BESKÆFTIGELSESPLAN 2021

Relaterede dokumenter
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Resultatrevision 2015

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Status for beskæftigelsesplan 2019

Beskæftigelsesplan 2017

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Statistik for Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan 2019

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Statistik for Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Unge på uddannelseshjælp

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:

Statistik for Jobcenter Aalborg

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Beskæftigelsesplan 2019

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg

Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Notat. Status på Beskæftigelsesplan

Resultatrevision. Jobcenter Skive

BESKÆFTIGELSESPLAN

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Halvårsstatus på Beskæftigelsesindsatsen 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Lokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2018

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Introduktion til Beskæftigelsesområdet. v/ Michael Bjørn Vicedirektør Velfærd

BESKÆFTIGELSESPLAN

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Acadre nr august 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Beskæftigelsesplan Brønderslev Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Resultatrevision 2017

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Første udkast til Beskæftigelsesplan 2018

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Beskæftigelsesplan 2019-

Resultatrevision 2014

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd 22. maj 2019

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan

Beskæftigelsesplan 2016

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Transkript:

BESKÆFTIGELSESPLAN 2021

Indholdsfortegnelse Indledning 3 Beskæftigelsespolitiske mål for 2021 4 Status på ledige og offentligt forsørgede 5 Arbejdsmarkedet i Nordjylland 6 Mål 1: Alle ledige skal have værdig sagsbehandling 7 Individuel og meningsfuld sagsbehandling 7 Kvalitative borgerundersøgelser 8 Kompetenceudvikling og kommunikation 9 Øget brug af virtuelle samtaler med borgerne 10 Målsætninger i 2021 10 Mål 2: Flere ledige skal opkvalificeres og virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 11 Udfordringer i forhold til målet 11 Strategi og indsats 12 Målsætninger i 2021 13 Mål 3: Flere unge skal i uddannelse og job 14 Udvikling og antal i målgruppen 14 Strategi og indsats 15 Målsætninger i 2021 17 Mål 4: Borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet 18 Udvikling og antal i målgruppen 18 Strategi og indsats 19 Målsætninger i 2021 20 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 21 Indsats for borgere med handicap 23 Side 2 af 23

Indledning Denne plan giver et overblik over de beskæftigelsespolitiske og budgetmæssige målsætninger for Brønderslev Kommunes Job- og UngeCenter i 2021 samt de strategier og indsatser, der er og vil blive iværksat for at indfri målsætningerne. I 2020 blev arbejdsmarkedet især påvirket af Covid-19 og de restriktioner, som dette medførte i både Danmark og resten af verden. Mange prognoser om det forventede behov for arbejdskraft blev pludselig usikre, og der er nu en ny og mere uforudselig situation på arbejdsmarkedet. 2020 blev også året, hvor mange virksomheder led store økonomiske tab. Især rejse-, turist og oplevelsesområdet samt hotel- og restaurationsbranchen blev hårdt ramt under nedlukningen i foråret. Coronakrisen ramte i første omgang de jobklare ledige. I foråret 2020 steg antallet af forsikrede ledige betydeligt i Brønderslev Kommune såvel som på landsplan - en tid på året, hvor der historisk set plejer at være nedgang i antallet af forsikrede ledige. Især mange ufaglærte medarbejdere i de hårdest ramte brancher blev afskediget, og erfaringer viser, at de ufaglærte er dem, der får sværest ved at få og fastholde et nyt arbejde. Derfor skal Job- og UngeCentret i 2021 have fokus på at opkvalificere og uddanne disse ledige, så de kan varetage nye funktioner indenfor samme fagområde eller blive omskolet til nye brancher og fag, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Coronakrisen rammer dog også borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Før Covid-19 betød de gode konjunkturer, at der var behov for alle, og borgere længere væk fra arbejdsmarkedet havde nemmere ved at opnå hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Som situationen er i dag, vil de jobklare ledige tæt på arbejdsmarkedet ofte stå forrest i køen i forhold til at skaffe et job. Job- og UngeCentret vil dog også i 2021 have fokus på at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet for de borgere, der er længere væk, da de blandt andet udgør et arbejdskraftudbud i forhold til jobs på færre timer om ugen. Brønderslev Byråd har en vision for 2025 om, at Brønderslev Kommune skal være et godt sted at leve. Visionen bygger på 4 pejlemærker, som beskæftigelsesområdet - herunder beskæftigelsesplanen vil understøtte og bidrage til: Visionens pejlemærker Alle skal med Vækst og udvikling Samarbejde og handling Sundhed og natur Bidrag på beskæftigelsesområdet Flere personer skal i beskæftigelse og uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft UngeCentret leverer en sammenhængende, kommunal ungeindsats, og: Alle forløb for ledige tilrettelægges ud fra en empowermentorienteret tilgang i samspil med borgeren Ledige borgere oplever støtte i udvikling af deres ressourcer og kompetencer Job- og UngeCentret har med beskæftigelsesplanen for 2021 ligeledes fokus på at understøtte FN s verdensmål, hvor det især er målene om vækst og beskæftigelse, planen sigter at bidrage til. Lig verdensmålene er det Brønderslev Kommunes mål at reducere andelen af unge, der ikke er i job eller uddannelse, i 2021. Brønderslev Kommune vil derudover arbejde for, at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse. Side 3 af 23

Med implementering af regelforenklingen i 2020 vil Job- og UngeCentret have fokus på borgerinddragelse, gennemsigtighed og effektive forløb, således at borgerne oplever tilfredshed med den indsats, de modtager. Dette understøtter FN s verdensmål om inkluderende samfund og stærke institutioner. Beskæftigelsespolitiske mål for 2021 Det overordnede mål for beskæftigelsesområdet i Brønderslev Kommune er at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft og nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse. I 2021 har Brønderslev Kommune udvalgt nedenstående fire mål, som Job- og UngeCentret vil have fokus på. Mål 1 Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling Mål 4 Flere borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet (lokalt mål) Overordnet mål Sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft og nedbringe antallet på offentlig forsørgelse Mål 2 Flere ledige skal opkvalificeres og virksomhederne skal sikres den nødvendige arbejdskrraft Mål 3 Flere unge skal i uddannelse og job (lokalt mål) Flygtninge og familiesammenførte Indsats for borgere med handicap Side 4 af 23

