Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk billede af den økonomiske fremtid for både EU, USA og Kina. Der er dermed en reel risiko for en europæisk vækstafmatning. En økonomisk afmatning i Eurozonen vil koste dansk BNP med 0,6 pct. i 2018 og op mod 12.000 danske job. Eksporten vil ligeledes blive udsat og samlet koste 19 mia. Hvis de europæiske væksttal ikke retter sig hurtigt, må de europæiske ledere sætte investeringsprogrammer i gang, som er større og mere effektive end Juncker-planen. af Senior Analytiker Signe Dahl og stud.polit Thea Nissen 25. marts 2016 Analysens hovedkonklusioner I de nyeste vækstskøn fra marts nedjusteres forventningerne til den internationale vækst de kommende år. Dette er gældende på tværs af lande. Forventningerne til fremtiden i Tyskland og Europa er faldet på det seneste. Der er dermed en reel risiko for at en europæisk vækstafmatning Bliver væksten i Eurozonen ½ pct. lavere i hhv. 2016, 2017 og 2018 end forventet i efteråret, da vil det koste mio. arbejdspladser i Eurozonen. En økonomisk afmatning i Eurozonen med lavere vækst end forventet vil selvfølgelig smitte af på Danmark. BNP kan således blive 0,6 pct. lavere i 2018. Den lavere vækst i Europa kan koste 12.000 danske job. Eksporten vil ligeledes blive udsat og samlet koste 19 mia. med en vækstafmatning i Europa. Hvis de europæiske væksttal ikke retter sig hurtigt, må de europæiske ledere sætte investeringsprogrammer i gang, som er større og mere effektive end Juncker-planen. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Vækstskønnene i Danmarks største samhandelslande er nedjusteret Den amerikanske nationalbank hævede i december måned renten for første gang siden juni 2006. Det er af mange blevet set som et tegn på, at finanskrisen nu endelig er ovre. Men der er stadig mange udfordringer i den globale økonomi, og selvom vækstraterne er positive for mange landes vedkommende, er de fleste endnu ikke tilbage på de historiske niveauer. Det opsving, vi havde ventet på så længe, ser nu igen ud til at have mistet pusten. Den amerikanske rentestigning står også i kontrast til seneste udmelding fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i starten af marts. Her valgte de at sætte renten ned til -0,4 pct. og ECB s præsident Mario Draghi lovede, at niveauet ikke ville stige, men om nødvendigt blive sænket yderligere i løbet af 2016. Dog gjorde Draghi det klart, at ECB ikke regner med at yderligere rentesænkelser bliver nødvendige. Der er andre steder i økonomien, som også er værd at holde øje med. Olieprisen er på et historisk lavt niveau, den kinesiske økonomi er på vej ned i gear, og nøgletal og barometre begynder at pege den forkerte vej for Europa. AE s seneste prognose udkom i september 2015. Tabel 1 sammenligner de seneste vækstskøn fra Consensus Forecasters fra marts med vækstskønnene fra AE s seneste prognose, og det ser kedeligt ud for langt de fleste landes vedkommende, hvor væksten aftager i de kommende år frem mod 2018. Tabel 1. Forventninger til væksten i udlandet Eurozone 1,5 Tyskland 1,5 Sverige 3,4 2,6 2,3 USA 2,1 2,4 2,3 UK 2 2,2 Norge 1,3 1,9 2,3 Holland 1,7 Frankrig 1,3 1,5 1,3 Kina 6,5 6,2 5,6 Italien 1,1 1,3 0,8 Finland 0,6 1,3 10 største samhandelslande (sep. 15 sidste prognose) 2,4 - - 10 største samhandelslande i dag (marts 2016) 2,2 2,2 2,0 Ændring i væksten i de 10 største samhandelslande -0,2 - - Anm: Væksten i 2016 og 2017 er forecastet af Consensus Forecaster, mens væksten i 2018 er basereet på Factset.og Consensus Forecasters lange prognose. Kilde: AE på baggrund af Consensus Forecaster og Factset. Vækstskønnet for Sverige for 2016 er opjusteret med 0,6 procentpoint og vækstskønnet for Kina i 2016 ligger fortsat på 6,5 pct., men derudover er der nedjusteringer over hele linjen for 2016. Værst ser det ud for Finland, hvor vækstforventninger er faldet 1,1 procentpoint og ender på 0,6 pct. For resten af landene er der tale om mere moderate nedjusteringer på 0,2 til 0,6 procentpoint i 2016. For Danmarks 10 2
