Øget tilgængelighed og fleksibilitet i AMU uddannelserne EASY AMU Endelig afrapportering for TUP 125167 Tidsfleksiblitet? Ja, mulighedsfleksiblitet? Nej 1 VIAUC: Aarhus d. 29. juni 2012 Birte Nielsen, VIAUC Projektansvarlig Susanne Minds, VIAUC Projektleder
INDHOLD 1. Indledning 3 1.1. Projektets mål 1.2. Deltagere 1.3. Særlige udfordringer to strenge 1.4. Projektets faser og forandringsteori 2. Produkt: Aktiviteter og output 8 2.1. Visuelt produkt: Huse/læringsrum i Second Life 2.2. Fase 1 &2: Status og proces: Aktiviteter og output 2.2.1. Udvikling af underviserkompetencer 2.2.2. Udvikling af virtuelle læringsforløb i SL 2.2.3. Markedsføring 2.2.4. Netværk samarbejde blandt udbyderne 2.3. Fase 3 & 4: Status og proces: Aktiviteter og output 2.3.1. Afprøvning AMU forløb i SL. 2.3.2. Implementering og forankring - kompetenceprofiler 2.3.3. Opsamling vedr. didaktiske, tekniske og ressourcemæssige muligheder og udfordringer v. SL. 2.3.4. CELM s refleksioner over projektdeltagernes opsamling 3. Status og proces: Resultater 19 3.1. Projektets proces vist gennem 3 løbende afrapporteringer til UVM 3.2. Projektets samlede output og resultater 3.2.1. Øget fleksibilitet og tilgængelighed 3.2.2. Læring 3.2.3. Netværk 4. Status og evaluering: Projektets effekter 26 4.1. Evaluering af projektet vedr. effekt (kort- og langsigtede) 4.1.1. Kortsigtede effekter 4.1.2. Langsigtede effekter 4.2. Samlet evaluering og forslag til fremtidige virtuelle læringsforløb i AMU der kan øge fleksibilitet og tilgængelighed 5. Bilag Se hjemmeside: www.easyamu.pbworks.com. 2
1. Indledning Nærværende rapport er afslutning på TUP projekt v. TUP 2009 med fokus på fleksibilitet og tilgængelighed for AMU udd. Projektet startede 010210 og slutter 310312. Med rapporten indfries projektets fase 6 vedr. formidling og spredning. Afrapporteringen knytter sig tæt til projektkontraktens krav til afrapportering og dokumentation, hvilket (jvnf. projektkontrakt) vil sige en beskrivelse og vurdering af Projektets gennemførelse og resultater i relation til projektbeskrivelsen og forandringsteori med evt. efterfølgende ændringer (Kap. 2 & 3). Beskrivelse af de opnåede effekter og eventuelle afvigelser mellem projektets forventede og ønskede effekter og de faktiske effekter (Kap 4). Anvendelse af projekterfaringer og resultater, herunder forankring og spredning (kap. 2.3.2 & 4.2) Til projektet er udviklet en hjemmeside www.easyamu.pbworks.com, der undervejs i projektet er blevet brugt til løbende dataindsamling, samt gensidig formidling og erfaringsudveksling. Der henvises i løbet af rapporten løbende til hjemmesiden, idet denne huser alle relevante bilag og dokumentation for projektets produkter. Med håb om inspirerende og lærerig læsning Projektleder, Susanne Minds, VIAUC og projektansvarlig, Birte Nielsen, VIAUC 1.1Projektets mål 3 Gennem udvikling og gennemførelse af fleksible AMU-uddannelser baseret på e-læring i Second Life, ville projektet undersøge om SL-miljøet kan bidrage til større fleksibilitet og tilgængelighed i AMUuddannelserne. Dette ved at tiltrække og motivere målgrupper, som traditionelt ikke deltager i AMU. Målgrupperne er klubmedarbejdere, borgerstyrede personlige assistenter, dagplejere og anlægsarbejdere (jvnf. sidst reviderede forandringsteori se hjemmeside for mere detaljerede oplysninger). Projektet ville således udvikle et virtuelt læringsmiljø i Second Life specielt designet til målgrupperne for projektet. Dette virtuelle læringsmiljø ansås motiverende for uddannelse og for læring og mentes at styrke fleksibilitet og tilgængelighed, fordi : - det gør deltagelse i uddannelse delvist uafhængig af tid og sted - det kan tænkes at appellere til især yngre deltagere, som er vant til at bruge nettet til informationssøgning og kommunikation - der kan tages højde for, at deltagerne har forskellige måder at lære på, idet skrift, tale, billeder og film kan kombineres i læringsmiljøet. Desuden kan den enkelte følge sit eget tempo. - det bliver rentabelt at oprette små hold til smalle målgrupper - det er muligt at designe forløbet netop for deltagere med læsevanskeligheder Før projektets gennemførelse så vi altså følgende fordele ved brug af Second-Life: Etablering af et virtuelt læringsmiljø i en 3D virtuel verden (Second Life) giver mulighed for et fleksibelt, virkelighedsnært design, som kan målrettes forskellige målgrupper med skiftende behov. Samtidig