Beskæftigelsesministeren har udmeldt fem ministermål på beskæftigelsesområdet for 2021, hvoraf tre er videreført fra 2020. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling (nyt mål) Flere ledige skal opkvalificeres (nyt mål) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (videreført) Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (videreført) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreført) Mål 1, 2 og 5 er videreført som mål her i Beskæftigelsesplanen for 2021, mens målene vedrørende flygtninge og familiesammenførte samt handicappede vil blive særlige fokusområder i 2021. Job- og UngeCentret har desuden opstillet to lokale mål, idet der fortsat ønskes et fokus på de unge og borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Ligesom i de foregående år vil Brønderslev Kommunes resultater i 2021 blive målt i Beskæftigelsesministerens benchmarking, hvor alle landets kommuner ranglistes. Kommunerne ranglistes efter andelen af borgere på offentlig forsørgelse vurderet i forhold til kommunens rammevilkår samt efter to fokusmål om samtaler og aktivitet. I den seneste benchmarking fra efteråret 2020 ligger Brønderslev Kommune som nr. 30 ud af landets 98 kommuner. I 2021 vil Job- og UngeCentret også have fokus på at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse, ligesom fokusmålene om samtalekadence og meningsfuld aktivering bliver vægtet højt. Status på ledige og offentligt forsørgede I Brønderslev Kommune følges udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse tæt. I juli 2020 var det samlede antal modtagere på offentlig forsørgelse 4.314 fuldtidspersoner i Brønderslev Kommune, hvilket er en stigning på 311 fuldtidspersoner siden juli 2019. Fra juli 2019 til juli 2020 ses en stigning på 202 fuldtidspersoner på midlertidig offentlig forsørgelse. Stigningen gør sig primært gældende på a-dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse og uddannelseshjælp. På jobafklaring og ressourceforløb ses et fald over det seneste år. På de permanente ydelsesområder (fleksjob og førtidspension) ses også en stigning over det seneste år på 109 fuldtidspersoner. Det skyldes, at flere borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, bliver ansat i et fleksjob, og borgere bliver afklaret til en førtidspension. På førtidspensionsområdet er der desuden en stigning som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen til folkepension hæves. Side 5 af 23

Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Brønderslev Kommune Arbejdsmarkedet i Nordjylland Arbejdsmarkedet i Nordjylland er påvirket af Covid-19-restriktionerne og eftervirkningerne af nedlukningen i foråret 2020. I juli 2020 var ledigheden på 5,1 % i Nordjylland og 4,2 % i Brønderslev Kommune. I forhold til samme tid sidste år er det for regionen en stigning på 1,3 %-point og for Brønderslev Kommune en stigning på 1,1 %- point. Finansministeriet vurderer i deres seneste økonomiske redegørelse fra august 2020, at antallet af ledige vil stige frem til 4. kvartal 2020. I 2021 forventes antallet af ledige at falde. Fra 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2021 forventes et fald på cirka 20 % i Nordjylland, hvilket også svarer til fremskrivningerne på landsplan. Forventningerne er således, at arbejdsmarkedet er på vej op i gear igen efter et større tilbageslag i 2020. Som nedenstående figur viser, er der dog, trods de positive lyspunkter, fortsat langt til udgangspunktet i slutningen af 2019. Antal bruttoledige i Nordjylland 18.350 14.650 11.680 2019K4 2020K4 2021K4 Side 6 af 23

Mål 1: Alle ledige skal have værdig sagsbehandling Et nyt ministermål for 2021 er, at de ledige skal have en værdig sagsbehandling. En værdig sagsbehandling handler ifølge beskæftigelsesministeren om, at de borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, oplever at få en modtagelse og indsats i jobcentrene, som er meningsfuld og tilrettelagt efter de behov, den enkelte har. Lovgivningen og nationale retningslinjer sætter rammen for indsatsen i jobcentrene, inden for hvilken kommunerne agerer. På kommunalt plan kan spørgsmålet om værdig sagsbehandling deles i to niveauer de lokale rammer for sagsbehandlingen og jobcentrenes møde med borgerne. Job- og UngeCenter Brønderslevs erfaring er, at de ledige uanset om de er langt fra eller tæt på arbejdsmarkedet ønsker at komme i arbejde. En del af den værdige og meningsfulde sagsbehandling er derfor også, at Job- og UngeCentret i samarbejde med borger og virksomheder etablerer forløb, der er målrettede og har fokus på hurtigste vej til arbejdsmarkedet. Job- og UngeCentret Brønderslev har siden 2015 arbejdet målrettet med at tilrettelægge indsatsen i samspil med borgerne. Tilgangen er videreført i kommunens vision for 2025 og betyder bl.a., at Job- og UngeCentret har fokus på, at indsatser etableres på baggrund af, hvad der giver mening for den enkelte. Job- og UngeCentret vil i 2021 videreudvikle denne tilgang til borgerne ved hjælp af: Et løbende og ledelsesmæssigt fokus på værdig, individuel og meningsfuld sagsbehandling Kvalitative undersøgelser af borgernes oplevelse af Job- og UngeCentret Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere Øget brug af virtuelle samtaler med borgerne Byrådet i Brønderslev Kommune vedtog i 2015 en ramme for tilgangen til opgaveløsningen i Brønderslev Kommune, som hedder i samspil med borgeren. Der er tale om en bevægelse fra, at kommunen løser opgaverne for borgerne til, at de løses med borgerne. Individuel og meningsfuld sagsbehandling Brønderslev Kommune har siden 2016 prioriteret individuel sagsbehandling gennem investeringsstrategier for borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Fra 2016 til 2018 arbejdede Job- og UngeCentret med en succesfuld investeringsstrategi for kontanthjælpsmodtagere. Strategien foregik i en periode med højkonjunktur på arbejdsmarkedet og resulterede i flere borgere, der blev selvforsørgende og afklaret til rette ydelse sammenlignet med landsplan. Siden marts 2019 har Job- og UngeCentret arbejdet med en ny investeringsstrategi, som er målrettet borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Denne strategi varer til udgangen af 2022 (se mål 4). Investeringsstrategierne har fokus på, at sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter i Job- og UngeCentret har ressourcer, der svarer til det niveau, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Dansk Socialrådgiverforening anbefaler. Det betyder, at de har den fornødne tid til at udføre individuel og meningsfuld sagsbehandling. Det handler om tid til at danne en relation til borgerne og se dem som hele mennesker, frem for de oplever sig behandlet som en sag. Det handler også om at have overskud til at gøre sig umage med at finde den bedste løsning med afsæt i, hvad borgeren selv synes. Side 7 af 23

