Grønne regnskaber 2003



Relaterede dokumenter
Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Landbrugets udvikling - status og udvikling

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

University of Copenhagen


Arealkortlægning og forureningstrusler

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Arealkortlægning og forureningstrusler

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

LANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

ConTerra Fosforoverskud i søoplande

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type

Bilag 1 2/36

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22.august 2016

Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

DJF rapport. Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug

Udvidelse af kvægbrug på Langkæret 12, Redsted i Morsø kommune

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

for smågriseproducenterne

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Afgørelse vedrørende udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, 2. anmeldelse

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

A3: Driftsmæssige reguleringer

Grønt Regnskab

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer.

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Niels Henrik Nørgaard har den 5. september 2016 indsendt ansøgning om ændring i miljøgodkendelsen for husdyrbruget Østerkæret 10.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Bilag 6.4 Tjek-skema til indberetning af interviewdata 28. august 2015

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Udvidelse af kvægbrug på Beerstedvej 3, 7752 Snedsted i Thisted kommune

Fodringsteknologier og ny DE-

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Udvidelse af kvægbrug på Nissumvej. Sundsøre Kommune. Tillæg nr. 53 til Regionplan Viborg Amtsråd december 2006

Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af 31. marts 2009 på Ildvedvej 6, 7160 Tørring

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Den forventede udvikling frem til 2015

Transkript:

Grønne regnskaber

2 Grønne regnskaber 23

Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab) på otte udvalgte ejendomme i Landovervågningsoplandet på Fyn. De otte udvalgte ejendomme er alle mellemstore til store brug varierende fra 3 til 12 hektar. De otte ejendomme omfatter tre planteavlsbrug, tre svinebrug og to kvægbrug. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på ejendommene er 65 ha og det gennemsnitlige husdyrhold er 1,1 de/ha. Næringsstofregnskaberne er udformet som overordnede bedriftsbalancer baseret på købte og solgte produkter. Den samlede næringsstoftilførsel og -bortførsel samt beholdninger af næringsstoffer på bedrifterne er beregnet og differencen mellem disse udtrykker næringsstofoverskuddet. Data er indtastet i et særligt edb-program (Grønt Regnskab) som er tilknyttet planlægnings- og registrerings værktøjet Bedriftsløsningen, som anvendes i landbruget. Næringsstofoverskuddet for hver enkelt bedrift er opgjort med edb-programmet Grønt regnskab. Nøgletallene er herefter indtastet i et regneark med henblik på den videre statistiske databehandling. Der kan være store forskelle i næringsstofoverskuddet fra år til år på samme ejendom, f.eks. grund af lagerforskydninger i beholdninger af husdyrgødning. En vurdering af næringsstofoverskuddet på den enkelte bedrift bør derfor tage udgangspunkt i et gennemsnit af flere års regnskaber. i nærværende opgørelse er næringsstofoverskuddet på de otte ejendomme midlet i 3-års gennemsnit. Tidsserien består af to 3-års perioder; perioden 1999-21 og perioden 2-22. Resultaterne af næringsstofregnskaberne i disse perioder samt i de enkelte år kan ses i bilag 1. Ejendomsbalancer Kvælstof I et næringsstofregnskab er kvælstofoverskuddet et vigtigt nøgletal, der angiver mængden af ikke-udnyttet kvælstof. En del af det ikke-udnyttede kvælstof kan forblive på ejendommen såfremt jordens pulje af kvælstof forøges. Størsteparten af kvælstofoverskuddet vil imidlertid tabes til omgivelserne og kvælstofoverskuddets størrelse kan derfor anvendes som miljøindikator til vurdering af miljøbelastningens størrelse. Kvælstoftabet til omgivelserne kan ske i form af ammoniakfordampning fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af gødning eller som nitratudvaskning fra markerne. Endelig kan der tabes kvælstof ved denitrifikation. Til hjælp for tolkning af kvælstofregnskabet har Landbrugets Rådgivningscenter udarbejdet såkaldte referencekurver for kvælstofoverskuddet. Referencetallet, som er ejendomsspecifikt, angiver, hvad bedriftens kvælstofoverskud ville være, hvis bedriftens produktion blev gennemført efter gældende normer og krav til landbruget. Referencetallet er afhængig af brugstypen, afgrødefordelingen og hvor meget husdyrgødning, der anvendes. Husdyrbrug har forventeligt et større kvælstofoverskud end plantebrug, og jo mere husdyrgødning, der anvendes pr. ha, jo større forventes kvælstofoverskuddet at blive. Figur 1 viser det gennemsnitlige kvælstofoverskud i de to perioder 1999-1 og 2-2 på de kg N/ha 2 15 1 5 N-overskud i forhold til referencetal Plantebrug 1 Plantebrug 2 Plantebrug 3 Svinebrug 1 Svinebrug 2 Svinebrug 3 Kvægbrug 1 Kvægbrug 2 Figur 1 kvælstofoverskud og referencetal på 8 bedrifter i landovervågningsoplandet i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 N = Næringsstofoverskud R = Referencetal N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 Grønne regnskaber 23 3

