Alfabetisk ordnet (Se Kort over pædagogisk psykologi på AULA for en tematisk ordning)

Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Inklusiv DOI, hvor jeg kunne finde dem Grundbog: Kelly, B., Woolfson, L. & Boyle, J. (2008): Frameworks for practice in educational psychology. London: Jessica Kingsley Publ. [256 sider] Grundbogen giver en god baggrund for den øvrige pensumlitteratur. Bogen gennemgår en række eksisterende og kommende arbejdsformer for den pædagogiske psykolog i praksis. Bogen beskriver problemløsningsmodeller og konstruktivistiske modeller i forskellige afskygninger, og bogen undersøger også, hvordan nyere tilgange kan være frugtbare i praksis. Det gælder bl.a. beskrivelse af positiv psykologi og virksomhedsteori. Derudover berører den evalueringsfeltet. I det afsluttende kapitel sammenlignes de forskellige tilgange til praksis på overskuelig vis. Bogens kapitel 2 skal læses ekstensivt, idet den beskriver lovgivning i Storbrittanien. Supplér det med noter i Kort over pædagogisk psykologi, hvor relevant dansk lovgivning beskrives. Øvrig pensumlitteratur Alfabetisk ordnet (Se Kort over pædagogisk psykologi på AULA for en tematisk ordning) Astbury, B. & Leeuw, F.L. (2010): Unpacking Black Boxes: Mechanisms and Theory Building in Evaluation. American Journal of Evaluation, 31 (preprint) [20 sider] doi: 10.1177/1098214010371972 I denne artikel diskuteres et generelt problem i evaluering og udvikling af pædagogiske interventioner. I artiklen fokuseres der på begrebet mekanisme ud fra en antagelse om, at kendskab til de faktorer, der skaber forandring, vil forbedre interventionen. Problemet er så: Hvad er en mekanisme? Artiklen giver nogle interessante bud. Blamey, A. & MacKenzie, M. (2007): Theories of Change and Realistic evaluation. Evaluation, 13, 4, 439-455 doi: 10.1177/1356389007082129 I denne artikel beskriver de to forfattere, hvordan teori kan bruges i evalueringer. Der tages udgangspunkt i de teoretiske antagelser, som man gør sig om det, der virker i en social, psykologisk eller pædagogisk aktivitet. De to forfatt ere beskriver to forskellige måder at begrebsliggøre teoretiske antagelser og diskutere, hvilke konsekvenser dette har for den viden, man opnår. Cole, E. & Siegel, J.A. (eds.). (2003). Effective Consultation in School Psychology (2.ed., chap. 1, s. 3-23). Toronto: Hogrefe & Huber Publishers. [21 sider]. Det udvalgte kapitler sætter fokus på konsultationsbegrebet og bevægelsen i retning at inklusion af konsultative ydelser i det skolepsykologiske arbejde. Der stilles spørgsmål som, hvordan kan skolepsykologer arbejde med at forbedre elevernes læring, psykologiske udvikling og tilpasning? Hvorfor er det tilrådeligt at udvikle konsultative modeller for skolepsykologiske 1

serviceydelser? Hvordan kan psykologen assistere lærere og pædagoger med at udvikle inkluderende skolemiljøer og undervisningsprogrammer, som kan støtte elevens læring og udvikling? En model for konsultation præsenteres som alternativ til skolepsykologens traditionelle testrolle. Cole, E. & Siegel, J. A. (2003): Effective Consultation in School Psychology (2. Ed., chap. 4, s. 61-86). Toronto Hogrefe & Huber Publishers. [25 sider] Kapitlet introducerer den konsultative tænkning og argumenterer for, hvordan konsultationsbegrebet kvalificerer sig til nutidens skolepsykologiske tænkning og praksis. Kapitlet præsenterer og diskuterer 2 specifikke konsultative metoder: behavioral consultation og conjoint behavioral consultation, som begge er empirisk veldokumenterede metoder (i Amerikansk sammenhæng). Forfatterne kommer desuden med deres bud på fremtidige udfordringer, dels forskningsmæssigt og dels for konsultativ praksis. Conoley, C. W., Conoley, J. C. & Reese, R. J. (2009): Changing