Gymnasieskolen i tal 1999/2 Gymnasier Højere forberedelseseksamen, hf Studenterkurser Højere handelseksamen, hhx Højere teknisk eksamen, htx Undervisningsministeriet Januar 21 1
Gymnasieskolen i tal 1999/2 Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie Tal om uddannelserne som nr. 6-21 1.udgave, 1. oplag, ISBN 87-63-1934-8 ISBN (WWW) 87-63-1936-4 ISSN 1399-5529 Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret. Januar 21 Evt. henvendelse til Jan Jannsen Printed in Denmark Bestilles (UVM 4-43) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 1D 141 København K Fax. 3392 5219 E-mail: Forlaget@uvm.dk Tlf. 3392 522 eller hos boghandlere Tryk: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO 141 miljøcertificeret og ISO 92 kvalitetscertificeret.
5 Forord 5 Begreber 6 1. Elevbestande 6 Udvikling i elevbestande 8 Elevandele på de gymnasiale uddannelser 9 Elevprognose 1 Elever i de private gymnasieskoler 11 Elevbestanden i det almene gymnasium fordelt på amter 12 2. Fordeling på køn og linier i gymnasiet 12 Udviklingen i kønsfordelingen på den sproglige linie 13 Udviklingen i kønsfordelingen på den matematiske linie 14 Udviklingen i elevtallet mellem linierne 16 3. Frafald 16 Frafaldet fra de gymnasiale uddannelser 22 4. Ressourceforbrug i det almene gymnasium 22 3 ressourcenøgletal 24 Elev/lærerratioer for hhx og htx 25 Klassekvotienter i det almene gymnasium 26 Lærernes aldersfordeling 28 5. Amternes udgifter til det almene gymnasium 28 Amternes nettoudgifter 29 Amternes nettoudgifter pr. elev 32 Udviklingen i amternes nettoudgifter pr. elev 34 6. Gymnasiale tilgangsfrekvenser 35 De samlede gymnasiale tilgangsfrekvenser 39 Tilgangsfrekvenser - Gymnasiet 41 Udviklingen i tilgangsfrekvenser - Gymnasiet 3
42 Tilgangsfrekvenser - Hf 43 Tilgangsfrekvenser - Hhx 44 Tilgangsfrekvenser Htx 46 7. Valg af ungdomsuddannelse 46 Hvor kommer eleverne fra? 46 Elevernes valg i amterne 4
Forord Begreber De gymnasiale uddannelser eller gymnasieskolen omfatter alt: 1. gymnasiet 2. højere forberedelseseksamen, hf 3. studenterkursus 4. højere handelseksamen, hhx 1-årig 5. højere handelseksamen, hhx 6. højere teknisk eksamen, htx Det almene gymnasium eller de almengymnasiale uddannelser omfatter kun: 1. gymnasiet 2. højere forberedelseseksamen, hf 3. studenterkursus De erhvervsgymnasiale uddannelser eller erhvervsgymnasiet omfatter kun: 1. højere handelseksamen, hhx 1-årig 2. højere handelseksamen, hhx 3. højere teknisk eksamen, htx Gymnasieskolen i tal 1999/2 er seneste udgave af de årlige statistikpublikationer om gymnasieskolen. Forgængerne i serien: Nøgletal beskæftigede sig kun med det almene gymnasium. Nu går bestræbelserne også på at dække de erhvervsgymnasiale udannelser, om end det endnu ikke sker i helt samme omfang, da data ikke er så omfattende og tilgængelige som for de almengymnasiale uddannelser. Publikationen består af 2 dele: Nærværende hæfte og internetpublikationen: Bilag til Gymnasieskolen i tal 1999/2. Bilaget er et tabelværk, der på nogle områder specificerer dele af nærværende hæfte samt giver en række andre statistiske oplysninger bl.a. om valgfag, eksaminer, institutioner og lærere. Bilag til Gymnasieskolen i tal 1999/2 findes på denne netadresse: www.uvm.dk/gymnasie/almen/statistik/ publikationen indeholder lidt tekst og mange tal og grafer. Teksten er ment som en appetitvækker, der kan inspirere læseren til selv at fordybe sig i tabeller og grafer og hente informationer til eget behov. Specielle udtræk af data om gymnasieskolen kan mod betaling rekvireres ved henvendelse til: Statistik- og informationskontoret Frederiksholms Kanal 25 D 122 København K Henvendelse kan ske til Jan Jannsen Tlf. 3395 4833 E-mail: jan.jannsen@uvm.dk Gymnasieskolen i tal 1999/2 er en publikation i serien Tal om uddannelserne. Det skal tages bogstaveligt, idet 5
1. Elevbestande Udviklingen i elevbestande Siden midten af 9 erne er elevbestanden i de gymnasiale uddannelser faldet. 1995/96 repræsenterer et højdepunkt med 16. elever mod 99. i 1998/99. Den væsentligste forklaring er faldet i ungdomsårgangenes størrelse, der vil nå et lavpunkt i 2. Men som det senere vil blive belyst i denne statistik, er der en tendens til, at faldet i elevbestanden er knap så kraftigt som faldet i ungdomsårgangene. Faldet dækker over store forskelle mellem de enkelte gymnasiale uddannelser. Den eneste uddannelse, der kan notere sig for en konstant stigning i perioden er højere teknisk eksamen (htx). Htx store spring i stigningstakten skyldes, at uddannelsen i 1994 blev forlænget fra 2 til 3 år. Året efter skete det samme for højere handelseksamen (hhx), uden at det fik helt den samme store effekt på udviklingen i elevbestanden, hvor der nu kan spores en vigende tendens. Blandt uddannelserne i det almene gymnasium har den sproglige linie klaret sig bedst ved stadig at ligge over niveauet fra 1992/93. Værst er det gået for højere forberedelseseksamen (hf). Efter et kraftigt fald siden 1994/95 på mere end 3% - er elevbestanden nu steget lidt igen. Den matematiske linie har som den eneste af de gymnasiale uddannelser mærket et konstant fald. Siden 1992/93 er bestanden faldet med 14% frem til 1999/. 6
Tabel 1.1 Udviklingen i elevbestande i de gymnasiale uddannelser Note: Bestandstallene er desværre opgjort på forskellige tidspunkter i skoleåret. Fx er det almene gymnasium opgjort d. 6/3-2 for 99/. Der derfor ikke taget højde for frafald, hvorfor tallene er lidt undervurderede og ikke fuldstændig sammenlignelige. Tabel 1.2 Indeks over udviklingen i elevbestandene 1) Inkl. studenterkurser 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Gymnasium - sproglig 21.575 22.838 24.25 24.76 24.965 24.188 23.563 22.968 Gymnasium - matematisk 35.658 35.29 35.127 34.866 34.44 33.62 31.924 3.682 Studenterkursus - sproglig 66 617 56 489 427 433 446 436 Studenterkursus - matematisk 664 621 584 55 489 451 427 387 Højere forberedelseseks. - hf 14.75 14.797 15.431 13.917 12.192 11.585 1.71 11.61 De almengymnasiale udd. i alt 72.632 74.163 75.952 74.483 72.477 7.259 67.7 65.534 Højere handelseks. - hhx 1-årig 2.937 2.77 2.96 3.2 3.23 3.343 3.256 Højere handelseks. - hhx 19.213 19.279 17.44 23.391 23.791 23.38 22.43 Højere teknisk eks. - htx 3.21 3.696 5.551 5.526 5.742 6.222 6.464 Erhvervsgymnasium i alt 25.36 25.745 25.951 31.937 32.736 32.945 32.123 Gymnasiale udd. i alt 97.992 99.98 11.93 16.42 15.213 13.24 99.193 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Gymnasium -- sproglig 1 1, 15,9 112,4 114,5 115,7 112,1 19,2 16,5 Gymnasium -- matematisk 1 1, 99, 98,5 97,8 96,5 94,2 89,5 86, Højere forberedelseseks. - hf 1, 15,1 19,6 98,9 86,6 82,3 76,1 78,6 Højere handelseks. - hhx 1-årig 1, 94,3 1,8 12,8 19,1 113,8 11,9 Højere handelseks. - hhx 1, 1,3 9,8 121,7 123,8 121,7 116,6 Højere teknisk eks. - htx 1, 115,1 172,9 172,1 178,9 193,8 21,4 Gymnasiale udd. i alt 1, 12, 14, 18,6 17,4 15,3 11,2 Figur 1.1 Indeks over udviklingen i elevbestandene 22 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Gym. Spr. Gym. mat. Hf Hhx 1-årig Hhx Htx Gymnasiale udd. i alt 7
