HAM 4757 Møllestedbro II, Kliplev sogn, Lundtoft herred, tidl. Åbenrå amt. Sted nr. 22.01.07. Sb.nr. 122. Af Pernille Kruse
Indhold Resumé... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undersøgelsens resultat... 4 Perspektivering... 4 Litteraturliste... 8 Tidstavle med udgravningen indplaceret... 9 Ordliste for arkæologiske udtryk... 10 2012 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2
Resumé Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg. På udgravningen Møllestedbro II HAM 4757 blev der fundet to huse fra hhv. yngre romersk jernalder (3.-4. århundrede) og begyndelsen af ældre germansk jernalder (1. halvdel af 5. århundrede). Derudover blev der fundet rester af fem offerkar, der formodentlig skal dateres til overgangen mellem yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder, samt et mindre aktivitetsområde fra ældre førromersk jernalder (6.-5. århundrede f.kr.). Fig. 1. Kortet viser placeringen af lokaliteten Møllestedbro II, markeret med en rød stjerne. Kort og Matrikelstyrelsen. 3
Undersøgelsens resultat På udgravningen Møllestedbro II HAM 4757 blev der fundet fem offerkar (se fig. 2), der formodentlig skal dateres til bronzealderen, muligvis til overgangen mellem yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Lerkarrene var uden fund af nogen art, og med undtagelse af et enkelt kar, der nærmest var helt, er de meget dårligt bevarede og kun repræsenteret af enkelte (bund)skår. Der er ikke fundet bebyggelse fra denne periode, men muligvis kan det lille aktivitetsområde knyttes til samme periode. De tre kogestensgruber er ikke C14-daterede, men de skal formodentlig dateres til yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder. Pladsens eneste jernudvindingsovn er derimod C14- dateret til ældre førromersk jernalder (begyndelsen af 6. - 1. halvdel af 5. århundrede f.kr.). Fig. 2: Offerkar fundet ved udgravningen. Derudover fandtes to treskibede langhuse. Hus K1 er dateret til slutningen af 3. - 4. århundrede e.kr. mens K3 er dateret til slutningen af 4. - 1. halvdel af 5. århundrede e.kr. Husene har altså ikke været samtidige. Den tredje bygning tolkes som en økonomibygning i forbindelse med et mindre aktivitetsområde på pladsen. Perspektivering Siden 2009 har Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fundet og udgravet et stort antal bebyggelser på Sundeved og i nærheden af udgravningen Møllestedbro II. Vi ved nu, at Sundeved var et attraktivt sted at bo i jernalderen. I forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg har vi udgravet 26 bopladser fra jernalderen alene. Vi har således udgravet og registreret tusindvis af stolpehuller. Bopladsarkæologien er i sig selv relativt uspektakulær, men når 4
materialet bliver stort nok, kan det bidrage til at afsløre store og gennemgribende forandringer i samfundet. Vi kan således se, at udgravningen Møllestedbro II er beliggende midt i et spændingsfelt mellem to kulturer eller kredse i romersk jernalder (50-350 e.kr.). Fig. 3: Rekonstruktion af et treskibet langhus fra jernalderen. Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Ud fra stolpehullernes placering er det muligt at definere forskellige typehuse, der repræsenterer hver sin befolkningsgruppe eller kultur. Den ene lokalgruppe, vi har fundet i området, tilhører den såkaldte Over Jerstal-kreds. Det er en kultur fra Sønderjylland vi er fortrolige med, både hvad angår deres keramik, gravskikke og huse (Ethelberg 2003; 2011). I det arkæologiske materiale ser vi, at Over Jerstal-kredsen med tiden, og dvs. i løbet af de første par hundrede år e.kr., bliver presset mod nord og vest for helt at forsvinde omkring år 200. Den anden kultur eller befolkningsgruppe, vi kan se i det arkæologiske materiale er anglerne (Ethelberg 2003; 2011). Også denne kultur har karakteristiske huse, hvor stolperne er sat på en helt anden måde, end den vi kender fra Over Jerstalkredsen. Husene er inddelt i en beboelsesdel (som oftest i vestenden af huset) og en stald (som oftest i østenden). Stolperne i husets beboelsesende er sat i moduler, der har form af nord-syd orienterede rektangler. I stalden er stolperne sat med kortere og mere regelmæssig afstand. Denne slags huse kaldes Osterrönfeld-huse efter det ældste af typen fundet ved Osterrönfeld i Angeln i det nordøstlige Slesvig-Holsten, der dateres til slutningen af det 1. årh. f.kr./begyndelsen af det 1. årh. e.kr. (Jöns 1993, 150, 164). En plausibel tolkning af det arkæologiske materiale i form af hustypologi, gravskik og keramik har Per Ethelberg senest fremlagt i Museum Sønderjyllands Årbog 2011, hvor han argumenterer for, at vi har at gøre med en territorial ekspansion fra syd mod nord og øst. I takt med at Osterrönfeld-husene vinder frem viger Over Jerstal-kulturen med dens typiske huse, keramik og fyrstegrave tilbage (Ethelberg 2011). 5
