MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) Aarhus Universitet og CVUalpha KURSUSPLAN MODUL 1 Oversigt over 5 samlinger Pensum og supplerende litteratur Praktiske oplysninger 1. samling afholdes 13. og 14. september 2. samling afholdes 11. og 12. oktober 3. samling afholdes 1. og 2. november 4. samling afholdes 29. og 30. november 5. samling afholdes 13. og 14. december Undervisningen starter kl. 10 om torsdagen og kl. 9 om fredagen EFTERÅRET 2007 1
OVERSIGT OVER SAMLINGER I MODUL 1 Evidensbaseret praksis, best practice, kvalitetsundersøgelser og dokumentation af sociale indsatser er væsentlige temaer i tidens ånd. Flere af tidens metodediskussioner er imidlertid temmelig omstridte, og formålet med dette modul er at præsentere metoderne og divergenserne på feltet. Målet med dette modul er, at deltagerne kan Beskrive genstandsfeltet for forskning i social integration, Genkende forskningsstrategiers implicitte tankefigurer, beskrive de faglige diskurser, der styrer udviklingen af den sociale indsats, herunder spørgsmålet om betydningen af evidens i sociale indsatser og spørgsmålet om professioners autonomi Beskrive de mest anvendelige forskningsstrategier på feltet, redegøre for metodernes styrker og svagheder samt vælge relevant teori og metode, Indsamle og analysere data i mindre omfang med henblik på at belyse social integration som indsats, dvs. dokumentere indsatser, som har social integration som mål Nogle af de uundgåelige spørgsmål, vi kommer ind på, er: Hvad er social integration? Hvordan udvikler man et fagområde, som i stigende grad er præget af et krydspres mellem styring og professionernes autonomi? Hvad er evidensbaseret praksis? Hvordan dokumenterer vi effekten af en social indsats? Hvori består pointen i kvalitetsundersøgelser? Hvordan kan vi skaffe en generel anvendelig viden under forhold, som må betegnes som usikre, begrænsede og ukontrollerede? Hvordan gennemfører man en kvalificeret kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse under det stramme tidspres, man normalt er underlagt i praksis? Hvilke fælder og faldgruber skal man undgå eller tage højde for? Hvilke tankefigurer får man med i bagagen, når man vælger en bestemt empirisk undersøgelse? Hvordan håndterer man den enorme informationsstrøm af videnskabelige resultater? Den kompetence, som man opnår på første modul, er kompetencen i at dokumentere en social indsats. Dette afprøves i en intern prøve, hvor man skal demonstrere, at man kan vælge en relevant forskningsstrategi i forhold til den sociale problemstilling og at man selv kan indsamle og analysere undersøgelsesresultater. NB! Der kan forekomme ændringer i programmets indhold. Praktiske oplysninger findes bagerst 2
1. SAMLING: 13. OG 14. SEPTEMBER TEMA: Nyere strømninger i socialt og pædagogisk arbejde. Introduktion til uddannelsens tema og tankefigurer i dokumentation af sociale indsatser MÅL: at beskrive emnet social integration og at introducere til videnskabsteori og forskningsmetoder i dette komplicerede felt V/ Ole Steen Kristensen 10-12 Præsentation af kursusforløb og idégrundlaget samt præsentation af deltagerne 12-12.45 Frokost 12.45-16 Introduktion til Masteruddannelsens tema: Social Integration 16-17 Introduktion til arbejdsform problembaseret indlæring; biblioteksanvendelse V/Ole Steen Kristensen & Søren Peter Olesen 9-12.30 Videnskabsteoretiske overvejelser vil dukke op undervejs i samlingen. Her gives den første introduktion til videnskabsteori, og hvad videnskabsteori kan bruges til. Forløbets placering i trekanten: videnskabsteori/teori socialt arbejde sociale problemer Faser i undersøgelses- og fremstillingsproces: hvordan forløber en undersøgelse normalt? hvilke problemer støder man ind i undervejs? Og hvordan fremstillinger man en undersøgelsesrapport? 12.30-13.15 FROKOST 13.15-16 Videnspredning: Hvad kan biblioteker bruges til? På master-etagen er der fri adgang til hundredvis af tidsskrifter, og den enorme informationsmængde kræver informationsstrategier. Og hvilken betydning får dette for det problem, man selv beskæftiger sig med. Litteratur til 1. samling Læs så meget som muligt i Gilje & Grimen. Det er en særdeles velskrevet ind imellem endda morsom - bog, der behandler centrale temaer i samfundsvidenskabelig forskning. Kapitlerne 1, 2, 5 og 6 vil være velegnede som læsning til første samling, mens emnerne for kapitlerne 3, 4 og 7 bliver behandling på anden samling (og omtalt allerede på første samling). 3