Elevandele på de gymnasiale uddannelser De erhvervsgymnasiale uddannelser får en stigende andel af eleverne på bekostning af de almengymnasiale uddannelser. Det er især hf, der må holde for. Der kan være tale om et reelt skift i de unges interesse mellem de gymnasiale uddannelser, men også nogle erhvervsskolers markedsføring for at forøge elevtallet, kan have spillet en rolle. Det kan konstateres, at forholdet mellem det almene gymnasium og erhvervsgymnasiet fra 1992/93 til 1998/99 er ændret fra 3/4 :1/4 til 2/3:1/3. Værst er det gået ud over hf, der har mistet 25% af sin markedsandel, og matematisk linie har mistet godt 1%, mens den sproglige linie har en svagt stigende andel. Faldet i de almene gymnasiale uddannelser indtræder især i 1995/96, hvilket må tilskrives forlængelsen i 1994 af htx og i 1995 af hhx til 3-årige forløb. Tabel 1.3 Elevernes procentvise fordeling på gymnasiale uddannelser 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Gym. spr. 22,3 23,1 24,1 23,4 23,9 23,6 24, Gym. mat. 36,9 35,8 34,9 33,1 33, 32,8 32,5 Hf 14,6 15, 15,3 13,2 11,7 11,3 1,9 Almen gym. i alt 73,8 73,9 74,2 69,7 68,6 67,8 67,3 Hhx 1-årig 3, 2,8 2,9 2,9 3,1 3,3 3,3 Hhx 19,9 19,5 17,3 22,2 22,8 22,8 22,8 Htx 3,3 3,7 5,5 5,2 5,5 6,1 6,6 Erhvervsgym. i alt 26,2 26,1 25,8 3,3 31,4 32,2 32,7 I alt 1 1 1 1 1 1 1 Figur 1.2 Elevernes procentvise fordeling på gymnasiale uddannelser. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Htx Hhx Hhx 1-årig Hf Gym. mat. Gym. spr. 8
Elevprognose Prognosen frem til 21 over udviklingen i elevbestandene siger mere om udviklingen i ungdomsårgangene end om, hvad der kan ventes af udvikling på den enkelte gymnasiale uddannelse, da prognosen ikke tager højde for eventuelle forskydninger mellem uddannelserne, som det er set siden 1992/93, jf. foregående afsnit. Tabel 1.4 Prognose for elevbestandene 1) Optalte tal. De øvrige tal er prognosen Note: Prognosen er baseret på den demografiske udvikling i ungdomsårgangene med udgangspunkt i bestandstallene for 1997/98 Tabel 1.5 Indeks over prognose for elevbestandene 99/ 2 22 24 26 28 21 Gym. spr. 22.968 1 22.367 22.638 23.773 25.439 27.177 28.575 Gym. mat. 3.682 1 28.829 29.18 3.734 32.911 35.14 36.927 Hf 11.61 1 1.613 1.569 1.847 11.349 11.975 12.568 Hhx 1-årig 3.29 3.15 2.9 2.842 2.919 3.6 3.246 Hhx 21.269 2.618 2.612 21.467 22.751 24.184 25.416 Htx 6.676 6.67 6.76 7.42 7.51 7.991 8.41 Efter en lille nedgang i 2 begynder ungdomsårgangene at stige frem til 21 til et niveau, der ligger 25% højere end i 1999. Hf s og den 1-årige hhx svagere udvikling skyldes elevernes højere gennemsnitsalder. De 1-årige hhx ere er 3 år ældre end gymnasieeleverne, da de har taget en studentereksamen i forvejen. Derfor skiller de sig ud i bunden af grafen. INDEKS 99/ 2 22 24 26 28 21 Gym. spr. 1, 97,4 98,6 13,5 11,8 118,3 124,4 Gym. mat. 1, 94, 95,1 1,2 17,3 114,5 12,4 Hf 1, 95,9 95,6 98,1 12,6 18,3 113,6 Hhx 1-årig 1, 96,8 9,4 88,6 91, 95,4 11,2 Hhx 1, 96,9 96,9 1,9 17, 113,7 119,5 Htx 1, 99,9 1,4 15,5 112,4 119,7 125,8 9
Figur 1.3 Indeks over elevbestandene med prognose. 99/ = 1 Tabel 1.6 Elevbestandens fordeling mellem offentlige og private skoler ved de almengymnasiale uddannelser Med udviklingen i ungdomsårgangene som den dominerende parameter i prognosen er der skabt en vis orden i udviklingen frem til 21. Den skiftende interesse blandt eleverne for uddannelserne vil antageligt opretholde et mere broget billede også i fremtiden. 15 14 13 12 11 1 9 8 7 6 5 4 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Gym. spr. Gym. mat. Hf Hhx 1-årig Hhx Htx Elever i private gymnasieskoler Andelen af elever i private gymnasier, hf og studenterkurser har under ét været vigende frem til 1997/98 for igen at begynde at stige lidt. 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Offentlige skoler 69.16 7.528 72.448 71.253 69.385 67.314 64.55 62.494 Private skoler 3.526 3.635 3.54 3.23 3.92 2.945 3.15 3.4 I alt 72.632 74.163 75.952 74.483 72.477 7.259 67.7 65.534 Private skolers procentandel 4,9 4,9 4,6 4,3 4,3 4,2 4,5 4,6 1
Elevbestanden fordelt på amter I kapitel 6 belyses den regionale udvikling i tilgangen nærmere. Tabel 1.7 Elevbestanden ved de almengymnasiale uddannelser fordelt på regioner Note: Se noten til tabel 1.1 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ København 4.345 4.317 4.435 4.54 4.659 4.554 4.229 4.17 Frederiksberg 2.272 2.149 2.79 1.961 1.968 2.21 1.938 2.6 Københavns Amt 8.931 8.716 8.781 8.535 8.253 7.963 7.784 7.841 Frederiksborg Amt 6.98 6.279 6.56 6.377 6.165 5.917 5.52 5.263 Roskilde Amt 3.849 3.856 3.819 3.816 3.638 3.48 3.314 3.271 Vestsjællands Amt 3.817 3.521 3.41 3.712 3.625 3.644 3.596 3.48 Storstrøms Amt 3.63 3.231 3.669 3.24 3.12 3. 2.917 2.868 Bornholms Amt 72 682 658 679 692 626 627 629 Fyns Amt 5.358 6.39 6.383 6.328 6.6 5.923 5.65 5.43 Sønderjyllands Amt 3.294 3.376 3.455 3.519 3.41 3.27 2.985 2.927 Ribe Amt 3.111 3.156 3.355 3.317 3.228 3.117 3.26 2.869 Vejle Amt 4.54 4.58 4.838 4.767 4.569 4.283 4.231 4.143 Ringkjøbing Amt 3.783 4.271 4.586 4.376 4.285 4.148 4.34 3.975 Århus Amt 8.742 9.666 9.914 9.413 9.65 8.73 8.63 7.885 Viborg Amt 3.112 3.229 3.349 3.311 3.271 3.111 2.946 2.75 Nordjyllands Amt 6.764 7.63 7.166 7.3 6.92 6.671 6.478 6.279 Hele landet 71.799 74.482 76.43 74.921 72.928 7.296 67.293 65.534 11
2. Fordeling på køn og linier i gymnasiet Udviklingen i kønsfordelingen på den sproglige linie Fordelingen mellem drenge og piger på 1. g i gymnasiets sproglige linie er næsten uændret fra 1992/93 til 1999/ med 23% drenge og 77% piger Tabel 2.1 Udviklingen i kønsfordelingen. 1. g sproglig linie 1. g sproglig 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Drenge 1.919 2.184 2.164 2.68 1.918 1.867 1.916 Piger 6.469 6.994 6.947 6.691 6.13 6.35 6.43 I alt 8388 9178 9111 8759 821 8172 8346 Drengeandel% 22,9 23,8 23,8 23,6 23,9 22,8 23, Pigeandel% 77,1 76,2 76,2 76,4 76,1 77,2 77, I alt% 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Figur 2,1 Procentvis udvikling i fordelingen mellem kønnene på 1. g sproglig linie 9 8 7 6 5 4 Drengeandel % Pigeandel % 3 2 1 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 12
