Metodebeskrivelse for gasprisstatistik.



Relaterede dokumenter
14 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

Bilag 6: Økonometriske

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Antag X 1,..., X n stokastiske variable med fælles middelværdi µ og varians σ 2. Hvis µ er ukendt estimeres σ 2 ved 1/36.

10. Usikkerhed og fejlsøgning

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Vægtet model. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægte. Vægte: Eksempel. Definition: Vægtrelationen

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Elprisstatistik 4. kvartal 2011

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

Virkningen af Lavere skat på arbejde fordelt på kommuner

Lineær regressionsanalyse8

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da:

17 Forbrugerprisindekset

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

2. Sandsynlighedsregning

Bilag 1 Fastsættelse af effektiviseringskrav

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Region Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode i 2007.

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

5. Basisindeks. 5.1 Basisaggregater

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Har højst 10 pct. af personalet på botilbuddet har en KRAPuddannelse?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

Boykot. set indefra Her finder du nogle fakta om boykotten i Mellemøsten.

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

FTF dokumentation nr Viden i praksis. Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

Stadig ligeløn blandt dimittender

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

At fiske steder og tider, hvor forekomsten af uønskede arter er mindst muligt

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning februar 2004.

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Binomialfordelingen: april 09 GJ

Ledelsesinformation December kvartal 2014

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

Bilag 1a: Dagrenovationstakster 2017 scenarie 2, 3 og 4

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave kl til kl

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Sådan fungerer engrosafregningen. 1. Formål. 2. Omkostningselementer. Til. 11. juni 2014 XVJE/XKAF

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

DLU med CES-nytte. Resumé:

Konjunktur - forår 2012

Hansard OnLine. Vejledning Unit Fund Centre

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

1) Fjernvarmeforbrug MWH

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Greve. Februar 2014

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres?

Danmark mister grønne job

Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre.

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Ligeløn-stilling blandt dimittender

31. december 2008/2009/2010 henføres pr. 1. januar 2009/2010/2011 til overenskomst/aftale på KL området

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet. Svar på spørgsmål 1.

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

EKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 27. JANUAR 2006, KL 9-13

Økonomioverblik pr. 1. december 2014

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Medlemsudvikling i a kasserne

Stadig ligeløn blandt dimittender

Forsikrede ledige. Redskabsfordeling for forsikrede ledige i aktivering

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Transkript:

28. aprl 2009 Sag 4/0820-0200-0026 / LVM Deres ref. Metodebeskrvelse for gasprsstatstk. Der er udvklet en prsstatstk for naturgas. Prsstatstkken omhandler husholdnngskunder og storkunder hele Danmark. Husholdnngskunder kan være husholdnnger, der aftager naturgas som varmeklde og tl komfur eller kogekunder, der udelukkende aftager gas tl komfur. Dog medtager prsstatstkken kke kogekunder. Storkunder er slutbrugere, der har et forbrug på mndst 300.000 m 3. I kategoren husholdnnger kan der være erhvervskunder. Det er alene forbruget, der afgør om der er tale om husholdnnger eller storkunder. Dog er standardforbruget, som statstkken er baseret på, regnet ud for en standardhusholdnng. Erhvervsdrvende med et mndre forbrug af naturgas vl typsk betale samme prs eksklusv moms for naturgas som husholdnnger. Derfor er der kke udarbejdet en særsklt statstk for erhvervsdrvende med et relatvt beskedent forbrug. ENERGITILSYNET sekretaratsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Center for Energ Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26 80 70 Fax 33 18 14 27 CVR-nr. 64 96 46 15 et@dera.dk www.energtlsynet.dk Grundlag Som følge af offentlghedsbekendtgørelsen (bek. nr. 771 af 8. august 2005) med krafttrædelse pr. 1. september 2005 skres det fremover, at alle forsynngs- og handelsselskaber offentlggør deres standardprser på prsportalen Gasprsguden.dk. Med standardprser menes prser for husholdnngskunder. Således offentlggøres der kke prser for storkunder på Gasprsguden. Energtlsynets sekretarat har som følge af Energtlsynets ønske om en gasprsstatstk etableret et samarbejde med Energstyrelsen, Dansk Energ og Danmarks Statstk vedrørende udvklng af en gasprsstatstk. Formålet ved samarbejdet er dels at udvkle en gasprsstatstk og dels at oparbejde et fælles grundlag for hver af nsttutonernes ndvduelle prsstatstkker. Dette vl være med tl at skre en ensrettet ndberetnng af gasprser EU-reg samt mndske forvrrngen pressen vedrørende gasprser og deres udvklng grundet forskellge opgjorte gasprser.

