Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014



Relaterede dokumenter
Erkendelsesteoretisk skema

Videnskabsteori og Projektledelse

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Reservatet set fra satellit

Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge

Kapitel 2 Erkendelse og perspektiver

Del 2 Bevidstheden om valget!

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Anvendt videnskabsteori

Innovations- og forandringsledelse

Metoder og erkendelsesteori

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Vi hænger i sproget!

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

Den sproglige vending i filosofien

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

V I D E N T E O R I R Ø N N

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Introduktion til klinisk forskning

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

: At blande, integrere eller kombinere

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Undervisningsbeskrivelse

Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

Sammenligning af metoder

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Hvad vil videnskabsteori sige?

Undervisningsbeskrivelse

Hvad er formel logik?

Sundhedsuddannelserne


Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Om kurset. basiskursus 7: Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Marie Louise Odgaard Møller

Undervisningsbeskrivelse

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Undervisningsbeskrivelse


Undervisningsbeskrivelse

Et oplæg til dokumentation og evaluering

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Behavorisme, Konstruktivisme mm.

AT og elementær videnskabsteori

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Palæstinensisk statslegitimitet

Det rådgivende ingeniørfirma

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Undervisningsbeskrivelse

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Iterativ og Agil udvikling

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Almen studieforberedelse. 3.g

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Masterprojekt (15 ETCS)

Helhedssyn og forklaring

Undervisningsbeskrivelse

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Aktionslæring som metode

Projektledelse i det offentlige

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Transkript:

Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1

Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2

Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori 17.15 (19.30) Pause 17.25 (19.40) Metodologi 17.40 (19.55) Mit liv og min karriere 18.00 (20.15) Aftensmad / Afslutning 3

Reservatet ledelse og erkendelse Ledelsesperspektiver - bevidstheden om valget Erik Staunstrup Christian Klinge Nyt perspektiv 4

Livet i et reservat "Every morning in Africa, a gazelle wakes up. 5 5

Livet i et reservat It knows it must run faster than the fastest lion or it will be killed. 6 6

Livet i et reservat Every morning a lion wakes up. 7 7

Livet i et reservat It knows it must outrun the slowest gazelle or it will starve to death. 8 8

Livet i et reservat It doesn't matter whether you are a lion or a gazelle. When the sun comes up, you better start running." 9 9

Reservatet Satellit-foto 10 10

11

12

Reservatet Kort med fugletårne! 13 13

Reservatet Hvilket perspektiv vil du se verden fra? Du vil aldrig kunne vælge perspektiv ud fra fuldstændig viden Du må i stedet være bevidst om dit valg af perspektiv Dit valg af perspektiv, sætter rammerne for dine beslutninger og Dine tanker om ledelse Analytiske perspektiv Systemperspektivet Kvanteperspektiv Det reflekterende perspektiv Figur 1.5: Kort over fugletårne med perspektiver 14 14

Sandheden om verden Ontologi = læren om det værende Guds skaberværk. At forholde sig til tid og rum Epistemologi = læren om viden Den viden, vi kan skaffe os om verden. Erkendelse af det vi kan kalde for viden. 15 15

Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: det ene, det andet og det prioriterede forhold mellem dem. [1] [1] Lars-Henrik Schmidt (red.): Det videnskabelige perspektiv, Akademisk Forlag, 1994, s 41 16 16

Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: Det ene det prioriterede forhold mellem dem. Det andet 17 17

Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet 18 18

Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet 1. 2. Triangulering 3. 19 19

Nyheder At vælge og formidle nyheder Gennem en portal Kun det der kommer gennem portalen er nyheder per definition Skulptur: Nyheder af Erik Flygenring www.erikflygenring.dk 20

Projekter? Kan det også gælde projektledelse og -styring Hvilke info og hvilke rammer præsenteres vi for? Eksisterer der på samme måde en portal? 21

Arbejds- processen Hvor meget opbakning får vi af interessenterne? Står vi også tæt på kanten? Er rummet vi skriver til bag os eller foran os? 22

