UC Lillebælts Strategi for regional uddannelsesdækning

Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Att. Jacob Holme UC Lillebælts Strategi for regional uddannelsesdækning 2010-2012 University College Lillebælt Direktionen Soldalen 8 7100 Vejle Dato 22. september 2010 1. Baggrund Professionshøjskolerne er i brev af 18. maj 2010 blevet bedt om at redegøre for, hvordan professionshøjskolerne vil leve op til deres forpligtelse til at sikre den regionale uddannelsesdækning for bl.a. at understøtte globaliseringsaftalens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015. Strategien skal omfatte 3 fokusområder: 1. Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen. 2. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv. Reference Erkn Tlf. 6318 3602 E-mail erkn@ Journalnummer - 3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. UC Lillebælt har ved udgangen af juni 2010 indgået en udviklingskontrakt med undervisningsministeriet. Strategien for regional uddannelsesdækning skal ses i sammenhæng med denne. I udviklingskontrakten understreges bl.a. følgende forhold, som også har betydning for det regionale uddannelsesniveau og -dækning: Uddannelser af høj kvalitet som er attraktive for unge og som sikrer fagligt kompetente dimittender Uddannelser foregår i tæt samspil med aftagerne og en systematisk og tæt dialog med offentlige og private virksomheder for at sikre uddannelsernes relevans og kvaliteten i de velfærdsydelser, som professionerne leverer til Side 1/22

borgerne på det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område og samtidig bidrager til erhvervslivets innovationskraft og værditilvækst inden for det teknisk-merkantile område. De faglige strategier for de enkelte uddannelser har fokus på samarbejdet mellem uddannelse og praksisfelt gennem praktikforløb, bacheloropgaver og projekter samt involvering i udviklingsprojekter om opgaveløsning hos professionerne Videnproduktionsstrategien har fokus på anvendt viden og inddragelse af brugere og interessenter Uddannelser til flere med udgangspunkt i en differentieringsstrategi med fokus på at øge søgningen til uddannelserne og sikre den fornødne primært regionale arbejdskraft gennem udvikling af eksisterende og nye uddannelser. Der arbejdes med en blanding af job/uddannelse, spor/toninger samt netbaseret undervisning. Sikring af livslang læring gennem målrettet efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv. 2. Regional uddannelsesstrategi opsummering Generel strategi. Etablering af partnerskabsaftaler med væsentlige interessenter i regionen især kommuner og Region Syddanmark og aktiv deltagelse i strategiske vækstområder og satsninger som f.eks. velfærdsteknologi i et tæt samarbejde med UC Syddanmark De to professionshøjskoler i Region Syddanmark - UC Lillebælt og UC Syddanmark - har i fællesskab en vigtig rolle for at fremme opfyldelsen af de overordnede politiske målsætninger i Region Syddanmark. UC Lillebælt vil derfor indgå i et tæt samarbejde med UC Syddanmark om at realisere disse målsætninger med Region Syddanmark og inden for eget dækningsområde med kommunerne samt erhvervsliv og andre interessenter i Region Syddanmark. Det vil bla. ske gennem etablering af en fælles partnerskabsaftale med Region Syddanmark og med partnerskabsaftaler med kommuner inden for hver vores dækningsområde samt gennem understøttelse af regionens vækst- og udviklingsstrategier - især inden for velfærdsteknologi samt gennem tættere samarbejde de to institutioner imellem for at styrke kompetencerne på disse indsatsområder og endelig gennem fælles bidrag til arbejdet i Vækstforum og andre foraer af betydning for regionens vækst og udvikling. Side 2/22

Særlige indsatser Bidrage til at hæve uddannelsesniveauet i Region Syddanmark få drengene på uddannelsestoget Region Syddanmarks største udfordring er den manglende andel af unge der får en ungdomsuddannelse. Kun ca. 80% får i dag en ungdomsuddannelse og dermed svækkes grundlaget for at halvdelen af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Det er især drengene som bliver tabt. UC Lillebælt vil generelt skabe det bedst mulige grundlag for at alle unge der ønsker det kan få en videregående uddannelse, uanset hvor de bor i UC Lillebælts dækningsområde samt bidrage til, at der er det bredest mulige uddannelsesudbud i forhold til behov og ønsker i regionen. Det vil ske dels ved en udvikling Udvikling af modeller for øget fleksibilitet i uddannelsestilbud bl.a. teknologibasering som i højere grad gør undervisning mere uafhængig af tid og sted Udvikling af modeller for øget differentiering af undervisningsformer herunder vejledning både fysisk og virtuelt Fastholdelse og udvikling af attraktive studiemiljøer herunder sammenhæng på tværs af uddannelser i professionshøjskolen og på tværs af uddannelsessteder Fastholdelse af faglig kvalitet i uddannelserne uanset hvor de udbydes Dels gennem udvikling af uddannelserne og deres grundlag i de byer, hvor UC Lillebælt i dag tilbyder uddannelse: Svendborg (Sydfyn) Odense Vejle/Jelling Og endelig gennem etablering af en partnerskabsaftale med Region Syddanmark, som bl.a. vil indeholde mål og handlingsplaner for indsatsen til højnelse af uddannelsesniveau med fokus på især højnelse af drengenes uddannelsesniveau. Understøtte regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv herunder også nye. Det vil ske gennem at tilbyde attraktive uddannelser til de uddannelsessøgende og sikre at de studerende gennemfører uddannelsen Side 3/22

