af fodertilskud blev testet i praksis i stor-skala (> 600 søer) Tilskud med ca. 50% fiberrige råvarer (roepiller/sojaskaller/solsikkeskrå) erstattede delvist almindeligt so-foder Tildeling dag 102-108 (350 g/dag) Tildeling frem til faring (700 g/dag) 13

Fibre og dødelighed GUDP-forsøg: Udførelse Besætningen blev inddelt i to halvdele (ulige + lige ørenumre) Forsøgsenheden var det halve ugehold (IKKE soen) Normal management (inkl. ammesøer ) To-komponent fodring praktiseret med spotmix anlæg (automatisk dosering og tildeling) Ideen: at sikre relativ konstant ( 500 g) fiberforsyning til tyktarmen 14

Fibre og dødelighed (Bruun et al., 2015) 15

Fibre: Effekt på pattegrisedødelighed Fibre kan reducere pattegrisedødeligheden men hvordan? 1. Færre dødfødte Mindre forstoppelse => Ingen blokering af fødselsvejen Hurtigere faring 2. Flere levendefødte Mere råmælk Mere vitale grise 16

Fibre og råmælksydelse højt fiberindhold? Fra løbning -> d 108 (Theil et al., 2014) Tilvækst (g/gris) 33% roepiller Løbning -> d 108 135 21% pektinfoder Løbning -> d 108 131 46% kartoffelpulp Løbning -> d 108 71 Standard drægt.(17%) Løbning -> d 108 96 17

Fibre og råmælksydelse højt fiberindhold? Sidste 10 dage før faring (Krogh et al., 2015) Tilvækst (g/gris) 12% roepiller d 105 -> faring 101 17% lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (15%) d 105 -> faring 85 Sidste 9 dage før faring (Loisel et al., 2013) Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85 18

Fibre og pattegrises vitalitet Høj fibre fra roepiller, sojaskaller & solsikke gav følgende positive effekter: (Loisel et al., 2013) Lav fibre Høj fibre Råmælksoptag (grise < 900 g): 137 g 216 g Minutter fra fødsel til råmælk 29 min 25 min Dødelighed fødsel -> fravænning 14.7 % 6.2 % 19

Fibre: Effekt på fordøjelighed og foderindtag Fordøjelighed af energi falder fra 86% (d3) til 81% (d17) i standard diefoder (P < 0.001; ikke publ.) Det fald er sandsynligvis højere for fiberrigt foder Fiberkilden påvirker foderoptagelsen (Krogh et al., upubl.) Lav fiber kontrol (15% DF): 5.9 kg/d Lucerne (20% DF): 6.2 kg/d Sukkerroe-fibre (20% DF): 5.6 kg/d 20

Fibre: Effekt på soens mælkeydelse 36 søer blev fodret med 3 forskellige fiber-blandinger Kontrol: Lucerne: Sukkerroe-fibre: Lavt fiber-indhold (15% DF) Højt fiber-indhold (20% DF) Højt fiber-indhold (20% DF) Mælkens sammensætning: Protein: Lavt indhold for lucerne-gruppen (men bedst tilvækst!) Fedt, laktose og tørstof: Ingen ændringer 21

Fibre: Effekt på soens mælkeydelse Mælkeydelse, kg/d Dag i diegivning Kon Luc Roe 22

Fibre: Effekt på kuldets tilvækst Kuldtilvækst, kg/d Dag i diegivning Kon Luc Roe 23

Hvad arbejder vi på lige nu? Vi opererede 10 søer (4-8 april), 5 katetre i hver Vi undersøger: 1) Hvornår laves råmælken (ugentlige blodprøver sidste måned) 2) Hvor meget arbejder livmoderen under faringen (ve-arbejde) 3) Hvad betyder fibre (energi) og mineraler for a) Råmælksproduktionen b) Livmoderens sammentrækninger under faringen 24

Konklusion Kan man fodre sig til en lavere pattegrisedødelighed? Fibre har mange positive egenskaber men fiberkilden er vigtig! Fibre gode i sendrægtighed (mindre gode på top-laktation) Roepiller, pektinfoder, lucerne, undgå kartoffelpulp Dødfødte, dødelighed i dieperioden, forstoppelse, faringslængde, og behov for faringshjælp Råmælksydelse og indtag Mælkeydelsen falder IKKE når der bruges foder med højt fiber Foderoptagelsen KAN falde (roepiller, men ikke lucerne) Fordøjeligheden og foderudnyttelsen falder på top-laktation, og det fald formodes at være større ved højt fiberindhold. 25

Staldtips Sæt først foderstyrken ned, når der er mælk i patterne Undgå markant skifte i fiberkilde ved overgang fra drægtighedsfoder til diefoder (7 dages tilvænning) Overvej om fiberkilde/indhold omkring faring bør ændres for at reducere dødfødte/dødelighed: roepiller har god virkning I kan tjekke fiberindholdet i jeres foder vha. fodermiddeltabellen på VSP hjemmeside (opløselige + uopløselige fibre) En so skal dagligt have 500 g fibre, også omkring faring Lavere foderstyrke end 3,5 FEso/d før faring kræver supplement af fibre (mere fibre i foder eller topdressing) 26