Udviklingen i kønsfordelingen på den matematiske linie Af de elever, der vælger gymnasiets matematiske linier, er godt halvdelen drenge og knap halvdelen piger. Den siden 1992/93 faldende drengeandel er i 1999/ vendt til en lille stigning. Det er for tidligt at tolke nogen tendens i det. Tabel 2.2 Udviklingen i kønsfordelingen. 1. g matematisk linie 1. G - Matematisk 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Drenge 6.444 6.798 6.52 6.157 5.769 5.343 5.574 Piger 5.468 5.716 5.946 5.771 5.486 5.186 5.24 I alt 11912 12514 12466 11928 11255 1529 1778 Drengeandel% 54,1 54,3 52,3 51,6 51,3 5,7 51,7 Pigeandel% 45,9 45,7 47,7 48,4 48,7 49,3 48,3 I alt% 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Figur 2,2 Procentvis udvikling i fordelingen mellem kønnene på 1. g matematisk linie 9 8 7 6 5 4 Drengeandel % Pigeandel % 3 2 1 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 13
Udviklingen i elevtallet mellem linierne De senere års svage tendens til, at den sproglige linie i højere grad tiltrækker eleverne end den matematiske, synes nu at være stoppet. Matematisk linie tiltrækker fortsat flest elever med en andel på 56,4% mod den sproglige linies andel på 43,6%. Tabel 2.3 Udviklingen i elevtallet i 1. g fordelt på linier 1. G - I alt 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Sproglig 8388 9178 9111 8759 821 8172 8346 Matematisk 11912 12514 12466 11928 11255 1529 1778 Alt i alt 23 21692 21577 2687 19276 1871 19124 Sproglig andel% 41,3 42,3 42,2 42,3 41,6 43,7 43,6 Matematisk andel% 58,7 57,7 57,8 57,7 58,4 56,3 56,4 Alt i alt% 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Figur 2,3 Procentvis udvikling i elevandelen i 1. g fordelt på linier 9 8 7 6 5 4 Sproglig andel % Matematisk andel % 3 2 1 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 14
15
3. Frafald Frafaldet fra de gymnasiale uddannelser Set over en periode på 5 år fra 1993/94 til 1997/98 er frafaldet fra de gymnasiale uddannelser steget lidt. Gymnasiet har i 1997/98 et frafald på 12 13%, hf ligger på over 25% og htx er helt oppe på 3%. I perioden 1994/95 til 1996/97 mindskedes frafaldet i det almene gymnasium, for i 1997/98 at begynde at stige igen. Bortset fra den 1-årige hhx, hvis frafald ligger på et stabilt relativt lavt niveau på godt 1%, er det ikke muligt at vurdere udviklingen på htx og hhx fuldt ud, da beregningsmodellen ikke tager højde for forlængelsen af uddannelserne med et år i hhv. 1994 og 1995. Men de 2 år, der er belyst for hver uddannelse, viser en faldende tendens. Tabel 3.1 søger tillige at belyse udviklingen i frafaldet i 5 målepunkter gennem uddannelsesforløbet. Det er ingen overraskelse, at frafaldet stiger gennem forløbet. Men det er værd at bemærke, at frafaldet fra de almengymnasiale uddannelser stiger i et spring efter 9 måneder. Den væsentligste årsag hertil er formentlig, at de i årets løb udeblevne elever registreres som frafaldne ved første skoleårs afslutning. Springet ses tydeligt i figur 3. 4 3.6, hvor frafaldet er fulgt måned for måned. I figur 3.6 bemærkes, at hf også har et spring ved afslutningen af uddannelsen. På de erhvervsgymnasiale uddannelser har frafaldet et mere jævnt forløb, jf. figur 3.7 3.9. Om det skyldes en anden registreringsform vides ikke. Ovenstående tal og tendenser kan studeres nærmere i den del af tabel 3.1, der er benævnt: Frafald i alt. 16
Tabel 3.1 Udviklingen i frafaldet belyst ved 5 målepunkter i uddannelsesforløbet Note: Frafaldet er opgjort i procent af elevbestanden på uddannelsen det pågældende år. Fx repræsenterer frafaldet fra gymnasiets både 1., 2. og 3. g det pågældende år. Frafald i % efter 3 måneder efter 6 måneder efter 9 måneder 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Gym Mat. 1,2 1,6,5 1,2 2, 2,6 3,2 2, 2,6 3,6 7,1 7,9 6,1 6,2 6,9 Gym Spr. 1,6 2,3,8 1,8 2,4 3,2 4,4 2,6 3,3 3,8 8,1 8,7 6,5 6,7 7, Hf 4, 5,3 2,2 5,1 5,4 7,5 9,4 6,9 9,3 9,8 17,1 15,6 12,7 14,9 15,7 Hhx 1-årig 6,3 5, 5,7 6,9 5,7 8,4 7,7 7,5 8,9 8,7 9,7 9,4 9,2 1,9 1,2 Hhx 2-årig 4,6 3,7 7,5 5,5 9,3 7,3 Htx 3-årig 7,5 6,5 11,2 1,1 17,9 16,7 Frafald i % efter 21 måneder Frafald i alt 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Gym Mat. 9,1 1,5 8,7 8,4 9,4 1,7 12,5 1,4 1,3 11,8 Gym Spr. 1,7 11,9 9,9 9,6 1,1 12,5 14, 12,2 11,8 12,8 Hf 25,1 23,9 2,4 22,6 24,6 26, 25,4 21,9 24,2 26,2 Hhx 2-årig 13, 11, 14,2 11,4 Htx 3-årig 27,9 26,2 33,8 3,4 Figur 3.1 Frafald i % efter 9 måneder 4 35 3 25 2 15 1 5 Gym Mat. Gym Spr. Hf Hhx 1-årig Hhx 2-årig Htx 3-årig 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 17
Figur 3.2 Frafald i alt i % 4 35 3 25 2 15 1 Gym Mat. Gym Spr. Hf Hhx 2-årig Htx 3-årig 5 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Tabel 3.2 Procentdel af frafaldet mellem 9 måneder og endt uddannelse Tabel 3.2 viser, at over 4% af frafaldet finder sted i perioden mellem 9 måneder og endt uddannelse. Omvendt betyder det, at knap 6% af frafaldet sker i uddannelsens første 9 måneder. Disse procenter peger på, at indsatsen for at mindske frafaldet skal ske ikke blot i den afgørende start, men også gennem hele uddannelsesforløbet. 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Gym Mat. 34, 36,8 41,3 39,8 41,5 Gym Spr. 35,4 37,9 46,7 43,2 45,3 Hf 34,2 38,6 42, 38,4 4,1 Hhx 2-årig 34,3 36, Htx 3-årig 47, 45,1 Figur 3.3 Procentdel af frafaldet mellem 9 måneder og endt uddannelse 5 4 3 2 1 Gym Mat. Gym Spr. Hf Hhx 2-årig Htx 3-årig 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 18
Figur 3.4 Matematiske linie. Gym- nasiet Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet Note: Forløbet efter den lodrette streg skyldes omgængere 4 35 3 25 2 15 1 5 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 93/94 95/96 97/98 Figur 3.5 Sproglig linie. Gymnasiet Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet 4 35 3 25 2 15 1 5 93/94 95/96 97/98 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 Figur 3.6 Hf Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet 4 35 3 25 2 15 1 5 93/94 95/96 97/98 3 6 15 18 21 24 27 3 33 9 12 36 19