skabe en tilstrækkelig synlighed omkring professionernes hverdag og karriereudviklingsmuligheder professionalisere arbejdet med trendlæsning i forhold til ungdomskulturer og søgemønstre samt gennem bedre analyse og forecast vedr. behov for arbejdskraft og nye kompetencer i erhverv og professioner gennem tættere samarbejde med region, kommuner og øvrige interessenter styrke samarbejdet med UC Syddanmark og andre videninstitutioner (universitet og erhvervsakademier) for at sikre de nødvendige kompetencer og viden er til stede og dermed sikre at en tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft er til stede Der er eller vil blive udarbejdet partnerskabsaftaler med UC Syddanmark, Erhvervsakademiet Lillebælt og Syddansk Universitet med fokus på bl.a. disse forhold. At bidrage til regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. Det vil ske gennem tættere samarbejde med region, kommuner og private virksomheder inden for særlige vækstområder som f.eks. velfærdsteknologi tættere samarbejde med region, kommuner og private virksomheder om innovation og kompetenceudvikling bl.a. gennem livslang læring Innovationsalliancer gennem offentligt privat samarbejde mellem offentlige myndigheder og deres medarbejdere, det private erhvervsliv, videninstitutioner og brugere (både som enkeltpersoner og som organiserede). 3. Uddybning af strategien De to professionshøjskoler i Region Syddanmark UC Syddanmark og UC Lillebælt spiller herved en væsentlig rolle i eget dækningsområde for at fremme opfyldelsen at disse politiske fastsatte mål. UC Lillebælt vil dels udfolde strategien gennem fælles indsatser - de to professionshøjskole UC Syddanmark og UC Lillebælt imellem dels gennem egne valg af strategiske indsatser realisere disse målsætninger inden for eget dækningsområde for UC Lillebælts vedkommende på Fyn og i Trekantområdet. Side 4/22

Strategien dækker over 3 fokusområder: 1. Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen. 2. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv. 3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. 3.1 Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen 3.1.1 Status uddannelsesniveau i Region Syddanmark Udviklingen i andelen der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse har siden år 2000 i Danmark ligget på godt 80% for pigernes vedkommende og knap 80% for drengenes vedkommende. Der var en faldende tendens frem til 2007, men andelen steg lidt i 2008 til 84% blandt pigerne og 78% blandt drengene. På tilsvarende måde steg andelen der ventes at få en videregående uddannelse frem til år 2000 til 47%, hvorefter andelen først steg lidt og dernæst faldt lidt i takt med ændringerne i gymnasiefrekvensen. Pigernes store andel på de gymnasiale uddannelser smitter af på en overvægt af piger, der ventes at tage en videregående uddannelse (56% af pigerne og 38% af drengene). Samlet set forventer de nuværende fremskrivninger, at 84% får mindst en ungdomsuddannelse. Dette fordeler sig med 8%, der ender med en studiekompetencegivende uddannelse og 76%, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf ca. 2/5 en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 3/5 en videregående uddannelse. Det betyder omvendt, at 19% ventes at ende uden en kompetencegivende uddannelse. Denne andel var faldende frem til 2000, hvorefter den har været svagt stigende. Igen er der en meget mrkant forskel på drengene (22% i 2008) og pigerne (16% i 2008). En sammenligning på landsplan af drengene og pigerne viser således, at pigerne i højere grad får en ungdomsuddannelse end drengene, og at de hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden (som en konsekvens heraf) får pigerne i langt højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse end drengene. Det er desværre også karakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med relativt flest drenge. Side 5/22

Set i relation til uddannelsesmålene er der langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende. I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, på linie med andelen i hele landet, men heraf får relativt færre en videregående uddannelse, således at man i regionen er længere fra målet end i hele landet. Det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. Tallene er uddybet i bilag 1. Der er således også i Region Syddanmark betydelige udfordringer i forhold til at realisere de politiske målsætninger om 95% skal have en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse og en særlig udfordring i forhold til drengene. De to professionshøjskoler har sammen med regionen og øvrige uddannelsesinstitutioner et stærkt fokus på denne udfordring og de har derfor i fællesskab i 2009 indgået Syddansk Uddannelsesaftale (bilag 2) med henblik på at styrke indsatsen for at flere får en ungdomsuddannelse. Derudover indgår de to professionshøjskoler i samarbejde med Region Syddanmark om bl.a. brobygning fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse for at understøtte målsætningen om at 50% skal have en videregående uddannelse. Målsætninger/Indsatser De to professionshøjskoler vil i fællesskab styrke samarbejdet med Region Syddanmark om denne indsats dels gennem udvikling af nøgletal og måling af effekter for at kunne monitorere og evaluere indsatsen dels gennem fortsat styrkelse af indsatser herunder med et særligt fokus på at sikre at især drengene ikke falder yderligere bag uddannelsesvognen. Her indgår især at få opbygget en opdateret viden, om den uddannelsesmæssige fødekæde inden for regionen, dvs. overgangene mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet samt viden om regionale og lokale forskelle. Ved udgangen af 2010 eller begyndelsen af 2011 indgås partnerskabsaftale med Region Syddanmark, som bl.a. vil indeholde mål og handlingsplaner for indsatsen i til højnelse af uddannelsesniveau med fokus på især højnelse af drengenes uddannelsesniveau Side 6/22

