Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA

Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet besvær? Hvor hyppigt ses muskel- og skelet besvær? Hvad ved vi om årsager til muskel- og skelet besvær? Muskel- og skelet besvær og arbejdsevne. Muskel- og skelet besvær og sygefravær. En model til forståelse af muskel- og skelet besværs indflydelse på arbejdsevnen. Forslag til behandling/forbedring af arbejdsevnen ved muskel- og skelet besvær.

Hvad er muskel- og skelet besvær? Kan være strukturelle forandringer i bevægeapparatet som diskusprolaps, brud, seneforandringer. Kan være inflammatoriske forandringer som ved seneskedebetændelser Men langt hyppigst er der tale om en smertetilstand, der ikke kan måles ved scanninger eller røntgen undersøgelser. Ondt i nakken, Ondt i ryggen

Hvor hyppig er muskel- og skelet besvær?

Andel med aktuelle ryggener % 16 14 12 10 8 6 Ryg 4 2 0 1987 1994 2000 2005 2010 SuSy-undersøgelsene, Statens Institut for Folkesundhed

Udbredelse smerter nakken og ryggen Oversigt alle sektorer SPM: Har du indenfor de sidste 4 uger haft ondt i nakken/ryggen? Procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakken Ryggen Off. administration 59 53 Undervisning 56 52 Ældreområdet 63 66 Børne- og ungdom 52 58 Voksensektor 57 59 Sundhedssektoren 61 56 Rengøring 63 64 Transportarbejde 42 61 Affald 59 59 Gennemsnit alle 57 57

Udbredelse konsekvens af smerter Oversigt alle sektorer SPM: Var smerten slem nok til at begrænse dine normale aktiviteter? Udregnet som procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakkesmerter Rygsmerter Off. administration 10 10 Undervisning 9 14 Ældreområdet 13 20 Børne- og ungdom 11 16 Voksensektor 11 17 Sundhedssektoren 11 10 Rengøring 20 24 Transportarbejde 2 12 Affald 19 25 Gennemsnit alle 10 14

Årsager til muskel- og skelet besvær Tunge løft Arbejde i foroverbøjet stilling og med rotation Helkropsvibrationer Hyppige gentagne bevægelser Kraftfyldt arbejde Vibrationer

Årsager til muskel- og skelet besvær 2 Psykosociale faktorer som: Jobtilfredshed Indflydelse Social støtte Kontrol Depression Mestrings strategier

Muskel- skelet besvær og arbejdsevne

The weighting scale of work ability Demands Social Physical Mental Work ability maintenance Resources Social Physical Mental Well-being, Musculoskeletal health Remain at work

Er arbejdsevnen en selvstændig risikofaktor for fravær? Et studie indsamlede data om alder, køn, arbejdsevne, kondition og type af arbejde. Fulgte op på sygefravær. Der var en stor sammenhæng mellem arbejdsevne og kondition. MEN arbejdsevnen var en selvstændig prædiktor for sygefravær selv efter kontrol for øvrige risikofaktorer. Strijk Je et: Occup Env Med 2011

Sammenhæng mellem arbejdsevne og produktivitet Et studie af 10.500 Hollandske arbejdere viste at der var en stærk sammenhæng mellem selvrapporteret arbejdsevne og produktivitet. Produktivitetsfaldet kunne minimeres eller undgås, hvis den ansatte havde indflydelse og kontrol over sin egen arbejdssituation Van den Berg et al: Int Ach Occup Env Health 2011

Konkurrerende faktorer I et Københavnsk studie af sygemeldte, der var sygemeldt fra et arbejde på grund af muskel-skelet besvær fandtes at omkring hver fjerde havde psykiske problemer. I et igangværende studie af lænderyg patienter er det kommet bag på behandlerne, hvor stor en del af patienterne, der har brug for psykolog støtte.

Sammenhæng mellem arbejdsevne, sygefravær og pensionering Sell et al fulgte 4743 lønmodtagere i 5 år fra 2001 til 2006. Alle havde besvaret spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne på en skala fra 0-10. Et 1-point fald i selvvurderet arbejdsevne var associeret med en øget risiko for langtids sygefravær på 15.1% og et øget risiko for førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på 33%. Sell et al: Int Arch Occup Env Med 2009

Energy production (Lo2 /min) 2 1 Physical demands and ressources Females average maximal physical fitness 20 30 40 50 60 Age (years) Illustration from Karen Søgaard

Energyproduction (Lo2 /min) 2 1 Physical demands and ressources Females average maximal physical fitness Demands in Cleaning work 20 30 40 50 60 Age (years) Karen Søgaard

Forskellige konsekvenser inden for samme erhverv!!! Vi undersøgte hvilke risikofaktorer, der var afgørende for nedsat arbejdsevne og øget sygefravær blandt Social og Sundhedshjælpere og assistenter. Den samlede løftebyrde var af mindre betydning, hvis løftene kunne gennemføres ergonomisk korrekt. Ved uhensigtsmæssige løft havde især antal af løft stor betydning. Jensen J et al, in review

FINALE Frame for INterventions for preserved work Ability. Long term Effect.