På ressourceforløbsområdet har beskæftigelsesministeren i efteråret 2020 fremsat forslag om justeringer på baggrund af kritik af ressourceforløbene og en evaluering, der viser behov for flere aktive indsatser. Det handler om, at borgerens sag ikke trækker unødigt i langdrag, og borgeren oplever, at der er progression i forløbet. Jobcentret har i 2020 haft fokus på at skabe smidige overgange og målrettede indsatser for borgere ressourceforløb. Det gælder fx ved sagsbehandlerskift, som kan være nødvendig, når en borger overgår til et ressourceforløb. Her har Jobcentret indført, at den kommende sagsbehandler deltager på borgerens rehabiliteringsteammøde, hvor tilkendelse af ressourceforløb sker. Seneste tiltag er, at en virksomhedskonsulent også står klar til at møde borgeren, når rehabiliteringsteammødet er slut. Borgerne får dermed ansigt på de personer, der har med den nye indsats at gøre, og der kan ske en forventningsafstemning med det samme. Job- og UngeCentret vil i 2021 fortsætte arbejdet med denne type tiltag med det formål at øge borgernes oplevelse af værdig og meningsfuld sagsbehandling. Udover kvalitet i indsatsen og i mødet med den enkelte borger er det også vigtigt, at rammerne for borgerens forløb giver mening. Her vil Job- og UngeCentret have fokus på de snitflader i Brønderslev Kommune, der kan opleves problematiske for borgerne. Det handler om at sikre sammenhæng i den rådgivning og de indsatser, borgeren modtager. Borgerens økonomi varetages af Ydelseskontoret, der er fysisk placeret i Dronninglund. Ydelseskontoret og Job- og UngeCentret er begyndt at afholde fællessamtaler, når der er forhold i sagsbehandlingen, der er særligt svære at forstå i forhold til økonomi. I 2021 vil Job- og UngeCentret øge fokus på borgerens økonomi og inddrage ydelsesrådgiveren i job- og opfølgningssamtaler, når det er relevant. En mindre gruppe borgere i Job- og UngeCentret modtager samtidigt sagsbehandling på Børne- og Familieområdet eller Social- og Sundhedsområdet, der forvaltningsmæssigt er adskilt fra beskæftigelsesområdet. Her vil Job- og UngeCentret fortsat have fokus på et tæt samarbejde i de konkrete sager. Når en ledig borger fylder 30 år i Brønderslev, oplever borgeren et skift fra UngeCentret til Jobcentret. Vurderingen er, at denne overgang fungerer godt. Der bliver ofte afholdt fællessamtaler, således at borgeren har mødt sin nye sagsbehandler inden skiftet til Jobcentret. Job- og UngeCentret vil i 2021 have fokus at fastholde og udvikle denne overgang. Kvalitative borgerundersøgelser Job- og UngeCenter Brønderslev har i 2020 iværksat en kvalitativ borgerundersøgelse med det formål at undersøge, hvordan Brønderslev Kommunes beskæftigelsesindsats opleves fra borgernes perspektiv. Undersøgelsen består af gruppeinterviews med borgerne og vil fortsætte i 2021. Målgruppen for undersøgelsen er i første omgang de borgere, der er omfattet af kommunens strategi for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Borgerne er positive overfor tiltaget og har givet udtryk for, at de synes, at det er rart, at de bliver hørt. Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt til at iværksætte tiltag og indsatser i samspil med borgerne. Side 8 af 23

Kompetenceudvikling og kommunikation Det er Job- og UngeCentrets erfaring, at kommunikation spiller en stor rolle i borgernes oplevelse af deres møde med beskæftigelsessystemet. Job- og UngeCentret har de seneste år arbejdet med, at lovgivning og det formelle skal fylde mindre i mødet med borgeren. I stedet skal samtalen med borgerne tage afsæt i det, der optager borgeren. Det kræver en mindre standardiseret fremgangsmåde. Det stiller også krav til sagsbehandleren og ledelsen om at lytte og turde bringe borgerens ønsker i spil, herunder anvende lovgivningen til borgerens fordel. Illustrationen ovenfor viser det spænd, sagsbehandlingen befinder sig i fra fortsat at være myndighed til nu i langt højere grad at være lyttende, imødekommende og interesseret i at finde den rette vej frem sammen med borger. Job- og UngeCentret vil i 2021 fortsætte et kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere, som blandt andet har fokus på kommunikation. Forløbet har til formål at forankre intentionerne i regelforenklingen af beskæftigelsesloven fra januar 2020, som har fokus på friere rammer til kommunerne og sagsbehandlerne til at tilrettelægge indsatsen, så den giver mening for den enkelte borger. Det indebærer især færre, faste proceskrav fx at samtaler og tilbud for borgerne kan tilrettelægges mere fleksibelt. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende emner: Jobrettede samtaler Empowerment-orienteret tilgang til borgerne Udvikling af de tværfaglige indsatser Brug af digitale borgerløsninger Etablering af lønnede timer Job- og UngeCentret er nået langt siden 2015, hvor forandringsprocessen i forhold til at møde borgerne på borgernes præmisser startede, men erfaringen er også, at det fortsat er en øvelse at sikre det rette forhold mellem den formelle og den borgertætte kommunikation og sikre alle borgere et smidigt og jobrettet forløb. Side 9 af 23

Øget brug af virtuelle samtaler med borgerne Under corona-krisen er den fysiske kontakt til borgerne blevet udfordret, og samtaler foregår i dag i højere grad digitalt. KL har undersøgt, hvordan borgerne oplevede kontakten med jobcentrene i foråret 2020, hvor beskæftigelsesindsatsen var suspenderet, og jobcentrene lukkede ned. Selv om kontakten til jobcentrene var frivillig for borgerne, havde de fleste kontakt til deres sagsbehandlere i perioden, og 81 % heraf var tilfredse med kontakten. Set i lyset af det dårlige image jobcentrene indimellem fremstilles at have i medierne, synes undersøgelsen at give et andet billede. På trods af det har været frivilligt for borgerne at have kontakt med jobcentrene, har mange valgt at have det alligevel og angiver derudover, at de har været tilfredse med kontakten. 66 % af borgerne udtrykte i KL s undersøgelsen også interesse for, at flere af deres samtaler med jobcentrene fremadrettet kan foregå telefonisk eller virtuelt. Borgerne oplever især logistiske fordele herved. Det mindsker deres transporttid og er nemmere at planlægge. Fra Job- og UngeCentrets perspektiv giver muligheden for ikke-fysiske samtaler også mening. Oplevelsen er, at det giver øget fleksibilitet og flow i kontakten til borgerne. Job- og UngeCenter Brønderslev vil i 2021 derfor arbejde på at øge og kvalificere de digitale samtaler med borgerne som et supplement til de fysiske møder. Ifølge KL s undersøgelse var det kun 2 % af borgerne, der havde virtuelle samtaler med jobcentrene under suspensionsperioden, mens 97 % havde telefoniske samtaler. Det er på denne baggrund Job- og UngeCentrets mål at øge brugen af virtuelle samtaler, da der her ses et potentiale for at kvalificere de ikke-fysiske samtaler. Formålet er at udvikle en bredere vifte af kontaktformer, som kan anvendes fleksibelt med det formål at øge borgernes oplevelse af meningsfuld og værdig sagsbehandling. Målsætninger i 2021 Det er Job- og UngeCentrets mål i 2021 at gennemføre borgerundersøgelser for de borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og på baggrund af undersøgelsen implementere tiltag, der i øget grad giver borgerne en meningsfuld og værdig sagsbehandling. Øge andelen af virtuelle samtaler blandt de ikke-fysiske samtaler til 30 % i 2021 (i 2020 udgør de virtuelle samtaler 1,4 % og de telefoniske samtaler 98,6 % af de ikke-fysiske samtaler). Grundet corona-krisen har landets jobcentre frem til 31. december 2020 mulighed for at afholde telefoniske og virtuelle samtaler med alle målgrupper. Der er en forventning om, at denne mulighed forlænges eller permanentgøres, så det også gælder i 2021. Side 10 af 23