3.1.2 Søgning til videregående uddannelse især søgningen til professionsuddannelserne i Region Syddanmark Søgningen til professionsbacheloruddannelserne har efter en årrække med tilbagegang især til de store uddannelser som lærer- og sygeplejerskeuddannelserne igen fået øget søgning. Det gælder også i region Syddanmark. Generelt steg professions- og ingeniørhøjskolernes andel af samtlige 1. prioritetsansøgere under KOT i 2010 fra 30,8 til 32,5 pct., ligesom andelen af antallet af tilbudte studiepladser steg fra 35,2 til 35,7 pct. Derved fortsætter tendensen fra 2009. fig. 1 Sektorernes andel af det samlede antal 1. prioritetsansøgere År Type 2007 2008 2009 2010 Universiteter 50,9 % 47,1 % 49,6 % 49,0 % Professionshøjskoler 30,6 % 30,7 % 30,8 % 32,5 % Erhvervsakademier 14,9 % 18,1 % 16,2 % 15,6 % Kulturministeriet 3,6 % 4,1 % 3,3 % 3,0 % Sektorernes andel af det samlede antal tilbudte studiepladser År Type 2007 2008 2009 2010 Universiteter 49,3 % 47,2 % 46,0 % 46,3 % Professionshøjskoler 34,5 % 34,4 % 35,2 % 35,7 % Erhvervsakademier 14,4 % 16,5 % 17,2 % 16,5 % Kulturministeriet 1,8 % 2,0 % 1,6 % 1,5 % De største uddannelser er pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen udgør disse fem uddannelser i 2010 næste 70 procent af antallet af ansøgere og antallet af tilbudte studiepladser på professions- og inge-niøruddannelserne. Det svarer til ca. 22. pct. af ansøgningerne til og ca. 24 pct. af tilbudte studiepladser på samtlige de videregående uddannelser under den Koordinerede Tilmelding (KOT). På tilsvarende vis har de to professionshøjskoler i Region Syddanmark University College Lillebælt og University College Syddanmark oplevet en betydelig stigning i optager - bortset fra læreruddannelsen på University College Lillebælt. Tilsammen optager de to institutioner 3483 kommende studerende. Dermed optager de to professionshøjskoler til sammen flere studerende end Syddansk Universitet (kilde: tallene fra Den Koordinerede Tilmelding). Side 7/22

Den allerstørste uddannelse er pædagoguddannelsen. I år er antallet af ansøgere der er optaget på en af regionens pædagoguddannelser vokset med ikke mindre end en tredjedel. Det er generelt tilfredsstillende, at der igennem de sidste to år har været en betydelig vækst i optaget til de to professionshøjskoler. Optaget skal imidlertid ses i sammenhæng med afgangen fra arbejdsmarkedet. De to professionshøjskoler har deltaget i en række nationale rekrutteringskampagner for at øge søgningen til disse uddannelser. Det gælder læreruddannelsen, en række sundhedsuddannelser (Hvid Zone sygeplejerske-, bioanalytiker- og radiografuddannelserne) og i forhold til ergoterapeutuddannelser. I forhold til Hvid Zone har de to professionshøjskoler valgt at koordinere indsatsen. De to professionshøjskoler ønsker at udvikle samarbejdet om rekruttering til de uddannelser, som udbydes af begge og vil i første omgang fortsætte samarbejdet i samarbejde med Region Syddanmark i forhold til rekruttering til sundhedsuddannelser samt i særlig grad fokusere på samarbejde om udbuddet af læreruddannelse i regionen og i sammenhæng hermed udbuddet af liniefag med henblik på både at øge søgningen til læreruddannelsen generelt i regionen og for at sikre en tilstrækkelig forsyning af de rette liniefag. Målsætninger/indsatser UC Lillebælt ønsker at fastholde og gerne øge søgningen til vores uddannelser. Det vil bla. ske gennem et tættere samarbejde med UC Syddanmark om rekruttering til uddannelser som begge professionshøjskoler udbyder og det vil ske med afsæt i de efterfølgende karrieremuligheder og i samarbejde med de respektive aftagere af dimittender kommuner og Region. En særlig indsats vil blive gjort i forhold til læreruddannelsen med henblik på styrke søgningen til uddannelsen. Det vil bl.a. ske specifikt med henblik på at sikre et bredt udbud af liniefagsudbud i regionen for herigennem at sikre den nødvendige for forsyning af dimittender med de rette liniefag. Samspillet og samarbejdet mellem professionshøjskoler og erhvervsakademier har på det seneste været genstand for betydelig politisk opmærksomhed. Udgangspunktet for diskussionen er, at der i henhold til de politiske aftaler i 2007 skal etableres proces, der frem til 2015 skal afklare, hvordan erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og professionshøjskoler gennem aftaler og fusioner kan samarbejde med henblik på at definere grundlaget den fremtidige institutionelle ramme for de videregående uddannelser. UC Lillebælt vil derfor sammen med erhvervsakademiet Lillebælt tage initiativ til drøftelser, der skal føre frem til etablering af en fornyet partnerskabsaftale der i første omgang har til formål at identificere mulige scenarier for samarbejde og derefter konkretisere dette i forhold til samarbejder om udvikling/udbud af uddannelser og uddannelsesaktiviteter samt om diverse udviklingsaktiviteter inden for bl.a. innovation. Side 8/22