a Field of Change. Journal of Educational and Psychological Consultation, 19 (3), pp. 236-247. [11 sider] Denne artikel præsenterer indledningsvist en kort historisk gennemgang af eksisterende forskning I konsultation, og argumenterer for brobygning mellem forskning og praksis. Det pointeres at kontekst er en omskiftelig størrelse, som til enhver tid må indgå i forskning om konsultation, netop mhp at kunne implementere empirisk viden i praksis som den er. Forfatterne opfordrer til at fremtidig forskning målrettes praksis, så der kan udvikles konsultative manualer, og dermed metodisk konsensus i konsultativ praksis. Cousins, J.B. & Whitmore, E. (1998): Framing Participatory Evaluation. New Directions for Evaluation, 80, 5-22. [18 sider] DOI: 10.1002/ev.1114 Hvad betyder participation? Begrebet bruges i mange betydninger, og forfatterne til denne artikel undersøge to forskellige måde at gennemføre participatorisk evaluering. Forfatterne fremhæver de forskellige roller, man som deltager kan få/have i en participatorisk evaluering. Participatorisk evaluering er for resten en af de nyere internationale tendenser på evalueringsfeltet, som er værd at holde øje med. Den ene forfatter J. Bradley Cousins er en af bannerførerne for dette voksende område, som også byder på interessante opgaver for psykologer. Dennison, A., McBay, C., & Shaldon, C. (2006). Every team matters: The contribution educational psychology can make to effective teamwork. Educational & Child Psychology, 23 (4), 80-90 [10 sider] Pædagogisk psykologisk arbejde finder oftere og oftere sted i teams. Artiklen tager udgangspunkt i forfatternes erfaringer med pædagogisk arbejde og skitserer tre tilgange til multi-agency teams: Psykodynamisk, systemisk og social konstruktionistisk. Dixon, Roz (2007). Systemic Thinking: A Framework for Research into Complex Psychosocial Problems. Qualitative Research in Psychology, 4 (1), 145-166 [22 sider] Systemisk tænkning stiller spørgsmål så som, hvordan og hvorfor fungerer et helt system sådan som tilfældet er? Artiklen argumenterer teoretisk og viser gennem eksempler fra en skole, 2

hvordan systemisk tænkning kan udgøre et fundament for forskning i komplekse sociale systemer og dermed bidrage til skabelse af teori og integrativ tækning. Eckert, P. (1989) Jocks & Burnouts, social categories and identity in high school New York: Teachers College Press kap. 1 og 8 s.1-24. 175-188 Penelope Eckerts bog er et klassisk etnografisk studie i et amerikansk high school miljø, der beskriver elevers veje og bevægelser i centrale eller marginale ungdomskulturer i forhold til skolen. Det beskrives hvordan sociale kategorier opstår på baggrund af gensidig opposition og formes af og former de unges normer og værdier. The jocks er betegnelsen for de flittige, ambitiøse, pæne unge fra middelklassemiljøer og the burnouts betegnelsen for de vilde unge, der fester, pjækker og laver andre aktiviteter, der ikke har forbindelse til skolen. Eckert viser i sit studie, hvordan sådanne gruppetilhørsforhold virker som medierende led imellem de unges sociale baggrund og identitetsdannelse. Engeström, Y. (2001). Expansive Learning at Work: toward an activity theoretical reconceptualization. Journal of Education and Work 14(1), 133-156 [24 sider]. DOI: 10.1080/13639080020028747 Engeström placerer sin egen version af CHAT (kulturhistorisk virksomhedsteori) som tredje generation efter 1) Vygotsky, Leontjev og Luria og 2) Elkonin og Davydov. Engeströms såkaldte tredjegenerations-perspektiv fokuserer på interagerende virksomhedssystemer. Artiklen undersøger ekspansiv læring og udvikler en matrix til forståelse af læring i arbejdsliv og læring mere alment. Forståelsen