Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder. Udvikling i antal anbringelser fordelt på foranstaltningstype Udvikling i antal anbringelser alders- og målgruppefordelt Udviklingen på anbringelsesområdet skal ses i lyset af de strategier, der findes på området. Den overordnede vision på området for børn og unge med særlige behov er at sikre social inklusion. Dette indebærer et særligt fokus på igangsættelse af tidlige forebyggende og ambulante indsatser. Blandt de igangsatte strategier for at opnå større social inklusion er: Tids- og målfokuserede indsatser Familieplejestrategien Fastholdelse i nærmiljøet Redefinering af efterværnsområdet Udvikling af dagforanstaltningsområdet Jægergården Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Sagsnummer: 15/010142 Sagsbehandler: Poul Krogsgård Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 8940 3025 Telefax: Side 1 af 9
1. Udvikling i antal anbringelser fordelt på foranstaltningstype I nedenstående tabel 1 og figur 1 ses udviklingen i antal anbragte fordelt på foranstaltningstype i perioden 2007 2014. Tabel 1: Udvikling i antal anbringelser* fordelt på foranstaltningstype 2007 2014 (Antal helårspersoner) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2010 2014 Familiepleje 213 202 221 256 266 270 267 263 7 Netværksplejefamilie 6 10 16 25 32 34 34 35 10 Kommunale plejefamilier 0 0 0 0 0 4 7 5 5 Socialpædagogisk opholdssted 106 108 131 142 118 87 88 81-61 Døgninstitution 289 295 308 302 263 217 201 202-100 Øvrigt** 37 58 83 55 43 30 33 26-29 I alt 651 673 759 780 722 642 630 612-168 Kilde: s ledelsesinformationsportal. Der er en mindre difference i forhold til regnskabstallene. Dette skyldes afrunding, og at der kan være enkelte sager, der først er blevet registreret efter regnskabsafslutningen. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1. Af tabellen fremgår det, at efter en stigning i antal helårsanbragte i perioden 2007-2010, sker der i perioden 2010-2014 et fald i det samlede antal anbragte på 168 helårspersoner. Dette svarer til et fald på 22 procent. Ses alene på udviklingen fra 2013 til 2014 er der her tale om et fald på 18 helårsanbragte. Det er dog vigtigt at understrege, at antallet af anbragte fra 2012 og frem ikke er fuldt ud sammenlignelige med de foregående år. Dette skyldes en revidering af efterværnsområdet, der er gennemført i løbet af 2012 og 2013. Som led i arbejdet omkring sikringen af en god overgang mellem ungeområdet og voksenområdet vil unge med et fremtidigt behov for et voksentilbud alle overgå til voksenområdet ved det fyldte 18. år. For de unge, der ikke forventes fremadrettet at have behov for et tilbud på voksenområdet, kan der gives et efterværnstilbud. Disse er fortsat en del af statistikken i tabel 1. Tidligere har ventelister på voksenområdet medført, at en række unge først er overgået til voksenområdet op til 2 år senere. Af det samlede fald i aktiviteten på 92 helårspersoner fra 2011 til 2013 dækker omkring halvdelen af faldet således over unge, der er overgået til voksenområdet tidligere end ved den hidtidige praksis primært til voksenhandicapområdet. Side 2 af 9
Ses nærmere på udviklingen i antal anbringelser fordelt på de enkelte foranstaltningstyper er denne opstillet grafisk nedenfor. Figur 1: Udvikling i antal anbringelser fordelt på foranstaltningstype 2007-2014 (Antal helårspersoner) Kilde: Regnskab 2011, Regnskab 2012, Regnskab 2012, Regnskab 2013, Regnskab 2014 * Figuren indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1 (efterværn) og dækker sager, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune ** Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskoler samt eget værelse Som det fremgår af figur 1, stiger antallet af helårsanbragte inden for familiepleje, netværksplejefamilier, socialpædagogiske opholdsteder indtil 