Grundlaget for at øge søgningen og dermed højneuddannelsesniveauet vil bl.a. ske gennem tilvejebringelse af større viden om søgemønstre, overgangsfrekvenser m.v. 3.1.3 Uddannelsesdækning inden for hele regionen Eksisterende udbud Både UC Lillebælt og UC Syddanmark har et bredt udbud af professionsbacheloruddannelser i hele Region Syddanmark. UC Lillebælt udbyder 9 professionbacheloruddannelser i Vejle, Jelling, Odense og Svendborg (indtil 2011 også i Skårup). Vejle/Jelling: sygeplejerskeuddannelse, pædagog- og læreruddannelse Odense: bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, lærer-, pædagog-, radiograf-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelse samt professionsbachelor i offentlig administration. Svendborg: pædagog- og sygeplejerskeuddannelse (samt indtil 2011 også læreruddannelse i Skårup) UC Lillebælt vil selv og i fællesskab med UC Syddanmark sikre, at der er et relevant udbud af professionsbacheloruddannelser for herigennem at sikre, at der er den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked i regionen. UC Lillebælt vil endvidere forsøge at udvikle og udbygge udbuddet af uddannelser på de eksisterende geografier. Det giver en række forskellige udfordringer at realisere denne målsætning. Der stilles øgede krav til uddannelsesmiljøernes faglige kvalitet, udviklingsbasering og akkreditering. Alle uddannelser og udbudssteder skal være attraktive m.h.t. studiemiljø, faciliteter m.v. for at sikre den nødvendige søgning til uddannelserne og samtidig indfri regeringens målsætning om, at 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Endelig skal professionshøjskolerne i henhold 4 og 5 i lov om professionshøjskoler sikre et regionalt udbud af uddannelser samt bidrage til vækst og udvikling i regionen herunder i udkantområder. Professionshøjskolerne skal således tilgodese: Faglig kvalitet Side 9/22

Attraktive studiemiljøer og uddannelsesmuligheder herunder udvikling af uddannelser som har fokus på mere tværfaglige kompetencer Uddannelsesmæssig dækning (geografi) Driftsmæssige rationaler Generelt er det vurderingen, at der er en fornuftig geografisk udbudsdækning uagtet at der for hver af de to professionshøjskoler er forskellige udfordringer for UC Lillebælt er det bl.a. udbuddet af uddannelser især på Sydfyn jf. forårets diskussioner i forbindelse med lukningen af læreruddannelsen i Skårup, men også konkurrencen mellem mindre byer f.eks. mellem Vejle og Horsens spiller ind og udfordrer uddannelserne der. Dertil kommer andre forhold som den generelle trend, at de unge søger i stigende grad til de større byer (især Århus og København), Endelig kan som nævnt faglig kvalitet, studiemiljø, udvikling af nye uddannelser og uddannelsesaktiviteter, som går på tværs af eksisterende faglige miljøer m.m. på forskellig vis udfordre udbuddet og placeringen af uddannelserne regionalt. UC Lillebælt er opmærksom på dette og vil bl.a. i fællesskab med UC Syddanmark sikre, at der er de nødvendige regionale udbud af uddannelser samt drøfte behovet for nye uddannelser. Det vil dog også ske i samarbejde med især de tilsvarende erhvervsakademier og med Syddansk Universitet, hvor dette anses for relevant. Endelig vil UC Lillebælt i samarbejde med UC Syddanmark forsøge at udforme en fælles strategi for netbaserede uddannelser for at sikre, at man i højere grad kan tage uddannelse uafhængigt at tid og sted. Begge institutioner har forskellige erfaringer med at udbyde netbaserede uddannelser, men især UC Syddanmark har en betydelig portefølje på dette område. Det vil de to institutioner i fællesskab arbejde på at udvikle og udbygge yderligere med henblik på at kunne understøtte de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger herunder bedre kunne møde de udfordringer, som geografien giver. Målsætninger/indsatser Udbygning af udbud UC Lillebælt vil arbejde på at udvikle og udbygge udbuddet af uddannelser i Svendborg, Odense samt Vejle/Jelling med henblik på at konsolidere og udbygge udbudsstedernes bæredygtighed. Det vil dels ske i form af særlige campusstrategier herunder løsning af de bygningsmæssige udfordringer, som vi står over for alle tre steder. Dels ske gennem udbygning og udvikling af eksisterende uddannelser samt udvikling af nye i Vejle især i et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt men ellers alene eller i samarbejde med andre i takt med at grundlag og behov for uddannelserne kan dokumenteres. Side 10/22