imødekommer brug af Second Life, hvad der er i rapporten om e-læring i AMU systemet (e-læring i AMU August 2009) omhandler skiftet fra e-læring 1.0 til 2.0; derved at nærværende virtuelle læringsmiljø inddrager deltagernes erfaringer og giver mulighed for, at deltagerne kan være medproducenter af indhold i kurset og derved på en mere aktiv måde kan inddrage egne problemstillinger og arbejde med egne løsninger på disse. Mulighederne for samtidig dialog med andre deltagere og undervisere i et virkelighedsnært miljø understøtter deslige en gængs barriere ved it-baseret undervisning, nemlig kollaborativ læring, ligesom det giver mulighed for, at den enkelte deltager møder andre perspektiver på egen læring. Derved understøtter projektet en erfaringspædagogisk tradition samt læring i praksisfællesskaber hvilket er elementer, som netop efterspørges af AMU-målgrupperne. Det virtuelle læringsmiljø i SL er ikke en afholdelsesform, men en didaktisk metode. Second Life kan kombineres med alle afholdelsesformer og således indgå i tilstedeværelsesundervisning, fjernundervisning, blended learning, værkstedsundervisning etc. Det giver uanede kombinationsmuligheder og tilrettelæggelsesformer. Fx giver det mulighed for at opprioritere den individuelle og tætte vejledning kombineret med læringsrum, hvor deltageren kan arbejde mere alene. De didaktiske pejlemærker var at arbejde med: At deltagerne får faglige input samtidig med, at de skal have deres erfaringer i spil. Dette skulle skabes ved netbaseret kontakt med deltagerne samt, at vi skaber gruppesamarbejdssituationer, hvor deltagerne i fællesskab og individuelt kan reflektere over deres praksis. Herved får deltagerne mulighed for at forholde teori til egne forestillinger og praksis gennem refleksion, og omsætte teori til situationsbestemt handling. Nogle af redskaberne vil være cases, som ligger i de virtuelle undervisningslokaler, som deltagerne kan opsøge og arbejde i på alle tidspunkter af døgnet. Tingsliggørelse: Deltagerne skal producere noget, som kan præsenteres enten for underviser eller andre deltagere. Formidlingsproces og dialogen herom tænkes at udfordre og kvalificere deltagernes egne refleksioner over praksis. Muligheder for at se og afprøve reallignende men i et virtuelt miljø fx skiltning v. vejarbejde, sikre legepladser, pædagogik med sanseintegration etc. Vekselvirkning mellem klasserumsundervisning, studiegruppe- og selvstændigt arbejde. Deltagerne kan både være på synkront, dvs samtidig eller asynkront, dvs de kan enkeltvis agere i læringsmiljøet og arbejde med cases, når det passer dem. 4 Projektet ville således 1. Udvikle et skelet for virtuel læringsplatform, der kan danne ramme for anvendelse af de fleste AMU-udd. Designet skulle være enkelt og nemt at anvende for andre AMU-udbydere. Med udvikling af en overordnet ramme/skelet for et virtuelt læringsmiljø, som pædagogisk og didaktisk tilgodeser målgruppens behov var formodningen, at der fremover nemt kunne udvikles indhold knyttet til flere og andre AMU-udd. 2. Udvikle et fleksibelt og tilgængeligt virtuelt læringsmiljø, der fx kan anvendes v. blended learning som afholdelsesform. Det udviklede læringsmiljø skulle muliggøre, at smalle målgrupper kan gennemføre amu-udd., idet holdstørrelse, geografi og krav om fysisk tilstedeværelse på samme tidspunkter ikke ideelt set bliver afgørende parametre for oprettelse og gennemførelse af amu-udd. 3. Gøre erfaringer med gennemførelse af de udviklede læringsmiljøer 4. Skabe et stærkt samarbejde om virtuelle læringsmiljøer i AMU gennem etablering af netværk blandt udd.inst. Netværkssamarbejdet skulle omhandle: Fælles udvikling, tilrettelæggelse, organisering og gennemførelse af amu-udd. i et virtuelt læringsmiljø)
Til at følge projektet og sikre de ønskede mål udarbejdede projektet i samarbejde med Rambøl en forandringsteori, der undervejs i projektet blev ændret nogle gange. Den sidste forandringsteori kan i visuel form ses på side 6. Der er i projektperioden blev arbejdet med at nå de ønskede effekter gennem udvikling af det virtuelle læringsmiljø i et tæt samarbejde med deltagere, aftagere og inddragelse af eksperter på e- læringsområdet (v. CELM 1 ). Der blev gennemført 4-6 AMU-uddannelser (dog ikke som forventet 18 AMU udd). Herved skete en afprøvning af de nyudviklede metoder. Forankring og spredning bliver sikret gennem nærværende rapport samt projektets projektgruppe/netværk, der efter projektets ophør kan være ambassadører for andre udd.inst. s arbejde med virtuelle læringsmiljøer, således at der sikres spredning til andre AMU-udbydere. Der henvises desuden til projektets forandringsteori, der kan downloades fra hjemmesiden. Gennem projektets forløb er forandringsteorien i overensstemmelse med aftaler med UVM og den løbende afrapportering blevet ændret noget dette fremgår deslige af de forskellige udgaver af forandringsteorien på hjemmesiden. 