Valget Hvordan vælger vi det rigtige? Hvor rationelle kan vi være? Bygger vores valg på krystalkuglen? Er det blot en konstruktion? Hvordan vælger vi projektmodel? 23

Summemøde Tal med din nabo Brug 3 minutter hver til at fremlægge jeres umiddelbare fokuspunkter Er projekter som en portal? Er rummet vi skriver til bag os eller foran os? Bygger vores valg på krystalkuglen? 24

Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Positivisme - fokus på objektet Konstruktionisme - fokus på subjektet 25 25

Positivisme - fokus på objektet Sand begrundet overbevisning Uafhængig af de personer, der skaber viden De personer, der formulerer den viden, som skabes Det objektive Det subjektive 26 26

Det konstruktionistiske perspektiv - fokus på subjektet Viden som social konstruktion Det objektive erstattes af fælles meningsdannelse Kommunikation Subjektiv viden Subjektiv viden Subjektiv viden Det objektive Det subjektive 27 27

Et eksempel: 28

Et andet eksempel: 29

Et tredje eksempel: 30

Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori 17.15 (19.30) Pause 17.25 (19.40) Metodologi 17.40 (19.55) Mit liv og min karriere 18.00 (20.15) Aftensmad / Afslutning 31

Erkendelsesteori Epistemologi 100% Realisme Positivisme 0% Konstruktivisme Konstruktionisme 32

Erkendelsesteori Epistemologi 100% Realisme Positivisme 0% Konstruktivisme Konstruktionisme Kombination mellem de to meget forskellige perspektiver 33

Niveauet er lavt! Af: Henrik Dahl, sociolog, ph.d. og forfatter 14. jun. 2011 i Berlingske http://mobil.berlingske.dk/touch/article.pml;jsessionid=700ba83c213f69c60d741a4065e 61238.uw-portal2?guid=14640880 34

Erkendelsesteori Epistemologi 100% Realisme Positivisme 0% Konstruktivisme Konstruktionisme Kombination mellem de to meget forskellige perspektiver Der er tale om en komplementaritet Dvs. to gensidigt uforenelige perspektiver, der ikke kan forenes i NU et Men man kan tale om en form for kombineret perspektiv over tid 35

Olie / Eddike dressing Komplementære Uforenelige men begge har hver for sig en god smag begge giver god mening i en dressing selvom du ryster flasken med dressing vil olie og eddike ALDRIG kunne forenes selv på molekyle-niveau vil de være komplementære 36

Positivisme / konstruktionisme Komplementære Uforenelige men begge har hver for sig gode standpunkter begge giver god mening som perspektiv selvom du ryster flasken med dressing vil olie og eddike ALDRIG kunne forenes selv på molekyle-niveau vil de være komplementære 37

Styring / ledelse Komplementære Uforenelige men begge har hver for sig en sin berettigelse begge giver god mening i det daglige selvom du ryster flasken med dressing vil olie og eddike ALDRIG kunne forenes selv på molekyle-niveau vil de være komplementære 38

Når vi taler om ledelse. Finanslov 2015 den tomme gavebod Styring Fx rammestyring af en kommunes økonomi Ledelse Indenfor rammerne af styringen kan byrådet / kommunalbestyrelsen bedrive ledelse det at træffe beslutninger Styring = forskelsminimering Ledelse = at træffe beslutninger (ifølge Luhmann) 39

Når vi taler om styring 40

Hvad skete der med styring og ledelse? Styring Ledelse styring = Styring lig med Ledelse Ledelse styring = Styring Ledelse 41

Hvad kan vi lære af det? Noget om respekt for det uforenelige? Noget om at se andres perspetiv? Noget om at holde fast i sine valg? Noget om at være velovervejet? Noget helt andet.? 42

Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori 17.15 (19.30) Pause 17.25 (19.40) Metodologi 17.40 (19.55) Mit liv og min karriere 18.00 (20.15) Aftensmad / Afslutning 43