udfoldes over et case studie af en finsk hospital kontekst. Engeström, Y. (2008). Crossing Boundaries in Teacher Teams. I: From teams to knots. Activitytheoretical studies of collaboration and learning at work, Cambridge University Press, Cambridge, UK. Kap. 5 s.86-117 [32 sider]. Kapitlet beskriver et innovativt lærerteam, hvis mål var at ændre motivationsstruktur og skolekultur. Kapitlet undersøger følgende to spørgsmål: Hvordan kan teams gå udover grænserne eller barriererne for deres oprindelige ogpaver og rutiner? Hvad er der brug for at gøres sådan en grænseoverskridning frugtbar og produktiv? Kapitlet analyserer data fra et (kvalitativt) longitudinelt feltstudie. Gutkin, T. B. & Curtis, M. J. (2009): School-based Consultation: The Science and Practice of indirect service delivery, Kap. 28, s. 591-636. [45 sider]. In: Gutkin, T.B. & Reynolds, C.R. (2009). The Handbook of School Psychology. Wiley & Son. Med udgangspunkt i det, som er blevet kaldt skolepsykologiens paradoks, dvs. den omstændighed at man må have fokus på de voksne mhp at hjælpe børnene, gives en grundig præsentation af konsultation som metode i skolepsykologisk praksis. Efterfølgende præsenteres og diskuteres forskellige specifikke konsultationstyper, dels teoretisk og dels i et praksisperspektiv. Forfatterne argumenterer for de konsultative metoders potentiale, ikke mindst i et forebyggende perspektiv. Farrell, P. T., Howes, A. J., Jimerson, S. R & Davis, S. M. (2009): Promoting Inclusive Practice in Schools: A challenging Role for School Psychologists. Kap. 38, s. 821-839. [18 sider]. ]. In: Gutkin, T.B. & Reynolds, C.R. (2009). The Handbook of School Psychology. Wiley & Son. 3

Kapitlet gennemgår teori og forskning med relevans for inklusiv praksis. Indledningsvist præsenteres forskellige bud på en definition af inklusions-begrebet, samt nogle historiske forudsætninger for inklusiv tænkning og praksis i skolen. På denne baggrund præsenteres og diskuteres de udfordringer der følger for psykologen i arbejdet for inkluderende praksis. Heraf følger også en diskussion af, hvorvidt den traditionelle test-baserede praksis medfører antiinklusive standarder og praksis. Med udgangspunkt i et større Engelsk forskningsprojekt, argumenteres for at inklusiv praksis i skolen i langt højere grad faciliteres af konsultativ praksis. Merrell, K.W. et al. (2006). The School Psychologist s Role in Assessment Models, Methods, and trends in gathering, organizing, and analyzing data. In: School Psychology for the 21st Century foundations and practices. New York: The Guilford Press. Kap. 8, pp. 161-185. [24 sider] Det udvalgte kapitel fokuserer på præmisser og implikationer forbundet med testning i skolepsykologisk arbejde. Feltet er omdiskuteret, tilnærmelsesvist kontroversielt. I kapitlet præsenteres og diskuteres forskellige typer af testning, herunder intelligenstestning som er den hyppigst anvendte (og potentielt mest omdiskuterede) type testning i skolepsykologisk praksis. Testning udgør i dag en varierende del af skolepsykologens arbejde og kapitlet pointerer at testresultater som et minimum aldrig bør stå alene, men bør indgå i et samlet billede, hvor også kontekstuelle variable indgår. Foucault, M. (1991/1979). Governmentality. In Burchell, Gordon, & Miller (Eds.): The Foucault effect: Studies in governmentality (pp. 87-104). Chicago: The University of Chicago Press [18 sider] Foucaults arbejder har i de senere år udøvet stor indflydelse på pædagogisk tænkning. Teksten handler ikke direkte om pædagogik, men begreberne er relevante for at forstå pædagogisk psykologiske problemstillinger omkring magt. Foucault anvender I denne analyse af regering og stat begrebet governmentality (styringsmentalitet) som