1.2. Deltagere Konsortiet bestod oprindeligt at følgende 6 deltagende udd. inst: UCC; Sosu FYN, Sosu Fredericia- Horsens, UC Syddanmark, VIAUC samt EUC Lillebælt. EUC Lillebælt trak sig ud af projektet i juni 2010 og blev i august 2010 erstattet af VIA erhverv nu Learnmark. Herved har projektet fastholdt den af UVM ønskede mangfoldighed af forskellige AMU uddannelser såvel på det pædagogiske, sociale og tekniske område. 1.3. Særlige udfordringer to strenge 5 Ved 2. delrapport (juni 2011) bliver det tydeligt at projektet spiller på to til tider modsatrettede - strenge, hvilket udgjorde en særlig udfordring for projektet, fordi der ikke var deltagere nok til kurserne og derved blev det vanskeligt at imødekomme intention om at gennemføre i alt 18 amu-udd. Der var blandt de deltagende udd.inst enighed om, at projektets intention om (design af amuforløb i en mere fleksibel og tilgængelig form) både at gennemføre AMU uddannelse i nye og ukendte rammer (virtuelt i second-life) og samtidig nå typiske ikke-brugere, synes at være noget ambitiøs. Adspurgt begrundede aftagere (fx arbejdsgivere og kommuner) ikke den manglende interesse med, at AMU-forløbet gennemføres i Second-Life. Konjunkturændringer og krise gennem de sidste par år blev angivet som en væsentlig og afgørende årsag til at det ikke har været muligt at gennemføre de forventede amu-udd. 1 VidenCenter for E-Læring og Medier v. VIAUC (http://www.viauc.dk/udvikling/e-laering/sider/forside.aspx)
1.4. Projektets faser og forandringsteori Projektets faser ses i nedenstående tabel. Der er undervejs ændret lidt i faseperioderne Fase Indhold fase Milepæl/delmål Periode Aktiviteter Mødeaktivitet Mødetider Afrapport. 1 Grunddesign af e- læringsforløb for 4 målgrupper og 4 amuudd. Konsolidering af projektorganisering Didaktisk og pædagogisk planlægning af 4 amu-udd. herunder bestemmelse af afholdelsesformer 010210-310310 Planlægning af afholdelse af e- læringsforløb Etablering af organisering og bemanding Projektgr.møde Styregr.møde 15.06.10 04.05.10 2a 2b 2c Opbygning af et skelet /ramme for et virtuelt læringsrum samt design af 4 amu-udd. Indholdsmæssig tilrettelæggelse af amu-udd. i det virtuelle læringsrum Udarbejdelse af markedsføringsmateriale og demomodel Samarbejde om planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af amu-udd. 3 Det udviklede materiale afprøves på almindelig amudriftvilkår 2 4 Implementering og forankring 5 Formidling og spredning Det virtuelle læringsrum er klar til ibrugtagning Undervisningsmateriale til 4 amu.udd. er færdigudviklet Markedsføringsmater iale er udarbejdet, demomodel virker Samarbejdsaftaler, udbud, markedsføring Gennemførelse af i alt 18 amu.udd fordelt på de 6 udd.inst Strategi og plan for videre implementering af e- læringsforløb og netværket/ambassad ør-funktionen Rapport Evt. ambassadøropgaver 010410-300910 011010-311211 010112-310312 Opbygning af skelet Design af 4 amuuddannelser, Udvikling af undervisningsmater iale til 4 amu.udd. Udarbejdelse af markedsføringsmat eriale og demomodel Samarbejdsaftaler, udbud, markedsføring Gennemførelse af mindst 6 (og gerne 18) 3 amu.udd fordelt på de 6 udd.insy. Indsamling af erfaringer og dokumentation Evaluering Udarbejdelse af plan og strategi for forankring Rapport Skriftlig formidling gennem rapport Kick-off temadag 17.05.10 Projektgr.møde 07.09.10 Temadag/pitstop Styregruppem. 2 Projektgr.møde Styregruppem. Projektgr.møde Styregruppem. 14.09.10 31.08.10 12.01.11 15.08.11 28.04.11 17.01.12 17.01.12 Fase 1-2 30.09.10 Medio fase 3 01.06.11 Ultimo fase 3 01.12.11 Temadag/pitstop 23.03.12 Afslut. rapport 31.03.12 6 Projektets forandringsteori vises ved figur på næste side.. Forandringsteorien er gennem projektet løbende blevet revideret. Denne er den sidst reviderede pr. 1. december 2011. Se hjemmeside for flere oplysninger 2 Herved opfyldes grundlæggende krav 3 til projektansøgningen, at: Projektet skal indeholde forsøg med anvendelse af udviklede metoder eller lignende, således at de egentlige effekter af nyudviklingen kan bestemmes. 3 Det blev ikke muligt at alle deltagende udd. inst. kan gennemføre én amu uddannelse men i alt 4 reelle amuuddannelser samt amulignende forløb på Learnmark.