Figur 2 8 bedrifter i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 i forhold til bedrifternes referencetal for kvælstof Figur 3 8 bedrifter i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene Figur 4 8 bedrifter fordelt på brugstyper i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene 25 2 15 1 5 25 2 15 1 5 25 2 15 1 5 N-overskud i forhold til referencetal 5 1 15 2 25 Referencetal kg N/ha N-overskud i forhold til husdyrtæthed y=51.246e.6443x R 2 =.8189..5 1. 1.5 2. 2.5 DE/ha N-overskud i forhold til husdyrtæthed y=46.5e.87x R 2 =.87 Plantebrug Kvægbrug..5 1. 1.5 2. 2.5 DE/ha y=69.8e 6.15x y=22.7e 1.6x R 2 =.71 Svinebrug R 2 =.99 otte ejendomme. Det gennemsnitlige kvælstofoverskud er sammenlignet med de gennemsnitlige referencetal for kvælstofoverskuddets størrelse på de enkelte ejendomme. De laveste kvælstofoverskud findes på de tre planteavlsbrug, hvor kvælstofoverskuddene varierer fra 4 til 1 kg N/ha. Kvælstofoverskuddene på de tre svinebrug varierer fra 1 til 14 kg N/ha. Kvælstofoverskuddene på de to kvægbrug er meget forskellige. På det ene kvægbrug er kvælstofoverskuddene ca. dobbelt så store (2-22 kg N/ha) som på det andet kvægbrug (115). En medvirkende årsag til det større kvælstofoverskud på det ene kvægbrug kan være, at køerne har gået på dybstrøelse, der har en mindre kvælstofudnyttelse end gylle. I figur 2 er N-overskuddene i de to tre-års perioder vist i forhold til ejendommenes referencetal for kvælstof. Halvdelen af bedrifterne har et niveau med eller lavere end bedriftens referencetal. På en bedrift (et svinebrug) ligger kvælstofoverskuddet i begge perioder ca. 2 kg lavere end referencetallet for pågældende ejendom, hvilket er tegn på at denne bedrift udnytter kvælstoffet bedre end antaget i normerne. En bedrift (et kvægbrug) har i begge perioder et kvælstofoverskud som ligger ca. 6 kg over referencetallet for pågældende ejendom. Relateres kvælstofoverskuddets størrelse til husdyrtætheden på de enkelte brug ses, ikke overraskende, et stigende kvælstofoverskud med stigende husdyrtæthed, figur 3. Denne relation er også gældende når man betragter hver brugstype for sig, figur 4. Landbrugets Rådgivningscenter har gennemført et tre-årigt demonstrationsprojekt for Grønne Regnskaber (Kolind, 22). I alt 6 ejendomme fordelt på 18 plantebrug, 18 svinebrug og 24 kvægbrug deltog i projektet, der fandt sted i 1999, 2 og 21. Resultaterne fra dette demonstrationsprojekt blev midlet i, og der blev udarbejdet nogle sammenligningstal for næringsstofoverskuddet. Disse sammenligningstal er udtryk for det gennemsnitlige resultat for den pågældende bedriftstype og dyretæthed. I figur 5 er sammenligningstallene fra demonstrationsprojektet vist sammen med kvælstofoverskuddet på de otte ejendomme i Lillebækområdet. Det ses, at kvælstofoverskuddet på alle tre svinebedrifter i Lillebækområdet i begge 3-års perioder ligger på niveau med - eller under sam- 4 Grønne regnskaber 23

