Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015
Indholdet i mit oplæg Hvad ved vi egentlig om arbejdsmiljø og helbred? Kan AH bidrage til at øge vores viden om arbejdsmiljø og helbred? Hvordan kommer vi fra overvågning til forskning og praksis i AH?
Hvad ved vi om (psykosocialt) arbejdsmiljø og helbred?
Forskning om psykosocialt arbejdsmiljø og helbred er en forholdsvis ung disciplin. Vi har meget mere solid viden i dag end for 10 år siden. Men vi har meget mindre solid viden, end mange tror.
Et fælles resultat i alle reviews er: Mange studier, men de allerfleste er af lavere videnskabelige kvalitet. Et stigende antal studier af høj videnskabelige kvalitet indenfor de sidste 10 år. Men disse studier undersøger kun få psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Det er ofte kun krav-kontrol-modellen (job strain modellen), hvor der er et tilfredsstillende antal af studier af høj kvalitet.
The IPD-Work Consortium: Skaber evidens gennem sammenlægning af studier af høj kvalitet Germany
Kivimäki M et al. Lancet 2012;380(9852):1491-1497 Fransson et al. Stroke 2015:46:555-559 Heikkilä K et al. BMJ 2013;346:f165 Heikkilä et al. Allergy 2014:69:775783
Kivimäki M et al. Lancet 2012;380(9852):1491-1497
En utilfredsstillende situation Den bedste viden om psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, har vi om de faktorer, som var meget omdiskuteret i 1980erne: Kvantitative krav, indflydelse, udviklingsmuligheder og socialt støtte. For faktorer, som er meget omdiskuteret i dag, mangler vi viden Følelsesmæssige krav, ledelseskvalitet, sociale relationer, socialt kapital og retfærdighed. Det ændrer sig, men kun langsomt.
Kan AH bidrage til at øge vores viden om arbejdsmiljø og helbred?
AH giver fremragende muligheder for at øge vores viden om: sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred, og hvad vi skal gøre for forbedre både arbejdsmiljø og helbred i Danmark.
Udfordringer i AH Hvor gode er vores arbejdsmiljømålinger i AH? Hvordan kan vi analysere sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred i AH? Hvad er de vigtigste forskningsspørgsmål, som skal undersøges i AH?
Udfordringer i AH Hvor gode er vores arbejdsmiljømålinger i AH? Hvordan kan vi analysere sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred i AH? Hvad er de vigtigste spørgsmål som skal undersøges i AH?
Psykosociale arbejdsmiljø målinger i AH Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Indflydelse Rolleklarhed Ledelseskvalitet Kollegial anerkendelse Samarbejde og kollegial støtte Retfærdighed Jobusikkerhed Rummelighed Vold og trusler Skænderier eller konflikter, mobning og seksuel chikane Engagement i arbejdet Arbejde-privatliv konflikt
Psykosocial arbejdsmiljømåling i AH De fleste faktorer er kun målt med meget få spørgsmål. Flere spørgsmål er ikke standard-spørgsmål fra tidligere spørgeskemaer, men er nye i AH-sammenhæng. Behov for grundigt at undersøge, hvad de enkelte spørgsmål måler, og hvor gode de enkelte spørgsmål hænger sammen (omfattende pyskometriske tests). Dette gælder også for måling af psykisk overbelastning
Udfordringer i AH Hvor god er vores arbejdsmiljømålinger i AH? Hvordan kan vi analysere sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred i AH? Hvad er de vigtigste spørgsmål som skal undersøges i AH?
At butiksansatte har flere depressive symptomer end andre job grupper kan skyldes: At arbejdsmiljøet i butikker er problematisk og har en negativ påvirkning af psykisk helbred eller At mennesker med depressive symptomer oftere vælger at arbejde i butikker end i andre jobs eller At arbejdsmiljøet i butikker er rummeligt, og at butikker er bedre end andre til at fastholde medarbejdere med depressive symptomer eller. Rent beskrivende overvågningsdata kan ikke belyse sammenhængen mellem jobgrupper, arbejdsmiljø og helbred.
For at undersøge om arbejdsmiljøet påvirker helbredet, er vi nødt til at lave prospektive kohorteundersøgelse dvs. at vi: Spørger raske mennesker om deres arbejdsmiljø ved undersøgelsens start (baseline), Følger disse mennesker over flere år inden nogen af dem udvikler et helbredsproblem. t1: Alle er raske t2: Nogen er syge Arbejdsmiljø/jobgrupper af raske medarbejdere Datakilde: AH 2012 AH 2014 AH 2016 AH 2018 AH 2020 Udvikling af sygdom senere Datakilde: - Landspatientregisteret - Det Centrale Psykiatriregister - Lægemiddelregisteret - Sygedagpenge, førtidspension
Registerdata har også deres begrænsninger. Vigtig er derfor at spørge de samme mennesker flere gange om både arbejdsmiljø og helbred AH 2012: 16,437 respondenter AH 2014: 10,314 besvarede anden gang AH 2016:??? besvarede tredje gang Så kan man også undersøge om: ændringer i arbejdsmiljø (forbedring eller forværring) har en betydning for helbredet Mekanismer som forklarer arbejde-helbredssammenhænge Arbejdsmiljø i 2012 -> Søvn i 2014 -> Helbred i 2016.
Opbygge samarbejde af AH2012-2020 med lignende projekter fra andre lande Det giver mulighed at sammenligne hvilke sammenhænge, der er mere universelle, og hvilke der er mere specifikke for Danmark. Der er dog ikke mange studier i verden, som ligner AH. Det studie, der ligner mest, er sandsynligvis Swedish Longitudinal Occupational Survey of Health (SLOSH) http://www.idear-net.net/slosh/ Data indsamling i 2006, 2008, 2010, 2012 og 2014. I alt 40.877 deltagere.
Udfordringer i AH Hvor gode er vores arbejdsmiljømålinger i AH? Hvordan kan vi analysere sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred i AH? Hvad er de vigtigste spørgsmål, som skal undersøges i AH?
Hvad er de vigtigste spørgsmål som skal undersøges i AH? Skal findes i et konsortium, bestående af: NFA forskere Andre danske arbejdsmiljøforskere Arbejdsmiljøforskere fra andre lande Arbejdsmarkedets parter Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Andre interessenter Vi begynder snart at skrive ansøgninger om dette!
Tak for opmærksomheden! rer@nrcwe.dk