2. SAMLING: 11. OG 12. OKTOBER v/mads Uffe Petersen TEMA: Klassiske evidens og evalueringstraditioner Tankefigurer i dokumentation af sociale indsatser, informationsstrømme i sociale forskning samt faser i dokumentationer. Videnskabsteoretiske traditioner, der præsenteres: positivisme, postpositivisme, kritisk rationalisme. MÅL: at identificere skjulte tankefigurer i empiriske undersøgelser at deltagerne har en klar fornemmelse af, hvordan dokumentation i tidens evidensdebat består i 10-12 Hvad er evidensbaseret praksis og hvilket grundlag arbejdes der på? Her kommer lidt om evalueringsteori og metode. 12-13 Frokost 13-17 Hvordan dokumenterer vi effekten af en social indsats? Hvori består pointen i kvalitetsundersøgelser? 15-17 9-12 Videnskabsteoretiske positioner i evidensbaseret praksis samt kvalitetskrav til metode: reliabilitet, validitet og generalisering 12-13 Frokost 13-16 Anvendelse af de videnskabsteoretiske positioner i forhold til eget projekt Anvendelse af evidens i et aktuelt emne fra den danske social forskning 3. SAMLING: 1. OG 2. NOVEMBER TEMA: I denne samling kommer vi ind på nyere tilgange, som går under et fælles navn, socialkonstruktivistisme. Dette navn dækker over mange vidt forskellige teorier og metoder, og i samlingen præsenterer vi nogle af dem og vil komme ind på såvel fordele som ulemper i denne forskningsstrategi. 4
Videnskabsteoretiske positioner, der præsenteres: Konstruktivisme, konstruktionisme, fænomenologi, kritisk realisme Mål: at deltagerne har en klar idé om og begrundelse for, hvilken form for undersøgelse, man vil gennemføre. V/ Ole Steen Kristensen 10-12 Hvad er konstruktivisme? Diskurs og samtaleanalyse Diskursanalysens videnskabelige grundlag og den anvendelighed 12-13 Frokost 13-15 Interviews og triangulering Kvalitetskrav til metode: reliabilitet, validitet og generalisering 15-17 Anmeldelse af og diskussion om et aktuelt emne fra den danske social forskning V/Ole Steen Kristensen & Søren Peter Olesen Følgende emner bliver temaet for denne dag. Der er endnu ikke fastlagt tidspunkter. Komparative design/case studier samt Observation Beskrivelse versus fortolkning. Hvordan gennemfører man en kvalificeret kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse under det stramme tidspres, man normalt er underlagt i praksis? Hvordan kan man med fordel kombinere forskellige undersøgelsesmetoder? Orientering af og diskussion om første opgave. OPGAVE Mellem 3. og 4. samling skrives den første opgave: Under anvendelse af den forskning, der er præsenteret, diskuteres deres fordele og ulemper i forhold til egen arbejdsplads/case. Tilrettelæggelse af deltagernes egne empiriske undersøgelser. Vejledning i grupper. 5
4. SAMLING: 29. OG 30. NOVEMBER TEMA: Analysemodeller Mål: At deltagerne har klare strategier for, hvordan det empiriske materiale skal bearbejdes Hvordan kan vi skaffe en generel anvendelig viden under forhold, som må betegnes som usikre, begrænsede og ukontrollerede? Her vil vi tage tråden fra 3. samling op og gå mere i dybden med forskellige undersøgelsesmetoder, især analysemetoder. Hvordan håndteres store mængder empirisk materiale? Undervisningen fokuserer på analyse af de indsamlede data. 5. SAMLING: 13. OG 14. DECEMBER TEMA: Opsamling. Nærhed og distance i social forskning Mål: at deltagerne har en klar fornemmelse af styrke og svagheder i egne projekter. Når man undersøger sin egen arbejdsplads, står man ofte i flere dilemmaer, som er velkendte i evalueringsforskning: Hvordan kan man bevare en distance til egen arbejdsplads? Skal man bevare en distance? Hvordan kan man involvere sig uden at miste sin objektivitet? Hvordan kan man sikre, at ens undersøgelse bliver anvendt? Hvad kan man selv gøre for at fremme anvendeligheden af sin egen undersøgelse? 6