Figur 3.7 Hhx 1-årig Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet 4 35 3 25 2 15 1 5 93/94 95/96 97/98 2 4 6 8 1 12 14 16 18 2 22 24 Figur 3.8 Hhx 2-årig! Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet 4 35 3 25 2 15 1 5 93/94 94/95 3 6 9 12 15 18 21 24 27 3 33 36 Figur 3.9 Htx 3-årig Procentvis udvikling i frafaldet måned for måned gennem uddannelsesforløbet 4 35 3 25 2 15 1 5 96/97 97/98 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 2
21
4. Ressourceforbrug i det almene gymna- sium 3 ressourcenøgletal Det almene gymnasium er blevet dyrere. Hvis ikke amterne har prioriteret forøgede ressourcer til uddannelserne, giver det faldende elevtal gennem de seneste år amterne et problem med at tilpasse udgifterne til udviklingen. Fra 1992/93-1999/ er amternes udgifter i faste priser pr. elev i det almene gymnasium er steget med 11%. Samtidig er elevtallet faldet med 6,3%, og elev/lærer-ratioen er faldet med 3,4%. Yderligere forhold, der kan forklare udviklingen er, at der i perioden er sket en udlægning af opgaver vedrørende pædagogikum og eksamen. Befordringsudgifterne og lærernes lønanciennitet er steget. Forhold, der alt andet lige vil påvirke udviklingen i de kommende år, er de nye arbejdstidsaftaler, der har virkning fra 2/1, samt den forventede om end foreløbigt svage stigning i elevtallet. Udgiftsudviklingen i de enkelte amter er belyst i tabel 5.4. Da den gennemsnitlige klassekvotient i samme periode er steget med 4,9%, tyder udviklingen på, at der bruges en stigende del af lærerressourcerne på andre faglige og pædagogiske opgaver end undervisning. I begyndelsen af perioden, hvor E/L-ratioen var stabil og klassekvotienten stigende, faldt udgiften pr. elev med op til 5,3% i forhold til niveauet for 1992/93. 22
Tabel 4.1 Ressourcenøgletal for det almene gymnasium. Noter: 1. Indeholder også vikartimer 2. Er beregnet som arbejdstimer/168. 168 timer er årsnormen ekskl. ferie og fridage. 3. Er beregnet som antal elever pr. årsværk. 4. Eks. Frederiksberg. (Se note 1 til tabel 5.2) Kilde: Amtsrådsforeningen og egne beregninger 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Antal fuldtidsansatte lærere 8.724 8.966 9.189 9.313 9.189 9.12 986 9.188 Arbejdstimer i mio. 1 13,7 14, 14,2 13,9 13,7 13,5 12,9 12,8 Årsværk 2 8.155 8.333 8.452 8.274 8.155 8.36 7.679 7.619 Antal elever 72.632 74.163 75.952 74.483 72.477 7.259 67.7 65.534 Elev/lærer-ratio 3 8,9 8,9 9, 9, 8,9 8,7 8,7 8,6 Udgifter pr. elev 4 kr. 57.697 56.26 54.641 56.893 58.344 6.422 62.466 64.41 Gns. klassekvotient 23, 24,3 24,8 24,1 23,8 23,9 23,8 24,1 Tabel 4.2 Indeks over udviklingen i 3 ressourcenøgletal 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Elev/lærer-ratio 1, 99,9 1,9 11,1 99,8 98,2 98,1 96,6 Udgifter pr. elev 1, 97,1 94,7 98,6 11,1 14,7 18,3 111, Gns. klassekvotient 1, 15,8 18,1 15,1 13,5 14,1 13,6 14,9 Figur 4.1 Indeks over udviklingen i 3 ressourcenøgletal. 115 11 15 1 95 9 85 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ Elev/lærer-ratio Udgifter pr. elev Gns. klassekvotient 23
Elev/lærerratioer for hhx og htx Det er desværre ikke muligt at lave tilsvarende ressourcenøgletal for de erhvervsgymnasiale uddannelser, da datagrundlaget endnu ikke er til rådighed. Der foreligger imidlertid en beregning af elev/lærerratioen som vist i tabel 5.3. E/L-ratioerne for de enkelte uddannelser lader sig ikke sammenligne, da forskellene i uddannelsernes faglige indhold og elevgrundlag stiller varierende krav om lærerressourcer. Desuden kan lærerne have forskellige arbejdstidsregler. Udviklingen i E/L-ratioerne lader sig dog sammenligne, selv om der her er tale om en relativt kort årrække. Det er her værd at bemærke, at hhx-flerårig har haft det samme fald på 2,7% som det almene gymnasium, og at den 1-årige hhx har haft en pæn stigning siden 1994. Tabel 4.3 Oversigt over elev/lærerratioen på erhvervsgymnasiale uddannelser Anm.: Elev/lærerratioen ved de erhvervsgymnasiale uddannelser er beregnet som forholdet mellem antal årselever og antal lærerårsværk i et undervisningsår E/L 1994 1995 1996 1997 Hhx flerårig 11,2 11,2 11,4 1,9 Hhx 1-årig 11,9 13, 12,8 13, Htx 7,3 7,5 7,9 7,5 Gymnasiet 9, 9, 8,9 8,7 INDEKS: Hhx flerårig 1, 1, 11,8 97,3 Hhx 1-årig 1, 19,2 17,6 19,2 Htx 1, 12,7 18,2 12,7 Gymnasiet 1, 1,2 98,9 97,3 24
Klassekvotienter i det almene gymnasium Stor stabilitet præger udviklingen i klassekvotienterne. Det skyldes, at mange af gymnasierne er i stand til stort set at fylde holdene op fra uddannelsens start. Mere broget ser det ud for studenterkurserne på grund af de lave elevtal og i det hele taget anderledes vilkår for kurserne. Tabel 4.4 Gennemsnitlige klassekvotienter i stamklasserne Trin Linie 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ 1. g Sproglig 25,7 26, 25,3 25,1 24,8 25,3 25,6 Matematisk 26,2 26,5 26,2 25,9 25,6 25,7 26,3 2. g Sproglig 23,7 24, 23,4 23,2 23,2 23,4 23,3 Matematisk 24,6 25, 24,4 24,2 24,1 24,1 24,2 3. g Sproglig 22,4 22,8 22,5 22,3 22,4 22,5 22,2 Matematisk 23,4 23,9 23,7 23,4 23,3 23,3 23,1 Gennemsnit gymnasiet 24,4 24,8 24,4 24,1 23,9 24,1 24,2 1.kl. st.kursus Sproglig 19,2 18, 17,6 16,6 17,6 18,4 2,3 Matematisk 21,1 19, 18,3 2,9 17,1 18, 22, 2.kl. st.kursus Sproglig 17, 17,5 13,2 14, 14,4 14,4 19,2 Matematisk 17,5 19,3 16,4 16,9 19,3 16,8 2,9 Gennemsnit stud.kursus 18,8 18,5 16,3 17, 17, 16,8 2,6 1. hf 25,8 27, 26, 24,9 26,9 25,8 25,8 2. hf 23,1 24,3 22,2 21,4 22,8 21,3 22,1 Gennemsnit hf 24,5 25,7 24, 23,1 24,7 23,5 24, 25
Lærernes aldersfordeling Det spidser til for de 5-54 årige lærere. Selv om toppen ikke har flyttet sig de seneste 3 år, må der forventes en stor afgang og dermed et stigende rekrutteringsbehov inden for de næste 1 år. Tabel 4.5 Aldersfordeling for fastansatte lærere i de almene gymnasium <=24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 >=7 I alt GNS 1997/98 16 341 695 89 1.41 2.198 2.221 1.12 318 83 17 9.12 45,8 1998/99 3 328 645 73 1.247 1.961 2.322 1.313 382 97 31 9.86 47,3 1999/ 25 278 648 781 1.99 1.741 2.44 1.553 485 92 46 9.188 46,4 Figur 4.2 Aldersfordeling for fastansatte lærere i de almene gymnasium 3. 2.5 2. 1997/98 1998/99 1999/ 1.5 1. 5 <=24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 >=7 Aldersfordeling 26
27