værende bade indre og ydre I forhold til staten, dvs. regering beskrives som andet og mere end en teknik brugt af statsautoriteter; staten beskrives som en taktik til subjektivering. Gudmonsson G. (2006) Ungdom, selvidentitet eller krise? Tidsskrift for arbejdsliv nr. 3 s.53-68 Gudmundsson trækker i denne artikel linjer mellem uddannelsespolitik og ønsket om uddannelse til alle, frafald bland unge med særlige behov og konkrete livshistorier om smadret selvidentitet for derved at beskrive de kriser, som store dele af ungdommen ser ud til at befinde sig i. Der argumenteres i artiklen for at inddrage begrebet om selvidentitet for at kunne forstå vanskelighederne ved de krav samfundet stiller til ungdommen. Graham, L.J. (2007). From ABCs to ADHD: the role of schooling in the construction of behaviour disorder and production of disorderly objects. International Journal of Inclusive Education, 12, 1, January 2008, pp. 7 33 [27 sider]. http://dx.doi.org/10.1080/13603110701683311 Artiklen tilbyder en kritisk gennemgang af forskningen inden for ADHD. I den forbindelse peger Graham på, at forskningen generelt har overset den rolle, som skolen som social praksis har spillet i patologiseringen af urolige børn og artiklen undersøger i hvor høj grad ADHD også kan forstås som et symptom på en dysfunktionel skolepraksis. 4

Hedegaard, M. (2005). Strategies for Dealing with Conflicts in Value Positions between Home and School: Influences on Ethnic Minority Students Development of Motives and Identity. Culture & Psychology. 11(2), 187-205 [19 sider]. doi:10.1177/1354067x05052351 En teoretisk model præsenteres for at forstå deltagelse I skole og familie og forskellige værdipositioner på tværs af kulturer. Modellen begrebssætter kultur som et samfundsmæsssigt fænomen af praksistraditioner. Artiklen diskuterer konflikt og udvikling af motiver og identitet udfra interviews med dansk-tyrkere. Herschell, A.D., Greco, L.A., Filcheck, H.A., & McNeil, C.B., (2002). Who is testing whom? Ten suggestions for managing the disruptive behavior of young children during testing. Intervention in School and Clinic, 37(3), 140-148 [9 sider] doi:10.1177/105345120203700302 Testning er et hyppigt anvendt redskab i beslutninger vedrørende specialundervisning, behandling og anbringelse af børn udenfor egen skole eller eget hjem. Artiklen giver 10 praktiske råd til, hvordan psykologen kan teste urolige børn og skabe en mere optimal testsituation. Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk Forlag. (S.17-46). [30 sider] Bogen handler om kulturens betydning for mellemmenneskelige relationer og magtforhold. Et af budskaberne er, at man skal se børns udvikling i et socio-kulturelt perspektiv at forudsætningen for at forstå børns handlinger, reaktioner og færdigheder er, at man kender deres kulturelle baggrund og opvækstrammer. Bogen byder på et kritisk alternativt supplement til den traditionelle udviklingspsykologi. Anden del af bogen tager fat på metodologiske problemer omkring interviewsituationer fra vidneafhøring til testning, og viser hvor galt det kan gå, hvis ikke man sikrer sig, at interviewer og interviewperson har samme opfattelse af, hvad situationen går ud på. Højholt, C. (2005). Præsentation af praksisforskning. I: C. Højholt (red.): Forældre-samarbejde. Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag, København. P. 23-44. [12 sider] Hvordan forsker man i fællesskaber om børn og mellem børn, altså hvad kan der komme ud af, at forskere og professionelle samarbejder? Kapitlets ramme er forældresamarbejde, børneliv og forskningsfællesskaber og at diskutere, hvordan man kan skabe viden om daglig praksis. Konkret udmøntes det i diskussioner af professionalisme, familieliv og børns betydninger for hinanden samt, hvordan man kan organisere forskningssamarbejde som praksisforskning. Kan man stille spørgsmål ved den "gængse adskillelser mellem forskning ('viden-skabelse'), og dér hvor viden tænkes at skulle bruges og få betydning". Højholt, C. (2001). De professionelles orienteringsprocesser. I: Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, p.207-236. [30 sider] Der sættes fokus på forskellige professionelle gruppers måder at orientere sig i deres arbejde og samarbejde med hinanden. Det illustrerer bl.a., hvordan forskellige professionelle har særlige opfattelser af praksis, der peger på særlige forståelser af de tværfaglige samspil og af de professionelles muligheder for at udvikle deres praksis. 5

Hörne, E. & Säljö, R. (2004). There Is Something About Julia : Symptoms, Categories, and the Process of Invoking Attention Deficit Hyperactivity Disorder in the Swedish School: A Case Study. Journal of Language, Identity, and Education, 3(1), 1-24 (24 sider). DOI: 10.1207/s15327701jlie0301_1 Hörne og Säljö påpeger i en undersøgelse af, hvordan deltagere ved elevkonferencer vurderede forskellige typer af børn med problematisk adfærd på en folkeskole i Sverige, hvordan DAMP/ADHD diagnosen blev brugt til at skabe mening med bestemte former for problematisk adfærd i en skolekontekst. Endvidere understreges det i undersøgelsen skolen som kontekst sjældent problematiseres i forbindelse med diskussionen af ADHD/DAMP. Jonasson, C. (2010) The dynamics of absence behaviour: interrelations between absence from class and absence in class, Educational Research, Artikel peer reviewed, accepted Denne artikel omhandler fravær som betragtes som tæt forbundet med elevers fravær som en måde at glide ud af uddannelsessystemet på. Det beskrives, hvordan forskellige former for fravær udvikles konkret på en teknisk skole. Dermed er artiklen et bud på at inddrage beskrivelser af social praksis og interaktioner frem for alene at fokusere på den enkelte skoleelev. Jensen, Anders Fogh (2009): Projektsamfundet. Århus: sforlag. Kapitel 16: pædagogik. Siderne 301-326 [25 sider] Forfatteren analyserer skolen og projektpædagogik under anvendelse af Foucaults begreb om govermentality og diskuterer, hvordan skolen via pædagogikken styrer børnene. Kazi, M. (2003): Realist evaluation for Practice. British Journal for Social Work, 33, 803-818 doi: 10.1093/bjsw/33.6.803 I denne oversigtsartikel beskriver Mansoor Kazi et realistisk perspektiv på evaluering. Kazi giver flere eksempler på, hvordan single-case designet kan bidrage til en bedre forståelse af praksis, og hvordan man som praktiker og forsker kan have nytte af de informationer, som case designet giver. Kelly, J. G., Ryan, A. M., Altman, B. E., & Stelzner, S. (2000). Understanding and changing social systems: An ecological view. In J. Rappaport & E. Seidman (Eds.): The Handbook of Community Psychology. New York: Plenum, pp. 133-159. [27 sider] Hvordan skabes en community-baseret økologisk psykologi og hvilken relevans har den for forståelse af de sociale systemer som lever og arbejder i? Struktur- og procesbegreberne uddybes med relevans for en økologisk forståelse. Kristensen, O.S. (2008). Hvordan kan man håndtere den vanskelige balance mellem pædagogik og målinger? I Tuft, K. & Aabro, C. (red.): Faget Pædagogik. København: Billesø & Baltzer [25 sider] Forskning i børns vanskeligheder (anbragte børn etc.) og denne forsknings anvendelighed er naturligt nok blevet gjort til genstand for betragtninger om effektivitet og kvalitet. Kapitlet diskuterer, hvilke overvejelser der bør gøres i forbindelse med (social) pædagogik og målinger. 6

