Borgerne og lovene 2010

Rockwool Fondens Forskningsenhed Borgerne og lovene 2010 Jørgen Goul Andersen Syddansk Universitetsforlag Odense 2011

Borgerne og lovene 2010 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed, i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal tv. DK-1307 København K Tlf. 33 34 48 00 Fax 33 34 48 99 E-post: forskningsenheden@rff.dk Hjemmeside: www.rff.dk ISBN 978 87 7674 561 5 Januar 2011 Oplag: 400 stk. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Sats og opsætning: Kristine Rex Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN Pris: 125 kr. inklusive 25 % moms

Forord Rockwool Fonden besluttede i 1996 at iværksætte et forskningsprojekt, der kunne skabe overblik over udviklingen i moralen, forstået primært som befolkningens forhold til lovene på skatteområdet, det sociale område, trafik- og straffelove m.v. og holdningen til brud på lovene. Den centralt placerede forsker var professor Jørgen Goul Andersen, der stod for tilrettelæggelsen og den derpå følgende analyse af svarene fra en survey i sommeren 1997. Ved publiceringen i foråret 1998 mødte Rockwool Fondens Forskningsenhed og Jørgen Goul Andersen en meget stor interesse for projektets resultater, og denne interesse blev vedligeholdt i 2001, da enheden i samarbejde med Jørgen Goul Andersen og Sanne Lund Clement offentliggjorde en opfølgende undersøgelse gennemført i 2000. Nu er der imidlertid gået næsten 10 år, siden de sidste data fra dette vigtige forskningsområde er blevet publiceret. I vinteren 2009-2010 bad Rockwool Fonden derfor forskningsenheden om at overveje en fornyet dataindsamling. Igen lykkedes det at få professor Jørgen Goul Andersen til at påtage sig arbejdet med at gennemføre en survey i samarbejde med enheden. Det er så resultatet af denne survey med svar fra godt 1.100 repræsentativt udvalgte danskere, der nu publiceres fra Jørgen Goul Andersens letflydende pen. Undersøgelsen fandt sted via Danmarks Statistik i januar-februar 2010. I forbindelse med fremstillingen af denne bog vil jeg først og fremmest takke Jørgen Goul Andersen for, at han endnu engang påtog sig det store arbejde med at forberede, analysere og publicere resultaterne fra vinterens survey. I Danmarks Statistik har kontorchef Isak Isaksen og assistent Hans Christian Folkmann, Interviewerservice, på kompetent vis bistået ved den praktiske gennemførelse af interviewundersøgelsen, der ligger til grund for omtalen af borgernes lovmoral. I enheden vil jeg takke formidlingschef cand.mag. Bent Jensen for medvirken ved udformningen af surveyen samt ved tilrettelæggelsen af denne bog. B.A. Kristine Rex har varetaget forlagets tilrettelæggelse af publikationen.

Endelig vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for enhedens arbejde også ved tilblivelsen af denne bog. Torben Tranæs, november 2010.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 2. Gradbøjninger af lovmoral... 13 3. Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt 1981-2010?... 17 3.1. En oversigt over udviklingen... 17 3.2. Alders- og generationseffekter... 21 3.3. Konklusion... 24 4. Forsikringsmoral... 27 5. Skattemoral... 37 6. Misbrug af sociale ydelser... 45 7. Piratkopiering af computerprogrammer og musik... 53 8. Accepterer danskerne restriktioner, når de bliver lov?... 57 9. Bliver sundhed og brug af sociale rettigheder moralske spørgsmål?. 63 10. Sammenfatning... 71 Referencer... 77 Appendix 1. Om undersøgelsen... 79 Appendix 2. Vejning... 85 Appendix 3. Billigelse eller accept... 87 Appendix 4. Spørgeskema med marginalfordelinger... 103