PENSUM OG SUPPLERENDE LITTERATUR: Der skelnes mellem: Obligatorisk litteratur, hvoraf noget indgår i kompendium (markeret med (K)) Supplerende litteratur, som kan læses efter behag Kompendium udleveres første gang. Obligatorisk litteratur (bøger) Gilje, N. & Grimen, H. (2002) Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. Hans Reitzels Forlag Burr, V. (1998) An Introduction to Social Constructionism. Routledge Derudover samles en række artikler i et kompendium, der suppleres undervejs. Litteraturen om dokumentation af sociale indsatser er omfattende; meget omfattende. Der bliver udarbejdet en samlet litteraturoversigt til hver samling, og denne oversigt bliver tilgængelig på e- learning. Og nogle skrifter af underviserne vil være tilgængelig på internettet (e-learning). Det kan dog anbefales at orientere sig i Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag Dette er en ægte landskabsbog, der giver et flot og imponerende overblik over tidens væsentlige samfundsteorier. Bogen kan være god at orientere sig i, men bogens emne er temaet for modul 2. Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2003): At skabe en klient. København: Hans Reitzels Forlag I denne debatskabende bog præsenteres nyere dansk social forskning. Kvale, S. (2001) Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag Denne bog er kendt over det meste af verden og er på vej til at blive en klassiker. Den giver en let læst introduktion til interviewforskning, baseret på en fortolkende tilgang. Der gøres opmærksom på mange fælder i kvalitativ forskning. Robson, C.(1993) Real World Research. Osford: Blackwell En grundbog i forskningsmetode, skrevet af en engelsk forsker, der godt ved, at idealer om forskningsmetoder ikke altid lader sig gøre i praksis. Disse bøger vil være tilgængelige på masteruddannelsens bibliotek på 6. etage, bygning 483. 7
PRAKTISKE OPLYSNINGER Undervisere: Søren Peter Olesen (SPO), CVUalpha Mads Uffe Pedersen (MUP), Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Ole Steen Kristensen (OSK), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tidspunkt e starter undervisningen kl. 10 og slutter ca. kl. 17 e starter undervisningen kl. 9 og slutter ca. kl. 16. Undervisningen foregår på adressen Aarhus Universitet Nobelparken Bygning 853 Jens Chr. Skous Vej 4 8000 Århus C Masteruddannelsen holder til på 6. etage. Undervisningen foregår i lokale 620 Andre lokaler på 6. etage (f.eks. mødelokale/bibliotek) inddrages efter behov. Vejledning og Arbejdsform Undervisningen veksler mellem forelæsninger og plenumdiskussioner. Tilknytningen til praksis sker via deltagernes egne empiriske projekter. Undervejs vil vi udvælge enkelte som regel meget aktuelle - artikler fra den danske sociale forskning, og disse artikler bliver anmeldt af en af deltagerne, og undersøgelsernes konsekvenser diskuteres i plenum. Alle deltagere har ret til mindst 5 timers individuel vejledning hos modulets faste undervisere (direkte face-to-face eller telefonisk). Deltagere, der kommer langvejs fra, har førsteret til vejledning i forbindelse med samlingerne. Vejledning kan også forekomme i vejledningsgrupper under samlingerne. Her fungerer de to faste undervisere som vejledere og facilitatorer. Derudover anvendes e-learning også til vejledning og generelle diskussioner, og e-mail til direkte kontakt. E-learning På e-learning vil kursusplan, undervisningsnotater og dokumenter være tilgængelige til fri afbenyttelse. Øvelsesopgaver afleveres af deltagerne på e-learning. Derudover oprettes der for hver deltager en adgang, der gør det muligt at have fælles diskussioner på internettet mellem samlingerne. 8
Der er udarbejdet en særlig instruktion i anvendelse af e-learning. Kontakt Birgitte Hansen, hvis det opstår problemer (se adresse nedenfor). Eksamen Eksamen består af to øvelsesopgaver: den første afleveres i oktober, den anden i januar. Nærmere tidspunkter aftales senere. Studienævn Der vælges et studienævn for Masteruddannelsen, bestående af en underviser og en studerende. Der blev afholdt valg i maj, 2004. Studienævnet består af Studieleder Ole Steen Kristensen Blandt de studerende trækkes der lod om repræsentanten. Frokost samt drikkevarer I første samling serverer uddannelsen kaffe/te og rundstykker om morgenen. Derefter kan der laves kaffe i køkkenet på 6. etage. Der er etableret en kaffeordning. Frokost og drikkevarer kan købes i kantinen i Nobelparken. Overnatning Aarhus Universitet har pt. ingen hotelaftaler, der gælder fra torsdag til fredag. Uddannelsen kan være behjælpelig med at finde hotelværelse til de, der ønsker det. Parkering Der er parkering i kælderen under bygning 1483 (nedkørsel ved Den sociale Højskole, bygning 1485) Adresser, e-mail og telefon Centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, Tlf.: 8942 6930, e-mail mup@crf.au.dk Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Tlf.: 8942 4976; e-mail: olesteen@psy.au.dk Søren Peter Olesen, Den sociale Højskole Tlf. 86276622; e-mail: spo@dsh-aa.dk 9