Skifte fra drægtig til diegivende so Næringsstoffernes vej til mælken Svinevet, Haderslev Torsdag den 15. december 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Inde i soen: Calcium og fedt mobiliseres Øget blodgennemstrømning i yveret Ændringer i soens stofskifte Leverens funktion i optagelsen af næringsstoffer omprioriteres i forhold til yveret Nyrefunktionen øges Uden på soen: Fysiske ændringer: Gyltene er fikseret for første gang! En faring er et maraton Hvad er mælk fra søer? Hvad bestå somælk af? Somælk er tre ting: Råmælk, som dannes før faring og den første dag efter faring Overgangsmælk, som produceres de næste 2-3 dage. Dette er et skifte mellem råmælk og rigtig mælk Somælk, som dannes efter dag 4 og resten af diegivningsperioden Råmælk 25-30 procent tørstof 15-19 procent protein 5-7 procent fedt 2-3 procent laktose 0,6 procent mineraler Antistoffer Vækstfaktorer Somælk 18,2 procent tørstof 5,6 procent protein 6,2 procent fedt 5,5 procent laktose IgA beskytter mod infektioner i mave/tarmsystemet Vækstfaktorer 1
Vi skal igennem følgende Styring af mælkeydelsen Er soen klar til en diegivningsperiode? Næringsstofferne rolle gennem soens cyklus Fodring og pasning af soen Opsummering Mælkeydelse Under faringen er der hele tiden råmælk i yveret Når faringen er overstået giver soen mælk 24 30 gange i døgnet færre gange når grisene bliver ældre Cirka 35 minutter efter en diegivning er mælkekirtlen fyldt med mælk igen Hvis mælkekitlen ikke bliver tømt, producerer soen mindre mælk til næste diegivning Mælkeydelsen topper i 3. uge efterfulgt af 4. uge Det er antallet af grise ved yveret, som styrer mælkeydelsen Hvad styrer mælkeproduktionen? Foderoptagelse Træk / Tryk? Træk Høj mælkeydelse => øget appetit Tryk Høj foderoptagelse => øget mælkeydelse Samspil mellem kropsreserver og foderoptagelsen Tynde/fede søer (TRYK) : Foderoptagelse øger mælkeydelsen 20 30 procent af næringsstofferne ender direkte i mælken Normale søer (TRÆK) : Mælkeydelsen stiger ved mobilisering af fedt omkring faring Mælkeydelsen kan IKKE øges ved super-fodring 50 60 procent af næringsstofferne ender direkte i mælken Træk => mælkeydelsen skal stimuleres! 2
Malker soen godt nok? Er der plads til grisene ved yveret? Er patterne spændte? Er yveret fyldigt og blødt? Gylte har et mere fast yver end søer Ligger soen i sideleje? Er soen rolig? Æder og drikker soen regelmæssigt? HUSK smertebehandling er bedre end antibiotika behandling!!! Energibehov til søer Foderindtag Mælk Vedligehold Gødning og urin Fosterproduktion Næringsstoffer Hvad taber/vokser soen? Forskellige daglige behov til drægtige og diegivende søer: Protein aminosyrer (vækst af fostre, råmælk og mælkeproduktion) Fedt mængde, kædelængde og mæthedsgrad (mælkens sammensætning) Et kg kød = 20 procent protein + 2 procent fedt + 78 procent vand Et kg fedt = 80 procent fedt + 5 procent protein + 15 procent vand Kulhydrater stivelse, sukker og fibre (energi mave-/ tarmsystemets funktion) Væske (mælkeproduktion og udskillelse af overskydende næringsstoffer via nyrerne kræver meget vand) 3