Mål 2: Flere ledige skal opkvalificeres og virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Udfordringer i forhold til målet Som det fremgår af Beskæftigelsesplanens indledning, er arbejdsmarkedet i 2020 og forventeligt også i 2021 markant anderledes, end det har været de forgangne år. I de seneste år har virksomhederne i højere grad kunnet forudse, hvordan fremtiden ville se ud med hensyn til produktion, afsætning og medarbejderbehov. En stor udfordring det kommende år bliver virksomhedernes forventninger til fremtiden og usikkerheden omkring Covid-19, tilhørende restriktioner, og hvordan det vil påvirke den fremadrettede efterspørgsel efter arbejdskraft. Med regeringsskiftet i sommeren 2019 er der i den danske beskæftigelsespolitik kommet et større fokus på et generelt kompetenceløft af den danske arbejdsstyrke og en intensivering i 2020, hvor nedgangstiderne med stigende ledighed kan bruges på opkvalificering. Tidligere har opkvalificeringsdagsordenen primært været centreret omkring de forsikrede ledige, men den omfatter nu også flere målgrupper som fx kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort sigt er det a- dagpengemodtagere og jobparate kontant-, uddannelses- og overgangsydelsesmodtagere, der står tættest på arbejdsmarkedet. Det er samtidig også ledige, der kan have begrænsninger i forhold til deres faglighed, motivation og/eller fysiske formåen. Det betyder, at de ikke umiddelbart matcher virksomhedernes behov, og der er et gab mellem kompetencer og virksomhedernes behov. Her er den rette opkvalificering en nødvendighed for at øge udbuddet af potentielle medarbejdere og ved at ledighedsperioden anvendes til at erhverve sig nye efterspurgte kompetencer. Udfordringen er her, at det kan være svært for den ledige at finde motivationen til at deltage i kurser og eventuelt skifte branche, hvis der fx er tale om ufaglærte uden de bedste erfaringer fra skoletiden. Uddannelsesbaggrund for forsikrede ledige i Brønderslev Kommune En gennemgang af borgernes CV viser, at 18 % af de forsikrede ledige i Brønderslev Kommune er ufaglærte, 44 % er faglærte, mens de resterende 38 % har en videregående uddannelse. Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har i relation til den styrkede opkvalificeringsdagsorden godkendt 3 hovedområder for brugen af opkvalificering og uddannelse af ledige i Brønderslev Kommune. Fra ufaglært til faglært, der sætter fokus på, at ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse opkvalificeres til faglært niveau. Opkvalificering med udgangspunkt i den enkeltes behov, hvor opkvalificeringsbehovet tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov for opkvalificering gennem korte erhvervsrettede kurser, kurser i grundlæggende færdigheder, jobsøgning mv. 38% 18% 44% Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelse Side 11 af 23

Opkvalificering til arbejdsmarkedets behov, hvor uddannelse og opkvalificering ses som en jobrettet indsats, målrettet områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. De 3 hovedområder har et forskelligt udgangspunkt, men med mange fællestræk, hvorfor de kan ses gensidigt supplerende i en samlet uddannelses- og opkvalificeringsindsats. Strategi og indsats For at opkvalificere flere ledige og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft vil Job- og UngeCentret i 2021 have fokus på: En tæt og løbende virksomhedskontakt samt et tværkommunalt samarbejde for at identificere virksomhedernes behov for arbejdskraft Motivation og opkvalificering af jobklare ledige med henblik på at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft, bl.a. gennem hyppige jobrettede samtaler og kendskab til opkvalificeringsmuligheder hos alle medarbejdere Tværgående samarbejde med bl.a. de lokale a-kasser og faglige organisationer om opkvalificering En tæt virksomhedskontakt og et tværkommunalt samarbejde Med et usikkert arbejdsmarked er en tæt virksomhedskontakt essentiel for løbende at afdække jobmuligheder, bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidle ledige. Job- og UngeCentrets indsats skal ligeledes rettes imod virksomheder, der skal have hjælp til uddannelse af egne medarbejdere. I den forbindelse skal der være fokus på mulighederne for jobrotation og voksenlærlingeaftaler. God virksomhedsservice er ligeledes en tværkommunal opgave, hvorfor Brønderslev Kommunes Job- og UngeCenter har et tæt samarbejde med de vendsysselske kommuner. Arbejdskraften bevæger sig på tværs af kommunegrænserne, og de rette medarbejdere kan være bosat uden for virksomhedens egen kommune. På den baggrund arbejder Jobog UngeCentret målrettet på at identificere områder på arbejdsmarkedet med efterspørgsel efter arbejdskraft og vil, som i de foregående år, samarbejde med Hjørring, Jammerbugt og Frederikshavn Kommuner om et jobbarometer for Vendsyssel. Jobbarometret er en prognose for virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft i de vendsysselske kommuner et år frem i tiden, og der spørges sammenlagt cirka 1600 virksomheder om forventede ændringer i medarbejderstaben, hvilke stillingsbetegnelser de forventer flere af, og hvilke de forventer at få sværest ved at rekruttere til. Sidste års jobbarometer nåede knap at blive færdigt, før Covid-19 ændrede betingelserne på arbejdsmarkedet, og virksomhedernes forventninger om deres fremtidige behov for arbejdskraft blev ændret fra den ene dag til den anden. Prognosen for 2021 anvendes til at følge jobmulighederne i lokalområderne, og udgør et vigtigt værktøj i vejledningen af de ledige mod områder på arbejdsmarkedet, hvor der er særlig stor efterspørgsel på arbejdskraft. Resultaterne for Jobbarometeret 2021 vil udgøre et strategisk element i bl.a. vejledningen af de ledige, fælles opkvalificeringsprojekter, kampagner og yderligere opfølgende virksomhedskontakt sammen med andre regionale analyser. Opkvalificering og motivation af jobklare ledige I sommeren 2020 blev en række nye politiske aftaler om opkvalificering indgået. Her justeres blandt andet uddannelsesløftet, så flere ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Voksenlærlingeordningen er Side 12 af 23