2010. Døgninstitutionsområdet ligger i denne periode meget stabilt på omkring 300 helårsanbringelser. For de øvrige foranstaltninger topper aktiviteten i 2009. Fra 2010 og frem sker en markant ændring i anbringelsesmønsteret. Antallet af anbringelser på familieplejeområdet, herunder netværksanbringelser og anbringelser i kommunale plejefamilier er fortsat stigende, mens antallet af anbringelser indenfor de øvrige foranstaltningstyper er faldende. Det største antalsmæssige fald i aktiviteten finder sted på døgninstitutionsområdet med et fald på 100 helårspersoner fra 2010 til 2014. Det største procentvise fald er på socialpædagogiske opholdsteder med et fald på 43 procent fra 2010 til 2014. Der er flere forskellige forklaringer bag udviklingen på anbringelsesområdet. Forklaringer, der er i overensstemmelse med de strategier, der er opstillet på området. Disse gennemgås i punkt 1-5 nedenfor. Side 3 af 9
Det er i forbindelse med udviklingen på anbringelsesområdet vigtigt indledningsvis at understrege, at der i alle sager foretages en konkret individuel vurdering af de behov for hjælp og støtte, som det enkelte barn/ung har brug for. Herunder hvilken indsats, der igangsættes for bedst muligt at sikre barnets/den unges udvikling og trivsel. 1. Tids- og målfokuseret indsats og udvikling af dagforanstaltningsområdet Målsætningen for børn og unge med særlige behov er at sikre social inklusion og herunder at sikre at flest mulige børn vokser op i en familie. Der satses derfor i højere grad på en tids- og målfokuseret indsats, både når det gælder anbringelser, og når det gælder forebyggende foranstaltninger. Som et led heri arbejdes der også kontinuerligt med en fortsat udvikling af dagforanstaltningsområdet. Siden 2010 har taget nye evidensbaserede behandlingsprogrammer i brug (MST, PMTO og DUÅ) og der gøres brug af tværfaglige netværksmøder, fordi vi ved at løsning af barnets problemer i et tværfagligt samarbejde har god effekt. Der arbejdes således også på en større fleksibilitet mellem anvendelse af døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger. vil således søge at gennemføre en indsats, hvor vi ressourcemæssigt prioriterer en styrkelse af de forebyggende indsatser frem for mere indgribende indsatser som anbringelser. 2. Familieplejestrategien Såfremt der viser sig at være behov for en anbringelse uden for hjemmet, har udgangspunktet, jf. familieplejestrategien fra 2008, været at denne skal ske i en familie; herunder med et særligt fokus på muligheden for netværksanbringelser. Undersøgelser viser, at børn, der er anbragt i familiepleje, ofte er i bedre trivsel end børn, der er anbragt på en døgninstitution. 1 Anbringelse i familiepleje giver desuden mulighed for, at anbragte børn også kan have den anbragte del af opvæksten i familielignende rammer og leve et liv, der nærmer sig det normale. En anbringelse i plejefamilie understøttes endvidere af hensigterne i Barnets Reform (2011). 3. Anvendelse af Aarhus Kommunes egne døgninstitutioner I fald det vurderes, at der er behov for en institutionsanbringelse, er udgangspunktet, at denne skal ske på en af Aarhus Kommunes egne døgninstitutioner. Udgangspunktet er, at barnet/den unge i videst mu- 1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) Børneforløbsundersøgelse Side 4 af 9