Kristensen, O.S. (2011): The institutional set-up: an analysis of social pedagogues accounts of treatment in everyday practice. European Journal of Social Work, 14, 2, 229-245 [17 sider] DOI: 10.1080/13691451003744374 Der er fortsat behov for en afdækning af døgninstitutioners praksis. Med udgangspunkt i kompleksitetsteori er formålet med denne artikel at analysere, hvordan socialpædagoger skaber relationen til anbragte børn. Elleve fokusgruppeinterviews blev gennemført under anvendelse af case vignette teknikken. Analysen tyder på, at der er en forskel mellem pædagogisk koheræns og daglige pligter, hvilket indikerer, at håndteringen af vanskelige episoder i hverdagen sker uafhængigt af det eksisterende behandlingsprogram. Konsekvenserne for det institutionelle arrangement diskuteres. Kristensen, O.S. (2011): Stabilitet i udsatte børns liv. Studier i institutionspsykologi. [Teksten findes på AULA i en pdf-udgave - 80 sider] McNamee, S. (2002). Værdsættende samtale og social konstruktion i praksis. In C. Dalsgaard, T. Meisner & Voetman, K. (red.), Forvandling værdsættende samtale i teori og praksis (s. 110-129). København: Psykologisk Forlag. [19 sider]. Sheila McNamee beskriver, hvordan værdsættende samtale kan bringe os ud over tilsyneladende modstridende synspunkter og frem mod en tilstand præget af mangfoldighed af forskellige værdisæt, trosretninger og aktiviteter. Værdsættende samtale beskrives som et godt eksempel på social konstruktionisme i praksis. Det er en tilgang der inviterer os til at skabe nye organisatoriske virkeligheder, der tillader medlemmerne at bevæge sig sammen, og i hver sin retning. Miller, A. & Leyden, G. (1999). A Coherent Framework for the Application of Psychology in Schools. British Educational Research Journal 25(3), 389-400 [12 sider]. DOI: 10.1080/0141192990250308 Et psykosocialt og integrativt bud på en pædagogisk psykologi der I stigende grad fokuserer på formelle og uformelle aspekter af såvel individ- som ekstra-systemiske niveauer (familier, skoler, kommuner etc.). Vigtigheden af psykologisk universitets forskning og praksisforskning understreges. Nielsen, K. (2011) Hvad siger international forskning om frafald? Et forsøg på et overblik. Frafald i erhvervsuddannelserne red. Christian Helms Jørgensen. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s. 245-265 (20 sider). På baggrund af den øgede politiske interesse for frafald i Danmark, giver denne oversigtsartikel en gennemgang af den internationale frafaldsforskning. Overordnet peges på to gennemgående perspektiver i forskningen; et funktionelt og et kritisk perspektiv. Det funktionelle ser frafald som en konsekvens af mangler og brist i individuelle, sociale og institutionelle forhold, som skal korrigeres eller minimeres for at øge gennemførsel. Det kritiske perspektiv betragter frafald som en ikke intenderet konsekvens af uddannelsessystemets indretning, som privilegerer og selekterer bestemte samfundsmæssige grupper. I artiklen beskrives desuden forskellen på det danske og amerikanske uddannelsessystem. 7

Nielsen, K. & Jørgensen, C.R. (2009) Patologisering af uro? I Brinkmann, S. Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser. Århus: Klim [30 sider]. I dette kapitel søger Nielsen og Jørgensen at kaste et blik på ADHD-problematikken, som også inddrager det moderne samfunds betydning for forståelsen af ADHD. I den forbindelse påpeges det, at udviklingstendenser i det moderne uddannelsessystems tilrettelæggelse kan have betydning for at urolig adfærd kategoriseres som ADHD. Riber, J. (2004). Gennem forståelse til anerkendelse. In B. Hertz & F. Iversen (red.): Anerkendelse i børnehøjde (s. 55-84). Virum: Psykologisk Forlag. [29 sider]. Teksten stiller spørgsmålet: Hvordan kan man anerkende børn med en meget voldelig og mobbende adfærd? Det besvares udfra en teoretisk diskussion af anerkendelsesbegrebet samt et case studie af en supervisionspraksis omhandlende en udagreagerende dreng. Rose N. (1997). Assembling the Modern Self. In Roy Porter (ed.): Rewriting the Self. Histories from the Renaissance to the present. Routledge. 