største samhandelslande er vækstforventning til 2016 nedjusteret med 0,2 procentpoint, hvilket primært skyldes nedjusteringer for Tyskland og Storbritannien på henholdsvis 0,3 og 0,5 procentpoint. EU forventer stadig en vækst på pct. i både 2016 og 2017, mens Eurozonen kun forventer en vækst på henholdsvis 1,5 pct. i 2016 og pct. i både 2017 og 2018. Udviklingen i vækstskønnet for Eurozonen de seneste 12 måneder for årene 2016, 2017 og 2018 fremgår af figur 1. Som det fremgår af figuren er det især i de første måneder af 2016, at vækstskønnene for 2016 og 2017 er blevet nedjusteret, hvilket vidner om at usikkerhederne omkring væksten i Eurozonen er tiltaget på det seneste. Figur 1. Udviklingen I vækstskønnet for Eurozonen Pct. Pct. 2,0 1,9 1,7 1,5 2,0 1,9 1,7 1,5 2016 2017 Anm. Måned på x.akse angiver hvornår prognoserne er foretaget Kilde: AE pba. Consensus forecaster Dårligere forventninger til fremtiden En af de store usikkerheder der spøger i kulissen, er om vækstudsigterne for europæisk økonomi vil aftage yderligere og naturligvis om væksten reelt vil aftage over de næste år. I AE s prognose er hovedscenariet, at væksten i Danmarks samhandelslande vil være lidt lavere sammenlignet med vores seneste prognose i september. Der er dog en reel risiko for, at den seneste finansielle uro smitter af på den reale økonomi via øget usikkerhed, så væksten bliver endnu lavere, og vi igen ser et opsving der har mistet pusten. IFO-indekset over de tyske virksomheders forventninger til fremtiden lå i februar på det laveste niveau i 4 år, jf. figur 2A. Knap 20 pct. af den samlede eksport fra Danmark går til Tyskland, hvorfor det smitter af på dansk økonomi når der ikke er positive forventninger til fremtiden i Tyskland. Samme billede tegner sig for PMI-indekset for Euroområdet, der er et barometer over indkøbschefernes tillid. PMI-indekset faldt også i februar, og dette tydeliggør at europæisk økonomi er ramt af lavere vækst i Kina og aktieuro, og at der er en reel risiko for at en vækstafmatning lurer, jf. figur 2B. 3
Figur 2A. IFO-indeks for virk. forventninger 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Anm.: Sæsonkorrigeret indeks over de tyske virksomheders forventninger til fremtiden Kilde: AE pba.makrobond 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Figur 2B. PMI-indeks, Eurozonen 56 54 52 50 48 46 44 13 14 15 16 56 Anm.: Sæsonkorrigeret. PMI-indekset angiver indkøbscheffernes tillid til eurozonens økonomi. Kilde: AE pba. Macrobond 54 52 50 48 46 44 Lavere vækst i EU kan koste millioner af arbejdsplader Nedenfor vil vi ved hjælp af modelberegninger forsøge at kvantificere nogle af effekterne af, hvad en vækstafmatning i Eurozonen vil betyde for Danmark. Beregningerne er foretaget på den makroøkonomiske model HEIMDAL. I det følgende antager vi, at væksten i eurozonen bliver ½ pct. lavere i 2016, ½ pct. lavere i 2017 og ½ pct. lavere i 2018 end hvad der er forventningen i hovedscenariet. Vækstafmatningen i eurozonen vil betyde, at BNP-væksten kun bliver lige omkring 1 pct. om året i 2016-2018, og ikke ca. 1½ pct. om året, som vi ellers forventer, jf. figur 3A. Den lavere vækst i Eurozonen vil koste arbejdspladser. Sammenlagt over de 3 år vil mere end mio. beskæftigede i Eurozonen miste deres job, som en konsekvens af den lavere vækst. Det fremgår af figur 3B. Figur 3A. BNP-vækst i Eurozonen Figur 3B. Jobtab i Eurozonen i negativt scenarie BNP-vækst 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Hovedscenarie Negativt scenarie BNP-vækst 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Job-tab (mio.) -0,2-0,4-0,6-0,8-1,0-1,2 - - - -2,0 Job-tab (mio.) -0,2-0,4-0,6-0,8-1,0-1,2 - - - -2,0 Anm.: Angiver væksten i BNP i hhv. hovedscenariet og det negative scenarie. I det negative scenarie er det antaget at væksten i Eurozonen ½ pct. lavere om året i årene 2016-2018. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL, Consensus Forecasters og factset. Anm.: Figuren angiver effekterne af ½ pct. lavere vækst om året i Eurozonen i årene 2016-2018. Det er akummullerede effekter, dvs job-tabbet I 2018 dækker over det samlede antal nedlagte job I bade 2016, 2017 og 2018. Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Afmatning i Europa kommer til at koste dansk vækst og danske arbejdspladser En økonomisk afmatning i Eurozonen med lavere vækst end forventet vil selvfølgelig smitte af på Danmark, da mere end 1/3 af Danmarks eksport går til eurozonen. Bliver væksten i Eurozonen 0,5 pct. lavere om året i 2016-2018, vil dansk BNP blive 0,2 pct. lavere i både 2016, 2017 og 2018, så BNP samlet set vil være 0,6 pct. lavere i 2018, som konsekvens af den lavere vækst i Eurozonen. 4
Den lavere vækst i Eurozonen vil også betyde jobtab. I 2018 vil beskæftigelsen samlet set være faldet med godt 12.000 personer som en konsekvens af den lavere vækst i Eurozonen. Også eksporten vil blive ramt, og dansk eksport vil samlet set være 19 mia. lavere i 2018 end den ville have været uden vækstafmatningen i Eurozonen, jf. tabel 2 Tabel 2. Spill-over effekter på dansk økonomi af lavere vækst i Eurozonen Ændringer i fht. hovedscenarie: BNP (pct.) -0,2-0,4-0,6 Job-tab (antal personer) -3.700-7.800-12.100 Eksport (mia. kr., 2016-priser) -7-13 -19 Note: Tabellen angiver effekterne på dansk økonomi af ½ pct. lavere vækst om året i Eurozonen i årene 2016-2018. Det er akkumulerede effekter, dvs at effekterne i 2018 dækker over den samlede effekt i årene 2016, 2017 og 2018. Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Tabel 3 viser en dekomponering af spill-over effekterne. Her fremgår det, hvor stor en del af effekterne der skyldes vækstafmatningen i Tyskland og hvor stor en del der skyldes vækstafmatningen i de resterende lande. Det ses, hvordan knap 1/3 af jobtabet, nemlig 3.400 job, direkte kan relateres til at væksten i Tyskland bliver lavere end forventet. Dette afspejler naturligvis, at Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner, og at Tyskland aftager godt 16 pct. af Danmarks samlede eksport. Tabel 3. Spill-over effekter på dansk økonomi i 2018 (dekomponeret på Tyskland og andre lande) Ændringer i fht. hovedscena- rie: Tyskland Andre lande I alt BNP (pct.) -0,2-0.4-0,6 Job-tab (antal personer) -3.400-8.700-12.100 Eksport (mia. kr., 2016-priser) -7-12 -19 Note: Tabellen angiver effekterne på dansk økonomi af ½ pct. lavere vækst om året i Eurozonen i årene 2016-2018. Det er akkumulerede effekter, dvs at effekterne i 2018 dækker over den samlede effekt i årene 2016, 2017 og 2018. Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Med udgangspunkt i de nedjusterede væksttal og uro på aktiemarkederne, tegnes et billede som giver grund til bekymring. Som modelberegningerne i HEIMDAL viser, vil en yderligere vækstnedgang i Eurozonen, slå direkte over i job-tab i området og naturligvis vil Danmark heller ikke gå fri. Danmarks eksport til Eurozonen og særligt vores store aftager, Tyskland - påvirkes direkte af den lavere økonomiske aktivitet og også i Danmark fører det til en stigning i arbejdsløsheden. Hvis de europæiske væksttal ikke retter sig hurtigt, må de europæiske ledere sætte investeringsprogrammer i gang, som er større og mere effektive end Juncker-planen. Det drejer sig om investeringer i infrastruktur, grøn økonomi samt uddannelse, forskning og innovation. 5