Indledning 7 1. Indledning Da Rockwool Fondens Forskningsenhed i 1997 gennemførte sin første undersøgelse af danskernes moral mht. overholdelse af lovene, var nogle af resultaterne lidt bekymrende. Ganske vist pegede undersøgelsen på, at danskerne generelt var ganske puritanske i deres holdning til at overtræde loven. Specielt var moralen streng mht. overholdelse af straffeloven, og bortset fra en vis accept af sort arbejde var f.eks. skattesnyderi langtfra en accepteret adfærd. Men undersøgelsen pegede også på en stigning i accepten af en række forskellige overtrædelser af love (og andre normer), og denne stigning så i betydelig grad ud til at være generationsbestemt. Nu er der ikke noget nyt i, at unge oftere ser gennem fingre med overtrædelse af love og normer. Helt tilbage til det gamle Babylon har de ældre generationer beklaget sig over ungdommens fordærv, og historien siden lader formode, at det ikke kan være gået tilbage i alle slægtled. Men der var dog i 1997 en ret markant stigning i accepten af visse former for lov- og normbrud. Fortrinsvis i den absolut milde ende, men også nogle ikke helt så uskyldige ting som f.eks. at fifle lidt med anmeldelsen til forsikringsselskabet i tilfælde af indbrud. I givet fald kunne der i kraft af generationsudskiftningen ventes en erodering af normsystemet, som kunne få relativt ubehagelige konsekvenser for samfundet. Nogle medregner ligefrem viljen til at overholde love og andre normer som et aspekt af samfundets sammenhængskraft, eller mere præcist samfundets sociale kapital (van Oorschot & Arts, 2005). Mere konkret har man længe været bekymret inden for forsikringsbranchen, der har problemet tæt inde på livet. Det lå dog ikke i 1997-undersøgelsen, at noget sådant var at forvente. Nok var der tegn på en svækkelse af normsystemet på næsten alle områder med spirituskørsel som den markante undtagelse. Men man skal altid være varsom med ukritisk at forlænge kurverne. Resultaterne udelukkede ikke, at der kunne opstå en modstrømning, som kunne bidrage til at styrke normerne. Det kan godt gå den modsatte vej. Her kan netop spirituskørsel tjene som eksempel. Det er et af de områder, hvor ikke blot lovgivningen, men også de uformelle normer, er blevet strengere. Hvis det alene var risikoen for at blive taget af politiet,

8 Indledning der begrænsede spirituskørslen, ville den nok være mere udbredt men der har med succes været gennemført kampagner, der har fået folk til at se strengt på spirituskørsel. Det var også et af de få områder, hvor de unge i 1997 så strengere på overtrædelsen end deres forældre og forskellen ville sikkert have fremstået endnu tydeligere, hvis man havde haft mulighed for at sammenligne med de holdninger, forældrene havde som unge. Mens danskerne på mange måder kan retfærdiggøre lovbrud i konkrete situationer, er holdningen til spirituskørsel blevet mere firkantet. I flere årtier har der ikke været noget at forhandle om. Man har ikke kunnet retfærdiggøre spirituskørsel med, at man som rutineret bilist kunne liste forsigtigt hjem ad veje med ringe eller ingen trafik, uden at være til fare for nogen. Forskellen i forhold til accepten af at overtræde fartgrænserne er iøjnefaldende. Her kan der netop forhandles : Hvor forholdene tillader det (folk er i deres selvforståelse ansvarlige ), er der en ikke helt ringe accept af at køre hurtigere, end loven tillader. Ikke vildt hurtigere, men trods alt noget hurtigere. Udviklingen går altså ikke uafvendeligt i én retning. At dette ikke var tilfældet, blev bekræftet af en mindre opfølgningsundersøgelse i 2000. I den mellemliggende periode havde der faktisk været stigende fokus på overholdelse af lovene i den offentlige debat. Og resultaterne pegede over en forholdsvis bred front på, at kurven var vendt. I hvert fald var accepten af de fleste lovovertrædelser noget mindre i 2000, end den havde været i 1997. 2000-undersøgelsen viste også, at der kan være en betydelig tendens til at acceptere og efterleve lovene, når de først er vedtaget. Netop omkring interviewtidspunktet i 1997 blev der gennemført en lovgivning (med oprindelse i EU), som danskerne elskede at hade, nemlig lovgivning om, at børnearbejde først er tilladt fra 13-års-alderen. Her viste svarene i 1997, at danskerne næsten anså det for en borgerdyd at overtræde loven. Men allerede i 2000 var billedet vendt, og selv om det ikke var et af de områder, hvor danskerne så strengt på overtrædelser, så var der dog markant mere misbilligelse end tre år tidligere. Spørgsmålet er så, hvad der er sket i de sidste ti år. På den ene side har det måske mere end nogensinde været individualismens årti, og efter