5. Amternes udgifter til det almene gymnasium I dette kapitel belyses udviklingen i amternes nettoudgifter til det almene gymnasium baseret på Amtsrådsforeningens opgørelse. ARF s note til opgørelsen lyder: Tabellen viser de enkelte amters og Københavns og Frederiksberg kommuners nettodriftsudgifter til gymnasier m.v., herunder udgifter til HFkurser og studenterkurser, befordringstilskud og bidrag for gymnasie- og HF-elever og kursister i statslige og private skoler og kurser (kontiene 3.4-3.42). Nettodriftsudgifter er defineret som driftsudgifter fratrukket indtægter og eventuel statsrefusion. Amternes nettoudgifter Tabel 5.1 Amternes samlede nettoudgifter til det almene gymnasium (faste 1999- priser) Note: ARF s tal er her er her omregnet fra løbende til faste 1999-priser på grundlag af Indenrigsministeriets opgørelse af prisog lønudviklingen for den amtskommunale sektor. Note: Se note 1 til tabel 5.2 om Frederiksberg. Mio. kr. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 København 266,8 278,4 271,8 276,5 278,8 285,8 279,2 294,8 Frederiksberg 5,9 53,4 48,7 51,2 52,6 48,7 49, 48,6 Københavns Amt 54,9 531,8 516,9 529,3 525,7 53,4 532,5 531,7 Frederiksborg Amt 361,7 353,6 348,4 36,8 36, 353,7 355,9 358,1 Roskilde Amt 193,3 194,9 193,8 195,9 187,9 184,1 179,4 181,9 Vestsjællands Amt 22,9 24,5 24,9 211,9 214,5 214,4 21,2 214,8 Storstrøms Amt 184,6 191,9 191,7 197,9 21,8 198,4 197,3 199,7 Bornholms Amt 38,8 37,4 36,2 37,2 38,5 37,8 37,3 38,2 Fyns Amt 362,3 365, 376,5 37,6 374,1 369,9 358,8 353,1 Sønderjyllands Amt 192,2 194,4 192,8 2,2 26,3 24,9 195,1 189,2 Ribe Amt 162,1 157,6 169,7 167, 167,9 167,3 171,2 163,5 Vejle Amt 24,5 245,2 256,5 262,6 258,2 253,2 244,8 246,9 Ringkjøbing Amt 217,8 22,5 226,7 232,6 231,6 233,3 231,4 227,7 Århus Amt 49,6 57,6 54, 515,8 51,1 498,2 59,2 494,7 Viborg Amt 179, 183,8 185,8 193,8 188,4 192,8 188,8 187,4 Nordjyllands Amt 378, 385,8 385,4 398,9 396,1 41,1 391,4 386,7 Hele landet 4.62,4 4.15,9 4.19,8 4.22,1 4.192,7 4.174, 4.131,5 4.117, 28
Amternes nettoudgifter pr. elev Tabel 5.2 Amternes nettoudgifter pr. elev i det almene gymnasium (faste 1999- priser) Note 1: Udgiftsniveauet for Frederiksberg er åbenbart for lavt, hvilket kan skyldes en fra amterne afvigende konteringsform. Derfor indgår Frederiksberg ikke i de følgende analyser. Note 2: Elevtallene, der er brugt i beregningen, fremgår af tabel 1.7. Disse tal indeholder også elever ved de private gymnasieskoler, hvorfor de beregnede udgifter pr. elev er lidt undervurderede. Kr. 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ København 61.45 64.496 61.294 6.911 59.852 62.751 66.23 73.388 Frederiksberg 22.411 24.827 23.443 26.133 26.734 24.121 25.281 24.227 Københavns Amt 6.561 61.17 58.861 62.1 63.698 66.62 68.48 67.81 Frederiksborg Amt 59.32 56.322 53.55 56.58 58.398 59.785 64.471 68.41 Roskilde Amt 5.223 5.557 5.756 51.331 51.65 54.11 54.126 55.61 Vestsjællands Amt 53.149 58.69 6.74 57.85 59.182 58.845 58.461 63.28 Storstrøms Amt 6.252 59.39 52.255 61.66 64.665 66.119 67.642 69.63 Bornholms Amt 53.92 54.811 54.96 54.787 55.74 6.419 59.56 6.731 Fyns Amt 67.62 57.116 58.992 58.562 61.731 62.456 64.5 65.353 Sønderjyllands Amt 58.335 57.577 55.813 56.879 6.488 63.883 65.346 64.64 Ribe Amt 52.12 49.926 5.578 5.352 52.24 53.66 56.568 56.988 Vejle Amt 52.982 53.546 53.14 55.87 56.519 59.118 57.852 59.594 Ringkjøbing Amt 57.585 51.638 49.425 53.163 54.5 56.255 57.374 57.283 Århus Amt 56.125 52.513 5.832 54.792 56.275 57.245 63.155 62.739 Viborg Amt 57.526 56.936 55.487 58.53 57.61 61.97 64.89 68.145 Nordjyllands Amt 55.88 54.625 53.788 56.741 57.24 6.13 6.427 61.586 Hele landet 56.581 55.126 53.792 56.87 57.491 59.378 61.395 62.822 Forskellen mellem højeste og laveste udgift pr. elev er i 1999/ på 17.778 kr., hvilket er forskellen mellem Københavns Kommune og Roskilde Amt. Blandt amterne er Storstrøms Amt det dyreste efterfulgt af Viborg Amt. Til de billige amter hører foruden Roskilde også Ribe, Ringkøbing og Vejle amter. Københavns Kommune ligger 14,6% over landsgennemsnittet på 62.822 kr., hvor Roskilde Amt ligger 13,2% under. Dette fremgår af tabel 5.3 og i figur 5.1. Københavns Kommunes udgifter pr. elev er tillige steget mest med 19, 5% siden 1992/93. Fyn og Ringkjøbing amter har i samme periode haft et fald i udgifterne. For hele landet er udgifterne steget med 11,%, hvilket fremgår af tabel 5.4 og figur 5.3. 29
Tabel 5.3 Procentvis afvigelse i udgiften pr. elev i det almene gymnasium i forhold til landsgennemsnittet Note: Se note 1 til tabel 5.2 om Frederiksberg. 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ København 6,4 15,1 12,2 7,1 2,6 3,9 5,7 14,6 Frederiksberg Københavns Amt 5, 8,9 7,7 9, 9,2 1,2 9,5 5,9 Frederiksborg Amt 2,8,5-2, -,5,1-1,1 3,2 6,2 Roskilde Amt -13, -9,8-7,1-9,8-11,5-1,6-13,4-13,2 Vestsjællands Amt -7,9 3,6 9,9,3 1,4-2,6-6,4-1,6 Storstrøms Amt 4,4 6, -4,4 7,3 1,8 9,4 8,3 8,7 Bornholms Amt -6,5-2,2,6-3,7-4,5, -4,7-5,2 Fyns Amt 17,2 1,9 8, 2,9 5,8 3,4 2,5 2, Sønderjyllands Amt 1,1 2,8 2,1, 3,7 5,7 4,6,9 Ribe Amt -9,7-1,9-7,4-11,5-1,8-11,2-9,4-11, Vejle Amt -8,2-4,4-3, -3,2-3,1-2,2-7,4-6,9 Ringkjøbing Amt -,2-7,8-9,5-6,6-7,4-6,9-8,2-1,6 Århus Amt -2,7-6,3-7, -3,7-3,5-5,3 1,1-2, Viborg Amt -,3 1,6 1,5 2,9-1,3 2,6 2,6 6,4 Nordjyllands Amt -3,1-2,5-1,6 -,3-1,9 -,5-3,3-3,8 Hele landet,,,,,,,, Figur 5.1 Procentvis afvigelse i udgiften pr. elev i det almene gymnasium i forhold til landsgennemsnittet 2 15 1 5-5 -1-15 Frederiksberg Frederiksborg Amt Roskilde Amt Bornholms Amt Fyns Amt Ribe Amt Vejle Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 3
Frederi ksberg Københ avn Figur 5.2 Amternes nettoudgifter pr. elev i det almene Bornholms Amt gymnasium i 1999/ (faste 1999-priser) Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Desværre er kortprogrammet ikke forfatteren venligt stemt. Derfor bedes læseren selv sætte et bag hosstående tal og læse dem som tusindvis af kroner. Udgifter pr. elev 55, - 57,57 57,57-6,14 6,14-62,71 62,71-65,29 65,29-67,86 67,86-7,43 7,43-73, 31
Udviklingen i amternes nettoudgifter pr. elev Tabel 5.4 Indeks over udviklingen i amternes nettoudgifter pr. elev i det almene gymnasium (faste 1999- priser) Note: Se note 1 til tabel 5.2 om Frederiksberg. 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ København 1, 15, 99,8 99,2 97,5 12,2 17,5 119,5 Frederiksberg Københavns Amt 1, 1,8 97,2 12,4 15,2 11, 113, 112, Frederiksborg Amt 1, 94,9 9,3 95,4 98,4 1,8 18,7 114,7 Roskilde Amt 1, 1,7 11,1 12,2 12,8 17,5 17,8 11,7 Vestsjællands Amt 1, 19,3 113, 17,4 111,4 11,7 11, 118,6 Storstrøms Amt 1, 98,6 86,7 11,4 17,3 19,7 112,3 115,6 Bornholms Amt 1, 11,7 11,9 11,6 13,3 112,1 11,4 112,6 Fyns Amt 1, 84,5 87,2 86,6 91,3 92,4 94,7 96,6 Sønderjyllands Amt 1, 98,7 95,7 97,5 13,7 19,5 112, 11,8 Ribe Amt 1, 95,8 97,1 96,6 99,9 13, 18,6 19,4 Vejle Amt 1, 11,1 1,1 14, 16,7 111,6 19,2 112,5 Ringkjøbing Amt 1, 89,7 85,8 92,3 93,9 97,7 99,6 99,5 Århus Amt 1, 93,6 9,6 97,6 1,3 12, 112,5 111,8 Viborg Amt 1, 99, 96,5 11,7 1,1 17,7 111,4 118,5 Nordjyllands Amt 1, 97,8 96,3 11,5 12,4 17,6 18,1 11,2 Hele landet 1, 97,1 94,7 98,6 11,1 14,7 18,3 111, Figur 5.3 Procentvis udvikling i amternes nettoudgifter pr. elev i det almene gymnasium (faste 1999- priser) i perioden 1992/93 1999/ 25 2 15 1 5-5 Frederiksberg Frederiksborg Amt Roskilde Amt Bornholms Amt Fyns Amt Ribe Amt Vejle Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet 32