224-248. [25 sider] Kapitlet, der bl.a. bygger på Foucaults ideer, diskuterer Psy-disciplinerne indflydelse på vores måde at definere os selv gennem Psy-diskursen. Hvordan er selvet blevet et politisk, videnskabeligt og kulturelt projekt, hvis ideologi afgørendes skabes af den herskende Psydiskurs. Selver (i PPR, klinikken, psykiatrien etc.) gøres (u)synlige og behandlings-klar afhængigt af sprog, diskurs, magtregime og hele Psy-effekten. Salmivalli, C. (2010): Bullying and the peer group: A review. Aggression and Violent Behaviour, 15, 2, 112-120 [8 sider] doi:10.1016/j.avb.2009.08.007 Artiklen giver et review over litteraturen om gruppens betydning for mobning. Artiklen præsenterer en oversigt over mobberens ønsker og klassekammeraters involvering i mobningen. Forfatteren diskuterer hvordan intervention kan foregå. Sheridan, S.M. & Gutkin, T.B. (2000). The ecology of School Psychology: Examining and changing our paradigm for the 21st century. School Psychology Review, 29, 485-502. [17 sider]. Kommentarer af: Pianta, R. C. (2000): Commentary Sheridan and Gutkin s Vision of the Future: Information Will Help Us There. School Psychology Review, 29, s. 503-504. [2 sider] og Rosenfield, S. (2000): Commentary Sheridan and Gutkin: Unfinished Business. School Psychology Review, 29, s. 505-506. [2 sider] Sheridan og Gutkin kommer her med deres bud på hvorfor paradigmeskiftet (fra test-baseret til konsultativ praksis) indenfor skolepsykologisk praksis synes så vanskeligt at realisere. De argumenterer for, at kløften mellem evidensbaserede metoder og praksis, er for dyb. Dels grundet nogle præmisser på makro-niveau (politiske, økonomiske, organisatoriske etc.) og dels grundet præmisser knyttet til metodernes kontekstuelle og sociale validitet, dvs. relevans for og realiserbarhed i praksis. Som brobygger præsenterer de deres økologiske model, mhp. at imødekomme disse udfordringer. Modellen har især fokus på forebyggelse frem for behandling, dvs. skolepsykologens primære opgave skal være at skabe bedre betingelser i læringsmiljøet (ved uddannelse af lærere og forældre, hjælp til implementering af særlige læringsmetoder etc.). Udredning (herunder testning) og intervention af børn skal minimeres eller helt ophøre. Hvis paradigmeskiftet skal lykkes, skal det iflg. forfatterne starte på andre niveauer end selve skolepsykologen. Det kræver organisatorisk og politisk vilje til, at skolepsykologens rolle 8

rækker udover de børn, der allerede er identificeret som værende i vanskeligheder. Mhp. reel forebyggelse må skolepsykologens rolle rette sig mod alle børn. Piantas kommentar på artiklen argumenterer for, at skolepsykologer generelt både er bevidste om, og vil hævde at anerkende, kontekstens betydning i deres arbejde. Men virkeligheden er, at mange skolepsykologer foretrækker testning, dels pga. faglig identitet og stolthed, dels fordi det er trygt. I overensstemmelse med systemisk tænkning argumenterer han for, at vejen til et organisatorisk paradigmeskifte, går gennem udveksling af information på flere niveauer. Rosenfields kommentar fokuserer dels på, at den økologiske model er i konflikt med skolepsykologer basale antagelser om verden ; og dels på at uddannelsen af skolepsykologer ikke er i overensstemmelse med det nye paradigme, dvs. testbaseret praksis er fortsat dominerende og skolepsykologer overleverer viden knyttet til den traditionelle testbaserede