Indledning 9 manges opfattelse har det også i forlængelse heraf været egoismens årti. Uanset at der i 1997 var resultater, der kunne tages til indtægt for antagelsen om en mere aktiv, kritisk og refleksiv stillingtagen til normsystemet, så var der også temmelig stærkt belæg for, at en egoistisk individualisme dengang i hvert fald var én af drivkræfterne bag og en af fællesnævnerne for svækkelsen af normsystemet. Er individualismen på mange måder tiltaget siden 1997, så har der dog også været modsatrettede bevægelser, ligesom der på en række områder har været en større understregning af normerne. Hensyntagen til tredjepart har været drivende for restriktioner på f.eks. rygeområdet, som man i 1997 næsten ville have anset for udanske. Balancen mellem rettigheder og pligter inden for det sociale område er tippet stærkt i retning af pligter og de skærpede regler har haft en underbygning i den forstand, at man også i praksis har gjort meget for at understrege arbejdsnormerne for de ledige. Når det gælder deciderede lovovertrædelser, har der sammenlignet med 1997 været stigende vægt på lov og orden med strengere sanktioner. Bevægelsen er bestemt ikke på alle områder gået mod the permissive society i det forløbne tiår. Samtidig er der kommet nye muligheder for lov- og normbrud til, som var forholdsvis ukendte for 10-15 år siden. Det skyldes bl.a. den teknologiske udvikling og nye muligheder for at overtræde intellektuelle ejendomsrettigheder. I forlængelse af rygeloven, som pålægger rygerne store restriktioner, er der fortsatte stramninger på vej på alkoholområdet, herunder når det gælder unges adgang til at købe alkohol. Hvordan går sådanne tiltag i spænd med befolkningens holdninger? Følger det mønstret fra forbuddet mod børnearbejde 1997-2000, som de fleste startede med at hade, men hurtigt begyndte at acceptere i hvert fald i nogen grad? Vi belyste i de tidligere undersøgelser tiltag på miljøområdet, der var med til at gøre det individuelle ansvar til et mere moralsk spørgsmål. Vi har inden for det sidste årti set en tendens mod stigende selvansvar for helbred (men i øvrigt også stigende social ulighed i helbred, jf. Brønnum-Hansen & Baadsgaard, 2008), hvilket måske kan have medvirket til at gøre usund levevis til et moralsk spørgsmål.

10 Indledning Om 2010 undersøgelsen Undersøgelsen er tilrettelagt som en landsdækkende, repræsentativ befolkningsundersøgelse af aldersgruppen 15-74-årige. Svarpersonerne er udtrukket på CPR-registret. Der blev i alt udtrukket 1.731 svarpersoner, hvoraf der blev opnået interviews med 1.146, svarende til 66,2 pct. Hertil kom 14 delvist gennemførte interviews. Det er et meget tilfredsstillende resultat. Data blev indsamlet i januar/februar 2010 af Danmarks Statistik. Svarpersonerne kunne vælge mellem web- og telefoninterviews; et lille flertal valgte det første. Af hensyn til sammenlignelighed med tidligere undersøgelser er der i tidsserierne gennemført en vejning efter alder, der ud over at kompensere for små variationer i svarprocenter mv. opvejer aldersgruppen 65-74 år, så dens andel i det vejede materiale svarer til andelen for aldersgruppen over 65 år. Der kan optræde enkelte små afvigelser mellem tabellerne nedenfor, fordi der kan være vejet/ikke vejet af hensyn til sammenligneligheden med tidligere undersøgelser. 1997-undersøgelsens resultater er publiceret i bøgerne Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin (1998). Borgerne og lovene. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag / Rockwool Fondens Forskningsenhed, samt Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Karen Jespersen, Jørn Henrik Petersen og Jörgen Westerståhl (1998). Lovene og mig. København: Spektrum, 1998. 2000-undersøgelsen er publiceret i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (Jørgen Goul Andersen) samt i form af en forskningsrapport Borgerne og lovene II (Sanne Lund Clement), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2001. Og vi har sågar haft politiske debatter, der ikke gør det helt så indlysende som tidligere, at benyttelse af sociale rettigheder netop er en ret, som der ikke kan sættes spørgsmål ved. Det gælder specielt efterlønnen, der måske nok er på vej til at blive delvist udfaset i takt med større arbejdsmarkeds-pensioner og længere levealder.