7
2. Produkt: Aktiviteter og output 2.1. Visuelt produkt: Huse/læringsrum i secondlife Læringsrummene/husene er bygget på CELM s ø i Second Life: Innovative Learning, og kan besigtiges på hjemmesiden, ligesom det naturligvis er muligt at besøge dem virtuelt, hvis man har adgang til Second Life. Adressen, den såkaldte slurl link til rådhustorvet på CELM s ø: Innovative Learning - er http://maps.secondlife.com/secondlife/innovative%20learning/121/115/27 2.2.Fase 1 & 2: Status og proces: Aktiviteter og output 8 2.2.1.Udvikling af underviserkompetencer Fra hver deltagende udd. institution blev etableret en lokal projektgruppe bestående af 2-3 deltagere. Hver lokal projektgruppe valgte en lokal projektleder, der deltog i projektets projektgruppemøder. Den lokale projektgruppe udgjorde således de undervisere, der skulle udvikle udd.forløb i SL og efterfølgende gennemføre udd.forløbene. Til udvikling af kompetencer for undervisning i SL blev i projektet designet 2 pitstop dage, med undervisning af medarbejdere fra CELM (Videncenter for E-læring og medier v. VIAUC). Her blev sat fokus på viden om SL, fortolighed med dette virtuelle medie samt afprøvning af muligheder i SL. Desuden bidrog medarbejdere fra CELM med opbygning af huse i SL og løbende support til underviserne (fase 1 & 2). Det blev hurtigt klart, at det ikke var tilstrækkeligt med de to pitstopdage til kompetenceudvikling af underviserne, hvorfor de deltagende udd. inst planlagde og afviklede et to dages kursusforløb for de lokale projektgrupper og lokale IT-supportere. Dette kursusforløb blev afviklet medio august 2010 (program herfor kan ses på hjemmesiden). Undervejs i projektet såvel under udvikling af husene som under afvikling af kurserne har været en jævnlig erfaringsudveksling mellem underviserne, ligesom projektgruppemøder (med de lokale projektledere) deslige har bidraget til den gensidige erfaringsudveksling. 2.2.2. Udvikling af virtuelle læringsforløb i SL Selv rammen/ skelettet for de 4 virtuelle huse i SL blev således bygget af CELM (fase 1-2a) i et tæt samarbejde med de lokale projektgrupper. Produktet/husene kan ses på Second Life, se adresse ovenfor. Derefter påbegyndte underviserne i de lokale projektgrupper at planlægge
undervisningsforløbene og lægge undervisningsmateriale o.a. i husene, hvorefter de blev klar til brug for undervisning. Der opstod dog hurtigt en udfordring med husbyggeriet (og derved den tekniske og visuelle ramme for brug af undervisningslokalerne), idet byggeriet blev igangsat meget tidligt i projektet. Det betød, at undervisnings-rummet ikke blev sammentænkt i tilstrækkelig grad med didaktik og indhold. Intentionen var, at rammerne skulle ligne den praksis, som amudeltagerne agerer i dagligt og derudover skulle miljøet også udfordre kreativitet sætte stemning - så kursister måske glemmer at det er en virtuel verden. Men de tekniske faciliteter og indretning af rummene blev ikke tilstrækkelig understøttende for den ønskede didaktik. Fx blev der i nogle huse etableret en internet browser på en væg, andre nåede det ikke. Nogle effekter fx trommesæt og symaskine blev for kunstigt og besværligt at anvende. Det krævede ekstraudgifter til CELM s medarbejdere at etablere nye funktioner efterfølgende. Generelt kan siges, at opbygning og indretning af husene var ikke muligt for underviserne selv og det var dyrt at entrere med eksterne konsulenter til sådanne opgaver en udfordring, der i høj grad vil præge muligheder for en løbende udvikling af husene i kraft af de stadigt øgede tekniske muligheder. 