Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg?



Relaterede dokumenter
Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Forskning på sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

MarselisborgCentrets forskningsaktiviteter inden for rehabilitering, sygefravær, arbejdsfastholdelse

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken 11. December 2013

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

Temamøde Sund By Netværket august 2013 Kan der bygges bro mellem sundhed og beskæftigelse?

Rehabiliteringssystemet i DK og udviklingsplaner Sambandsflokkurin giv borgeren kraft og mod tilbage 25. oktober Nordens Hus, Torshavn

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Artikler

Information til sygemeldte

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

Introduktion til rehabiliteringsbegrebet. Hans Lund Studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

ICF - et fællessprog

Arbejdsrettet rehabilitering

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Handleplan for bedre psykisk sundhed

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Skabelon for fastholdelsesplan

Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere

Opsporing og forebyggelse af depression

Funktionelle Lidelser

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Førtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb

Rehabilitering dansk definition:

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

Beskrive hvilke fø ICF-netværk Hanne Melchiorsen

Helbred og arbejdskraft

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

16. april Sagsnr Dokumentnr Kære Astrid Aller

Ansøgningsmanual 100 til patient

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Samarbejde på tværs af forskelle

Rehabilitering ved demens?

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Rehabiliteringsteamet

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Handicapbegrebet i dag

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

4. Selvvurderet helbred

Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Kompenserende specialundervisning for voksne

Esbjerg-modellen. FSUIS d. 15. september 2015 Mænd og kræft

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

1.000 kr p/l Styringsområde Efterspørgselsstyrede overførsler Efterspørgselsstyrede overførsler

Mulighedserklæring. Én mulighed af flere

Session 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

RESSOURCE KONSULENTER

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Transkript:

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg? MarselisborgCentret Forskningsleder Claus Vinther Nielsen www.socialmedicin.rm.dk

Hvordan ser vi i på sygdom at være syg og på funktionsevne Center for

Langvarige sygdomme versus hæmmende/helbred Ca. 40 % af voksne danskere har en eller flere langvarige sygdomme 11 % af voksne danskere har en eller flere meget hæmmende, langvarige sygdomme 80 % angiver at have et virkelig godt eller godt helbred

Hvad siger det os? Center for

Klient/patient Proffesionel

Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Funktionsevne Tid Sygdom Upåvirket / i arbejde Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient 2 og 3 Patient 4 og 5 Moderat artrose Patient 1 og 3 Patient 2 Patient 5 Patient 4 Svær artrose Patient 1, 2 og 3 Patient 4, 5

5 kvinder som er lige gamle og udvikler slidgigt i begge knæ. De gennemgår de samme undersøgelser, de får den samme behandling og sygdommen i sig selv udvikler sig ens over tid (nedad i tabellen). Henad i tabellen: sværere og sværere påvirkning af arbejdsevnen kan ikke arbejde mere altså det værste. Nu får I 5 minutter til sammen med sidemanden at snakke om, hvorfor de ikke alle sammen ender med ikke at kunne arbejde mere. Hvornår og hvem der er syge? I det virkelige liv kunne der så være en eller flere af de 5, som slet ikke har været ved lægen. Er de syge? Har de en sygdom? Center for

Langvarige sygdomme versus hæmmende/helbred - sygdomsmodeller Apparatfejl Bio-psyko-social Sundhedsbrøken ICF

International Classification of Functioning Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

2 cases Forgrund Center for 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år. 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 18 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgn. (ekstern aktør), social støtte til børn. Magter kun lidt hjemme og kan ikke se sig selv på arbejdsmarkedet. Er på vej til at opgive.

2 cases Baggrund Center for 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Æf. i arbejde, 18 årig datter, student velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder.

International Classification of Functioning Center for Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

Med ICF kan du skelne mellem funktionsevne, uafhængigt af diagnosen. Samme diagnose meget forskellig funktionsevnenedsættelse Forskellig diagnose samme funktionsevnenedsættelse Det er ikke kun tilstedeværelsen af sygdom, der er afgørende for, om man kan klare sin dagligdag!!

ICF-modellen Gør det muligt at fokusere på Forhold af betydning for nedsat arbejdsevne Konsekvenser af funktionstab (krop) Indsatsområder for bedring af arbejdsevnen

Hvorfor er sagsbehandler så optaget af sygdommen og skal hun/han være det med baggrund i denne viden? Den nedsættelse af funktionsevnen (krop, aktivitet, deltagelse (arbejdsevnen)) som ses, forsvinder den inden for overskuelig til ved behandling? Eller vil funktionsevnen være varigt nedsat som følge af sygdommen eller andre forhold? Er der noget til hinder for at der iværksættes noget på person og omgivelsesniveau, som kan hjælpe med at forbedre funktionsevnen evt. samtidig med behandling eller for at kompensere for en varig nedsat funktionsevne?