DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center mal@im.dk
Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse i DRG systemet? 3. Fokus på afdelingernes uddannelsesfunktioner
Introduktionen af DRG-systemet i Danmark NordDRG introduceres i Danmark DRG bruges ved betaling mellem amter Takststyring. 20 pct. af sygehusbudget aktivitetsbaseret Takststyring. 50 pct. af sygehusbudget aktivitetsbaseret 1993 1995 1996 2000 2002 2004 2006 2007 Frit sygehusvalg Første analyse om produktivitet Statslig aktivitetspulje, Løkkeposen Kommunal (med)finansiering 2 måneders behandlingsgaranti 1 måneds behandlingsgaranti DkDRG introduceres
Anvendelsen af DRG-systemet Sundhedsbidrag Stat (75 + 5) Kommunalt bloktilskud Kommuner (10 + 10) Regioner/kommuner aftalesystem med private Almen praktiserende læge, speciallæge mv. Private sygehuse Takstpåvirket substitution Region Takstafregning ved frit valg Region Grundbevilling og diskretionær Sygehus Sygehus takstafregning Sygehus Sygehus Grundbevilling og diskretionær Afdeling Afdeling takstafregning Afdeling Afdeling Omallokering af råderum som følge af frit valg og 1 måneds regel
Anvendelsen af DRG-systemet De generelle træk ved DRG-systemet: Udviklet til 1. Benchmarking (fra midten af 90 erne) 2. Takststyrings redskab (mellemregional afregning) 3. Finansieringsredskab (finansieringsreform 2007) Anvendelsen er sket på områder, hvor de store tals lov gælder Lokalt brug kræver en diskretionær tilpasning bl.a. på afdelingsniveau. Landsgennemsnit passer næsten aldrig på afdelingsniveau.
Finansieringsmodel Grundmodel for sygehusfinansiering fra rapport om Takststyring på sygehusområdet : DRG afregning Aktivitetsbaseret bevilling Uddannelse Forskning Vagt mv. Grundbevilling uddannelse er tænkt som en del af grundbevillingen Samlet budget
Uddannelse i DRG systemet De mulige veje til synliggørelse af uddannelse i DRG systemet Grupperingen Omkostningerne ved behandlingen af patienterne
Gruppering af patient Eksempel: En 45 årig mand bliver indlagt med mistanke om astmatisk bronkitis Aktionsdiagnose DJ459A Astmatisk bronkitis Behandling BOHJ10 Behandling med højdosis immunglobulin Patientadministrative system
Gruppering af patient Landspatientregisteret Landspatientregisteret Grupperingslogik DRG 0437 Bronkit og astma pat. o.17 år og u. 60 år med højdosis immunglobulin behandling
DkDRG- og DAGS-systemet Stationære patienter Stationære patienter Ambulante patienter DkDRG-systemet DkDRG-systemet DAGS-systemet Gruppering til gråzone-grupper
DkDRG-systemet Stationære patienter DkDRG-systemet Signifikant multitraume Sygdomme i perinatalperioden Intensiv etc. Sygdomme i nervesystemet Øjensygdomme Hjertesygdomme etc. DRG 0101 DRG 0201 0102 DRG 0202 0103 DRG 0203 0104 DRG 0204 Onkologiske behandlingsgrupper Rest-DRG - fejlregistreringer? - manglende DRG-grupper?
DAGS-systemet Ambulante patienter DkDRG-systemet (gråzone-grupper) DkDRG Skadestue-gruppe Gråzone-grupper DAGS-systemet DAGS Hvis der er match med flere grupper, grupperes der til den dyreste gruppe. Sammedagspakker Procedure-grupper Diagnose-grupper Besøgsgrupper
Markører i grupperingslogikken Til gruppering anvendes følgende markører: 1. Aktionsdiagnose 2. Bidiagnoser 3. Procedurekoder (operationskoder, undersøgelseskoder og behandlingskoder) 4. Tillægskoder til aktionsdiagnosen og til procedurekoderne 5. Antal dage fra vigtigste procedure til død ( V ej obl.) 6. Alder 7. Køn 8. Udskrivningsmåde (udskrevet eller overført til anden afd.)
DRG og registrering af uddannelse Der har været arbejdet med at gøre forsøg på at synliggøre uddannelse i DRG-systemet, men ingen kliniske selskaber har peget på uddannelse som en nødvendig markør i opbygningen af den stationære og ambulante gruppering.
DRG og registrering af uddannelse Mulig indarbejdelse og synliggørelse af uddannelse gennem kodning af ydelsen ved behandlingen af patienterne. Inddragelsen kræver: 1. Dannelse og vedligeholdelse af uddannelseskoder 2. Registrering af koderne ved den enkelte patientkontakt hvor uddannelse indgår som element
DRG og registrering af uddannelse Eksempler Der skal kodes stuegang, hver gang en overlæge el. lign. har læger under uddannelse med på stuegangen for alle patienter og alle deltagende læger. Der skal kodes hver gang der foretages en operation under overvågning for alle patienter og alle deltagende læger. Osv. Registreres uddannelsen er det muligt at beregne ressourceforbruget ved indsatsen i omkostningsdatabasen
Omkostningsdatabasen med uddannelsesomkostninger Formålet: Grundlag for beregning af DRG-takster Princip: Kobling af aktivitetsregistreringer med sygehusenes regnskaber. Dermed kan man beregne hver enkelte patients ressourcetræk ved hver indlæggelse / hvert besøg. Basen kan give et sygehus overblik over interne ydelsesstrømme hvilke afdelinger yder for hvor mange penge til hvilke afdelinger? Sygehusene kan benytte basen til budgetlægning.