2/8 Leverancer tl Eurostat Ifølge Rådets drektv 90/377/EØF skal der leveres naturgasprsstatstk. Gasprsstatstkken skal skre en kvartalsvs opgørelse af gasprserne. Herudover er det hensgten at kunne præsentere en samlet gasprs pr. 1. januar og 1. jul med henblk på at kunne efterkomme kravet fra Eurostat om at vse en gennemsntlg prs for de seneste foregående 12 måneder på de ovenfor nævnte to tdspunkter på året. Prserne udtrykkes natonal valuta og rapporteres som natonale gennemsntsprser. Gasprserne skal kunne præsenteres opdelt mnmum en afgftsdel og en kke-afgftsdel. Eurostat ønsker en fordelng af prser for enkelte forbrugsntervaller for husholdnngskunder. Denne segmenterng kan v kke levere. Derfor blver prserne dentske for alle de af Eurostat angvne ntervaller for husholdnngskunder. For storkunder ønsker Eurostat også prser fordelt på forbrugsntervaller. Energtlsynet Udover forplgtgelsen tl Eurostat mht. gasprsstatstk ønsker Energtlsynet at udvkle en prsstatstk for både husholdnnger og storkunder, der publceres kvartalsvs. Husholdnngskunder Prser anmeldes daglgt på Gasprsguden. Hvs der for husholdnngskunder fremkommer en stor prssprednng for regonerne, kan det komme på tale at offentlggøre på regonsnveau. Data for gasleverandørernes leverede mængder er kke tlgængelge dag, men skal ndberettes drekte tl Energnet.dk af enten gasleverandørerne eller gasdstrbutonsselskaberne. Beregnng Der tages udgangspunkt en estmeret forbrugsprofl for en standard husholdnng. Forbrugsproflen er estmeret på baggrund af en projektrapport fra Energnet.dk. Skabelonen er opgjort pr. måned.

3/8 Tabel 1. Skabelonforbrug pr. måned. Måned Forbrug m 3 Jan 273,6 Feb 268,5 Mar 215,8 Apr 150,7 Maj 86,6 Jun 39,1 Jul 32,7 Aug 33,2 Sep 53,2 Okt 162,0 Nov 172,9 Dec 220,1 Årsforbrug 1708,5 Der tages udgangspunkt en estmeret fordelng af kunder, der vælger enten et forsynngsplgt- eller et handelsprodukt. Det antages at kunderne er dentske, bortset fra valg af produkt. Hvs kunderne kke var dentske skulle der også mængdekorrgeres mellem forsynngsplgt- og handelsproduktkunder. CO2 afgft og energafgft er konstante og blver fastsat for ét år ad gangen af SKAT. Månedsprs. For hver måned kvartalet blver der beregnet en enhedsprs, som er et vægtet gennemsnt af enhedsprserne for forsynngsplgt- og handelsprodukt. M 1 A 1 Z Z q1 P M Y F PH P q (1 ) ˆ u måned, t 1 B Y u1 1 Hvor, = en koncern bestående af et forsynngsplgt selskab og handelsselskab M = antallet af koncerner A = den totale afsatte mængde for alle forsynngsplgtge selskaber B = den totale afsatte mængde for alle handelsselskaber Z = antal prsobservatoner for forsynngsplgtselskab for koncern Y = antal prsobservatoner for handelsprodukt selskab for koncern = afsat mængde for et forsynngsplgtselskab koncern = afsat mængde for et handelsselskab koncern = andelen af forsynngsplgtge kunder et forsynngsselskab koncern

4/8 (1- )= andelen af handelsprodukt kunder et handelsselskab koncern Z = antal observerede prser for et forsynngsplgtselskab den tlhørende koncern Y = antal observerede prser for et handelsselskab den tlhørende koncern P Fq P H u ˆ P måned, t = en observeret enhedsprs for forsynngsplgtselskab s forsynngsplgtprodukt = en observeret enhedsprs for handelsselskab s handelsprodukt. = den estmerede enhedsprs kr./m 3 for en måned Volumenvægtene α/aog β/b er estmeret på årsbass. Handelsselskaberne har samme vægte som deres forsynngsplgtge søsterselskaber. Volumenvægtene α/aog β/b er altså ens. Fra gasprsguden haves et udtræk med prser for de enkelte selskaber. Det enkelte selskabs prser summeres. Et selskab kan have anmeldt flere prser for det samme produkt på en måned. Der kan være forskel antallet af selskabernes prsobservatoner udtrækket fra Gasprsguden. Derfor deles med antallet af prsobservatoner. Herefter korrgeres for volumen og kundetype. Hermed er den vægtede (med både kundetype og volumen) gennemsntlge enhedsprs udledt for en måned kvartalet. Kvartalsprs Den vægtede gennemsntlge enhedsprs pr. kvartal kan udledes ved at gange det estmerede forbrug pr. måned (forbrugsskabelonen) med den vægtede gennemsntlge månedsprs, summere for de enkelte måneder og dvdere med det samlede estmerede forbrug for kvartalet. 3 ^ P t 1 3 t 1 måned, Forbrug ( t) Forbrug ( t) Pˆ k vartal Hvor, Pˆ måned (t) = den estmerede enhedsprs for måned t. Forbrug (t) = Skabelonforbrug hørende tl måned t Pˆ kvartal = den volumenvægtede estmerede enhedsprs for et kvartal