Indledning 11 Men det sker væsentligt langsommere, end mange økonomer kunne tænke sig. Kan man stadig gå på efterløn og kigge samfundet lige så stolt i øjnene som i 1997? Der er kort sagt mange grunde til at følge op på undersøgelserne nu 10-15 år efter for at se, hvordan tingene i dag har ændret sig hvis de da har det. Er normerne svækket eller styrket? Hvordan er det gået med de generationer, der tidligere var mere tilbøjelige til at se igennem fingre med overtrædelser har de ændret standpunkter på vejen gennem livsforløbet, eller slår der en generationseffekt igennem? På nogle spørgsmål er vi nu i stand til at følge udviklingen over en 30-årig periode, dvs. vi kan følge de generationer, der naturligt var normbrydende i kraft af ung alder omkring 1980. I dag er de blevet midaldrende og ældre. Har det ændret deres opfattelser? Bogen er disponeret som følger: Først følger en kort oversigt over danskernes gradbøjning af lovmoral, der sammenligner, hvor normbrud er relativt accepterede, og hvor de strengt forkastes. Dernæst analyseres i kapitel 3 udviklingen i moralen i forhold til lovene 1981-2010, hvor det også undersøges, i hvor høj grad aldersforskellene udtrykker generationsforskelle, og i hvor høj grad de afspejler forskellige stadier i livsforløbet. Kapitel 4 ser nærmere på forsikringsmoralen, hvor der var en del bekymrende iagttagelser i 1997. Kapitel 5 behandler kort skattemoralen, herunder synet på gradbøjninger af sort arbejde. I den forbindelse ser vi især på oplevelse af, om man udsætter sig for tab i borgerligt omdømme ved forskellige handlinger. Kapitel 6 behandler misbrug af velfærdsydelser. Socialt misbrug har altid principielt været vurderet meget strengt, men i 1997 og 2000 blev det bedømt væsentligt mildere i en række konkrete situationer. Spørgsmålet er, om det sidste tiårs opstramninger har ændret dette. De følgende kapitler beskæftiger sig med en række spørgsmål, som samfundsudviklingen har sat på dagsordenen. Den teknologiske udvikling har føjet nye dimensioner til ejendomsretten. Kapitel 7 behandler synet på piratkopiering af computerprogrammer og musik, der er i strid med intellectual property rights.