Beregning af DRG-takster med uddannelse Omkostninger Sygehusregnskaber Behandlings/uddannelsesydelser mv. Patient-administrative systemer Fordelingsregnskaber Pointsystemer Omkostning pr. ydelse til patient Omkostning pr. indlæggelse Gennemsnitlig omkostning pr. DRG-gruppe
DRG-taksterne beregnes ud fra sygehusenes omkostninger kan indeholde uddannelse Laboratorium Anæstesi Intensiv afd. A afd. B afd. C afd. D afd Sengedage Køkken, rengøring, administration, græsslåning, snerydning etc. Pleje Røntgen Operation
Kobling af aktivitet og omkostninger til patienten Radiologisk afdeling CPR SKSkode Dato kr. 081376-0674 UXRD75 01-09-2002 1.087 081376-0674 UXRE50 08-09-2002 242 081376-0674 UXRC00 13-09-2002 510 081376-0674 UXRC00 25-09-2002 510 Klinisk biokemi CPR Labkode Dato kr. 081376-0674 AABB 01-09-2002 57 081376-0674 AKH 08-09-2002 27 081376-0674 KDH 08-09-2002 24 081376-0674 KLD 14-09-2002 68 081376-0674 DDP 14-09-2002 47 081376-0674 OOK 25-09-2002 45 Anæstesi Operation Herudover Patologi Klinisk fysiologi og nuklearmed. Klinisk mikrobiologi Klinisk neurofysiologi Klinisk immunologi Implantater, utensilier og medicin Fysio- og Ergoterapi Sygeplejeressourcer Lægeressourcer (inkl. uddannelse) mv. $ $ $ $ $$ $ $ $ $ $ $ Forambulant Ambulant 8. sep. 10. sep. 15. sep. besøg kontrolbesøg 1. sep. 25. sep
DRG-grupper beregning af takster Omkostninger for hver enkelt patient Patient 1: 26.123 kr. Patient 2: 21.456 kr. Patient 3: 23.789 kr. Patient 4:. kr. Patient 37: 16.123 kr. Patient 38: 11.456 kr. Patient 39: 13.789 kr. Patient 40:. kr. Patient 63: 36.123 kr. Patient 64: 31.456 kr. Patient 65: 33.789 kr. Patient 66:. kr. DRG 0432 DRG 0433 DRG 0434 Gennemsnitlig omkostning i gruppen: 24.349 kr. 12.167 kr. 33.650 kr. = taksterne! uddannelsen kan synliggøres
Uddannelsen kan synliggøres For at ressourcetrækket ved uddannelsen kan synliggøres i omkostningsdatabasen og efterfølgende i DRG-taksterne kræves: ABC- analyser til bestemmelse af omkostningerne ved hver forekomst af en af uddannelseskoderne. De skal vedligeholdes. Tilpasning af sygehusenes fordelingsregnskaber så de indeholder et uddannelseselement mv.
Uddannelsen relative andel Antagelse: 1. Ca. 20 pct. af lægetiden går til uddannelse 2. Lægernes løn udgør ca. 25 pct. af de samlede lønomkostninger. 3. De samlede lønomkostninger udgør ca. 80 pct. af de samlede driftsudgifter. Det betyder, at uddannelsen udgør: 0,2 * 0,25 * 0,8 af de samlede driftsudgifter ~ 4 pct. af disse udgifter.
DRG uddannelse Er det umagen værd? 1. Nye koder skal udvikles og vedligeholdes 2. Der skal registreres hver gang der er uddannelse i tilknytning til en patientkontakt for alle læger og alle patienter stor registreringsbyrde 3. Der skal laves ABC- analyser for at bestemme ressourcetrækket for hver kode. Disse beregninger skal vedligeholdes. 4. Grundlaget for omkostningsdatabasen herunder fordelingsregnskaber skal ændres og vedligeholdes. 5. Uddannelsesomkostningerne er relativt lave i forhold til de samlede driftsudgifter det betyder, at taksten for hver uddannelsesydelse bliver meget lav.
Alternativ til synliggørelse af uddannelse Ingen har endnu fundet løsningen inden for DRG-systemet til måling og synliggørelse af uddannelse. Alternativt: Forbedrede opfølgnings- og evalueringsskemaer Opsamling og synliggørelse af disse indberetninger. Lokal synliggørelse af hvor mange ressourcer, der anvendes på uddannelse. Skal der kobles økonomiske incitamenter til kan det ske ved en pulje på den enkelte afdeling. Puljen kan udløses efter målbare kriterier, som er kendte af alle på forhånd og være knyttet til det eksisterende (måske lettere tilpasset) rapporteringssystem.