blevet tilgængelig for flere, ligesom ordningen for jobrotation også er midlertidigt udvidet. I samme ombæring er adgangen til de erhvervsrettede kurser blevet nemmere og styrket. En væsentlig udfordring i at opkvalificere flere ledige er som nævnt de lediges lyst og motivation for opkvalificering. Her er de jobrettede og motiverende samtaler et af de vigtigste og mest effektive redskaber til at få ledige i job og uddannelse. Job- og UngeCentret vil i 2021 derfor have et stort fokus på fortsat at afholde hyppige samtaler og hjælpe den enkelte videre i et samspil med borgeren. Et led i at skabe det rette match mellem ledig og virksomhed er at få bragt ledige og virksomheder tættere på hinanden. Det sker via Mød & Match-arrangementer og en årlig jobmesse, hvor der bliver skabt mulighed for et fysisk møde mellem de ledige og virksomhederne. Jobmessen i år 2020 blev aflyst på grund af Covid-19 restriktionerne, men forventes afholdt i 2021 afhængig af den fremadrettede udvikling i forhold til smitterisiko. Tværgående samarbejde Job- og UngeCentret spiller en central rolle i forhold til at bringe forskellige parter sammen for at styrke relationen og finde fælles løsninger. I relation hertil står samarbejdet med de lokale a-kasser og faglige organisationer om at iværksætte opkvalificering af ledige. Brønderslev Kommune er ved at udarbejde en samarbejdsaftale med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Brønderslev, der netop sætter fokus på, at uddannelse og opkvalificering af forsikrede ledige er en fælles opgave. På SOSU-området i Brønderslev Kommune samarbejder Ældreområdet og Job- og UngeCentret om at sikre kvalificeret arbejdskraft til kommunens ældreområde. Initiativerne har i 2019 og 2020 været opkvalificering af jobklare ledige, pilotprojekter med voksenlærlinge og voksenelever samt afholdelse af jobmesse og branche/temamøder. Dette arbejde vil fortsætte i 2021. På den regionale dagsorden fylder spørgsmålet om rekrutteringen af højtuddannet arbejdskraft til de nordjyske virksomheder. Her samarbejder Job- og UngeCentret med Brønderslev Erhverv i Vækst via viden for at sikre, at virksomhedernes får adgang til højtuddannet arbejdskraft. I den regionale beskæftigelsesindsats under Det Regionale Arbejdsmarkedsråd indgår Job- og UngeCentret i en RAR-VEU-struktur (voksen- og efteruddannelse), der bidrager til at bygge bro mellem beskæftigelse og ledighed, hvilket indebærer koordinering af kurser i et samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner, erhvervsskoler, a-kasser, faglige organisationer, arbejdsgivere m.fl. Målsætninger i 2021 Øge andelen af påbegyndte opkvalificeringsforløb (måling forventes tilgængelig i ultimo 2020, hvorefter der fastsættes et måltal) Antal virksomhedskontakter skal stige med 10 % i forhold til niveauet for 2020 Rekrutteringer til ordinære stillinger: 150 Mød og match arrangementer (fysiske og virtuelle): 4 arrangementer Side 13 af 23

Mål 3: Flere unge skal i uddannelse og job Indsatsen for unge har været et særligt prioriteret område i Brønderslev Kommune siden januar 2014, hvor UngeCenter Brønderslev blev etableret. UngeCentret fungerer som én indgang for unge mellem 15 og 30 år og varetager både indsatser i forhold til uddannelse, beskæftigelse og det sociale område. Det giver mulighed for at tilbyde de unge en reel tværfaglig og helhedsorienteret indsats. For at fastholde fokus på de unge har Brønderslev Kommune udpeget ungeområdet som et lokalt beskæftigelsespolitisk mål. Udvikling og antal i målgruppen Andelen af unge på uddannelseshjælp i Brønderslev Kommune har de seneste år ligget lavere end Region Nordjylland, hvilket er i overensstemmelse med de lokale mål, der er på området. Dette fremgår af figuren nedenfor. UngeCenter Brønderslev UngeCenter Brønderslev blev etableret i januar 2014 og tilbyder én indgang til kommunen for unge mellem 15 og 30 år. UngeCentret varetager tværfaglige indsatser for de unge ud fra: KUI-loven (Lov om kommunal indsats for unge under 25 år) LAB-loven (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats) Serviceloven (børn og voksenafsnit, misbrug) Dele af sundhedsloven Fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i pct. af befolkningen 16-66 år 1,5 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 1. halvår 2018 2. halvår 2018 1. halvår 2019 2. halvår 2019 1. halvår 2020 Brønderslev Hele landet Region Nordjylland Af figuren ovenfor ses også, at der både i Brønderslev Kommune og på regions- og landsplan er sket en stigning i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i første halvår af 2020. Dette hænger sammen corona-krisen, som har betydet færre muligheder for de unge for at komme i job. Derudover har nedlukningen for fysisk fremmøde på uddannelsesinstitutionerne til fordel for deltagelse i fjernundervisning øget frafald fra uddannelse hos de unge. Analyser viser, at ensomhed og manglende socialt miljø er en betydelig faktor i unges frafald fra uddannelse, og disse faktorer har været svære at imødegå under corona-krisen. UngeCentret har således oplevet en stigning i antallet af unge på uddannelseshjælp, og det gælder især de uddannelsesparate unge i første halvår af 2020, hvilket fremgår af figuren nedenfor. Her ses, at antallet af aktivitetsparate unge er relativt stabilt fra 2019 til 2020, mens antallet af uddannelsesparate unge er steget fra 76 til 91 fuldtidspersoner fra 2019 til august 2020. Side 14 af 23