5/8 Herved haves den publcerede enhedsprs pr. m 3 for det pågældende kvartal. Abonnement Der beregnes smple gennemsnt af selskabernes abonnementprser pr. måned. Selskabernes abonnementprser vægtes med volumenvægtene α/aog βj/b. Herefter omregnes tl kr./m 3 med udgangspunkt det samlede årlge forbrug fra forbrugsproflen. Abonnement er således kke afhængg af det sæsonmæssge forbrug ndenfor et kvartal, men kun af volumenvægtene og det totale årlge forbrug. Dstrbutonstarf Hvs dstrbutonstarfferne er forskellge de enkelte regoner for hvert selskab, beregnes først et smpelt gennemsnt. Der beregnes en gennemsntlg dstrbutonstarf for hvert selskab. Dsse gennemsnt volumenvægtes med vægtene for de enkelte selskaber. Gasprs Tabel 2 vser de enkelte størrelser, der ndgår opgørelsen af den samlede gasprs for husholdnnger. Tabel 2. Prs. Kr./m 3. Abonnement enhedsprs. Dstrbuton. CO2-afgft. Energafgft. Moms I alt. Storkunder En storkunde forbruger mere end 300.000 m 3 pr. år. Naturgasforsynngsloven anvender denne defnton. Nord Pool Gas er en børs for handel med gas på dagsbass og månedskontrakter. Nord Pool Gas gver mulghed for både køb og salg af gas for producenter, dstrbutører, storkunder og energselskaber. Fra Nord Pool Gas kan der hentes hstorske gasprser fra og med marts 2008. Dog fndes gasprser for månedskontrakter kun fra og med december 2008. Gasprserne fndes Excel-format og er drekte anvendelge tl vdere beregnnger.

6/8 Fra Nord Pool Gas kan der udledes en referenceprs, der kan danne grundlag tl estmerng af en prs for storkunder. Der betales en varabel fee på 0,03 Euro pr. Mwh. Ved omregnng tl DKK/m 3 gver det en fee på 0,3 øre/m 3. Da denne fee er så beskeden, vl den kke blve medregnet. Beregnng. Der beregnes en gennemsntsprs af tmespotprsen pr. måned og forwardkontrakten for den pågældende måned fra Nord Pool Gas. Et gennemsnt udledes af dsse to gennemsnt. Der beregnes kun gennemsnt af prser hørende tl børsdage. Hermed haves prsen Euro pr. MWh. Der omregnes tl kr./m 3 ved at anvende et gennemsnt af Natonalbankens kurs for peroden. Der tages udgangspunkt månedsgennemsnttet fra tabellen DNVALD fra Natonalbankens hjemmesde for den betragtede perode. Der tllægges et lagertllæg, som udgør 0,14 kr/m 3. Lagertllægget skal dække omkostnngen ved lagrng. Balancetllægget er beregnet tl ca. 0,005 kr./ m 3 på baggrund af forbrug og balancerngsndtægter fra Energnet.dk s årsrapport 2006 og 2007. Da balancetllægget er af så beskeden størrelse medregnes det kke gasprsen. Således haves en bassprs kr. pr. m 3 gas. Der er estmeret en bass mark-up pr. m 3 gas fra de forsynngsplgtge gasselskabers regnskaber. Bassprsen ganget med mark-up faktoren gver den estmerede enhedsprs, der ses tabel 3. Intervallet begynder ved 300.000 m 3, der er mnmumsgrænsen for en storkunde. Intervallet slutter ved 1 mo. m 3, da der følge et modelpapr fra Energnet.dk, der vser en oversgt over forbrugssegmenter og antallet af forbrugssteder - er regstreret flest målersteder for storkunder med et forbrug på under 1. mo m 3 pr. år. Den estmerede prs offentlggøres som en samlet prs Danmark for storkunder. Gasprs Tabel 3 vser de enkelte størrelser, der ndgår opgørelsen af den samlede gasprs for storkunder. Tabel 3. Prs. Kr./m 3. enhedsprs kr./m 3 Dstrbuton kr./m 3 CO2-afgft kr./m 3 Energafgft kr./m 3 I alt kr./m 3 Prserne for storkunder for de enkelte måneder det pågældende kvartal offentlggøres særsklt. Det kan begrundes manglende mængdeforde-