menligningstallene for svinebrugene i demonstrationsprojektet. På de tre svinebrug i Lillebækområdet udnyttes kvælstoffet altså ligeså godt eller bedre end gennemsnittet for svinebrugene i demonstrationsprojektet. De tre plantebrug og de to kvægbrug i Lilllebækområdet har kvælstofoverskud både over og under sammenligningstallene for de tilsvarende bedriftstyper i demonstrationsprojektet. Fosfor Næringsstofregnskabet for fosfor på de 8 bedrifter i Lillebækområdet viser et lille underskud af fosfor på 2 af plantebrugene, der ikke anvender husdyrgødning, mens der på bedrifter, der anvender husdyrgødning, er et overskud af fosfor, figur 6. På ét svinebrug viste opgørelsen af fosforbalancen et stort underskud af fosfor. På dette brug beregnes en stor negativ mængde fosfor til udbringning på markerne fordi der ifølge regnskabet sælges mere fosfor i husdyrgødning end der produceres på bedriften. Dette tyder på, at der er fejl i data, hvorfor fosforbalancen på denne bedrift er udeladt. Fosforoverskuddet på de resterende syv bedrifter ligger mellem -6 og 2 kg P/ha. Figur 7 viser, at der er en tydelig stigning i fosforoverskuddet med stigende husdyrtæthed. Generelt ses, at for hver gang husdyrtætheden stiger med én dyreenhed, stiger fosforoverskuddet med ca. 1 kg P/ha. På baggrund af resultaterne fra det tre-årige demonstrationsprojekt for Grønne Regnskaber (Kolind, 22), er der udarbejdet sammenligningstal for fosforoverskud på hhv. kvæg- og svinebedrifter. Disse sammenligningstal er 25 2 15 1 5 N-overskud i forhold til husdyrtæthed Plantebrug Svinebrug Kvægbrug LOOP plantebrug LOOP Svinebrug LOOP Kvægbrug..5 1. 1.5 2. 2.5 Husdyrtæthed DE/ha y=83.x + 44. y=51.3x + 55.8 y=29.8x + 47.9 udtryk for det gennemsnitlige resultat for den pågældende bedriftstype og dyretæthed. Der er ikke udarbejdet sammenligningstal for bedrifter med planteavl. I figur 8 er sammenligningstallene for fosfor vist sammen med fosforoverskuddene på kvæg- og svinebedrifterne i Lillebækområdet. Det ses at fosforoverskuddene på svinebedrifterne i Lillebækområdet i alle tilfælde ligger under sammenligningstallene for svinebrugene i demonstrationsprojektet. På svinebrugene i Lillebækområdet udnyttes fosforet altså bedre end gennemsnittet for svinebrugene i demonstrationsprojektet. Omvendt ligger fosforoverskuddene på kvægbrugene i Lillebækområdet i alle tilfældene over sammenligningstallene for kvægbrugene i demonstrationsprojektet, hvilket er tegn på at kvægbrugene i Lillebækområdet udnytter fosfor dårligere end gennemsnittet af kvægbedrifterne i demonstrationsprojektet. Figur 5 8 bedrifter i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene. Kvælstofoverskuddet på bedrifterne er sammenholdt med sammenligningstal for hhv. kvægbrug, svinebrug og plantebrug kg P/ha 2 15 1 5 P-overskud Plantebrug 1 Plantebrug 2 Plantebrug 3 Svinebrug 1 Svinebrug 2 Svinebrug 3 Kvægbrug 1 Kvægbrug 2 Figur 6 fosforoverskud på 8 bedrifter i landovervågningsoplandet i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 -5-1 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 99-1 -2 Grønne regnskaber 23 5

Figur 7 fosforoverskud på 8 bedrifter i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på bedrifterne P-overskud kg/ha 25 2 15 1 5 P-overskud og husdyrtæthed y=1.57x - 2.2521 R 2 =.8162 LOOP plantebrug LOOP svinebrug LOOP kvægbrug -5-1..5 1. 1.5 2. 2.5 DE/ha Figur 8 fosforoverskud på tre svinebrug og to kvægbrug i landovervågningsoplandet i to treårs perioder: 1999-21 og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene. Kvælstofoverskuddet på bedrifterne er sammenholdt med sammenligningstal for fosforoverskud på hhv. kvægbrug og svinebrug P-overskud kg/ha 3 25 2 15 1 5-5 -1 P-overskud i forhold til husdyrtæthed Svinebrug Kvægbrug LOOP svinebrug LOOP kvægbrug y=14x - 7..5 1. 1.5 2. 2.5 Husdyrtæthed DE/ha y=1.9x - 3. 6 Grønne regnskaber 23

Grønne regnskaber 23 7