Pædagogiske læreplaner Dagplejen i Lemvig side 1 af 16
side 2 af 16
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 8 Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2 Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3 Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5 Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6 For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Stk. 1 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. side 3 af 16
Stk. 3 Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. side 4 af 16
FORORD Den pædagogiske læreplan for dagplejen er udarbejdet med baggrund i den overordnede rammeplan for arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Den pædagogiske læreplan er udarbejdet til dagplejens målgruppe, som er børn i alderen 0-3 år. Med fokus på børnemiljøet, vil vi i dagplejen fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring ved at integrere børnemiljøet i den pædagogiske læreplan, og i højere grad skabe en forståelse for børnemiljøet som en aktiv læringsressource, der kan inddrages i det pædagogiske arbejde med de 6 læreplanstemaer. Børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser inddrages. Den voksne skal forsøge at se og opleve de forhold som barnet tilbydes set med barnets øjne i forhold til det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø i dagplejen. Den pædagogiske læreplan er bygget op omkring: Dagplejens værdigrundlag Læringsmål i forhold til de 6 læreplanstemaer Dokumentation og evaluering Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Den pædagogiske læreplan er samtidig et arbejdsredskab til inspiration i det daglige professionelle arbejde i relationerne mellem børn og voksne i de enkelte dagplejehjem, i legestuerne og i samarbejdet med dagplejepædagogerne og forældrene. Som en del af de pædagogiske læreplaner skal også børnemiljøet indgå. Børnemiljøet indeholder tre elementer: Det fysiske, som bl.a. omhandler barnets kropslige oplevelser, motorik og kost. Det psykiske, der bl.a. handler om barnets sociale liv, anerkendelse, respekt og tryghed Det æstetiske børnemiljø, der har med det ydre at gøre: Indretning, materialevalg, kulturelle oplevelser og kreative tiltag. Samtidig skal dagplejen leve op til Lemvig Kommunes Børne- og ungepolitik. Samarbejdet med forældrene er en forudsætning for, at tiden i dagplejen bliver en god og sammenhængende oplevelse for barnet og en vigtig del af fundamentet for barnets videre udvikling. side 5 af 16
ALLE BØRN ER HELE TIDEN PÅ VEJ MEN IKKE NØDVENDIGVIS DET SAMME STED HEN Der åbner sig en helt ny verden af muligheder, når barnet starter i dagpleje. En verden, der byder på nye voksne, nye legekammerater og et nyt fællesskab. Et fællesskab, der baseres på fælles oplevelser, fælles erfaringer, fælles forpligtigelser og fælles opgaver, og personlig individuel udvikling af det enkelte barn. Der stilles spørgsmål som: Hvad kan dagplejeren og forældrene i samarbejde arbejde hen imod? Hvilke forventninger kan vi have til hinanden, og hvordan lever vi op til disse? Tilfredshed og forventninger er tæt forbundne og kan forandres og påvirkes gennem dialog. Det er forældres opgave at vise interesse og være aktivt deltagende i barnets hverdag, for at skabe sammenhæng mellem hjemmet og dagplejen. side 6 af 16
INDLEDNING Hvert enkelt barn udvikler sig individuelt, ofte i spring, og hvad der er vigtigt for et barn, gælder ikke nødvendigvis for andre børn i samme alder. Barnet har brug for tryghed, nærhed og omsorg og skal føle sig værdsat og respekteret, som det er. Det skaber et trygt og godt grundlag for udvikling. Ved at imødekomme barnets behov og give det relevante opgaver, støttes barnets udvikling på alle områder. Dette håber vi naturligvis at kunne gøre gennem en målrettet indsat og ved brug af de 6 kompetenceområder, som de pædagogiske læreplaner beskriver. Den pædagogiske læreplan indeholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier side 7 af 16
Personlige kompetencer: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget, og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Måler er: at børn tilbydes mange muligheder for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer at det sociale og kulturelle liv i dagplejen skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer at dagplejens hverdagsliv skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab. Nøgleord: - Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. Dette udføres i hverdagen ved at støtte barnet til at: opleve at føle sig nyttig og værdsat - f.eks. hjælpe med oprydning og borddækning motiveres til at overskride egne grænser, dog uden at barnet må føle sig presset være selvbestemmende og medbestemmende lære at tro på egen kunnen og formåen, lære at tage tøj af og på, vaske og tørre hænder koncentrere og fordybe sig i længere tid, og arbejde kreativt med forskellige materialer være nysgerrig side 8 af 16