Udvikling i fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp i Brønderslev Kommune 250 200 198 207 220 150 100 50 122 128 132 76 76 88 2018 2019 jan-sep 2020 Uddannelseshjælp i alt Uddannelsesparate Aktivitetsparate Strategi og indsats For at imødegå udfordringerne på ungeområdet, vil UngeCentret vil i 2021 have fokus på: At flere udsatte og udfordrede unge skal kunne mestre hverdagsliv og komme tættere på uddannelse eller arbejde Jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere Job- og virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate unge Flere udsatte og udfordrede unge skal kunne mestre hverdagsliv og komme tættere på uddannelse eller arbejde En af tankerne bag det nationale krav om kommunal ungeindsats (KUI) fra august 2019 er en tættere sammentænkning af indsatserne til de unge på det sociale, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige område. Selvom den organisatoriske forudsætning for dette er på plads i UngeCenter Brønderslev ses et behov for at tænke de enkelte indsatser som forbundne kar og arbejde endnu mere fællesfagligt. Målet er anvende de rigtige indsatser til rette tid, baseret på hvad der virker og i højere grad tænke, at arbejdet for den unges tilbagevenden til det normale bliver retningsgivende. Dette uanset om det normale er ordinær uddannelse, beskæftigelse, hverdagsliv eller fællesskaber. UngeCentret vil i 2021 lægge vægt på: At medvirke i den forebyggende indsats i udskolingen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og UngeFamilie-afdelingens arbejde med ikkeuddannelsesparate elever. Det handler om understøtning af arbejdet med fraværskoordinatorer, et nyt forløb for børn og unge med bekymrende fravær og styrkelse af UngeCentrets samarbejde med PPR. UngeFamilie-afdelingen i UngeCentret arbejder med indsatser til unge mellem 15 og 18 (23 år) efter serviceloven. At arbejde med tydelige effekter af de forebyggende og indgribende indsatser, der sættes i gang på UngeFamilie-området med henblik på at sikre progression i forhold til livsmestring, uddannelse og job. UngeCentret vil deltage i et udviklingsprojekt om Progression i sagsbehandlingen sammen med Børnefamilie-området, som varetager indsatsen for 0-15-årige børn Side 15 af 23

og unge efter serviceloven i Brønderslev Kommune. Projektet har fokus på udvikling af praksis og modeller, der sikrer bedre opfølgning af igangsatte indsatser, herunder justering af varighed af indsatsen. UngeCentret vil arbejde med serviceniveauer og rette indsats til rette tid sammen med Børnefamilie-området. UngeCentret vil udvikle gruppebaserede indsatser med egne og i samarbejde med eksterne leverandører. Der vil være tale om indsatser, som flytter fokus fra individualisering af de unges problemer til indsatser, der faciliterer de unges indbyrdes relationer, venskaber og netværk og modvirker ensomhed. At lave helhedsorienterede indsatser særligt for 15-17-årige og unge i overgangene ved bl.a. det 18. år. Dette vil ske ved: o At bruge serviceloven og beskæftigelsesloven i kombination, så social støtte kombineres med et tydeligt jobmæssigt eller uddannelsesmæssigt fokus. Dette gælder ikke mindst i overgangen til det 18. år i forbindelse med overvejelser om efterværn. o At afsøge muligheder for at flere STU-forløb får sigte mod job på særlige vilkår. o At sikre de rigtige unge kommer på forberedende grunduddannelse (FGU), at de unge fastholdes på uddannelsen og overgår til ordinær uddannelse eller arbejde efterfølgende. o At styrke særligt EGU-sporet som en effektiv vej ud af forsørgelse. At fastholde arbejdet med at alle unge, også udfordrede unge, påbegynder ordinære uddannelser, herunder fastholdelse af målet om, at 30 % vælger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse. Her vil være et særligt fokus på, at alle unge i Brønderslev Kommune får deres erhvervsuddannelse gennem ordinære praktikpladser. Jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere Indsatsen for at hjælpe unge på uddannelseshjælp i job er blevet vanskeliggjort med Corona-krisen, som har betydet færre jobmuligheder i virksomhederne. UngeCentret har i denne sammenhæng fokus på, at alle unge på uddannelseshjælp udarbejder et CV. I 2021 vil UngeCentret have fokus på, at CV et bliver anvendt aktivt. Dette vil bl.a. ske gennem faste uddannelses- og jobcaféer. UngeCentret har i flere år haft succes med en vend i døren -tilgang, når unge ønsker at søge uddannelseshjælp. Det betyder, at de unge præsenteres for en række alternativer til uddannelseshjælp, inden de søger om hjælp. Det kan fx være job, idet det ikke kræver mange løntimer at tjene det samme, som man modtager i uddannelseshjælp. Det kan også være uddannelse eller FGU. Derudover oplyses de unge om betingelserne for at modtage uddannelseshjælp, som for de uddannelsesparate typisk er krav om deltagelse i nytteindsats. Under corona-krisen i foråret 2020 blev proceduren for ansøgning om uddannelseshjælp ændret, således at de unge ikke længere skal møde personligt for at søge hjælp men i stedet skal gøre det digitalt. UngeCentret møder dermed ikke længere alle de unge, før de har fået uddannelseshjælp, og det har udfordret vend-i-døren -tilgangen. UngeCentret vil Side 16 af 23

arbejde på at skabe en ny indgang til og modtagelse i UngeCentret for uddannelseshjælpsmodtagerne med henblik på at skabe flow i den jobrettede indsats. Job- og virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate unge UngeCentret vil i 2021 skærpe den job- og virksomhedsrettede indsats for de aktivitetsparate unge. Selv om der er et løbende flow af aktivitetsparate, der afgår fra uddannelseshjælp, er der også tilgang. Antallet af aktivitetsparate unge har været relativt stabilt i flere år, men 2020 har vist en stigende tendens. Her vil UngeCentret have fokus på at skabe en mere positiv udvikling. Flere initiativer skal understøtte dette mål: Etablering af et særligt jobrettet team kaldet Team ALFA Aldrig langt fra arbejdsmarkedet. Her videreudvikles i 2021 nye metoder og samarbejder mellem rådgiver, virksomhedskonsulenter og mentorer, og der lægges vægt på hyppige samtaler og tæt opfølgning. Der udvælges en særlig gruppe aktivitetsparate unge, og der sættes særligt høje mål om virksomhedsrettet aktivitet og lønnede timer. Tilgangen i teamet bygger på de seneste års erfaringer om, at samtaler virker og virkeligheden virker. Sidstnævnte betyder, at det er ude på arbejdspladserne, at borgerne og de unge bedst udvikler deres arbejdsevne. Metoderne og tilgangen fra Team ALFA skal gennem 2021 påvirke tilgangen hos alle rådgivere, der arbejder med aktivitetsparate unge. Fokus øges på koordinering af de indsatser, der laves på beskæftigelsesområdet, og på de leverandører, UngeCentret bruger. Målet er at etablere effektive og sammenhængende forløb, der giver de unge personlige og faglige kompetencer, der målrettes uddannelse eller job. Tiltagene vil ske i regi af kommunens investeringsstrategi for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet (se mål 4). Målsætninger i 2021 Antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp, skal i gennemsnit maksimalt være 200 fuldtidspersoner i 2021 faldende til 180 fuldtidspersoner i 2022, jf. strategien (i budget 2021 er afsat midler til 197 fuldtidspersoner) Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse, skal i 2021 minimum være 30 % (i 2020 søgte 29 % ind) Side 17 af 23

