Barnets digitale læringsrum



Relaterede dokumenter
Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Vuggestuen som læringsmiljø

Praktik i pædagoguddannelsen

Den reflekterende praktikvejleder

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Sundhed, krop og bevægelse

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Inkluderende fællesskaber

Undervisningens hvordan

Sundhedspædagogik i børnehaven

Leg med tal og former

Fra stress til trivsel

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Vurdering for læring

Professionelle læringsfællesskaber

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Ledelse i en inkluderende skole

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Inklusion i klassens fællesskab

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis

Pædagogik og pædagoger

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Inkluderende pædagogik

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

Let design i håndarbejde

Vurdering for læring i klasserummet

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Per Byrge Sørensen. Offentlighedsloven. med kommentarer

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Læreraftalerne Redigeret af Allan Sørensen

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

undervisningsassistenten

Klasselærerens håndbog

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Læsning og skrivning i alle fag

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

ledelse Delegeret i skolen

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Feedback og vurdering for læring

Feedback i erhvervsuddannelserne

Lotte Salling. Vilfred. og verdens vaerste vikinger. Illustreret af Tom Kristensen

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Handleplan for digitale strategi 2017

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Trivsel i udskolingen

Digital handleplan for område Tønder

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Skolens værdiregelsæt

Anerkendende klasserumsledelse

Transkript:

Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis

Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum. Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Fotos: forfatternes egne/it i børnehøjde Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7393 ISBN 978-87-7160-001-8

Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Kapitel 1 Opstart af institutionens arbejde med digitale medier... 11 Kapitel 2 Digitale medier og pædagogik hvordan hænger det sammen?... 19 It og de pædagogiske læreplaner... 21 Kapitel 3 Pædagogiske aktiviteter med it... 25 Naturen og naturfænomener... 25 Digitale felthåndbøger... 26 Find den digitale vej... 28 Geocaching... 30 Naturens skæve vinkler... 31 Den digitale fotojagt... 31 Vildtkamera og redekasser med webcam... 32 Detekting... 32 Om vækst og forfald... 33 Mikroskopi... 34 Walkie-talkies... 35 E-bøger... 37 Vejret... 37 Et digitalt naturprojekt i praksis... 38 Sprog... 41 Læsning og dialog med egne bøger... 45 Det digitale vendespil... 46 Video-snakke-leg... 46 Sang og musik... 47 Billedcollage... 48 Stimulering af skriftsproget.... 49 Kulturelle udtryksformer og værdier... 51 Pædagogisk brug af medier på internettet... 52 Bliv jeres egne filmproducenter... 53

Venskabsinstitutioner og onlinekommunikation... 59 Traditioner i digitalt bogformat... 59 Hvor bor dronningen?... 60 Barnets alsidige personlighedsudvikling... 61 Selvværd... 62 Tab og vind... 63 Den digitale samling... 63 Følelsernes digitale dukketeater... 64 Krop og bevægelse... 65 Den digitale fangeleg... 66 Den digitale motorikbane... 67 Kend din krop... 67 Stopuret... 68 Stop-motion-film... 69 Lav jeres egne musikvideoer... 69 Gæt stedet... 69 It og det finmotoriske... 70 Social kompetence... 71 Det vigtige arbejde med inklusion... 72 Samarbejdsleg med fokus på begreber, farver og forholdsord... 74 Kapitel 4 Sådan vælger og bruger I apps... 75 Oprettelse af mapper... 75 Valg af apps... 77 Kapitel 5 Forældresamarbejdet om de digitale medier... 81 En digital forældreaften... 81 Den digitale præsentation... 85 Kapitel 6 Det praktiske... 87 Hvor meget udstyr?... 87 Covers... 88 Hvor stor kapacitet anbefales det, at en ipad skal have?... 91 Projektor... 92 Flytilstand, opladning og opdateringer... 92 Afslutning... 93 Om forfatterne... 95

Forord Med udgangspunkt i vores store erfaring med det praktiske, pædagogiske arbejde og it har vi i de seneste par år undervist tusindvis af pædagogiske medarbejdere på kurser, workshopper og gennem oplæg. Vi oplever, hvor meget alle gerne vil i gang, men efterlyser gode og anvendelige praktiske løsninger og forslag. Denne bog er derfor ikke baseret på videnskabelig forskning om børns brug af digitale medier og it. Ej heller på lange, teoretiske udredninger og analyser. Bogen er alene baseret på vores faktuelle viden om de behov, pædagogiske medarbejdere efterspørger: at kunne gå i gang med de digitale processer med helt konkrete praktiske forslag. I forbindelse med den nye uddannelsesreform for pædagogstuderende er mediepædagogik blevet obligatorisk. Vi håber og tror derfor, at bogen kan bruges af studerende, af pædagogisk personale og andre, der har interesse for arbejdet med it i pædagogisk praksis. Det skal kort nævnes, at begreberne it og digitale medier i denne bog dækker over det samme. Der er altså ikke tale om to forskellige ting. Vi bruger begge begreber for at understrege, at de anvendes lidt i flæng, når man støder på emnet i anden litteratur, på internettet, og hvor der ellers er fokus på det. Vi anvender dog fortrinsvis begrebet it. Der findes et utal af andre muligheder end dem, vi anviser jer her i bogen. Ingen har patent på hverken brug eller opfindsomhed, når det drejer sig om it, medier og digitale metoder i den pædagogiske praksis. Vores udgangspunkt er, at alle skal kunne komme i gang med den digitale læring i praksis ud fra devisen om enkelhed, tilgængelighed og den legende tilgang. God læselyst, og held og lykke med jeres digitale arbejde i børnehøjde! Lars Friis Laursen og Jesper Petersen, august 2014 5