Sociale Kompetencer: Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks. i venskaber, grupper og forskellige kulturer. Målet er: at børn anerkendes og respekteres som de personer de er, og de skal opleve at høre til at børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både den voksne og de andre børn i dagplejen at dagplejen er kendetegnet ved rummelighed og at der tages afstand fra mobning at dagplejen forsøger at inddrage børnene i demokratiske beslutningsprocesser Nøgleord: - anerkendelse og respekt som den man er, etablere fællesskaber med andre, kunne føle og udtrykke empati for andre, vise respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre, opleve demokratiske værdier. Dette udføres i hverdagen ved at støtte barnet til at: sætte sig udover egen vilje danne og udvikle venskaber kunne sige fra og løse små konflikter kunne dele legetøj med andre acceptere, at det går efter tur øve sig i at indrette sig efter regler kunne klare et nej kunne have forståelse for andres følelser samarbejde og løse opgaver i fællesskab kunne vise egne følelser glæde/skuffelser tage initiativ til leg deltage i forskellige aktiviteter side 9 af 16
Sprog: Der er mange sprog, nonverbalt sprog, tegnsprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Barnet udvikler og fastholder sin identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Målet er: at børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter at børn skal opfordres/udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig på forskellige måder at børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal. Nøgleord: - udvikle og øge ordforrådet, sproglig kreativitet så som rim og remser, kendskab til tegn og symboler, samt kendskab til tal og bogstaver. Dette udføres i hverdagen ved at: få fortalt eller læst små enkle historier bruge rim og remser synge og lege sanglege sætte ord på handlinger og følelser lege med ord, billeder, spil, farver og tal den voksne taler med barnet i stedet for til barnet den voksne taler et klart og tydeligt sprog støtte barnet i at udtrykke ønsker og behov med ord lære barnet at kunne modtage en besked og handle på den lave en "Barnets Bog" med fotos fra både barnets hjem og dagplejen side 10 af 16
Krop og bevægelse: Barnet er i sin krop og har sin krop. Kroppen er mere end et værktøj at bevæge sig med. Kroppen er et sammensat sansesystem, som lagrer erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelse, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Målet er: at børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer at børn skal have betingelser, der styrker deres fysiske sundhed. Herunder sund varieret kost, god hygiejne og et aktivt liv i dagplejen at børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser at børn skal gøres bekendt med kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Nøgleord: - glæde ved egen krop, glæde ved bevægelse og fysiske udfordringer, sundhed, ernæring, hygiejne, udforske lokalnærmiljøet, haven, skoven og stranden, samt opleve verden med alle sanser. Dette udføres i hverdagen ved at barnet: dagligt bruger krop og bevægelse til at lære egen krop at kende og få motoriske færdigheder erfarer egen og andres kropslige reaktioner og sætte grænser herfor får mulighed for at løbe, cykle, hoppe, klatre, gynge, trille og tumle spiller bold, sparker, griber, triller, kaster, ælter og former går ture, går op og ned af trapper selv smører sin mad, spiser med gaffel, selv hælder op i glas/kop får sund og varieret kost, ifølge kostpolitikken stimulerer alle sanser ved at smage, lugte, lytte, føle og se gør brug af forskellige materialer og redskaber, såvel ude som inde side 11 af 16
Natur og naturfænomener: Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt interesse for og viden om naturen. Målet er: at børn skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø at børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille lege at børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener. Nøgleord: - glæde ved at opleve naturen, udvikle respekt for natur og miljø, kunne erfare naturen med alle sanser, opleve et rum hvor leg og fantasi kan stimuleres, og som rum for både vilde og stille aktiviteter, samt lære om farver, form, vægt og antal. Dette udføres i hverdagen ved at barnet: oplever en verden udenfor dagplejehjemmet, i nærmiljøet, f.eks. have, skov, strand og mark og den voksne er opmærksomme på de forskellige årstider stifter bekendtskab med dyr og planter i nærmiljøet får stimuleret sin nysgerrighed til at undersøge naturen får oplevelse af at tal, former, farver og vægt indgår i hverdagens samtaler og gøremål lærer at passe på naturen via naturen stimulerer sanser og fantasi får mulighed for at blive udfordret motorisk gennem leg oplever engagerede og medlevende voksne, som kan lide at opholde sig i naturen, og vise interesse og ansvarlighed for natur og miljø får hjælp og støtte til selv at stille spørgsmål om natur og naturfænomener får udviklet evner til at skabe, bygge og konstruere med forskellige materialer side 12 af 16