Mål 4: Borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet Brønderslev Kommune vedtog i marts 2019 en investeringsstrategi frem til udgangen af 2022 for de borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Målet med strategien er, at flere opnår hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet og nedbringe det samlede antal af borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Udvikling og antal i målgruppen Målgruppen for strategien er: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Borgere på ledighedsydelse Borgere i ressourceforløb Strategien er iværksat på baggrund af det fokus, Job- og UngeCentret forud for strategien har haft på kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet, og som i årene frem til 2019 skabte et markant fald i antallet af borgere i Brønderslev Kommune på kontant- og uddannelseshjælp. Med den nye strategi er målet at fastholde et lavt niveau på kontant- og uddannelseshjælp samlet set, samtidig med at antallet af borgere længere væk fra arbejdsmarkedet nedbringes. Job- og UngeCentret har vedtaget et loft for antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere frem mod 2022 på henholdsvis 180 uddannelseshjælpsmodtagere og 300 kontanthjælpsmodtagere. Af tabellen nedenfor ses, at kontanthjælpsområdet er på vej i forhold til denne målsætning, mens uddannelseshjælpsområdet er mere udfordret (jf. mål 3 i denne plan). Mål 2022 Status 2019 Status jan-sep 2020 Kontanthjælp Under 300 319 312 Uddannelseshjælp Under 180 204 220 Målet med investeringsstrategien er at nedbringe antallet af borgere i strategiens målgruppe (aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, borgere på ledighedsydelse og i ressourceforløb) med 105 fuldtidspersoner frem mod 2022. På grund af loftet på antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er det ikke nok, at en aktivitetsparat bliver jobparat. Sigtet er derfor, at borgerne bliver selvforsørgende, og når det ikke er muligt, at de bliver afklaret til fleksjob eller førtidspension. Der er i strategien fastsat delmål undervejs, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Ved udgangen af 2020 er målet 600 fuldtidspersoner i strategiens målgruppe, og i 2021 er målet 575 fuldtidspersoner. Side 18 af 23

Mål for fald i antal fuldtidspersoner Mål for antal fuldtidspersoner i strategiens målgruppe Udgangspunkt 2018 Delmål 2019 Delmål 2020 Delmål 2021 Mål 2022-30 55 80 105 655 625 600 575 550 Figuren nedenfor viser status på antallet af fuldtidspersoner samlet set (øverst i tabellen) og fordelt på strategiens fire ydelsesgrupper. I 2020 mangler fortsat et fald på 21 fuldtidspersoner for, at målet om 600 fuldtidspersoner nås. 280 260 240 220 200 Antal fuldtidspersoner - borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet I alt: 655 634 621 214 203 202 193 180 160 177 169 140 120 100 128 122 128 127 132 115 80 jan-dec 2018 jan-dec 2019 jan-sep 2020 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Ledighedsydelse Aktivitetsparate udd.hjælpsmodtagere Ressourceforløb Strategi og indsats Vejen til at nå målene i investeringsstrategien er følgende: En jobrettet, håndholdt og helhedsorienteret tilgang Hyppige samtaler med borgerne Iværksættelse af flere lønnede timer og virksomhedsrettede tilbud parallelt med sociale og sundhedsmæssige indsatser ved behov Tæt opfølgning på iværksatte indsatser Resultatfokus Målgruppen for strategien har ofte langvarige ledighedsforløb bag sig og komplekse problemstillinger af fysisk, psykisk og social karakter. Derfor er der brug for både en håndholdt og jobrettet indsats. Side 19 af 23

Den håndholdte indsats kræver, at rådgivere og virksomhedskonsulenter i Job- og UngeCentret har den fornødne tid til at arbejde tæt med den enkelte borger og de samarbejdspartnere, borgeren kan være tilknyttet (virksomheder, mentorer, behandlere mv.). Det er derfor en del af strategien, at medarbejdernes sagstal skal matche STAR s og Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til sagstal. Flere studier viser en direkte effekt mellem medarbejdernes sagstal og effekten af den beskæftigelsesindsats, borgeren deltager i. Det gælder særligt for de borgere, der er længere væk for arbejdsmarkedet, hvor relationen til sagsbehandler har en stor betydning. Fokus i indsatsen er især på lønnede timer fra få timer til fuld tid afhængig af den enkeltes situation. Virksomhedsrettede tilbud og lønnede timer er ifølge undersøgelser den indsats, der virker bedst til at hjælpe strategiens målgruppe med at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne del af indsatsen er udfordret af corona-krisen, der ser ud til at gøre det vanskeligere at lave aftaler om virksomhedsplaceringer. Job- og UngeCentret havde planlagt et projekt målrettet de aktivitetsparate om tætte makkerskaber mellem rådgiver, virksomhedskonsulent og borger, der er inspireret af STAR s Flere skal med - projekt, som skulle have været søsat i starten af 2020. Dette blev udskudt som følge af situationen med Covid-19. I andet halvår af 2020 og i 2021 vil Job- og UngeCentret genoptage dette projekt, som vurderes centralt for arbejdet med lønnede timer. Job- og UngeCentret vil derudover fortsat følge borgerne tæt og afholde hyppige samtaler digitalt og fysisk, når det er muligt og relevant. Målsætninger i 2021 Den samlede andel borgere i strategiens målgruppe skal i gennemsnit maksimalt være 575 fuldtidspersoner ved udgangen af 2021 (status september 2020: 621 fuldtidspersoner) Antallet af borgere på kontanthjælp skal i gennemsnit maksimalt være 300 fuldtidspersoner frem mod 2022 (status august 2020: 315 fuldtidspersoner) Antallet af borgere på uddannelseshjælp skal i gennemsnit maksimalt være 180 fuldtidspersoner frem mod 2022 (status august 2020: 222 fuldtidspersoner) Side 20 af 23