praksis. Sheridan, S.M., Clarke, B.L. & Burt, J.D. (2008). Conjoint Behavioral Consultation: What Do We Know and What Do We Need to Know? In: W.P. Erchul & S.M. Sheridan (Eds.), Handbook of research in school consultation. New York: Taylor & Francis Group/Routledge. Kap. 9, s. 171-202. [31 sider] Kapitlet præsenterer og diskuterer forskning vedr. Conjoint Behavioral Consultation (CBC), som er en konsultativ metode, der inddrager både skole og hjem. Metoden rækker udover konventionelle konsultative metoder, som typisk har primært fokus på relationerne i skolen, dvs. lærer og børn. I CBC betragtes arbejdet med børn som et fællesskab mellem skolepsykolog, forældre og lærere, mhp at imødekomme børns akademiske, sociale og adfærdsmæssige behov, udfra den grundantagelse at begge parter har sin del af ansvaret herfor. Strømgaard, R. (?). PPR mellem teori & praksis: et værdimæssigt paradoks? [20 sider] I skolepsykologisk praksis har der både nationalt (PPR) og internationalt været en lang tradition for intelligenstestning af børn. Skolepsykologens oprindelige rolle udsprang af et behov for kvalificeret selektering af uunderviselige børn. Over de sidste 3 årtier har der imidlertid været (intention om) et sporskifte, og fokus har flyttet sig gradvist væk fra individet og ud i konteksten i hvert fald i i teorien. Virkeligheden i praksis viser, at anvendelsen af testning fortsat er udbredt, oftest i kombination med konsultative metoder. Teksten opsummerer den historiske udvikling, diskursernes værdimæssige baggrund og eksisterende forskning. Desuden diskuteres implikationerne forbundet med mødet mellem tilsyneladende paradoksale værdimæssige diskurser; og der efterspørges empirisk evidens for legitimeringen heraf. Tanggaard, L. (2006). Konsultation i teori og praksis. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 43(5), 380-398. [18 sider] Artiklen analyserer konsultationsbegrebets oprationalisering i dansk PPR-praksis. Baseret på interviews med danske PPR-psykologer, analyseres det organisatoriske grundlag for PPR og der præsenteres forskellige tilgange til det konsultative arbejde. Det pointeres at der ikke findes konsensus omkring konsultationsbegrebet, hverken i teori eller praksis. Den enkelte psykologs konsultative arbejde synes at basere sig på egne erfaringer, eget repertoire og overbevisning, snarere end på teoretisk og/eller evidensbaseret viden. Artiklen efterspørger en mere indgående diskussion af området omkring udvikling af fælles metodeforståelse i PPR, samt forskning der rækker udenfor USA. 9

Tetler, Susan (2004). Delagtighed et specialpædagogisk kernebegreb? I: Egelund, Niels (red.) Specialpædagogisk praksis indspil og udspil. Danmarks Pædagogiske Universitet. København. s. 57-68 [12 sider] Kapitlet undersøger, hvor ansvaret ligger for integrationens succes: På den enkelte elev eller på læringsmiljøet? En elevs sociale integration knyttes med inklusionsbegrebet og relationelle forklaringer an til de betingelser og muligheder, som den konkrete skolehverdag giver den enkelte for at deltage fuldt og helt. Weinstein, C., Curran, M. & Tomlinson-Clarke, S. (2003). Culturally responsive classroom management: Awareness into action. Theory Into Practice, 42(4), 269-276 [8 sider] http://proquest.umi.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/pqdweb?did=474823571&sid=1&fmt= 3&clientId=29641&RQT=309&VName=PQD Multikulturelle problemstillinger bliver i stigende grad en del af psykologers arbejde. Artiklen undersøger kultursensitiv - eller snarere kulturel responsiv - pædagogik med fokus på klasserumsforskning. Ved at gøre kulturel diversitet til undersøgelsesobjekt belyses læreres evne til at håndtere klasserummet på kulturelt kompetente måder. 10