De to huse fra Møllestedbro II tilhører hverken Osterrönfeld eller Over Jerstal-kredsen. Materialet må tolkes således, at området fra slutningen af det 4. århundrede ikke længere var domineret af Anglerne. På dette tidspunkt var Over Jerstal-kredsen for længst var forsvundet fra området, og de var tydeligvis heller ikke vendt tilbage, for Husene fra Møllestedbro er af den såkaldte jyske type. Dette billede modsvares af de mange andre bopladsudgravninger, Museum Sønderjylland har haft i området, og det understøttes også af de seneste undersøgelser af materialet fra Nydam mose, ca. 16 km fra Møllestedbro II. Fig. 4: Nydam mose. Foto Egil Søbye, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Nydam mose fungerede allerede i førromersk og ældre romersk jernalder som en almindelig offermose, hvor lerkar, dyreknogler og lignende blev ofret (Jørgensen & Petersen 2003, 284). I yngre romersk jernalder ændrer ofringerne karakter: Nu begynder det, mosen er blevet berømt for, nemlig de omfattende og hyppige krigsbytteofringer. I alt er der foretaget mindst seks ofringer af militært udstyr i Nydam mose (Jørgensen & Petersen 2003; Rau 2010; se Kruse 2012 for en sammenfattende gennemgang af materialet). Materialet fra Nydam mose er gentagne gange blevet analyseret med henblik på at definere, hvor de ofrede genstande kommer fra. Overordnet kan det siges om krigsbytteofrene, at ingen af genstandene kommer fra et geografisk fjerntliggende område (Rau 2010, 513). Uafhængigt af, om kampene har foregået tæt på mosen eller 6
ej betyder det, at den overvundne hær, hvis våben og udstyr, vi må antage, er blevet ofret, ikke kommer langt væk fra. Kampene er altså foregået mellem to grupper, der er relativt tæt på hinanden. Efter kampene er sejren blevet fejret med overdådige ofringer i søen ved Nydam. Senest har Andreas Rau undersøgt våbnene og det personlige udstyr fra Nydam mose (Rau 2010). Hans analyser viser, at genstandene fra en ofring omkring midten af det 4. århundrede kommer fra det nuværende Danmark (Rau 2010, 513), muligvis endda fra et mere lokalt område (Rau 2010, 522-523). Derimod kommer udstyret, der blev ofret i slutningen af det 4. århundrede fra Angeln (Rau 2010, 513). Når man betragter bopladsmaterialet og våbenofringerne sammen, taler det for, at anglerne tabte et slag i slutningen af det 4. årh., for det er deres våben og personlige udstyr, der ofres i Nydam mose (Rau 2010, 513). Det lader til, at anglerne ikke vandt fodfæste igen, for efter slutningen af det 4. årh. forsvinder Osterrönfeld-husene fra det arkæologiske materiale i dette område (Kruse 2012). At vi ved Møllestedbro II finder huse fra den senere del af yngre romersk jernalder og begyndelsen af ældre germansk jernalder, der hverken tilhører Over Jerstal-kredsen eller den angelske kultur understøtter denne overordnede tolkning af udviklingen i Sønderjylland i romersk jernalder. Litteratur Ethelberg, P. et al 2003. Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev. Ethelberg, P. 2009. Motorvejen Kliplev - Sønderborg. Forundersøgelse - metode og resultater. Arkæologi i Slesvig / Archäologie in Schleswig 12, 2008, s. 9-17. Ethelberg, P. 2011. Grænselandets tidligste historie set i lyset af den første rigsdannelse. I K. Furdal, I Adriansen, A. Blond og A. B. Sørensen (red.): Indvandring til alle tider. Årbog for Museum Sønderjylland 2011. S. 23-44. Jöns, H. 1993. Ausgrabungen in Osterrönfeld. Ein Fundplatz der Stein-, Bronze- und Eisenzeit im Kreis Rendsburg-Eckernförde. Universitätsforschungen zur prähistorischen Archäologie, Bd. 17. Jørgensen, E. & Petersen, P. V. 2003: Nydam mose nye fund og iagttagelser. I: Jørgensen, L., Storgaard, B. og Thomsen, L. G. (red.): Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium. Kruse, P. 2012 (under udgivelse). Anglere på Sundeved. I: Heidemann Lutz, L. og Sørensen, A. B. (red.): Med graveske gennem Sønderjylland. Museum Sønderjylland. Rau, A. 2010: Nydam mose. Die personengebundenen Gegenstände, Bd. I. Carlsbergfondet, Nationalmuseet og Moesgård Museum. Jysk Arkæologisk Selskab 2010. 7
8
Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 9
Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 10