6

Indledning I disse år opleves et stadigt stigende forbrug af digitale medier og it. Selv helt små børn er omgivet af det digitale univers. Børn er født med en sund og naturlig nysgerrighed. En nysgerrighed, der selvfølgelig også gør sig gældende, når barnet skal undersøge it. Barnet har slet ikke brug for at blive motiveret i forhold til it. Motivationen er givet på forhånd. Derimod er det desværre langt fra givet på forhånd, at pædagoger har motivationen for it som et læringspotentiale. Men det er netop pædagogens opgave at forholde sig til it og at kunne vejlede og anvende it med en lærende og legende tilgang i deres professionelle praksis i daginstitutionerne. I mange daginstitutioner er der da også indkøbt tablets, pc ere og andet digitalt udstyr, men det er vores erfaring, at disse indkøb ofte er foretaget uden grundige overvejelser og uden læringsperspektiv. Det er ikke ualmindeligt, at en børnehave har en eller to ipads, der kun tages frem til børnene, når de får lov til at spille lidt i ydertimerne. It indgår ikke som egentlig læring. Dermed bliver it og barnets digitale dannelse ikke til en aktiv, skabende proces. Pædagogens rolle som medievejleder er slet ikke i fokus. Barnets digitale dannelse handler i al sin enkelhed om at give barnet muligheder for at udforske de muligheder, it giver. At barnet kan arbejde kreativt og aktivt, og at det tilegner sig viden, kompetencer og færdigheder, der ruster det til selv at arbejde videre med it. Det er vigtigt, at it ikke bliver målet i sig selv, men betragtes som et middel i det pædagogiske arbejde. Det er pædagogens rolle at vejlede barnet og at se it som en naturlig del af den daglige lærings- og legekultur. Således står it hverken over, under eller ved siden af alt det andet, men sammen med den vifte af tilbud, leg og læring, der i øvrigt praktiseres med største selvfølgelighed i daginstitutionerne. 7

8 Vi har i denne bog valgt at tage udgangspunkt i brugen af tablets, hvilket hænger sammen med, at det er dette digitale medie, der har vundet størst indpas i institutionerne. For nemheds skyld tager vi her udgangspunkt i ipad en, da mange institutioner desuden har købt netop denne tablet. En ipad har en legende og let tilgang for børn og voksne! Den sletter ikke bare de processer, man har igangsat i modsætning til traditionelt arbejde på en pc, hvor man med jævne mellemrum kan opleve, at ting forsvinder op i den blå luft, hvis der ikke laves en backup, eller man glemmer at trykke på gem. Her forsvinder tingene kun, hvis man trykker på slette-funktioner. Et andet vigtigt argument for, at netop ipad er det bedste bud på it-udstyr til pædagogisk brug, er baseret på det faktum, at dens muligheder for anvendelse til stadighed udvikles. I modsætning til for eksempel en traditionel pc er det ikke nødvendigt at kunne betjene et tastatur og have kendskab til alfabetet med en ipad. Med en ipad kan barnet i langt højere grad være den aktive og skabende, og flere kan være sammen om brugen. Da ipads er baseret på apps, findes der næsten endeløse muligheder for målrettet at tilpasse, hente og anvende netop de apps, der passer til de emner, de læreplanstemaer og den børnegruppe, man arbejder med lige nu. Endelig skal man tænke på mobiliteten, når den fulde glæde af it og digital læring skal være omdrejningspunktet. Det er altså noget lettere at bevæge sig rundt med en lille, handy enhed frem for en tung pc er selv af den bærbare slags. Bogen er primært tænkt som en praktisk guide, så alle, uanset forudsætninger, kan komme i gang med it i det daglige, pædagogiske arbejde. Kapitel 1 handler om den proces, der sikrer et godt fundament i institutionen. Det handler her om at have fokus på egne it-strategier. I kapitel 2 vil vi komme ind på, hvordan it og pædagogik hænger sammen. Dette kapitel kan medvirke til gode, teoretiske drøftelser med kollegerne. Pædagogik og it handler netop ikke om færdige pakkeløsninger, men om muligheder. Muligheder, man forhåbentlig

selv får lyst til at undersøge, debattere og udvikle. I kapitel 3 vil der være en lang række konkrete, praktiske ideer til at anvende it i praksis, hvor læseren føres igennem hvert enkelt læreplanstema. En vigtig del af den pædagogiske virkelighed er også emner som forældresamarbejde, inklusion og helt grundlæggende praktiske forhold, når it bliver en del af hverdagen med børnene, eksempelvis udvælgelse af apps. Det handler de tre sidste kapitler om. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/detdigitalebarn. Her kan man downloade arbejdsark samt søge yderligere inspiration til arbejdet med digitale medier i pædagogisk praksis. På hjemmesiden vil der blandt andet være en app-guide inddelt efter de pædagogiske læreplanstemaer. 9