Læreruddannelse Dernæst vil UC Lillebælt her og nu have specielt fokus på at skabe grundlaget for løsning af særlige udbudsmæssige og strukturelle udfordringer som læreruddannelsen står over med henblik på at skabe en fornyet vækst i søgningen til denne og især til uddannelsen i Jelling. Der er nedsat en task-force, som skal udforme en platform for den samlede læreruddannelse i UC Lillebælt i løbet af efteråret 2010. Endvidere arbejdes der på at udarbejde en plan for omlægning af afdelingen i Jelling, så Jellings profil som generel læreruddannelse med et matrikelbaseret udbud af en større del af linjefag ændres i følgende retning: Jelling specialiseres herunder som et uddannelsestilbud rettet mod folkeskolens indskolingsområde. Arbejdet med at udvikle afdelingen i denne retning foregår i tættest muligt samarbejde med Pædagoguddannelsesafdelingen i Jelling. Målet med samarbejdet er ikke blot drift af et specialiseret læreruddannelsesudbud, men tillige udvikling af helt nye uddannelsestilbud, der efterfølgende kan akkrediteres som en selvstændig uddannelse. Dette arbejde afsluttet i løbet af 2010 med henblik på at det kan være i drift i forbindelse med optaget 2011. Uddannelseslevering Endelig vil UC Lillebælt i fællesskab med UC Syddanmark og i samarbejde med især Region Syddanmark men også andre aktører arbejde med Udvikling af modeller for øget fleksibilitet i uddannelsestilbud bl.a. teknologibasering som i højere grad gør undervisning mere uafhængig af tid og sted Udvikling af modeller for øget differentiering af undervisningsformer herunder vejledning både fysisk og virtuelt Fastholdelse og udvikling af attraktive studiemiljøer herunder sammenhæng på tværs af uddannelser i den enkelte professionshøjskole og på tværs af uddannelsesinstitutioner Fastholdelse af faglig kvalitet i uddannelserne uanset hvor de udbydes Strategien har til formål gennem øget fleksibilitet at understøtte og muliggøre at flest muligt kan tage en videregående uddannelse uanset hvor de bor samt bidrage til fastholde en tilstrækkelig regional dækning af uddannelser og dermed muliggøre at man kan imødekomme potentielle studerendes behov for uddannelse, som er mere uafhængig af tid og sted end de traditionelle matrikelbaserede tilbud. I det videre arbejde vil der endvidere blive set på, hvordan en sådan model kan anvendes i forhold til alle uddannelser med henblik på at fastholde og udvikle uddannelser som også i dag i vid udstrækning er bredt regionalt forankret og endelig også at se om modellen kan anvendes som grundlag for at udbyde nye uddannelser, som er bredere regionalt forankret. Side 11/22

Strategien for mere fleksible it-baserede uddannelser vil blive udfoldet i løbet af 2010 og første halvår af 2011 med henblik på at være i drift i løbet af 2011. 3.1.4 UC Lillebælt campusser: status UC Lillebælt sikrer uddannelsessøgende og det lokale arbejdsmarked adgang til såvel grunduddannelser og efter- og videreuddannelsesaktiviteter via 3 byer med hver sin campusstrategi. Odense udbyder alle grunduddannelser. Derudover udbydes 2 af de største udbud i alle 3 byer og læreruddannelsen i 2 byer. Endvidere udbydes Socialrådgiveruddannelsen, Læreruddannelsen og pædagoguddannelsen som helt eller delvis netbaserede uddannelser. Fysisk placering af uddannelser forsøges afgjort ud fra et regionalt perspektiv i samarbejde med UC Syddanmark samt eksterne interessenter og således ikke alene ud fra et lokalt perspektiv. Herigennem sikres et uddannelsesforsyningen sker med afsæt i behov, volumen og kvalitet. Praktikpladser stilles til rådighed af dækningsområdets institutioner og virksomheder. Ved særlige behov aftales det nærmere med institutionerne i de tilgrænsende områder. Campus Vejle/Jelling Grunduddannelse: Lærer, Pædagog, Sygeplejerske. Efter- og videreuddannelse: Lærerfaglig, pædagogfaglig, socialfaglig, sundhedsfaglig og ledelse. Målsætning: I Vejle har UC Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt et fælles ledelsesakademi med udbud af diplom og VVU uddannelser. Samtidig forsøges udbygget et fælles innovationsmiljø med innovationsuddannelser og konsulentydelser tilpasset erhvervslivet og udviklingsbehov på de offentlige arbejdspladser. Campus Odense Grunduddannelse: Lærer, Pædagog, Socialrådgiver, Professionsbachelor i offentlig administration, Sygeplejerske, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Bioanalytiker, Radiograf Efter- og videreuddannelse: Lærerfaglig, pædagogfaglig, socialfaglig, sundhedsfaglig og ledelse Side 12/22

Målsætning: UC Lillebælt vil samle alle uddannelsesudbud på en fælles adresse i Odense og styrker derigennem kvalitet og tværfaglige udviklingsmuligheder. UC Lillebælt, EA Lillebælt og TietgenSkolen har fælles ledelsesakademi med udbud af såvel diplom-, VVU- og AMU-uddannelser. UC Lillebælt bidrager til udbud af masteruddannelser i samarbejde med Syddansk Universitet (master i billeddiagnostik). UC Lillebælt har et særligt fokus på satsninger inden for velfærdsteknologiområdet som både vedrører uddannelsesaktiviteter, samspil mellem andre uddannelses- og vidensinstitutioner, Odense Kommune, Teknologisk Institut, Servicestyrelsen m.fl. og vedrører erhvervsudvikling Campus Svendborg Grunduddannelse: Sygeplejerske, Pædagog Efter- og videreuddannelse: Lærerfaglig, pædagogfaglig, socialfaglig, sundhedsfaglig og ledelse Målsætning: UC Lillebælt samler Sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen i et fælles uddannelsesmiljø tæt ved de øvrige uddannelsesmiljøer i Svendborg. UC Lillebælt vil samarbejde med de øvrige uddannelser (Erhvervsskole, Erhvervsakademi og gymnasier samt kommune) i byen om at opbygge et fysisk samlet uddannelsesstrøg for at styrke kvalitet og studiemiljø. 3.2 Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv. En væsentlig udfordring handler om afdækning af det fremtidige behov for uddannet arbejdskraft samt at tiltrække dygtige unge til professioner og fag. Strategien har til formål at sikre, at de to professionshøjskoler og de relevante erhvervsakademier samt i visse tilfælde Syddansk Universitet kan tilbyde attraktive uddannelser til de uddannelsessøgende og sikre at de studerende gennemfører uddannelsen skabe en tilstrækkelig synlighed omkring professionernes hverdag og karriereudviklingsmuligheder professionalisere arbejdet med trendlæsning i forhold ungdomskulturer og søgemønstre samt med analyse og forecast i forhold til behov for arbejdskraft og nye kompetencer i erhverv og professioner Side 13/22