33
Kapitel 6. Gymnasiale tilgangsfrekvenser BEMÆRK: Analysen af tilgangsfrekvenserne bør baseres på udviklingstendenser og indbyrdes relationer ikke på de absolutte frekvenser. Antallet af påbegyndte er derimod pålidelige nok. Den her anvendte opgørelsesmetode må betragtes som en bruttofrekvensmodel, der ikke i fornødent omfang tager hensyn til omgængere og frafald. Desuden opereres kun med en aldersspredning på de 15-21-årige, hvilket gør den aldersvægtede ungdomsårgang for lille og dermed frekvenserne for store. Det giver navnlig et problem ved beregningen af frekvenserne for hf, hhx og htx, hvor aldersspredningen er noget større end i gymnasiet. Der arbejdes på at raffinere modellen yderligere. Den regionale fordeling er bestemt af institutionernes beliggenhed ikke efter elevernes bopæl. Derfor skal man være forsigtig med tolkningen af tallene især i hovedstadsområdet, hvor eleverne i høj grad krydser kommune- eller amtsgrænser for at vælge skole uden for hjemkommunen eller amtet. Kilde: Antal påbegyndte: Tilmeldingssekretariatet ved Københavns Universitet. I dette kapitel belyses udviklingen i andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder en gymnasial uddannelse de såkaldte tilgangsfrekvenser med vægt på den regionale udvikling. Af tabel 6.1 ses, at frekvenserne siden 1997 er steget lidt for samtlige gymnasiale uddannelser. Det er udtryk for, at uddannelserne har fået en større elevtilgang i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser, især erhvervsuddannelserne. Interessen for de gymnasiale uddannelser varierer en del fra år til år i de enkelte amter, jf. tabel 6.2. Især hf og hhx påvirker udviklingen i de samlede tilgangsfrekvenser. Selv bag en relativ stabil udvikling kan der gemme sig ret store forskydningen mellem de enkelte uddannelser. Et eksempel er Bornholms Amt, der ikke er påvirket af søgning på tværs af amtsgrænser. Af tabel 6.4 og 6.8 fremgår, at gymnasiet og hhx hver har tiltrukket ca. 3 flere elever i 1998 end i året før. I forhold til udgangspunktet med 295 elever sker der pludseligt en stigning på 2%. Der er ingen sikker forklaring på udviklingen, og med så små tal skal man være forsigtig med fortolkninger. Figur 6.3 viser, hvor tilbøjeligheden er størst og mindst til at vælge en gymnasial uddannelse i forhold til landsgennemsnittet. Grafen beskriver en karakteristisk bølge, der næsten svarer til 9. klassernes valg, som er belyst i figur 7.3. At Århus og Viborg amter ligger over gennemsnittet i figur 6.3 må betyde, at de får relativt mange elever fra 1. klasse og uden for grundskolen. For gymnasiet er det, som vist i tabel 6.6 og figur 6.4, muligt at belyse udviklingen siden 1992. Hovedstadsområdet har haft den største stigning på 3,3%, hvor Bornholms Amt og Sønderjyllands Amt har haft et fald på hhv. 6,2% og 8,4%. Bortset fra Vestsjællands Amt har hovedstadsområdet en højere stigningstakt end det øvrige land. 34
Tabel 6.1 Udviklingen i frekvenser for de gymnasiale uddannelser på landsplan De samlede gymnasiale tilgangsfrekvenser Antal påbegyndte Frekvenser pr. uddannelse Hele landet 1997 1998 1999 2 1997 1998 1999 2 Gymnasiet 19.62 18.982 19.37 18.958 33,9 33,9 35,1 34,6 Hf 5.712 5.442 5.647 5.752 9,9 9,7 1,3 1,5 Hhx 8.122 7.496 7.497 7.881 14, 13,4 13,6 14,4 Htx 2.586 2.67 2.769 2.979 4,5 4,7 5, 5,4 I alt 36.4 34.527 35.22 35.57 62,2 61,8 64,1 64,9 Figur 6.1 Udviklingen i frekvenser for de gymnasiale uddannelser på landsplan 4 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 Gymnasiet Hf Hhx Htx 35
Tabel 6.2 De samlede tilgangsfrekvenser for de gymnasiale uddannelser Antal påbegyndte Gymnasial frekvens i alt 1997 1998 1999 2 1997 1998 1999 2 Københavns Kommune 2.29 2.72 2.75 2.53 67,2 7,4 71,3 69,5 Frederiksberg Kommune 41 336 378 368 81,3 68,9 79,4 78,2 Københavns Amt 4.273 4.55 4.361 4.15 66,6 65,3 71, 68,5 Hovedstadsområdet i alt 6.712 6.264 6.814 6.571 67,5 65, 71,5 69,3 Frederiksborg Amt 2.729 2.594 2.67 2.697 67,9 68,2 69,9 69,8 Roskilde Amt 1.69 1.6 1.579 1.481 64,4 67,4 66,9 63,2 Vestsjællands Amt 1.944 1.925 1.854 1.97 57,2 59, 57,6 61,1 Storstrøms Amt 1.78 1.789 1.736 1.72 59,7 61,6 6,4 59,4 Bornholms Amt 295 354 327 289 52,2 62,8 59,1 54,7 Fyns Amt 3.3 2.721 2.72 2.84 56,9 54,5 56,3 58,3 Sønderjyllands Amt 1.88 1.72 1.82 1.771 58,7 55,5 59,2 57,6 Ribe Amt 1.761 1.577 1.472 1.652 61,7 57,5 55,2 62, Vejle Amt 2.256 2.269 2.364 2.425 56, 57,4 6,9 63,6 Ringkjøbing Amt 2.289 2.39 2.341 2.27 63,9 65,9 68,9 68,2 Århus Amt 4.456 4.85 4.436 4.474 65, 61,8 67,7 68,3 Viborg Amt 1.791 1.729 1.664 1.733 6,9 61, 61, 62,8 Nordjyllands Amt 3.55 3.393 3.237 3.544 6,4 6,5 58,8 65,2 Uoplyst og Grønland 3 198 24 151 Hele landet i alt 36.4 34.527 35.22 35.57 62,2 61,8 64,1 64,9 36
Frederi ksberg København Figur 6.2 De samlede tilgangsfrekvenser for de gymnasiale uddannelser i 2 Bornholms Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Tilgangsfrekvenser 54,7-58,6 58,6-61,41 61,41-64,77 64,77-68,13 68,13-71,49 71,49-74,84 74,84-78,2 37
Tabel 6.3 De samlede gymnasiale frekvensers procentvise afvigelse pr. amt i forhold til landsgennemsnittet 1997 1998 1999 2 Kbh. Kommune 8, 13,9 11,3 7,1 Frb. Kommune 3,8 11,6 23,9 2,5 Kbh's Amt 7,1 5,7 1,8 5,6 Hovedstaden i alt 8,6 5,3 11,6 6,8 Frederiksborg 9,2 1,4 9, 7,6 Roskilde 3,6 9, 4,5-2,6 Vestsjælland -8, -4,5-1,2-5,8 Storstrøm -4, -,3-5,7-8,5 Bornholm -16, 1,6-7,7-15,7 Fyn -8,6-11,8-12,2-1,2 Sønderjylland -5,7-1,1-7,6-11,3 Ribe -,8-6,9-13,8-4,4 Vejle -9,9-7,1-4,9-2,1 Ringkjøbing 2,8 6,7 7,6 5,1 Århus 4,5, 5,7 5,2 Viborg -2, -1,3-4,8-3,2 Nordjylland -2,9-2,1-8,3,4 Figur 6.3 25 De samlede gymnasiale 2 frekvensers procentvise afvigelse pr. amt i forhold til landsgennemsnittet i 2 15 1 5-5 Note: Rækkefølgen er bestemt af kommunernes og amternes numre i institutionsregisteret. Det placerer Bornholm midt i Storebælt! -1-15 -2 Kbh. Kommune Frb. Kommune Kbh's Amt Hovedstaden i alt Frederiksborg Roskilde Bornholm Fyn Ribe Vejle Viborg Nordjylland 38