7/8 lng for et år. Endvdere kan en månedsvs opdelng begrundes med relatvt store prssvngnnger børsprserne på Nord Pool Gasbørs. Abonnement for storkunder medregnes kke, da den gennemsntlge abonnementsprs pr. m 3 er særdeles lav for storkunder. Dstrbutonsselskaberne har en mængdeafhængg tarfskala. Den margnale tarf er faldende. Der skal derfor tages udgangspunkt en betragtet mængde for at kunne beregne en gennemsntlg dstrbutonstarf pr. m 3 for en storkunde. Tabel 4 angver den betragtede mængde. Tabel 4. Betragtede mængde for storkunder. Interval m 3 300.000 1. mo. Betragtet mængde 500.000 For hvert dstrbutonsselskab beregnes en gennemsntlg tarf for den betragtede mængde. Herefter volumenvægtes den gennemsntlge tarf for hvert dstrbutonsselskab med volumenvægtene fra de forsynngsplgtge selskaber. Dstrbutonstarffen er således beregnet som et vægtet gennemsnt for en betragtet mængde ntervallet. CO2- og Energafgfterne er faste. Dog kan en del af omkostnngerne tl afgfter refunderes fra SKAT, hvs vrksomheden bruger naturgas tl proces. Moms er kke medregnet, da den er omkostnngsneutral for momsplgtge selskaber. Eurostat Tl ndberetnng tl Eurostat defneres flere forbrugsntervaller for storkunder. Opdelngen af ntervaller er gen baseret på et modelpapr fra Energnet.dk, der vser en tabel over forbrugssegmenter og antallet af forbrugssteder hvert segment. Dog er prsstatstkkens ntervalopdelng mndre detaljeret end den modelpapret angvne. Der defneres ntervalfaktorer for hvert nterval. Jo større mængde, desto lavere ntervalfaktor. Bass mark-up ganges med ntervalfaktoren. Herved haves en nterval mark-up for hvert kvartal. Det fremgår af tabel 3. Tabel 5. Mark-up og ntervalfaktorer. Interval m 3 300.000 1 mo. -3 3 mo. - > 10. mo. 1. mo. mo. 10 mo Bass mark-up mu* mu* mu* mu* Intervalfaktor 0,95 0,90 0,70 0,50 Interval mark-up 0,95mu* 0,9mu* 0,7mu* 0,5mu* Bassprsen ganget med nterval mark-up faktoren gver en estmerede enhedsprs.

8/8 Der skal rapporteres gasprser tl Eurostat pr. halvår. Den halvårlge rapporterede enhedsprs for de foregående 6 måneder beregnes som et volumenvægtet gennemsnt af de enkelte måneders enhedsprser. Volumenvægte fra forbrugsskabelonen anvendes. Der tages udgangspunkt følgende betragtede mængder for at kunne beregne en gennemsntlg dstrbutonstarf pr. m 3 for det enkelte nterval. Tabel 6. Betragtede mængder for de enkelte ntervaller. Interval m 3 300.000 1 mo. -3 3 mo. - > 10. mo. 1. mo. mo. 10 mo Betragtet mængde 500.000 2 mo. 5 mo. 11 mo. Tl Eurostat rapporteres prser som vst tabel 7. Tabel 7. Estmeret totale gasprs kr./m 3 for storkunder enkelte ntervaller. Interval m 3 300.000 1 mo. -3 3 mo. - > 10. mo. 1. mo. mo. 10 mo Enhedsprs kr./m 3 Dstrbuton kr./m 3 CO2-afgft kr./m 3 Energafgft kr./m 3 I alt kr./m 3 Publcerng. Energtlsynets statstk publceres kvartalsvs. Første offentlggjorte perode er 1. kvartal 2009 for husholdnnger. Hvert kvartal publceres storkunders prser fordelt på det foregående kvartals måneder. Gasprsstatstkken vl blve forelagt Energtlsynet hvert kvartal forud for offentlggørelsen.