Ubalance i tilførsel af næringsstoffer i forhold til soens behov Energi-stofskiftet i leveren Glukose Fedt (foder/depot) (β-oxidation) Overforsyning Deponering/opbygning af væv Lavere foderoptagelse i den sidste del af diegivningsperioden Spild af foder Underforsyning Mobilisering/nedbrydning af væv Resulterer også i at andre stoffer frigives Kræver at depoterne er tilstede i kroppen Nedbrydning af muskler (protein) frigiver også meget vand, mens nedbrydning af fedt stort set ikke frigiver vand. Pyruvat Oxaloacetate Krebs Cyklus Acetyl-CoA Ketogenese Acetoacetat Acetone β-hydroxy butyrate (BHB) Huldvurdering efter løbning, efter 30 dage, efter 70 dage og ved faring Hvor mange blandingerne skal man have i et sohold? Polt 60 kg Gylt Faring Fravænning Løbning Drægtig Frem til løbning 0 85 drægt.dag 86. drægt.dag til 3 dieg. dag Fra 3. diegivningsdag og til fravænning Fravænning til løbning Løbning og videre Drægtighedsblanding følg normerne til drægtige søer Overgangsblanding fedtkilde og proteinniveau! Mælkeblanding følg normerne til diegivende søer fedtkilde! 4
Hvor mange blandingerne skal man have i et sohold? VSP har testet tre overgangsblandinger som blev anvendt fra indsættelse i farestalden og til 5 dage efter faring derfor fik søerne almindeligt diegivningsfoder: 2,8 procent kokosolie i forhold til 2,8 palmeolie 4,3 procent kokosolie i forhold til 4,3 procent palmeolie Reduktion af proteinindholdet med 20 procent Vi så ingen effekt på antal eller størrelse af grisene ved fravænning alder 28 dage, 12,4 stk. fravænnede grise pr. kuld og en kuldvægt på 97 kg Fodersammensætning Aminosyre-, vitamin- og mineralnormer skal overholdes Højt indhold af korn - stivelse Tilsætning af fedt til diegivningsfoder (2 3 pct.) Tørfoder: Diegivende 105-108 FEso pr. 100 kg foder Drægtige 100-105 FEso pr. 100 kg foder Vådfoder: Diegivende 25-30 FEso pr. 100 liter foder Drægtige 20-25 FEso pr. 100 kg foder VSP anbefaler fortsat at bruge to blandinger til søer Stort GUDP-projekt sammen med AU-DJF og DLG Foderstrategi i FEso pr. dag Grupper 1 2 3 4 Før faring 3,0 3,0 3,0 6,0 1. die uge 4,6 4,4 6,3 7,2 2. die uge 6,5 8,0 8,2 8,2 3. die uge 8,2 8,5 8,5 8,0 4. die uge 8,4 8,5 8,6 7,8 I alt 193 204 220 220 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 33, maj 2003 Mælkeydelse - liter pr. dag Grupper 1 2 3 4 Dag 4 6,4 6,3 5,9 5,5 Dag 11 8,6 9,1 8,0 8,2 Dag 18 9,5 9,4 9,5 9,0 Gns. 8,1 8,3 7,9 7,4 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 33, maj 2003 5
Fodring i farestalden Diegivningsperioden 20 15 Laktationskurve Fravænningsvægten stiger fra 90 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt Antal skuldersår halveres, når søerne fodres hyppigt. Liter 10 5 0 0 5 10 20 25 30 diedage Huld ved indsættelse Søerne skal ikke tage på i diegivningsperioden Søerne skal fodres restriktivt indtil en uge efter faring, derefter med tilnærmet ædelyst Der skal tømmes krybber Antal fodringer (4 5 gange). Bevar forspringet Huldstyring af søerne i drægtighedsperioden sikrer ensartede søer i farestalden Søerne skal fodres restriktivt omkring faring de må godt tabe sig Efter første diegivningsuge skal søerne fodres efter tilnærmet ædelyst HUSK at søerne ikke skal tage på i diegivningsperioden Skovhave I/S Foderforbruget er reduceret fra 1502 til 1317 FEso pr. årsso. Fravænnede grise pr årsso er steget fra 29,6 til 30,3. Fravænnede grise pr. kuld er steget fra 13,1 til 13,4 Fravænningsvægten er faldet svagt Diegivningsperioden er faldet fra 33 til 31 dage Søernes gennemsnitlige vægt er faldet med 12 kg Vægttabet i diegivningsperioden er faldet Reproduktionen er uændret Pattegrisene styrer mælkeydelsen 6
Calcium Kun dage med over 5 søer 2,8 2,7 2,6 calcium, m m o l/l 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 2-6 -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 Dag i forhold til faring 7