2.2.3. Markedsføring Alle deltagende udd.institutioner har til opfyldelse af delmål i fase 2b udviklet markedsføringsmateriale. Dette kan studeres på hjemmesiden. Nedenfor er en række anbefalinger og vue over konkrete markedsføringsaktiviteter. Anbefalinger, Personlig kontakt - fx med institutionsledere og forvaltningsrepræsentanter. Være konkret opsøgende og konkret give begrundelser for metodevalg. Fastholde god kombination af lokal lederopbakning- og inddragelse samt skriftligt informationsmateriale. Aktiviteter Kontakt til A-kasser, kommunale sagsbehandlere / faglige ledere og Formidling via udd.inst. hjemmeside, nyhedsbreve åbent kursuskatalog samt via www.efteruddannelse.dk Opsøgende indsats, gennem FOA og ved fremstilling på interne og externe møder, fx LLU, informationsmøder På skolen ved de kursister, der var der i forvejen. Mødevirksomhed med pædagogiske konsulenter fra en række kommuner samt inddraget disse i planlægningen Udarbejdet pjece om forløbet samt et PowerPoint (lægges på projektets hjemmeside). 9 2.2.4.Netværk samarbejde blandt udbyderne Alle deltagende udd.inst har deltaget i netværk v. den lokale projektleder. Netværket mødes v. projektgruppemøderne. Desuden har projektet også haft jævnlig mødeaktivitet gennem styregruppen bestående af ledelsesrepr. Fra de deltagende udd. Inst samt EPOS Anbefalinger Jævnlig og kontinuerlig mødeaktivitet, hvor faste punkter er gensidig erfaringsudveksling på de berørte områder.
Gerne suppleret med forpligtende samarbejder omkring gennemførelse af samme type AMU udd. eller fælles udbud (de blev dog ikke realiseret grundet da det ikke var muligt lovgivningsmæssigt) Deltagelse af følgegruppe med eksperter fra videncenter, der kan supplere med ny viden, udfordre deltagernes erfaringer og bistå med svar på spørgsmål af såvel teknisk som didaktisk karakter Erfaringer Gensidig erfaringsudveksling og gensidig støtte ved udfordringer. Netværket kan på sigt udvikle fælles udd.forløb, moduler, materialer. 2.3. Fase 3 & 4: Status og proces: Aktiviteter og output 2.3.1 Afprøvning AMU forløb i SL Nedenfor er en detaljeret beskrivelse af erfaringer fra de 3 udd.inst, der gennemførte AMU udd. Målgruppe: Dagplejere (AMU forløb gennemført v. UCC) i alt 37 deltagere (28-57 år) fordelt på 3 hold på amuudd: Sårbare og udsatte børn og unge Hvordan og hvor hurtigt blev deltagerne fortrolige med second-life? Det blev de hurtigt, forudsat at deres udstyr var i orden. Hovedparten havde ingen problemer med at bruge Second Life. Problemerne opstod der, hvor f.eks. pc en ikke kunne trække SL uden at det hakkede eller fordi der var opdateringer af SL. Den hjemmeside, der var indlejret i SL-miljøet havde vi ingen problemer med. Vi mener hovedparten var tilfredse, men der var problemer, vi ikke kunne løse omkring software, netkapacitet og grafikkort. Her var der nogen utilfredshed med systemet. 10 Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Undervisningsforløbet var organiseret som blended learning. 51% tilstedeværelsesundervisning og 49% over nettet. På netdelen blev anvendt både skriftlige oplæg, billedcases og filmklip. Introduktion til SL: Der blev afprøvet 3 forskellige modeller. Model 2 var den mest succesfulde: 1. Fælles introduktion for hele holdet over 2 gange af 2 timer 2. Introduktion i mindre geografisk bestemte grupper i deltagernes eget hjem 3. Udlevering af instruktionsmateriale efterfulgt af introduktion til dem, der havde behov for det/ønskede det. Undervisningsform: Klasserumsundervisning og SL+ tilknyttet hjemmeside. Der var oplæg, cases, fællesdiskussioner, gruppediskussioner og opgaver, som skulle løses i forhold til egen praksis. Derudover forsøgte vi at anvende miljøet i second life i forbindelse med opgaver knyttet til kurset, f.eks. at vi gik på legepladsen eller ud i naturen (der er strand, bakker og skov på øen) og diskutere, hvilke lege, der kunne stimulere børn med forskellige sanseintegrationsproblemer. Dette blev dog i nogen grad forstyrret af, at stemme og skrivechatten fungerede med en del forsinkelse ved flere af undervisningsmøderne i SL, samt af fejl i teleportsystemet. Men havde teknikken fungeret bedre i SL, var selve ideen god nok. Vore deltagere klædte selv deres avatarer på. Det fandt de fleste ganske sjovt, men noget fagligt indhold havde det ikke. Venskaberne blev etableret efterhånden som folk kom online de første par