Kulturelle udtryksformer og værdier: Mennesket har gennem tiderne forsøgt at beskrive og tolke mødet med verden gennem kropslige og kunstneriske udtryk. Børns møde med kulturelle udtryksformer skal give energi til deres egne eksperimenter, lege og udtryk. Derigennem oplever barnet at være del af et kulturelt fællesskab. Gennem barnets aktive skabelse af kulturprodukter forener og udtrykker barnet følelser og tanker, ideer og fantasier om, hvordan verden er skruet sammen, og hvordan barnet forholder sig hertil. Målet er: at børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur og som støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i, og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer at børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder eventuelt teater, sang, musik og udstillinger. Nøgleord: - aktiv formidling af kultur, støtte til at afprøve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, deltage i kulturelle traditioner, kunstneriske tilbud herunder eventuelt teater, sang, musik og udstillinger. Dette udføres i hverdagen ved at barnet: dagligt synger sammen med den voksne og andre børn spiller på instrumenter og hører forskellig slags musik deltager og fejrer højtider og traditioner får mulighed for at klæde sig ud oplever teater, både professionelt og gennem den voksne opfordres selv til at spille teater præsenteres og tilbydes mangeartede materialer, ler, sand, kartoffelmel, gips, vand, som barnet kan udforske efter eget valg laver mad sammen med den voksne præsenteres for kunst, opfordres til selv at lave kunst får tilbud om udflugter deltager i lokalområdets kulturelle aktiviteter gives rum til både pladskrævende, støjende og mere stille lege får tilstrækkelig tid til fordybelse side 13 af 16
Børnemiljø. Børn lærer rigtig meget de første 3 år af deres liv. Denne periode er derfor afgørende for de evner og kompetencer barnet har til rådighed i sit voksenliv. Det er derfor vigtigt, at vi fra barnets første færd tager stilling til det miljø barnet færdes i og sikrer, at barnets behov bliver stimuleret bedst muligt. Det er et stort ansvar og det ansvar ønsker vi at leve op til i dagplejen. I dagplejen sætter vi fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø for derved at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Et godt børnemiljø i dagplejen er baseret på trygge, hjemlige, kendte og kærlige rammer. Samtidig er det vigtigt, at barnet styrkes personligt, socialt, motorisk og sprogligt, hvorfor vi ser en naturlig sammenhæng mellem børnemiljøet og vores pædagogiske læreplan. Det fysiske miljø tager udgangspunkt i de fysiske rammer både inde og ude og at disse er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Det være sig mulighed for bevægelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, kost, støj og lys. Da dagplejen jo finder sted i det private hjem, er det vanskeligt at fastsætte ensartede standarder og det enkelte hjem vurderes derfor individuelt. Da børns behov er forskellige, er aktiviteterne m.m. afstemt efter børnegruppens behov, men bør alligevel tilpasses, så det er alsidigt og stimulerer det enkelte barn. Det psykiske miljø tager afsæt i, hvordan børnene har det med hinanden og med den voksne, altså de sociale kompetencer. I dagplejen arbejder vi meget med betydningen af vigtige relationer og anerkendelse. Dette gør vi ved at inkludere barnet, så barnet føler sig betydningsfuldt i fællesskabet og føler sig anerkendt, som det er. Det psykiske børnemiljø lægger vægt på venskaber, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse. Barnet har krav på at blive taget alvorligt og at den voksne begrunder sine motiver. Det æstetiske miljø handler om samspillet med omgivelserne og hvorledes vi i dagplejen stimulerer børnenes sanser i hverdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene får lyst til at udfolde sig. Det er derfor vigtigt, at dagplejehjemmet er et rart sted at være og at indretningen og udsmykning af hjemmet er inspirerende og indbydende. De 3 områder har indbyrdes sammenhæng. Børnemiljøet skabes blandt andet af gensidige påvirkninger, således at barnet bliver påvirket af omgivelserne, og omgivelserne bliver påvirket af barnet. Dagplejens pædagogik udvikles på baggrund af stor erfaring og teoretisk viden. Børnemiljøet vurderes og tilrettelægges i samarbejde mellem dagplejeren og den ansvarlige dagplejepædagog, og indgår således som en naturlig del af det pædagogiske tilsyn. Det er dog dagplejerens ansvar, ud fra den viden og kendskab hun har til børns udvikling, at sikre de bedst mulige rammer, således at det private hjem er indrettet hensigtsmæssigt og dækker behovet i forhold til at fungere som privat hjem, stimulerende børnemiljø og arbejdsplads. side 14 af 16