The weighting scale of work ability Demands Social Physical Mental Work ability deterioration Resources Social Physical Mental Musculoskeletal symptoms Poor self-evaluated health Sickness absence Early retirement

The weighting scale of work ability Demands Social Physical Mental Work ability promotion Resources Social Physical Mental Part. Ergonomics Work-organization Musculoskeletal symptoms Poor self-evaluated health Sickness absence Early retirement

The weighting scale of work ability Demands Social Physical Mental Work ability promotion Resources Social Physical Mental Part. Ergonomics Work-organization Diet Physical exercise Cognitive behavioralcounseling Less sick leave Musculoskeletal health Remaining at work

Effekten på muskel-skelet besvær, fravær og arbejdsevne Tre grupper: En fik fysisk træning, en tanketræning og den sidste fungerede som kontrolgruppe. Effekt af fysisk træning på nakke/skulder smerter. Effekt på muskelstyrke og balance ved fysisk træning. Effekt på kinesiofobi ved tanketræning. INGEN effekt på fravær eller arbejdsevne. MB Jørgensen et al: BMC Public Health 2011

Effekt af målrettet aktiv indsats RAMIN undersøgelsen (rehabilitering af muskelsmerter i nakken) viste at aktiv træning af de muskelgrupper hvori der var gener, nedsatte graden og forekomsten af generne. SPA undersøgelsen (sundhedsfremme på arbejdspladsen) viste at muskelspecifik styrketræning medførte en signifikant nedgang i nakkebesvær for kvinder og en fremgang i skuldermuskelstyrken. Varieret træning havde samme gode effekter men gav også øget kondition.

Subjective neck/shoulder pain Fig. 2 5.0 2 min 12 min Control 4.5 4.0 3.5 Pain intensity (0-10) 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Week

Kognitiv adfærds terapi Et studie publiceret i Lancet 2010 viste at kognitiv terapi rettet mod frygt for bevægelse og smerter havde en signifikant effekt på lænderyg smerter og funktionsevne. Lamb SE et al, Lancet 2010

Hvordan vurderes arbejdsevnen? Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne sammenlignet med da den var bedst? Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? (0 betyder, at du ikke kan arbejde for tiden). (Sæt kun én ring.) 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i dit job? Meget god... 5 God... 4 Nogenlunde... 3 Dårlig... 2 Meget dårlig... 1 Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de mentale krav i dit job? Meget god... 5 God... 4 Nogenlunde... 3 Dårlig... 2 Meget dårlig... 1

Arbejdsevne

Generelle anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde anses for terapeutisk At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet

Anbefalinger 1 En grundig medicinsk undersøgelse, der skal sikre iværksættelse af relevante og påkrævede behandlinger samt at akut behandlingskrævende sygdom ikke overses. I de fleste tilfælde kan den praktiserende læge sikre dette, men i visse tilfælde kræves yderligere undersøgelser hos specialister i muskel- skeletsygdomme og/eller arbejdsmedicin.

Anbefalinger 2 Tidlig fokus på identifikation af de vigtigste barrierer for tilbagevenden til arbejdspladsen. Barriererne er både forhold på arbejdspladsen, såsom fravær af en politik overfor ansatte med helbredsproblemer og fravær af en systematisk arbejdsmiljøpolitik i forhold til det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø, og der er også barrierer hos de ansatte i form af manglende viden om hvordan smerter og sygemeldinger skal håndteres i det daglige.

Anbefalinger 3 Kontakt til virksomhed og kommunens jobcenter ved behov for job-tilpasning og arbejdsmodifikation. Det må anbefales at der etableres en bedre koordination mellem behandlere, arbejdspladsen og jobcentret. Uddannelse af TTA koordinatorer på store arbejdspladser og i jobcenter regi i forhold til mindre arbejdspladser kan anbefales.

Anbefalinger 4 Opmærksomhed på betydningen af opretholdelse af daglige aktiviteter og tidlig, evt. gradvis, tilbagevenden til arbejdspladsen. De fleste smerter er at sammenligne med en idrætsskade, som først skal have ro og hvile, for derefter at optrænes gradvist, sædvanligvis i løbet af uger.

Anbefalinger 5 Behandlingen af længerevarende symptomer og funktionsbegrænsning foretages bedst på baggrund af en flerstrenget behandling, der ud over medicinsk behandling og arbejdsmodifikation omfatter psykologisk behandling, der baserer sig på målrettet brug af kognitiv adfærdsterapi, rettet mod at reducere frygt og katastrofetanker om lidelsens natur.

Anbefalinger 6 Fysisk aktivitet ser i et vist omfang ud til at være hensigtsmæssig i forhold til at begrænse smerter i bevægeapparatet, og det kan anbefales at fysisk aktivitet i arbejdet understøttes, således at arbejdet ikke er passivt, f. eks stillesiddende hele dagen. Hvorvidt det er muligt at indarbejde fysisk aktivitet i de daglige arbejdsrutiner eller der skal gennemføres muligheder i tilknytning til arbejdspladsen må afgøres på de enkelte arbejdspladser. Mange arbejdspladser har i dag gennemført forskellige støtteordninger, således at medarbejderne kan motionere på forskellig vis, og det kan også være en løsning, hvis den baserer sig på frivillighed og lyst.

Konklusion Hvis arbejdsevnen skal forbedres hos personer med muskel- og skeletbesvær skal der såvel byrdereduceres som ressource opbygges. Det er afgørende af inddrage såvel strukturelle som personlige faktorer i forståelse af arbejdsevnen. Det er ikke altid ændringer i helbred, der er skyld i ændringer i arbejdsevnen. Det er vigtigt, at opretholde så højt et fysisk aktivitets niveau som muligt. Spørg direkte ind til arbejdsevnen.