gange under guidning af underviseren. Der var også skriftlig instruktion her. Det samme gjaldt homefunktionen. Vi har i høj grad anvendt digitale muligheder for at formidle indhold i lyd, tekst og billeder: billedserier, musik, filmklip de sidste to ting koblet ind via link til youtube. Vi har udarbejdet en del digitalt materiale, hvor det meste kan bruges af andre: Oplæg, illustrationer, bibliotek, biograf, billedcases mv. Vi har dog ikke arbejdet med at anvende de digitale muligheder for at deltagerne kan bearbejde uddannelsens indhold i lyd, tekst og billeder Populære undervisningsformer: Hjemmesiden og tilstedeværelsesundervisningen var det mest populære og blev vurderet som det mest udbytterige. Deltagerne var meget glade for at få de faglige oplæg skriftligt på nettet. Erfaringsudvekslingen deltagerne imellem (forarbejdet lå i skriftlige hjemmeopgaver) var også højt vurderet. Mellem det første og de to sidste forløb blev dette opprioriteret efter ønske fra deltagerne, mens oplægsdelen blev skåret ned, da det fungerede fint formidlingsmæssigt med det skriftlige på nettet. Hjemmesiden fungerede bedst teknisk set. Den var tilgængelig og let at finde rundt i. SL miljøet var ikke lige teknisk velfungerende hver gang vi loggede på. Det bedst fungerende didaktisk/pædagogisk: Hjemmesiden. Den skriftlige form suppleret med noget visuelt materiale gjorde også, at deltagerne kunne følge deres eget læringstempo dele op i tid, gå tilbage og læse igen eller få stoffet på en anden måde via f.eks. en lille film. Havde desuden mulighed for at skrive til hinanden og der lå ekstra materialer til dem, der havde lyst til at fordybe sig (differentieret undervisning) Kommunikation med deltagerne På netdelen kommunikerede vi via SL med stemme og skrivechat. Vi havde på forhånd aftalt nogle tidspunkter, hvor vi alle sammen var online på SL. Vi var på 1 time 1½ i fællesskab. Derudover havde deltagerne nogle tilbud om at kunne gå ind, hvor underviseren var tilstede. De fik så en guidet tur gennem SL-miljøet. Vejledningen forgik via spørgsmål og svar. Aftalerne kom i stand, sådan at tidspunkterne for møde i SL var aftalt før kurset startede. Dette gjaldt det sidste kursusforløb, da de to første forløb viste, at det ellers var vanskeligt at alle kunne troppe op derinde med deres avatar. Deltagerne tog også selv intitiativer ift. Det virtuelle miljø, men ikke lige i forhold til SL-delen. Men på den tilknyttede hjemmeside kom deltagerne med gode faglige bidrag, f.eks. i form at et link til en relevant artikel eller et filmklip. Gruppeopkald havde vi ikke behov for kunne se hinanden via venskabslisten. Vi havde fået bygget et godt hus med tilhørende legeplads. Det gav noget, at kunne gå rundt sammen og diskutere de pædagogiske muligheder og udfordringer, når man kiggede på det samme. Havde ikke brug for notecards, brugte andre muligheder via hjemmeside, mere enkelt for deltagerne (og underviseren) 11 Der har været god og hyppig kontakt (ift samarbejde og kommunikation) på SL mellem undervisere og deltagere Vi brugte ikke postkassen, den var for besværlig for både deltagere og underviser. Vi lavede en lige så godt fungerende og mere enkel postkasse på vores tilknyttede hjemmeside Teknisk support Hjælp til installation af SL-wiewer, tjek af om deltagernes pc-ere kunne køre SL, guidning ved opdateringer af SL. De bad om hjælp, når de havde behov de fleste da. Det hjalp der, hvor problemet ikke skyldes net eller pc-kapacitet.. Deltagerne var generelt tilfredse med den tekniske support, men frustration der hvor problemet lå i det tekniske udstyr. Målgruppe: Klubmedarbejdere (AMU forløb gennemført ved VIAUC) 1 hold på 7 deltagere (19-55 år 5 ud af de 7 var under 25 år) på amu-udd: Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber
Hvordan og hvor hurtigt blev deltagerne fortrolige med second-life? Indenfor et par timer var deltagerne fortrolige, især de yngre deltagere kunne alle efter introduktionen begå sig i S.L. Deltagerne var ok tilfredse med den tekniske support. Tilrettelæggelse af undervisningen Den virtuelle platform blev primært anvendt som diskussionsforum, hvor teorien og den pædagogiske praksis blev koblet. Forløbet i S.L. fungerede primært som et vejlednings og diskussionsforum. Det var teknisk svært og tidskrævende at få til at fungere og der blev ikke afprøvet yderligere undervisningsformer. Undervisning i form at powerpoints m.m. blev ikke benyttet, da hvert enkelt slide skulle oploades særskilt. Det viste sig samtidig meget vanskeligt at kommunikere på anden måde end ved at chatte på skrift. Teknisk fungerede det ikke med at flere kunne kommunikere via tale, og dialogen og kommunikations-processen blev langsom, da alt derfor skulle foregå på skrift. Notecards og aflevering af opgaver og meddelelser i postkassen var ligeledes besværligt. For deltagerne blev brugen af avatarerne for kunstig, da man med en avatar ikke kan vise mimik, gestik og betoning. Mødet med deltagerne i S.L. havde form af diskussioner i forbindelse med refleksioner over det faglige indhold sat i relation til den pædagogiske praksis, men dialogen på skrift var så langsommelig og virker dermed ikke inspirerende og inddragende. Introduktionen til S.L. blev gennemført som et særligt introduktionsforløb, dvs. en undervisningsgang af 4 timer (som lå forud for introduktion til det faglige indhold), hvor der blev undervist i brugen af S.L. Hvordan der logges på, brugen af avatarer, præsentation af undervisningsmiljøet i S.L. og kommunikationsmuligheder. Deltager blev her på kort tid fortrolige med, hvordan man bevæger sig rundt i S.L. og hvordan der kan kommunikeres m.m. Desuden blev deltagerne hjulpet godt på vej i form af en manual i brugen af notecards. Deltagerne fik desuden udleveret en låneavatar, så de umiddelbart kunne gå i gang med at udforske det virtuelle miljø. 12 Kommunikation med deltagerne -Skete via vejledning i S.L., hvor der blev drøftet teori i forhold til praksis. Dette var rammesat til forløb af 3 timer, hvilket der dog ikke altid var behov for. Vejledningen blev primært gennemført via skriftlig chat, da der var tekniske problemer med lyden. Desuden var der afsat studietid til arbejde med praksisfortællinger m.m. Der var afsat tre vejledningsgange i tidsrummet 16-21. Det var forskelligt hvor lang tid den enkelte deltager var til stede på platformen og samtidig var det forskelligt hvor mange der var på platformen på samme tid. Deltagerne var ikke selv initiativtagende til egne aktiviteter med andre deltagere eller med underviser. Der var en meget svingende deltagelse i aktiviteterne i det virtuelle miljø. Dette skyldes bl.a. en række tekniske vanskeligheder og ikke mindst de begrænsede muligheder, som vi erfarede ved SL. Der var fra deltagerne kritik af tekniske problemer og de store hardware krav for at kunne køre S.L. Desuden oplever deltagerne det som en hindring at kommunikationen via tale ikke fungerede og at det derfor blev meget langsommeligt at skulle kommunikere via chat på skrift. Der er desuden kritik af at chatfeltet er for lille og at det går ud over kommunikationen, når det ikke er muligt at anvende gestik og mimik. Derimod tilkendegav deltagerne, at det var motiverende at kunne deltage i vejledning og refleksion hjemme fra og undgå transporttid. Teknisk support: It afdelingen stod på stand by, hvis der skulle opstå problemer, men det blev ikke aktuelt.