Videnskabsteori Realisme Positivisme Epistemologi = læren om viden Konstruktivisme Konstruktionisme 44

Videnskabsteori Realisme Positivisme Epistemologi = læren om viden Konstruktivisme Konstruktionisme Ontologi = læren om det værende (typisk tid og rum) Rummet som container Rummet der skabes 45

Videnskabsteori Realisme Positivisme Epistemologi = læren om viden Konstruktivisme Konstruktionisme Fænomenologi Ontologi = læren om det værende (typisk tid og rum) 46

47

Summemøde Er byggeklodserne forståelige? Kan I bygge med dem? Kan det give jer perspektiver i jeres egne valg af videnskabsteoretisk blik? 48

Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori 17.15 (19.30) Pause 17.25 (19.40) Metodologi 17.40 (19.55) Mit liv og min karriere 18.00 (20.15) Aftensmad / Afslutning 49

Metode og Videnskabsteori Metodologi Kvantitavive analyser Kvalitative analyser Realisme Positivisme Konstruktivisme Konstruktionisme Epistemologi = læren om viden Fænomenologi Ontologi = læren om det værende (typisk tid og rum) 50

Metodologi Vandfaldsmodel Iterative modeller SCRUM/ / Agile modeller Sikkerhed Styring Usikkerhed Ledelse Kvantitative Kvalitative Igen: Der er tale om en komplementaritet Dvs. to gensidigt uforenelige metodevalg, der ikke kan forenes i NU et Men man kan tale om en form for kombineret metodevalg over tid Man taler om TRIANGULERING af metoder i et projektforløb 51

Aalbæk og Zentropa 52

53

Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori 17.15 (19.30) Pause 17.25 (19.40) Metodologi 17.40 (19.55) Mit liv og min karriere 18.00 (20.15) Aftensmad / Afslutning 54

55

Liv, karriere, tid 56

Liv, karriere, tid 57

Udviklingen i mit liv / min karriere Mit liv / Min karriere Tid 58

Livet som kyllingefarmer 59

Livet som kylling 60

Tak for i dag!

Filosofisk metode at man i løsere forstand og med en vis forsigtighed [kan] tale om en typisk filosofisk metode. 1. Erfaring 2. Begrebsanalyse 3. Overensstemmelse med intuitionen eller common sense 4. Overensstemmelse med etablerede videnskabelige teorier 5. Rationel indsigt 6. Forklaring 7. Systematisering og afvejning Det er vigtigt her at understrege, at den filosofiske metode, som Harnov Klausen slår til lyd for, skal ses som en overordnet metode, der i sig rummer de videnskabsteoretiske metoder. Ibid side 152-154 Søren Harnov Klausen: Begreb, intuition og virkelighed, Forårsakademiet, 2008 62

Filosofisk metode at man i løsere forstand og med en vis forsigtighed [kan] tale om en typisk filosofisk metode. 1. Erfaring empiriske iagttagelser og erfaringer i bredere forstand. 2. Begrebsanalyse en undersøgelse af hvordan vi faktisk forstår begreberne. 3. Overensstemmelse med intuitionen eller common sense man undersøger begrebet ved at analysere vore intuitioner, dvs. de forestillinger vi forbinder med det. 4. Overensstemmelse med etablerede videnskabelige teorier kan bidrage til at retfærdiggøre et filosofisk synspunkt. 5. Rationel indsigt noget følger af noget andet. Er næppe ufejlbarlig eller i det hele taget mere sikker end andre basale erkendekilder. 6. Forklaring kriterier for teorivalg i videnskaben enkelhed, forklaringsdybde etc. 7. Systematisering og afvejning forudsætter både en rationel indsigt og en forudgående bestemmelse af, hvor stor vægt de forskellige erkendekilder skal have. 8. Det er vigtigt her at understrege, at den filosofiske metode, som Harnov Klausen slår til lyd for, skal ses som en overordnet metode, der i sig rummer de videnskabsteoretiske metoder. Ibid side 152-154 63