Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 (Tynd) 1,0 Effekt af K Behandling 1 Effekt af Lucerne Lav Na og lav K Lav Na og høj K Høj Na og høj K Høj Na og høj K + lucerne Sehested et al., 2006
Eksempler på gødning fra forsøget 2,0 3,0 4,0
Årsager til tynd gødning Dårligt vommiljø Øget bagtarmsforgæring Store ufordøjede foderrester i gødningen Kerner med stivelsesrester selv om kernerne er knækkede Diarré Infektioner, dårligt foder?
Rene køer har lavere celletal og færre yverlidelser Hygiejnescore af yver + bagben (skala 1-5) + 1 enhed i gns. score gav + 40-50.000 i tankcelletal (Reneau et al., 2005) Hygiejnescore af yver + ben (skala 1-4) Køer med score 3-4 på yveret havde 1,5 gange større risiko for yverinfektion end køer med score 1-2 Score 3-4 på benene gav 1,3 gange større risiko for yverinfektion end score 1-2 (Schreiner & Ruegg, 2003) Tynd gødning er en af årsagerne til beskidte køer
K øger risikoen for græstetani Planterne optager K på bekostning af Na og Mg K hæmmer Mg-absorptionen i dyret
Kalium i danske foderrationer 2006 Gruppe: Øvrige køer, optimalt niveau K i rationen, g/kg ts 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Høj Lav Min 0,0 Vinter Sommer
K i udvalgte fodermidler 60 50 40 30 20 Kalium, g/kg ts 10 0 Rørmelasse Efterafgrøde, ens. Lucerneens. Grønbyg, ens. Kløvergræs, frisk Grønpiller og -hø Kløvergræsens. Roemelasse Sojaskrå Byghalm Roepiller, mel. Byghelsædsens. Rajgræshalm Rapskage Majsbærme Majsens. HP-pulp Byg Frisk roeaffald Majskolbeens. Mask og pektin Fodermiddeltabellen, 2005
Stor variation i K-indhold i kløvergræsensilage 304 prøver af kløvergræsensilage høstet i 2006 (1.- 3. slæt) Kalium, g/kg ts 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Tørstof, %
12 % har passende K-indhold hvis 22-24 g/kg ts er OK for Leif? 25,0 20,0 % af prøver 15,0 10,0 5,0 0,0 < 22 22-24 25-27 28-30 31-33 34-36 >36 Kalium i kløvergræsensilage 2003-2006, g/kg ts
Ingen forskel mellem slæt - økologisk ligger generelt lidt lavere end konventionel 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Efterslæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Efterslæt Konventionel Økologisk Kløvergræsens. og efterslæt 2002-2006
Kalium i 3 rationstyper* 25 Kalium i rationen, g/kg ts 20 15 10 5 Rapskager Byg Grønhø Majsens. Kl.græsens. 0 Græs 1/3 græs + 2/3 majs Majs * 2. kalvsko, opt. niveau
Lav = 22 g/ kg ts i kløvergræsensilagen Høj = 35 g/ kg ts 30 K i rationen, g/kg ts 25 20 15 10 Rapskager Byg Grønhø Majsens. Kl.græsens. 5 0 Lav Tabel Høj Lav Tabel Høj Lav Tabel Høj Græs 1/3 græs + 2/3 majs Majs
Højere K senere i laktationen K i rationer, g/kg ts 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Beh. i forsøg: Lav K Beh. i forsøg: Høj K 5,0 0,0 Vinter Sommer Min.
Det sparer oven i købet penge Modelbedrift: 200 køer incl. opdræt 200 ha, JB 4-5 Ren græs (4 slæt, 1,17 kg ts/fe) 1/3 græs + 2/3 majs Ren majs
hvis man tager højde for det reelle K-indhold i husdyrgødningen Græs Græs-majs Majs K i foder, kg - K i mælk og kød, kg = K-overskud, kg 46.380-3.793 42.587 30.917-3.793 27.124 23.679-3.793 19.886 pr. Ha (Min.-maks.) 213 (163-255) 136 (117-152) 99 - Markens behov, kg/ha Dækker gyllen behovet? 207 146-10 97 Normudskillelse, kg/ha 153-54 153 153 (+) Thøgersen, 2005 Mikkelsen et al., 2004
så vi får K-indholdet i rationerne ned og Fastere gødning Renere og sundere dyr Lavere celletal - og mindre vand i gyllen
Markant øget tørst med øget 200 salttilførsel 160 kg/ko/dag 120 80 40 0 Lav Na, Lav K Lav Na, Høj K Høj Na, Høj K Høj Na, Høj K + lucerne Drikkevand Gødning + urin Sehested et al., 2006