12 Indledning De sidste kapitler handler om nogle af de brud, der er sket eller er på vej i forholdet mellem den enkeltes frihed og statens forsøg på at sikre det, der anses for at være det bedste for den enkelte eller for samfundet. Blandt andet har hensyn til sundhed og social beskyttelse lagt nye begrænsninger på den individuelle frihed i visse tilfælde. I kapitel 8 ser vi nærmere på danskernes accept af restriktioner, når det gælder børnearbejde og alkohol for unge. På en række andre områder har der været signaler om, hvad samfundet anser for det bedste, uden at der har været tale om restriktioner. Således har den forebyggende indsats på sundhedsområdet sat den enkeltes ansvar for personligt helbred i fokus, og samfundsdebatten har sat fokus på det hensigtsmæssige i retten til bl.a. efterløn. Kapitel 9 ser nærmere på, om der er tendens til moralisering af sundhed og af brug (eller mere præcist med et engelsk udtryk: take up) af sociale rettigheder. Er det stadig den enkeltes ubetingede ret at leve så sundt eller usundt, som vedkommende ønsker, og er det ubetinget i orden at benytte de sociale rettigheder, man har, hvis der ikke er tale om misbrug af nogen art? Til slut sammenfatter kapitel 10 de vigtigste resultater. Et særligt problem ved gennemførelse af undersøgelser over en længere periode er, at sproget ændrer sig. I de ældste undersøgelser blev svarpersonerne spurgt, om de kunne billige forskellige handlinger. Dette er gentaget med interviewerinstruktion for halvdelen af svarpersonerne her. Men det er et af de ord, der næppe bruges meget af den yngre del af befolkningen hvis de overhovedet kender det. Derfor har vi ændret formuleringen til acceptere med henblik på fremtiden. Appendix 3 undersøger, om det har nogen betydning for svarene, mens appendix 1 giver en oversigt over undersøgelsen med svarprocenter, årsager til bortfald, vejning efter alder mv. Appendix 2 giver en oversigt over vejningen. Spørgeskemaet er optrykt med svarfordelinger som appendix 4.

Gradbøjninger af lovmoral 13 2. Gradbøjninger af lovmoral Lov er lov, og lov skal holdes. Det er måske nok danskernes overordnede indstilling, men der er alligevel store forskelle fra område til område. Nogle overtrædelser vurderes strengt, andre vurderes mildere eller bliver helt accepterede. Straffelovsovertrædelser hører til de første, mens der ser ud til at have været en udvikling fra klar, omend forholdsvis mild, misbilligelse til delvis accept, når det drejer sig om at gå over for rødt lys. I figur 1 nedenfor er der vist en oversigt over befolkningens holdninger i 2010 til et udpluk af overtrædelser af love og regler. Vi har vist den andel, der er mindre end totalt misbilligende, dvs. den andel, der mener, man kan gradbøje overtrædelsen lidt. Der er altså ikke tale om accept, kun om mindre end total afvisning. Der er tale om et udpluk, og vi har kun medtaget spørgsmål, der vedrører overtrædelse af regler. Det spænder helt fra nultolerance over for butikstyveri og brugstyveri af bil (hhv. 6 og 7 pct., der ikke er maksimalt afvisende) til sygemelding for at passe syge børn, som 80 pct. udtrykker et vist mindstemål af forståelse for, selv om de ikke nødvendigvis finder det acceptabelt. I den skrappe ende finder man også hæleri (14 pct.) og det, man kunne kalde spirituskørsel light (16 pct.) hvor der er henvist til, at der kun er tale om let spirituspåvirkning, samt om en rutineret bilist og forsigtig kørsel. Misbrug af forsikring til falsk anmeldelse af skade med henblik på udskiftninger og at løbe væk fra en parkeringsskade (hhv. 21 og 23 pct.) er heller ikke spor acceptabelt. Da det nok er mere end hver fjerde eller hver femte parkeringsskade, hvor misdæderen er smuttet, må de 23 pct. enten lave flere skader end gennemsnittet, eller også lader nogle sig i konkrete situationer friste til handlinger, de normalt finder helt uacceptable. Der kan dog i princippet også være tale om skader, som den skyldige ikke har opdaget. Socialt misbrug i almindelighed og en række eksempler herpå bedømmes også strengt, i hvert fald så længe det er generelt, men 73 pct. vil godt gradbøje misbilligelsen af, at folk lader arbejdsgiveren forstå, at de ikke ønsker det anviste arbejde. En række forskellige former for tiltagne friheder i forbindelse med arbejdet bedømmes kun ubetinget strengt af cirka halvdelen af svarpersonerne. Det gælder f.eks. brug af