3.2.1 Behov for videregående uddannede på arbejdsmarkedet i Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark har i analyserapport 2011 for Syddanmark bl.a. beskæftiget sig med behovet for uddannet arbejdskraft i Syddanmark. Resultatet af analysen er, at der frem mod 2019 vil være større efterspørgsel på arbejdskraft med videregående uddannelse end udbuddet. Ifølge analysen vil der i Syddanmark i 2019 mangle knap 30.000 med videregående uddannelse. I analysen påpeges, at en af de grundlæggende forudsætninger for et generelt uddannelsesløft er at hæve gennemførelsen af de gymnasiale uddannelser. Beregninger baseret på tal fra 2007 viser, at 20 % ikke gennemfører påbegyndt gymnasial uddannelse. Tilsvarende for MVU 25 % og LVU 13 %. Vi ved konkret, at der på en række af de store professionsområder er en alderssammensætning, som vil betyde, at op til 40% af arbejdsstyrken vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende 5 10 år ligesom ændringer i demografi flere ældre og færre 25 64 årige jf. diskussionen om f.eks. flere varme hænder til sundhedssektoren. Målsætninger/indsatser De to professionshøjskoler vil i et samarbejde med Region Syddanmark og kommunerne i regionen få etableret det nødvendige analysegrundlag og dokumentation i form af mere konkret viden om behovet for den fremtidige arbejdskraft samt udvikle samspillet og samarbejdet med henblik på at sikre at flere unge får en uddannelse og skabe tydeligere billeder af sammenhængen mellem uddannelse og job og de særlige kendetegn for professionsuddannelserne i form af koblingen mellem teori og praktik i uddannelserne. På baggrund heraf vil der i fællesskab blive udarbejdet strategier for at undgå, at der ikke inden for de kommende 5 10 år bliver en betydelig arbejdskraftsmangel inden for centrale velfærdsområder. 3.2.2 Udvikling af nye uddannelser og fortsat kvalitetsudvikling af eksisterende uddannelser Der er i dag generelt et godt samarbejde mellem uddannelserne og aftagerne om uddannelser og uddannelsernes kvalitet samt med praktikken/den kliniske uddannelse. Der er således kontakt med de aftagende professioner og erhverv om udvikling af eksisterende og nye uddannelser, herunder praktikforløbenes kvalitet og udbytte samt sammenhængen mellem dimittenders kvalifikationer og arbejdsmarkedets kompetencekrav. Der er brug for at styrke dette samarbejde jf. bl.a. diskussionen som opfølgning på rejseholdets 360 graders analyse af folkeskolen og læreruddannelsens kvalitet samt de ændrede krav til sundhedspersonalet med deraf afledte Side 14/22

behov for opgaveflytning m.m. samt de mere generelle krav til dokumentation og evidens ( hvad virker ). Der er ligeledes behov for at få systematiseret proceduren for dialogen og inddragelsen af relevante interessenter ved udvikling og etablering af nye udbud en særlig problemstilling knytter sig til dialogen med uddannelsesinstitutioner indenfor relativ geografisk nærhed i forbindelse med etablering af beslægtede udbud. Endelig er der behov for at styrke samarbejdet med især erhvervsakademierne men også og universitetet og øvrige videregående uddannelsesinstitutioner om udvikling af nye udbud eller øgning af eksisterende udbud. Målsætninger/indsatser UC Lillebælt vil styrke indsatsen for udvikling af nye uddannelser inden for vækstområder eller i forbindelse med nye kompetencebehov og specialer som følge af opgaveflytning. Det vil bl.a. ske gennem styrket samarbejde med interessenterne. Dernæst vil UC Lillebælt styrke samarbejdet med henblik på at sikre fortsat kompetenceudvikling for bl.a. at sikre at nyeste viden er tilgængelig. Det vil ske gennem partnerskaber med kommuner og Region Syddanmark især med fokus på nye teknologier, i forhold til centrale velfærdsområder som folkeskole og sundhedsvæsen og i forhold til særlige målgrupper f.eks. udsatte børn og unge. Endelig vil vi styrke samarbejdet om praktikken/den kliniske uddannelse med henblik på at en fortsat styrkelse af de praksisrettede uddannelser samt sikre en fortsat udvikling af praktikken/den kliniske uddannelse med henblik på at der også i fremtiden er de nødvendige pladser til rådighed for denne del af vores uddannelser. 3.3 Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. Regionerne står alle over for en opgave med at skabe de bedst mulige betingelser for regional vækst. Det kræver et erhvervsmæssigt fokus på styrkepositioner og et finmasket netværk bag disse positioner til at sikre at viden og uddannelse er tilgængelig, at infrastruktur er understøttende og effektiv og at rammebetingelser for en god tilværelse er til stede. Følgelig kræver en regional vækststrategi både et fokus på de private virksomheder der direkte skaber den økonomiske merværdi og på det offentlige, der indirekte bidrager til væksten ved at skabe en række rammebetingelser. Innovationsdagsordenen i offentligt regi handler om: Side 15/22