Dokumentation og evaluering: Dokumentationen skal ses i et dobbeltperspektiv, således at der er fokus på hvad både børn og voksne får af anerkendelser og erfaringer. Den voksne forholder sig reflekterende i forhold til egen praksis, og er på den måde rollemodel for børnene, og i stand til igennem eget engagement, at støtte børnenes udvikling og læring. For at få viden om børnenes oplevelser og opfattelser af børnemiljøet laver vi iagttagelser af børnene i dagplejehjemmet og i legestuen. Ud fra disse iagttagelser bestræber vi os på at forstå og fortolke børnenes tanker og handlinger med respekt for det enkelte barn og dets mestring. Når vi kortlægger børnemiljøet ud fra et børneperspektiv, er det ikke nok at fokusere på børnene. De voksnes væremåder, kommunikationsformer og måder at strukturere arbejdet på, har stor betydning for, at vi kan integrere børnemiljøet og bruge det som en læringsressource i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Dokumentationen foregår i den daglige dialog med forældrene. Dokumentationen foregår i dialog med dagplejepædagogen. Dokumentationen foregår gennem kollegial sparring i legestuen. Dokumentationen foregår også gennem billeder, fortællinger, andre kreative indslag på forældredage, legestuedage og forældremøder. Der sker en mundligt orientering og evaluering af de pædagogiske læreplaner årligt på et forældrebestyrelsesmøde. Ca. hvert andet år vælges et nyt fokusområde, som vi skal arbejde med fremover. Alle dagtilbud i Lemvig Kommune arbejder med det samme overordnede tema. Evalueringen af læreplanerne vil indgå i medarbejdersamtaler, så alle medarbejdere bliver inspireret og støttet i at bruge læreplanerne. Det vil være dagplejepædagogen og den enkelte dagplejer der på tilsynsbesøgene vurderer og sikrer, at målene bliver nået. Der arbejdes i dagplejen med programteori. En metode, der er med til at udvikle arbejdet med 0-3 årige og sætte fokus på det arbejde, der dagligt foregår i dagplejen. Med fokus på barnets kompetencer og med udgangspunkt i det barnet kan, tilbyder den voksne barnet udfordringer, der passer til det enkelte barns aktuelle trivsel og udvikling. I det daglige iagttager dagplejeren barnet og sætter passende aktiviteter og handleplaner i gang. Hun evaluerer selv løbende og sammen med dagplejepædagogen på forløbet. Vi arbejder ud fra de 6 overordnede læreplanstemaer i forhold til alle børn i dagplejen. Vi har i alle vores tiltag som mål, at læringsmiljøet indrettes, så det understøtter det enkelte barns behov for overskuelighed, genkendelighed, forudsigelighed og struktur. Programteorien er et godt billede på vores daglige pædagogiske metode. Hvor det daglige arbejde strækker sig over hele barnets tid i dagplejen, så er forløbet med programteorien et side 15 af 16
koncentreret billede af den daglige praksis. Dagplejerne skal 1-2 gange årligt lave en programteori, hvor der arbejdes med en konkret opgave omkring barnet/børnene i en periode på 2-3 uger. Dagplejeren vælger sit fokuspunkt og laver en handleplan for fokuspunktet. Programteorien afsluttes med en evaluering i form af en samtale med pædagogen og/ eller ved at fremlægge forløbet for egen legestuegruppe. Børn med særlige behov: Med hensyn til børn med særlige behov, har vi de samme læringsmål for disse børn, som for resten af børnegruppen. Med den inkluderende tilgang som værdi, arbejder vi også for disse børn ud fra de 6 overordnede læreplanstemaer. Nogle børn har i forskellig grad, og i kortere eller længere perioder, brug for særlig opmærksomhed og støtte for at kunne deltage i leg, samvær og planlagte aktiviteter for at kunne udvikle sig. I dagplejen er det dagplejepædagogerne der har det overordnede ansvar for at børnene trives og udvikler sig. Med baggrund i pædagogiske iagttagelser og vurderinger vejledes dagplejeren i at støtte op om det enkelte barns trivsel og udvikling. Handle- og kompetenceplaner kan udarbejdes. Dagplejepædagogen/dagplejeren inddrager barnets forældre, og i samarbejde tages der stilling til en eventuel indstilling til eksterne samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, talepædagog, fysioterapeut, psykolog, familieafdeling eller andre.) I samarbejde med forældre, dagplejer, dagplejepædagog og evt. andre relevante faggrupper klarlægges problemstillingen, og ud fra denne arbejdes der målrettet på at støtte barnets optimale udvikling. Pjecen Pædagogiske Læreplaner er revideret 2013 side 16 af 16