14 Gradbøjninger af lovmoral internettet til mere underholdende formål eller til indkøb, og det gælder en sygemelding, fordi man trænger til en fridag. Ingen af delene er acceptable, men halvdelen mener dog, at misbilligelsen kan gradbøjes. At piratkopiere musik eller computerprogrammer til eget brug hører også hjemme i den mildeste ende. Det er forkert eller ikke helt rigtigt, men ikke i samme grad som overtrædelse af ejendomsretten til fysisk håndgribelige ting. Det anses heller ikke for så alvorligt at lade sine børn under 13 år udføre lønnet arbejde. Disse handlinger er ikke ligefrem accepterede, men cirka to ud af tre finder dem ikke helt uacceptable. Nu som tidligere er der altså en betydelig spredning i vurderingen af lovovertrædelser eller overtrædelser af andre regler. Straffeloven kommer entydigt i top. Det skyldes, at det som sådan er alvorlige overtrædelser, men der kan måske også være et symbolsk element i, at politiet kan blive indblandet, så det fremkalder en større respekt. Når mange overtrædelser vurderes mildere, kan det f.eks. skyldes andre hensyn (f.eks. pasning af syge børn eller knapt så legitimt behov for at lade lidt op ), oplevelse af overtrædelsen som bagatelagtig (piratkopier til eget brug), eller at overtrædelsen ikke går ud over nogen tredjepart (eksemplet børnearbejde). Som det fremgår, er der dog i et betydeligt flertal af de viste situationer tale om, at over halvdelen af svarpersonerne svarer, at de slet ikke kan acceptere den pågældende handling. Det hører til undtagelsen, at 50 pct. eller flere mener, man kan forhandle om sagen altså at afvisningen overhovedet kan gradbøjes. Selv i disse tilfælde er der dog kun sjældent tale om direkte accept af handlingerne, så generelt kan respekten for love og regler måske nok karakteriseres som relativt høj. Omvendt hænder det så naturligvis også, at folk lader sig friste til at overtræde love og regler, selv om de på forhånd ville anse sådanne handlinger for forkastelige.

Gradbøjninger af lovmoral 15

16 Gradbøjninger af lovmoral Vi skal i det følgende se nærmere på svarene på en række udvalgte områder. Allerførst skal det dog undersøges, hvorledes holdningerne til overholdelse af love og regler har udviklet sig over de sidste tre årtier. En blok af spørgsmål stammer nemlig fra værdiundersøgelserne (European Values Study, jf. http://www.europeanvaluesstudy.eu/), hvor vi har danske data tilbage til 1981.

Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt 1981-2010? 17 3. Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt 1981-2010? Den underliggende helt generelle udvikling over de sidste 30 år kan beskrives ud fra otte spørgsmål, som er hentet fra værdiundersøgelserne i 1981/1990 og gentaget i de tre undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 1997, 2000 og 2010. Ved alle fem lejligheder er der spurgt om, i hvor høj grad svarpersonen kunne billige forskellige handlinger, der ligger på den forkerte side af loven eller bryder med normer for relationer mellem mennesker. Da udtrykket billige efterhånden er ved at være gammelt dansk, har vi som nævnt udskiftet udtrykket med acceptere for halvdelen af svarpersonerne. Som det fremgår af appendix 3, påvirker det dog kun resultaterne marginalt, og kun i ringe grad systematisk i op- eller nedadgående retning, men vi gengiver for god ordens skyld to kolonner for 2010 i dette kapitel: Den første refererer alene til den halvdel af svarpersonerne, der er stillet nøjagtigt samme spørgsmål som tidligere, mens den sidste kolonne også medtager de svarpersoner, der er blevet spurgt, om de kan acceptere handlingerne. 3.1. En oversigt over udviklingen Som det fremgår af tabel 1, gik udviklingen 1981-1997 temmelig entydigt i retning af større accept af overtrædelser. Ikke sådan, at folk ligefrem kunne billige overtrædelser, men misbilligelsen blev knapt så hård og entydig. Hæleri blev en smule mindre uacceptabelt, det samme gjaldt socialt misbrug og transport uden billet. De største ændringer finder man dog, når det gælder spørgsmålet om at lyve til egen fordel og beholde fundne penge. Navnlig det sidste blev markant mere acceptabelt. Der var også en række områder, hvor synet på overtrædelser var nogenlunde stabilt, men sammenfatter man alle svarene på et indeks fra 1-10, finder man alligevel en ret klar stigning fra et gennemsnit på 1.60 i 1981 til 1.95 i 1997.