ligt omfang skal bevare tilknytningen til det eksisterende lokalmiljø og dermed sikre bedre muligheder for fastholdelse i skole, fritidsaktiviteter og det nære netværk med venner og familie. Familie, uddannelse og deltagelse i fritidsaktiviteter er således blandt de stærkeste beskyttende faktorer i forhold til sikring af social inklusion. Brug af egne døgninstitutionspladser er også afgørende i forhold til at sikre en stabil drift heraf. Også i forbindelse med en institutionsanbringelse er fokus at fastholde en tids- og målfokuseret indsats med henblik på at varigheden for institutionsanbringelsen nedbringes. Stigningen i antal familieplejeanbringelser og faldet i antal anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner er dermed i overensstemmelse med de vedtagne målsætninger på området. 4. Revidering af efterværnsområdet En yderligere væsentlig forklaring på faldet i aktiviteten fra 2011 til 2013 er den ovenfor omtalte revidering af efterværnsområdet, der har resulteret i, at det samlede antal unge over 18 år, der modtager efterværn inden for er markant reduceret i løbet af 2012, idet mange sager som nævnt er overgået til voksenområdet. 5. Økonomisk og aktivitetsmæssig opbremsning Endelig skal faldet i antallet af anbragte børn og unge ses i lyset af den markante økonomiske og aktivitetsmæssige opbremsning, der er gennemført i 2011 med henblik på at skabe økonomisk balance på socialområdet efter et stort merforbrug i 2010. Side 5 af 9
2. Udvikling i antal anbringelser alders- og målgruppeopdelt 2010 2014 For så vidt angår aldersfordelingen for anbragte børn og unge vises i nedenstående tabel 2 udviklingen i antallet af anbragte børn og unge indenfor forskellige alderskategorier i perioden 2010 2014. Tabel 2: Aldersfordelt udvikling i antal anbragte* 2010-2014 (antal helårspersoner**) Aldersgruppe 2010 2011 2012 2013 2014 2010-2014 2010-2014 (pct.) 0-5 årige 77 81 79 80 62-15 -19% 6-13 årige 230 208 205 201 215-15 -7% 14-17 årige 337 295 270 269 263-74 -22% 18-22 årige 136 138 88 84 77-59 -43% I alt 780 722 642 634 617-163 -21% Kilde: s ledelsesinformationsportal. Der er en mindre difference i forhold til regnskabstallene. Dette skyldes afrunding, og at der kan være enkelte sager, der først er blevet registreret efter regnskabsafslutningen. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1. ** Beregningen af helårspersoner er beregnet baggrund af alder den 30. juni for det pågældende år. Af tabellen fremgår, at der fra 2010 til 2014 er sket et fald i aktiviteten inden for alle aldersgrupper. Størst har faldet været for de 14-17 årige. I forhold til den procentvise ændring har faldet været størst for aldersgruppen 18-22 år - hvilket bl.a. dækker over den ovenfor omtalte overgang af sager fra børn og ungeområde til voksenområdet. For så vidt angår udviklingen indenfor de forskellige foranstaltningstyper, ses denne illustreret i nedenstående tabel 3. Side 6 af 9
Tabel 3: Udvikling i antal anbragte* 2010 2014 opdelt på alder og foranstaltningstype (helårspersoner**) Aldersgruppe Anbringelsestype 2010 2011 2012 2013 2014 2010-2014 Familiepleje 57 61 63 59 47-10 Netværksplejefamilie 2 4 6 8 10 8 Kommunale plejefamilier 0 0 1 1 0 0 Socialpædagogisk opholdssted 1 0 0 0 0-1 Døgninstitution 17 16 9 12 5-12 Øvrigt 0 0 0 0 0 0 0-5 år I alt 0-5 år 77 81 79 80 62-15 Familiepleje 102 110 111 109 123 21 Netværksplejefamilie 14 17 15 14 16 2 Kommunale plejefamilier 0 1 3 6 5 5 Socialpædagogisk opholdssted 13 8 10 12 12-1 Døgninstitution 99 72 66 58 56-43 Øvrigt 2 0 0 0 2 0 6-13 år I alt 6-13 år 230 208 205 199 214-16 Familiepleje 59 59 71 79 74 15 Netværksplejefamilie 8 10 11 11 9 1 Kommunale plejefamilier 0 0 0 0 0 0 Socialpædagogisk opholdssted 99 70 49 50 47-52 Døgninstitution 126 126 117 103 115-11 Øvrigt 45 30 22 24 18-27 14-17 år I alt 14-17 år 337 295 270 267 263-74 Familiepleje 37 38 25 21 20-17 Netværksplejefamilie 1 1 2 1 1 0 Kommunale plejefamilier 0 0 0 0 0 0 Socialpædagogisk opholdssted 31 41 28 26 22-9 Døgninstitution 56 47 25 29 27-29 Øvrigt 11 11 8 7 7-4 18-22 år I alt 18-22 år 136 138 88 84 77-59 Familiepleje 255 268 270 268 264 9 Netværksplejefamilie 25 32 34 35 37 12 Kommunale plejefamilier 0 1 4 7 5 5 Socialpædagogisk opholdssted 144 119 87 89 81-63 Døgninstitution 298 261 217 203 202-96 I alt 0-22 år Øvrigt I alt 0-22 år 58 780 41 722 30 642 32 634 28 617-30 -163 Kilde: s ledelsesinformationsportal. Der er en mindre difference i forhold til regnskabstallene. Dette skyldes afrunding, og at der kan være enkelte sager, der først er blevet registreret efter regnskabsafslutningen. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1. ** Beregningen af helårspersoner er beregnet baggrund af alder den 30. juni for det pågældende år. For aldersgruppen 0-5 år er det sket et fald i anvendelsen af almindelige plejefamilier, der dog delvis opvejes af en stigning i anvendelsen af netværksplejefamilier. Desuden er der sket et fald i anvendelsen af Side 7 af 9
døgninstitutioner. Relativt set udgør anbringelser i familiepleje en stigende del af anbringelserne. I forhold til aldersgruppen 6-13 år ses en væsentlig stigning i anvendelse af plejefamilier, mens der også her er sket et fald i antallet af døgninstitutionsanbragte børn. For aldersgruppen 14-17 år, som er den aldersgruppe, der har oplevet det største fald i aktiviteten, er faldet størst indenfor socialpædagogiske opholdssteder, og der er også sket et fald i anvendelsen af døgninstitutioner. Familieplejeanbringelser er også her stigende, om end der er sket et lille fald i 2014. For så vidt angår aldersgruppen 18-22 årige er der her et generelt fald på alle foranstaltningstyper som følge af blandt andet overgangen af sager til voksenområdet. Udviklingen for de to målgrupper - socialt udsatte børn og unge og børn og unge med handicap - er illustreret i nedenstående tabel 4. Tabel 4: Udvikling i antal anbragte* 2010-2014 - opdelt på alder og målgruppe (helårspersoner**) Aldersgruppe 2010 2011 2012 2013 2014 2010-2014 Socialt udsatte børn og unge 0-5 årige 73 77 76 76 60-13 6-13 årige 184 172 170 167 181-3 14-17 årige 246 210 203 207 196-50 18-22 årige 107 94 62 80 65-42 I alt 610 553 511 531 502-108 Børn og unge med handicap 0-5 årige 4 4 3 4 2-2 6-13 årige 46 36 35 33 34-12 14-17 årige 91 85 67 61 66-25 18-22 årige 29 44 26 4 12-17 I alt 170 169 131 102 114-56 Samlet 0-5 årige 77 81 79 80 62-15 6-13 årige 230 208 205 200 215-15 14-17 årige 337 295 270 268 262-75 18-22 årige 136 138 88 84 77-59 I alt 780 722 642 633 617-163 Kilde: s ledelsesinformationsportal. Der er en mindre difference i forhold til regnskabstallene. Dette skyldes afrunding, og at der kan være enkelte sager, der først er blevet registreret efter regnskabsafslutningen. * Tabellen indeholder anbringelser efter Servicelovens 52.3.7 og Servicelovens 76.3.1. ** Beregningen af helårspersoner er beregnet baggrund af alder den 30. juni for det pågældende år. Side 8 af 9
Af tabellen fremgår, at ud af de i alt 617 helårsanbragte børn og unge i 2014 er 502 socialt udsatte børn og unge - svarende til 81 procent. Det er også her det største antalsmæssige fald er sket. Det største procentvise fald er sket indenfor området for børn og unge med handicap. I perioden 2010-2014 er der sket et fald på 56 helårsanbragte svarende til et fald på 33 pct. Faldet skal ses i sammenhæng med at der sker tidligere opfølgning på sagerne, inden de unge bliver 18 år. Desuden er der igangsat nye forebyggende tilbud på handicapområdet, der vil kunne mindske behovet for anbringelser. Også på dette område forsøges det at skabe større fleksibilitet mellem dag- og døgntilbud. Af konkrete forebyggende tiltag kan nævnes aflastning af familierne i 45-182 døgn pr. år samt forældrevejledningsforløb, hvor der arbejdes med forældrenes handicapforståelse, og med at forældrene får opbygget kompetencer i forhold til at støtte deres barn og håndtere svære situationer, som bunder i barnets handicap. Stigningen på antallet af 18-22-årige på handicapområdet fra 2013 til 2014 skyldes en flytning af en gruppe sager mellem myndighedscentrene. En del af faldet i denne aldersgruppe på udsatte-området kan således tilskrives denne flytning. Side 9 af 9