Jan 2019 Feb 2019 Mar 2019 Apr 2019 Maj 2019 Jun 2019 Jul 2019 Aug 2019 Sep 2019 Okt 2019 Nov 2019 Dec 2019 Jan 2020 Feb 2020 Mar 2020 Apr 2020 Maj 2020 Jun 2020 Jul 2020 Aug 2020 Sep 2020 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Antallet af flygtninge og familiesammenførte på offentlig forsørgelse er faldet markant i Brønderslev Kommune de seneste år, hvilket fremgår af figuren nedenfor. I september 2020 modtager 34 fuldtidspersoner, der omfattet af integrationsprogrammet, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. 100 80 60 40 20 Fuldtidspersoner på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse omfattet af integrationsprogrammet i Brønderslev Kommune 0 Udviklingen i antal borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet, hænger blandt andet sammen med det lave antal nye flygtninge, der kommer til Danmark og dermed også til Brønderslev Kommune. En del flygtninge kommer derudover fortsat i job og uddannelse, og den tendens er fortsat i Brønderslev Kommune i den periode, hvor coronakrisen satte ind. Endelig har Brønderslev Kommune sat fokus på afklaring af borgerne, der er omfattet af integrationsprogrammet. Det betyder, at en mindre gruppe borgere med nedsat arbejdsevne er overgået til ressourceforløb, ledighedsydelse eller førtidspension Det lave antal flygtninge forventes fastholdt i 2021. Brønderslev Kommune tildeles gennem en fordelingsnøgle fra KKR 10 flygtninge fra kvoten i 2021 dertil kommer familiesammenføringer. Regeringen har besluttet at modtage 200 kvoteflygtninge på landsplan i 2020. Det er uklart, om Danmark vil modtage kvoteflygtninge i 2021. Brønderslev Kommune har fokus på repatriering i indsatsen for flygtninge og familiesammenførte. Repatriering vil sige, at flygtningene frivilligt vender tilbage til deres hjemland eller oprindelsesland med økonomisk støtte fra Danmark. En medarbejder i Jobcentret har specialviden på området og overtager sagsbehandlingen ved repatriering. I 2019 repatrierede 3 voksne og 5 børn fra Brønderslev Kommune. I april 2020 ønskede 2 at repatriere, men dette blev aflyst grundet Covid-19. På initiativ fra Integrationsrådet iværksatte Brønderslev Kommune i 2017 et bydelsmødreprojekt. Bydelsmødre er kvinder med anden etnisk baggrund, der frivilligt opsøger og hjælper andre kvinder i lokalområdet til blandt andet at komme i beskæftigelse. Projektet har været en succes, og bydelsmødrene er i 2020 overgået til at være en frivillig forening, der fungerer på egen hånd. Bydelsmødrene understøtter gennem deres civile virke beskæftigelsesindsatsen i Brønderslev Kommune. Jobcentret har haft et længerevarende samarbejde med forskellige aktører, herunder Røde Kors, Mælkebøtten, Red Barnet m.fl., i forhold til at understøtte flygtninge og familiesammenførte til at blive en aktiv del af foreningslivet. I 2021 vil jobcentret i højere Side 21 af 23

grad være opmærksom på mulighederne for, at flygtninge og familiesammenførte deltager det lokale foreningsliv, og derigennem øger deres sproglige kompetencer og netværk. I 2021 vil jobcentret på integrationsområdet arbejde målrettet med: Fortsat at hjælpe flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Her vil fokus især være på flere lønnede timer, hvorigennem flygtninge kan opbygge kvalifikationer og netværk på arbejdsmarkedet til at opnå fuldtidsjobs. Forårets corona-krise medførte et fald i antallet af borgere, der var i lønnede timer og virksomhedsrettede tilbud. Håbet er, det i 2021 bliver muligt at sætte fart på disse tiltag i samarbejde med virksomhederne, da de har en dokumenteret effekt i forhold til at hjælpe flygtninge i arbejde. Opkvalificering i lighed med andre målgrupper i Job- og UngeCentret. En del flygtninge kommer i ufaglærte job, som generelt udgør en mere usikker position på arbejdsmarkedet. Opkvalificering kan ruste de lediges, herunder flygtninges, muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Side 22 af 23

Indsats for borgere med handicap Indsatsen for ledige med handicap er i Brønderslev Kommune en del af den helhedsorienterede indsats, som også andre ledige indgår i. Målgruppen betragtes på lige fod med øvrige ledige, der søger hjælp i Job- og UngeCentret, og det er ikke en målgruppe, der kan peges ud. Indsatsen for borgere med handicap foregår derfor i alle afdelinger afhængig af borgernes ydelsesgrundlag og ledighedssituation. Borgere med handicap kan være borgere med fysiske handicap (alle bevægelseshæmmede), psykiske handicap (eks. stress, depression, demens), sensoriske handicap (syn, hørelse, følesans) eller intellektuelle handicap (eks. hjerneskade, ordblindhed). På beskæftigelsesområdet har Brønderslev Kommune prioriteret indsatsen for borgere med handicap de seneste 4 år på den måde, at tre nøglepersoner i jobcentret er dedikeret til opgaven. Nøglepersonerne deltager i alle relevante videnskonferencer og netværksmøder og har dermed en bred og opdateret viden på området. Brønderslev Kommunes mål i indsatsen for borgere med handicap er at fastholde eller få borgerne i ordinære jobs blandt andet ved hjælp af de kompenserende ordninger. Jobcentrets nøglepersoner har et særligt fokus på fastholdelse på sygedagpengeområdet. De står derudover til rådighed for alle områder i kommunens Job- og Ungecenter. Fx tager nøglepersonerne med rådgivere og virksomhedskonsulenter ud på virksomhederne og bidrager til rådgivning om og vurdering af behov for støtte. Brønderslev Kommune deltager i 2020 i en kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet. Kortlægningen er igangsat af Beskæftigelsesministeriet med henblik på at få mere viden om jobcentrenes brug af de handicapkompenserende ordninger, herunder prioritering og organisering af handicapområdet. Det er Marselisborg Consulting, på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som laver den samlede kortlægning for alle de deltagende kommuner (forventes færdig primo 2021). Resultaterne af kortlægningen i Jobcenter Brønderslev viser blandt andet, at størstedelen af medarbejderne får deres viden om de handicapkompenserende ordninger fra nøglepersonerne i jobcentret har et godt kendskab til de handicapkompenserende ordninger Desuden oplever ingen af de adspurgte medarbejdere, at der er økonomiske hensyn som begrænser anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. Job- og UngeCentret vurderer, at den nuværende praksis på området fungerer godt. Der vurderes fortsat et potentiale i forhold til at åbne flere arbejdspladser for borgere med handicap i Brønderslev Kommune, hvis viden om og fokus på de kompenserende ordninger udbredes. Det gælder især mulighederne for personlig assistance, hvilket nøglepersonerne også vil have fokus på i 2021. Side 23 af 23