Bedre opgaveløsning gennem: Øget effektivitet i offentlige processer og ydelser Bedre kvalitet i offentlige serviceydelser til virksomheder og borgere Større medarbejdertilfredshed gennem dynamiske og attraktive arbejdspladser, der fremmer rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejder Innovationsdagsordenen i privat virksomheds regi handler om: Øget indtjening gennem: Udvikling af markeder, produkter, processer Forbedret konkurrenceevne Innovationsdagsordenen for regional vækst handler om: Innovationsalliancer gennem offentligt privat samarbejde mellem offentlige myndigheder og deres medarbejdere, det private erhvervsliv, videninstitutioner og brugere (både som enkeltpersoner og som organiserede) Innovationskapabilitet; herunder innovationskompetencer på såvel individuelt plan (vækstiværksætteri) som organisatorisk plan (entrepenørskab og nytænkning) Understøttende rammebetingelser Professionshøjskolerne i Region Syddanmark ønsker en systemisk tilgang til udfordringerne på regionalt niveau og at fremme en voksende bevidsthed om ikke kun at anse viden- og uddannelsesinstitutionerne som gode rammebetingelserne og underleverandører til arbejdsmarkedet, men nu også som samudviklere der kan facilitere forløb, hvor individuel kompetenceudvikling bliver til organisatorisk læring og organisationsudvikling. Målsætninger/indsatser UC Lillebælts strategi for at understøtte den regionale vækst, kompetenceudvikling og innovation vil derfor tage afsæt i følgende: 1. Partnerskaber og samarbejdsaftaler med Regionen og med regionens kommuner i forhold til i fællesskab: at udvikle innovationskapabiliteten med henblik på egne og fælles ydelser og opgaveløsninger at understøtte innovations og forandringsprocesser ved at omsætte sidste nye viden i kontekst at dele viden fra godt praksis og omsætte denne viden til ny praksis i en ny kontekst Side 16/22

at facilitere indførelse at ny teknologi gennem uddannelse af medarbejdere 2. Samarbejde med Region og kommuner i forhold til særlige styrkepositioner og derved sikre et videngrundlag, understøttende struktur og kompetenceudvikling af medarbejdere inde for et givent felt i første række især inden for velfærdsteknologi 3. Samarbejde med Region og kommuner i forhold til særlige indsatsområder, der kræver et særligt fokus for at kunne løftes (Folkeskolen, Inklusion, Oplevelsesøkonomi ). 4. Det videre arbejde På baggrund af strategien vil der i sammenhæng med udviklingskontrakten blive udarbejdet årlige handlingsplaner med mål, indikatorer og milepæle for den regionale indsats herunder ikke mindst samspillet og samarbejdet med de centrale videnaktører i Region Syddanmark: UC Syddanmark, Erhvervsakademi Lillebælt (for UC Lillebælts vedkommende) og Syddansk Universitet samt med særlig fokus og indsats for at forstærke samarbejdet gennem partnerskaber med Region Syddanmark og kommunerne inden for eget dækningsområde. Der vil blive fastlagt mål og indikatorer på samspillet og der vil blive arbejdet systematisk med afdækning af muligheder for relevant samspil med initiativer etableret gennem Vækstforum og tilsvarende erhvervsudviklingsordninger. Endelig vil der blive udarbejdet en årlig temperaturmåling på udviklingen i uddannelsesniveauet samt matchet mellem uddannelse og erhvervsudvikling. Med venlig hilsen Erik Knudsen Rektor Side 17/22