Tilgangsfrekvenser - Gymnasiet Tabel 6.4 Antal påbegyndte i gymnasiet Gymnasiet Antal påbegyndte 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 Københavns Kommune 1.116 1.133 1.211 1.255 Frederiksberg Kommune 264 243 262 237 Københavns Amt 2.636 2.51 2.77 2.776 Hovedstadsområdet i alt 4.1 4.96 4.354 4.282 418 4.16 3.886 4.243 4.268 Frederiksborg Amt 1.838 1.881 1.969 1.875 1833 1.697 1.592 1.685 1.74 Roskilde Amt 984 957 997 1.44 934 854 874 87 82 Vestsjællands Amt 1.18 1.87 1.76 1.119 1162 1.84 1.49 965 1.58 Storstrøms Amt 937 916 943 982 996 897 94 849 815 Bornholms Amt 191 16 221 225 211 176 26 181 146 Fyns Amt 1.786 1.745 1.849 1.934 182 1.759 1.55 1.522 1.527 Sønderjyllands Amt 1.84 969 1.62 1.9 157 983 884 911 842 Ribe Amt 794 848 91 866 875 83 75 768 784 Vejle Amt 1.3 1.293 1.338 1.315 1295 1.151 1.177 1.194 1.174 Ringkjøbing Amt 1.17 975 1.58 1.149 119 1.53 1.17 998 91 Århus Amt 2.473 2.52 2.543 2.625 267 2.345 2.155 2.283 2.138 Viborg Amt 995 968 1.87 1.29 12 886 939 861 895 Nordjyllands Amt 1.917 1.953 1.995 2.139 256 1.95 1.748 1.819 1.753 Uoplyst og Grønland 59 52 26 31 26 11 161 158 124 Hele landet i alt 2.547 2.42 21.419 21.75 21181 19.62 18.982 19.37 18.958 39
Tabel 6.5 Tilgangsfrekvenser i gymnasiet Gymnasiefrekvens 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 Københavns Kommune 36,9 38,5 41,6 42,5 Frederiksberg Kommune 52,4 49,8 55, 5,4 Københavns Amt 41,1 4,4 45,1 45,8 Hovedstadsområdet i alt 34,5 38,1 41,1 4,8 4,8 4,4 4,3 44,5 45, Frederiksborg Amt 35,6 4, 43,3 42,2 42,9 42,2 41,8 44,1 44,1 Roskilde Amt 3,1 31,9 34,6 37,4 34,6 34,2 36,8 36,9 35, Vestsjællands Amt 25,6 29, 29, 3,8 32,7 31,9 32,1 3, 32,8 Storstrøms Amt 25,8 27,1 28,8 3,5 32, 3,1 31,1 29,6 28,4 Bornholms Amt 29,4 26,5 35,9 37,3 36,7 31,2 36,5 32,7 27,6 Fyns Amt 28,1 29,5 31,8 34,1 33, 33,3 31, 31,5 31,3 Sønderjyllands Amt 29,9 28, 31,1 32,1 32,1 3,7 28,5 29,9 27,4 Ribe Amt 24,8 27,5 29,4 28,8 29,8 28,1 27,3 28,8 29,4 Vejle Amt 27,4 28,7 3,4 3,6 31,4 28,6 29,7 3,8 3,8 Ringkjøbing Amt 27,3 24, 26,9 3, 3, 29,4 31,6 29,4 27,3 Århus Amt 29,8 32, 33, 35,5 36,5 34,2 32,5 34,9 32,6 Viborg Amt 29,6 29,5 33,5 32,2 33,2 3,1 33,1 31,6 32,4 Nordjyllands Amt 28, 29,9 31,1 33,6 33,7 32,8 31,1 33, 32,2 Uoplyst og Grønland......... Hele landet i alt 29,8 31,5 33,7 34,8 35,1 33,9 33,9 35,1 34,6 4
Udviklingen i tilgangsfrekvenserne - Gymnasiet Tabel 6.6 Indeks over udviklingen i gymnasiets tilgangsfrekvenser 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 Hovedstadsområdet i alt 1, 11,2 118,9 118,2 118,3 117, 116,7 128,9 13,3 Frederiksborg Amt 1, 112,5 121,9 118,6 12,7 118,7 117,6 124, 124, Roskilde Amt 1, 16,1 115,1 124,3 115,1 113,7 122,2 122,6 116,3 Vestsjællands Amt 1, 113,5 113,2 12,2 127,9 124,6 125,5 117,1 128,2 Storstrøms Amt 1, 15,2 111,8 118,4 124,2 116,6 12,6 114,6 11,3 Bornholms Amt 1, 89,9 121,8 126,5 124,7 15,8 123,9 111,1 93,8 Fyns Amt 1, 15, 113,3 121,5 117,6 118,6 11,4 112,2 111,6 Sønderjyllands Amt 1, 93,6 14, 17,4 17,4 12,6 95,3 1,1 91,6 Ribe Amt 1, 11,7 118,3 115,8 119,8 113,2 11, 115,9 118,5 Vejle Amt 1, 14,7 11,6 111,5 114,3 14,2 18,3 112,1 112,1 Ringkjøbing Amt 1, 88, 98,6 11,1 11, 17,9 115,8 17,8 1,3 Århus Amt 1, 17,5 11,9 119,2 122,6 114,9 19,4 117,1 19,7 Viborg Amt 1, 99,7 113,3 19,1 112,4 12, 111,9 16,8 19,8 Nordjyllands Amt 1, 16,7 111,1 12, 12,4 117,2 111,2 118, 115,2 Hele landet i alt 1, 15,7 113,1 116,9 117,9 113,7 114, 118, 116,2 Figur 6.4 Procentvis ændring i gymnasiets tilgangsfrekvenser siden 1992 35 3 25 2 15 1 5-5 -1-15 41
Tilgangsfrekvenser - Hf Tabel 6.7 Antal påbegyndte og tilgangsfrekvenser for hf Hf Antal påbegyndte Hf-frekvens frekvens 1997 1998 1999 2 1997 1998 1999 2 Københavns Kommune 513 62 51 458 17, 2,4 17,5 15,5 Frederiksberg Kommune 87 53 73 83 17,3 1,9 15,3 17,6 Københavns Amt 643 67 623 663 1, 1,8 1,1 1,9 Hovedstadsområdet i alt 1.243 1.126 1.26 1.24 12,5 11,7 12,7 12,7 Frederiksborg Amt 38 49 354 379 9,5 1,7 9,3 9,8 Roskilde Amt 22 244 229 197 8,1 1,3 9,7 8,4 Vestsjællands Amt 316 349 33 295 9,3 1,7 9,4 9,1 Storstrøms Amt 271 326 269 297 9,1 11,2 9,4 1,4 Bornholms Amt 43 48 56 42 7,6 8,5 1,1 7,9 Fyns Amt 43 333 388 441 7,6 6,7 8, 9, Sønderjyllands Amt 29 228 244 23 6,5 7,4 8, 7,5 Ribe Amt 327 284 211 231 11,5 1,3 7,9 8,7 Vejle Amt 372 4 394 373 9,2 1,1 1,2 9,8 Ringkjøbing Amt 434 394 477 498 12,1 11,2 14, 15, Århus Amt 836 592 87 892 12,2 8,9 12,3 13,6 Viborg Amt 29 163 173 168 7,1 5,7 6,3 6,1 Nordjyllands Amt 461 521 59 49 7,9 9,3 9,2 9, Uoplyst og Grønland 6 25 27 15.... Hele landet i alt 5.712 5.442 5.647 5.752 9,9 9,7 1,3 1,5 42
Tilgangsfrekvenser - Hhx Tabel 6.8 Antal påbegyndte og tilgangsfrekvenser for hhx Hhx Antal påbegyndte Hhx-frekvens 1997 1998 1999 2 1997 1998 1999 2 Københavns Kommune 282 23 243 222 9,3 7,8 8,3 7,5 Frederiksberg Kommune 43 25 3 39 8,5 5,1 6,3 8,3 Københavns Amt 743 644 675 44 11,6 1,4 11, 7,3 Hovedstadsområdet i alt 1.68 899 948 71 1,7 9,4 9,9 7,4 Frederiksborg Amt 456 412 411 429 11,3 1,9 1,8 11,1 Roskilde Amt 428 37 357 31 17,1 15,6 15,1 13,2 Vestsjællands Amt 396 393 415 437 11,6 12,1 12,9 13,6 Storstrøms Amt 433 48 455 41 14,5 14,1 15,8 14,3 Bornholms Amt 46 78 69 8 8,1 13,9 12,5 15,1 Fyns Amt 629 62 564 597 11,9 12,1 11,7 12,2 Sønderjyllands Amt 544 486 513 576 17, 15,7 16,9 18,7 Ribe Amt 516 441 366 516 18,1 16,1 13,7 19,4 Vejle Amt 594 517 585 68 14,8 13,1 15,1 17,8 Ringkjøbing Amt 62 594 661 648 16,8 17, 19,5 19,5 Århus Amt 1. 994 982 1.4 14,6 15,1 15, 15,9 Viborg Amt 552 458 513 536 18,8 16,2 18,8 19,4 Nordjyllands Amt 85 832 644 912 14,6 14,9 11,7 16,8 Uoplyst og Grønland 8 12 14 9.... Hele landet i alt 8.122 7.496 7.497 7.881 14, 13,4 13,6 14,4 43
Tilgangsfrekvenser - Htx Tabel 6.9 Antal påbegyndte og tilgangsfrekvenser for htx Htx Antal påbegyndte Htx-frekvens 1997 1998 1999 2 1997 1998 1999 2 Københavns Kommune 118 17 111 118 3,9 3,6 3,8 4, Frederiksberg Kommune 16 15 13 9 3,2 3,1 2,7 1,9 Københavns Amt 251 231 293 271 3,9 3,7 4,8 4,5 Hovedstadsområdet i alt 385 353 417 398 3,9 3,7 4,4 4,2 Frederiksborg Amt 196 181 22 185 4,9 4,8 5,8 4,8 Roskilde Amt 125 112 123 154 5, 4,7 5,2 6,6 Vestsjællands Amt 148 134 171 18 4,4 4,1 5,3 5,6 Storstrøms Amt 179 151 163 18 6, 5,2 5,7 6,3 Bornholms Amt 3 22 21 21 5,3 3,9 3,8 4, Fyns Amt 212 236 246 275 4, 4,7 5,1 5,6 Sønderjyllands Amt 144 122 134 123 4,5 3,9 4,4 4, Ribe Amt 115 12 127 121 4, 3,7 4,8 4,5 Vejle Amt 139 175 191 198 3,5 4,4 4,9 5,2 Ringkjøbing Amt 2 214 25 214 5,6 6,1 6, 6,4 Århus Amt 275 344 364 44 4, 5,2 5,6 6,2 Viborg Amt 144 169 117 134 4,9 6, 4,3 4,9 Nordjyllands Amt 289 292 265 389 5, 5,2 4,8 7,2 Uoplyst og Grønland 5 5 3.... Hele landet i alt 2.586 2.67 2.769 2.979 4,5 4,7 5, 5,4 44