18 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt 1981-2010? Tabel 1. Billigelse af forskellige handlinger, 1981-2010. Målt på skala 1-10. Billige Incl. acceptere I hvilken grad billiger De 1981 1990 1997 2000 2010 2010 følgende handling? At tage og køre en bil, der 1.08 1.06 1.05 1.11 1.21 1.24 tilhører en anden Købe tyvekoster 1.19 1.26 1.42 1.28 1.34 1.36 Undlade at oplyse om parkeringsskade 1.40 1.41 1.42 1.32 1.45 1.47 Modtage sociale ydelser, 1.28 1.46 1.46 1.31 1.71 1.64 man ikke har krav på Undlade at købe billet til 1.59 1.72 1.93 1.70 1.88 1.96 offentlig transport Snyde i skat, såfremt man 2.36 2.42 2.45 2.22 1.78 1.80 har muligheden Lyve til egen fordel 1.97 2.08 2.80 2.43 2.70 2.58 Beholde fundne penge 1.91 2.18 3.08 2.52 2.63 2.79 Indeks 1 1.60 1.70 1.95 1.73 1.76 1.82 Anm. Kun svarpersoner på 18 år og derover. 1981 og 1990: Værdiundersøgelsen. Alle undersøgelser er vejede, i 1997 og 2000 efter Gallups vægte, i 2010 efter alder. I 1997 er aldersgruppen 70-74 år opvejet til at dække hele gruppen over 70 år. I 2010 er aldersgruppen 65-74 år opvejet tilsvarende til at dække alle over 65. 1. Summen af personens score på de otte spørgsmål, divideret med otte. Personer med ved ikke -svar er udeladt, da ved ikke -svar er sjældent forekommende. Allerede i 2000 var tendensen imidlertid brudt. Både på de her viste spørgsmål og på en række andre (se nedenfor) var danskerne blevet mere lovlydige eller mindre normbrydende i hvert fald hvad holdninger angår. Det gjaldt på samtlige spørgsmål på nær brugstyveri af bil. På det samlede indeks var værdien faldet fra 1.95 til 1.73. I 2010 er tallet 1.76. Det er fortsat højere end i 1981 og 1990, men nogenlunde som i 2000. Helt generelt synes der altså ikke at være sket nogen ændring i retning af strammere eller mindre stramme normer det sidste årti. Pga. en noget højere andel ved ikke-svar skal det dog tages med et gran salt, at niveauet for indekset for de otte holdninger generelt ligner 2000-svarene. Beregner vi et simpelt gennemsnit af de otte mål for billige, får vi en stigning fra 1.74 til 1.84, mens indekset kun viser en stigning fra 1.73 til 1.76. Og på en række punkter er normerne lidt svagere end i 2000.

Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt 1981-2010? 19 Ændringerne fra 2000 til 2010 er noget uensartede. Således synes normerne at være blevet lidt svagere, når det gælder brugstyveri af bil. Denne lovovertrædelse topper ganske vist stadig listen over handlinger, der misbilliges, men med en kende mindre bastant overbevisning end i alle tidligere undersøgelser. Hæleri hører også klart til de handlinger, der ikke accepteres, men tallene er nogenlunde tilbage på 1997-niveau. At køre med offentlig transport uden billet er blevet en smule mere acceptabelt og nogenlunde lige så acceptabelt som på toppen i 1997. Man kunne måske have forventet, at stigende vægt på pligter og kontrol inden for dele af sociallovgivningen ville have gjort det mindre acceptabelt at modtage sociale ydelser, man ikke har krav på. Men dette er faktisk også blevet en smule mere acceptabelt end i tidligere undersøgelser. Derimod er der sket et markant fald i accepten af skattesnyd, hvor vi finder de strammeste holdninger i 30 år. Tabel 2. Billigelse af forskellige handlinger, 1981-2010. Målt på skala 1-10. Andel, der ikke er totalt misbilligende. Pct. I hvilken grad billiger De følgende 1981 1990 1997 2000 2010 handling? At tage og køre en bil, der tilhører en 3 5 3 5 6 anden Købe tyvekoster 7 11 15 11 12 Undlade at oplyse om parkeringsskade 12 17 21 15 20 Modtage sociale ydelser, man ikke har 8 19 19 12 25 krav på Undlade at købe billet til offentlig transport 15 25 30 24 29 Snyde i skat, såfremt man har muligheden 32 42 44 36 33 Lyve til egen fordel 25 35 62 51 56 Beholde fundne penge 33 42 52 44 49 Simpelt gennemsnit 17 25 31 25 29 Anm. 1981 og 1990: Værdiundersøgelsen. Alle undersøgelserne er vejede, i 1997 og 2000 efter Gallups vægte. For 1997 er aldersgruppen 70-74 opvejet til at være dækkende for hele aldersgruppen over 70 år. I 2010 er aldersgruppen 65-74 år opvejet tilsvarende til at dække alle over 65. Aldersgrænsen nedad er i alle undersøgelser 18 år. Opgjort excl. ved ikke. Som det vil fremgå senere, gælder det dog næppe sort arbejde, og desuden skal svarene måske tages med det forbehold, at betydningen af spørgsmålet kan være ændret. I 1981 var selvangivelsen stadig i fuld

20 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt 1981-2010? brug, og den fiffige havde mulighed for at glemme en enkelt indtægt. I 2010 er mulighederne tørret ud. Ud over sort arbejde er muligheden for skattesnyderi ringe for flertallet af almindelige borgere hvorfor skattesnyderi måske dermed i højere grad kommer til at associere til virksomheder. Hertil kan komme enkelte andre, der har mulighed for at fuske. Kort sagt: Folkesporten er blevet til en elitesport (dvs. en sport for de andre ) og dermed mindre accepteret. Det er i hvert fald én mulig fortolkning af den skrappere skattemoral der jo også trækker en del ned på det samlede indeks for lov(u)moralen i 2010. Endelig når accepten af at beholde fundne penge og af at lyve ikke helt rekordniveauet fra 1997, men der er et pænt stykke ned til de væsentligt mere stramme svar, man så i 1981 og 1990. Set under ét ligner disse svar mest svarene fra 1997. Vi har dog andre sammenligningspunkter, der næsten alle peger i mere restriktiv retning i 2010 end i 1997. Disse spørgsmål går blot ikke tilbage til 1981, men starter i 1997. De behandles nærmere nedenfor, her skal blot fremdrages to eksempler til illustration: Selvom der har været megen fokus på borgernes tilbøjelighed til (lettere) forsikringssvig, og selvom vi i 1997 fandt meget stærke aldersforskelle, der i princippet godt kunne tolkes i retning af en generationseffekt, så har der ikke været nogen mildning i befolkningens syn på forsikrigssnyd. Det er fortsat ikke den største dødssynd, set i danskernes øje, men borgernes afstandtagen er tydeligvis blevet stærkere i 2010, end den var i 1997, jf. tabel 3. Samme vej er det gået med spirituskørsel, og her er man tættere på den store synd. Selv om der er brugt en såkaldt neutraliserende formulering, der indeholder alle retfærdiggørende eller undskyldende momenter (som folk også bruger over for sig selv lovovertrædere ser normalt ikke sig selv som rigtige lovovertrædere endsige forbrydere), faldt gennemsnitsværdien for accept af promillekørsel fra 1.53 til 1.30. Tilsvarende faldt andelen, der overhovedet var villige til at gradbøje en sådan forseelse, fra 22 til 15 pct.