Side 18/22

Bilag 1. Udvikling i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse Siden år 2000 har andelen, der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligget på godt 80% for pigernes vedkommende og knap 80% for drengenes vedkommende. Der var en faldende tendens frem til 2007, men andelen steg lidt i 2008 til 84% blandt pigerne og 78% blandt drengene. Andelen, der ventes at få en gymnasial ungdomsuddannelse, har svinget, men med stigende tendens og er 56% i 2008. Forskellen mellem piger og drenge er meget markant (63% af pigerne og 48% af drengene). Andelen, der ventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse har været faldende til 35% i 2008. Forskellen mellem piger og drenge er også her markant (39% af drengene og 31% af pigerne). Ca. 10% har både en gymnasial og en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Frem til år 2000 steg andelen, der ventes at få en videregående uddannelse, til 47%, hvorefter andelen først steg lidt og dernæst faldt lidt i takt med ændringerne i gymnasiefrekvensen. Pigernes store andel på de gymnasiale uddannelser smitter også af på en overvægt af piger, der ventes at tage en videregående uddannelse (56% af pigerne og 38% af drengene). Hos pigerne er målsætningen om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, således opfyldt, mens drengene halter noget efter. I 2008 er andelene hhv. 19% med lang videregående uddannelse (LVU), 21% med mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 7% med kort videregående uddannelse (KVU). Den højere uddannelsesfrekvens hos pigerne afspejler sig især inden for de mellemlange (28af pigerne og 15% af drengene) og lange (22% af pigerne og 16% af drengene) videregående uddannelser. Disse uddannelser bygger typisk på en gymnasial uddannelse. De korte videregående uddannelser bygger typisk på en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvor der er relativt flere drenge end piger, og det smitter af på andelen af drenge med en KVU (7%), der er lidt højere end andelen af piger med en KVU (6). Samlet set ventes det, at 84% får mindst en ungdomsuddannelse. Dette fordeler sig med 8%, der ender med en studiekompetencegivende uddannelse og 76%, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf ca. 2/5 en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 3/5 en videregående uddannelse. Det betyder omvendt, at 19% ventes at ende uden en kompetencegivende uddannelse. Denne andel var faldende frem til 2000, hvorefter den har været svagt stigende. Igen er der en meget markant forskel på drengene (22% i 2008) og pigerne (16% i 2008). En sammenligning på landsplan af drengene og pigerne viser således, at pigerne i højere grad får en ungdomsuddannelse end drengene, og at de hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden (som en konsekvens heraf) får pigerne i langt højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse end drengene. Det er desværre også karakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompe- Side 19/22

tencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med relativt flest drenge.set i relation til uddannelsesmålene er der langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende. Region Syddanmark sammenlignet med hele landet De forventede, samlede overgangsfrekvenser fra grundskole til ungdomsuddannelser ventes i det lange løb at være de samme i Region Syddanmark (97,2%) og i hele landet (96,9%), men i Region Syddanmark er der relativt flere, der går fra 9. klasse til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (40,6% mod 37,2% i hele landet) og relativt færre, der vælger en gymnasial uddannelse (56,7% mod 59,7% i hele landet). Andelene, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er nogenlunde ens (80,5% i Region Syddanmark og 80,7% i hele landet). I Region Syddanmark er der en højere andel (37,5% mod 34,7% i hele landet), der gennemfører en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, og færre der gennemfører en studiekompetencegivende (gymnasial) ungdomsuddannelse (52,6% mod 55,5% i hele landet), hvilket også stemmer med overgangsmønsteret fra grundskolen. Der sker således ingen nettofor-skydning af betydning undervejs i forløbet på ungdomsuddannelserne. På lang sigt forventes nogenlunde det samme antal at slutte med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark (77,0%) og i hele landet (76,2%). Også her ser vi, at relativt færre i Region Syddanmark slutter med en videregående uddannelse (45,2% mod 46,6% i hele landet) og relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse (31,8% mod 29,6% i hele landet). Dette afspejler også søgemønsteret til ungdomsuddannelserne. Imidlertid er der en meget markant forskel mellem drengenes og pigernes forventede vandring i uddannelsessystemet, jvf. bilag 27. For det første gennemfører langt flere piger (60,6%) end drenge (45,0%) en gymnasial uddannelse, mens drengene i højere grad får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (41,7%) end pigerne (33,2%). For det andet ventes klart flere blandt pigerne at få en lang og - især - en mellemlang videregående uddannelse. I alt ventes 54,1% af pigerne at få en videregående uddannelse, hvorved de lever op til målsætningen om 50%. Til gengæld ligger andelen af drenge overordentligt langt fra målsætningen, idet kun 36,8% ventes at få en videregående uddannelse. For det tredje får flere drenge end piger en erhvervsfaglig uddannelse (35,6% af drengene mod 27,8% af pigerne), men der er den sædvanlige skæve fordeling mellem uddannelsestyperne, idet drengene er meget stærkt overrepræsenterede i de teknisk orienterede erhvervsuddannelser, mens piger er overrepræsenterede ved de merkantile uddannelser og social- og sundhedsuddannel-serne mv. For det fjerde ventes 22,1% af drengene ikke at få en kompetencegivende uddannelse, hvilket er betydeligt flere end blandt pigerne (11,3%). Side 20/22

I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, på linie med andelen i hele landet, men heraf får relativt færre en videregående uddannelse, således at man i regionen er længere fra målet end i hele landet.det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en ompetencegivendeuddannelse, heraf en videregående uddannelse. Kilde: Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler - Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten Ulstrup, Regional udvikling, Strategi og Analyse. Aug. 2010 Side 21/22

Bilag 2. Syddansk Uddannelsesaftale - Syddansk Uddannelsesaftale er et helt nyt initiativ, som skaber et regionalt samarbejde på tværs af kommunegrænser og skoletyper. Aftalen bakkes op af både regeringen og Syddansk Vækstforum. - Aftaleparterne er blandt andre Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark, Regionalt UngdomsuddannelsesRåd, ungdomsuddannelserne, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Undervisningsministeriet, videregående uddannelsesinstitutioner, Studievalg og arbejdsmarkedets parter, produktionsskoler, de frie kostskoler. Syddansk Uddannelsesaftale består af en hovedaftale og en række delaftaler for hver af de 5 skoletyper: Sosu uddannelserne Merkantile Erhvervsuddannelser Tekniske Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser VUC enkeltfag Se hovedaftale og delaftaler her... Side 22/22