45
Kapitel 7. Valg af ungdomsuddannelse Hvor kommer eleverne fra? Elevernes valg i amterne Det ved vi noget om, hvad angår eleverne fra 9. og 1. klasse på baggrund af deres tilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2. Af tabel 7.3 og 7.4 fremgår, hvordan interessen fordeler sig for de store grupper af ungdomsuddannelser blandt 9. og 1. klasse i amterne. Andelen af elever i hhv. 9. og 1. klasse, der vælger en gymnasial uddannelse, herunder hhx og htx % Folke- skoler Efter- skoler Frie grund- skoler I alt 9. Kl. 25,8 14, 35, 25,6 1. Kl. 5,5 55,8 68,6 54,2 Af denne lille tabel fremgår, hvor stor en andel af eleverne i hhv. 9. og 1. klasse, der vælger en gymnasial uddannelse, og hvilken skoleform de kommer fra. Fx vælger 68,6% af eleverne i 1. klasse i en fri grundskole en gymnasial uddannelse. I alt vælger 54,2% af eleverne i 1. klasse en gymnasial uddannelse. Af tabel 7.1 og 7.2 med tilhørende grafer ses, hvor mange af eleverne, der vælger hvilke ungdomsuddannelser, og hvilke skoleformer de kommer fra. Ikke overraskende scorer de gymnasiale uddannelser højt blandt eleverne i 9. klasse i hovedstadsområdet. I figur 7.3 er amternes afvigelse fra landsgennemsnittet belyst. Den viser en dobbelt bølge med balancepunktet øst for Storebælt: Længst i øst er interessen for gymnasieskolen størst. Vest for er den mindst. Det omvendte gælder interessen for 1. klasse. Måske mere overraskende er det, at man skal til Ribe, Århus og Viborg for at finde 1. klasseelever med lidt større interesse for gymnasieskolen end i hovedstadsområdet, jf. figur 7.4. Elevernes valg af erhvervsuddannelse følger regionalt set ikke noget bestemt mønster. 46
Tabel 7.1 9. klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse Figur 7.1 9. klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse Antal elever i 9. kl. fra: Procentvis fordeling Frie Folke- Efter- grund- Folke- Efter- Valg af ungdomsuddannelse skoler skoler skoler I alt skoler skoler Frie grund- skoler 1 kl. 22.846 4.272 3.731 3.849 6,5 69,8 55,2 6,9 EGU (erhvervsgrunduddannelse) 55 6 2 81,1,1,3,2 FUU (fri ungdomsuddannelse) 37 12 8 57,1,2,1,1 Handelsskole 84 1 8 1.2 2,2 1,6 1,2 2, Teknisk skole 2.84 59 298 3.647 7,5 8,3 4,4 7,2 Landbrugsskole 26 36 18 314,7,6,3,6 Erhvervsuddannelser dannelser i alt 3.94 645 396 4.981 1,4 1,5 5,9 9,8 Social- og sundhedsuddannelser 249 44 22 315,7,7,3,6 Gymnasium, matematisk 4.353 311 1237 5.91 11,5 5,1 18,3 11,6 Gymnasium, sprogligt 2.88 323 771 3.974 7,6 5,3 11,4 7,8 Højere forberedelseseksamen (hf) - - - - - - - Højere handelseksamen (hhx) 1.646 131 227 2.4 4,4 2,1 3,4 4, Højere teknisk eksamen (htx) 851 92 131 1.74 2,3 1,5 1,9 2,1 Gymnasiale uddannelser i alt 9.73 857 2.366 12.953 25,8 14, 35, 25,6 Anden uddannelse (fx. søfartsuddan.) 551 165 125 841 1,5 2,7 1,9 1,7 Ingen uddannelsesønsker 374 12 87 581 1, 2, 1,3 1,1 ALT I ALT 37.782 6.121 6.755 5.658 1, 1, 1, 1, 8 7 6 I alt 5 4 3 1 kl. Erhvervsuddannelser i alt Gymnasiale uddannelser i alt 2 1 Folkeskoler Efterskoler Frie grundskoler I alt 47
Tabel 7.2 1. klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse Antal elever i 1. kl. fra: Procentvis fordeling Frie Frie Valg af ungdomsudannelse Folke- skoler Efter- skoler grund- skoler I alt Folke- skoler Efter- skoler grund- skoler I alt 1 kl. - - - - - - - - EGU (erhvervsgrunduddannelse) 79 36 2 135,5,3,7,4 FUU (fri ungdomsuddannelse) 254 31 61 616 1,6 2,6 2, 2, Handelsskole 2.7 715 17 2.892 12,3 6,2 5,7 9,4 Teknisk skole 3943 2319 4 6.662 24,2 2, 13,4 21,6 Landbrugsskole 151 127 15 293,9 1,1,5,9 Erhvervsuddannelser i alt 6.11 3.161 585 9.847 37,4 27,3 19,6 31,9 Social- og sundhedsuddannelser 557 274 51 882 3,4 2,4 1,7 2,9 Gymnasium, matematisk 1797 254 64 4.455 11, 17,7 2,2 14,4 Gymnasium, sprogligt 1735 1839 542 4.116 1,6 15,9 18,2 13,3 Højere forberedelseseksamen (hf) 1198 729 233 2.16 7,4 6,3 7,8 7, Højere handelseksamen (hhx) 266 1248 484 4.338 16, 1,8 16,2 14,1 Højere teknisk eksamen (htx) 888 587 185 1.66 5,4 5,1 6,2 5,4 Gymnasiale uddannelser i alt 8.224 6.457 2.48 16.729 5,5 55,8 68,6 54,2 Anden uddannelse (fx. søfartsuddan.) 72 821 19 1.632 4,3 7,1 3,7 5,3 Ingen uddannelsesønsker 38 522 111 1.13 2,3 4,5 3,7 3,3 ALT I ALT 16.297 11.572 2.985 3.854 1, 1, 1, 1, Figur 7.2 1. klasseelevernes skolebaggrund ved valg af ungdomsuddannelse 8 7 6 5 4 3 2 1 Folkeskoler Efterskoler Frie grundskoler I alt Erhvervsuddannelser i alt Gymnasiale uddannelser i alt 48
Tabel 7.3 9. klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse Antal elever i 9. kl., der vælger: Procentvis fordeling på udd. Gymna- Gymna- 1. klasse Erhvervs- udd. siale udd. Øvrige 1. I alt klasse Erhvervs- udd. siale udd. Øvrige I alt København 1.255 311 1.3 1 2.696 46,2 11,5 37,9 4,4 1, Frederiksberg 17 25 198 12 45 42,2 6,2 49,1 2,5 1, Københavns Amt 2.552 414 1.956 154 5.76 5,2 8,1 38,5 3,2 1, Frederiksborg Amt 1.583 313 1.455 14 3.491 45,2 8,9 41,5 4,4 1, Roskilde Amt 1.18 213 612 8 2.85 56,3 1,2 29,2 4,3 1, Vestsjællands Amt 1.794 412 738 77 3.21 59,1 13,6 24,3 3, 1, Storstrøms Amt 1.676 383 725 77 2.861 58, 13,3 25,1 3,7 1, Bornholms Amt 333 5 11 15 499 65, 9,8 19,7 5,5 1, Fyns Amt 2.442 414 799 131 3.786 64,1 1,9 21, 4, 1, Sønderjyllands Amt 2.11 294 59 98 3.2 69,9 9,8 16,9 3,4 1, Ribe Amt 1.571 258 59 53 2.391 65,6 1,8 21,3 2,3 1, Vejle Amt 2.592 36 726 174 3.852 67,3 9,3 18,8 4,6 1, Ringkjøbing Amt 2.355 286 486 87 3.214 73,2 8,9 15,1 2,8 1, Århus Amt 4.12 463 1.33 247 6.133 67, 7,5 21,2 4,3 1, Viborg Amt 1.855 257 596 73 2.781 66,1 9,2 21,2 3,5 1, Nordjyllands Amt 3.27 528 1.21 18 5.188 63,1 1,2 23,4 3,3 1, Hele landet 3.849 4.981 12.953 1.875 5.658 59,7 9,6 25,1 5,6 1, Figur 7.3 Afvigelse i procentpoint fra landsgennemsnittet for 9. klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse Note: Rækkefølgen er bestemt af kommunernes og amternes numre i institutionsregisteret. Det placerer Bornholm midt i Storebælt! 3 25 2 15 1 5-5 -1-15 -2 Frederiksberg Frederiksborg Amt Roskilde Amt Bornholms Amt Fyns Amt Ribe Amt Vejle Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 1. klasse Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 49