Målgruppe: Anlægsarbejdere (AMU forløb gennemført v. Learnmark) 2 amulignende forløb med amu-udd: vejen som arbejdsplads 4 Alt forløb som planlagt. Deltagerne kunne nemt logge ind på skolens computer og alt det tekniske gik godt. Selve undervisningen i Second Life vurderes egnet, dog med følgende undtagelser: - Vejanlægget mangler flere forhindringer - Det er for nemt at sætte skilte op - Selve udvalget af skilte er for lille - Deltagerne er tvunget til at vælge de skilte som er forprogrammeret, hvor der havde været mere udfordrende og praksislignende, hvis de skulle hen til en stor rodebunke for at finde dem. - Selve banen er nok for lille til et kursus som Vejen som arbejdsplads, her starter vi mange gange først efter 250 meter med de første skilte. Ved at der ikke er de antal meter som skal bruges kommer deltagerne til at bruge skilte som skulle bruges til en anden opgave og derved laver de en forkert opstilling som irriterer deltagerne - På vejen i reallife, er der mange træer og bygninger, som de ikke kan tage højde for i Second Life, Vi har gennemført to forløb i Second Life. Det første hold var unge mellem 18 og 25. De lavede hurtig deres Avartar om til noget meget sjovere og susede rundt til alt mulig andet. Vi forventede mere seriøsitet, ved det andet hold, hvor alders gruppen var mellem 25 og 50 men det var samme erfaring: De kunne heller ikke holde fokus på opgaven Begge hold var meget begejstrede for Second Life og mente det var spænende i starten, men der var for lidt udfordringer. Deltagerne oplevede sig for begrænsede af de muligheder, der var til at udføre opgaverne, selve det at de kunne se selve vejen og sætte skilte op syntes de var godt, men de mente der gik for meget tid med at finde rundt i menuen og de funktioner, der var i Second Life. De angav, at hvis det havde været et kursus over længer tid end to dage kunne det måske være relevant. 13 Vores konklusion er, at Second Life sikkert er godt i nogle undervisnings situationer, men til et kort kursus er der for meget spild tid. Hvis det skal funger optimalt, er man nødt til at kunne lave det så natur tro som virkeligheden det vil selvfølgelig skulle bruges mange flere resurser og plads så det er nok ikke de korte kurser som er oplagt at køre i Second Life. 2.3.2: Implementering og forankring kompetenceprofiler Til at forberede og gøre erfaringer med implementering af brug af SL i AMU, udarbejdede projektets projektgruppe et kompetenceprofilskema for deltagende medarbejdere på udd.inst, dvs for ledelse, administration, undervisere og IT-support. Nedenfor præsenteres erfaringer og anbefalinger herfor Ledelse Det er afgørende at ledelsen skaber de rette rammer for forløbet, dvs. at der bliver skabt mulighed for undervisernes oplæring i at kunne begå sig i det virtuelle miljø, at der er egnede itlokaler og den tekniske support står til rådighed. Samtidig er der afgørende at ledelsen er med til at udbrede kendskabet til denne type uddannelser via informationsmøder, informationsmateriale m.m. Som ledelse er det nødvendigt at at være vedholdende og insisterende på at gennemføre og give den nødvendige tid til udvikling og afprøvning, samt understøtte videndeling i organisationen. 4 AMU-udd. indgår også som en del af erhvervsuddannelsen dvs som et forløb i det ordinære udd.forløb. Nogle af erfaringerne med SL er fra forløb i den ordinære udd.
Da Second Life har en del begrænsninger, set i lyset af de øvrige tilgængelige mediers brugbarhed, vil det være konstruktivt, at ledelsen konkret er deltagende i den tekniske IT del, da økonomien, på dette punkt, vil være en betydningsfuldfaktor. Underviser Underviseren (kursuskonsulenten) skal have IT kompetencer udover IT kørekort og skal være specielt interesseret i at afprøve grænser og muligheder, være ildsjæl ift til at opdyrke og afprøve metoden Vigtige egenskaber er tålmodighed og robusthed på såvel det pædagogiske som det faglige område. Også teknisk robusthed. Underviseren skal være fortrolig med download af programmer, skal kunne: o forklare, hvordan SL-verdenen er bygget op på en enkel måde o formidle hvad der er af usikkerhedsmomenter ved at arbejde på nettet, servere der kan være nede, overbelastning af netforbindelser mv. o kunne fremstille visuelt orienteret undervisningsmateriale o være kreativ i forhold til de muligheder, der er, og have en plan B og C, hvis noget ikke fungerer. o kunne vurdere sværhedsgraden i forhold til deltagernes IT-forudsætninger o kunne overskue det antal deltagere, som er online ved visuelle møder. It-support IT politikken skal være udviklingsorienteret ikke kun standardorienteret! Det er forskellige erfaringer med, hvor meget skolens IT-supportere har deltaget. Fx: o Den lokale projektleder håndterer oprettelse af avatarer, administration af lindendollars og brugermanual. o Skolens it-support varetog instruktion af kursusdeltagerne i downloading af Second Life wiever, afprøvning af udstyr, elementær guidning i Second Life. o En IT medarbejder blev fast tilknyttet som støtte til underviser/-projektmedlem. Her blev det IT supporteren, der varetog opgaven med lindendollar og bistod i udfordringerne omkring downloading af power point m.m. Praktisk var der tale om, at IT supporteren deltog i møder i projektet og derudover deltog ved introduktion af deltagerne til SL. Det oplevedes vigtigt med side-mandsoplæring eller en støttefunktion som var til rådighed det meste af tiden. Et sted er der anvendt en del timer på drøftelse med skolens IT-support omkring muligheden for blot at køre programmet Second Life. Det har af forskellige tekniske årsager ikke været muligt for en af udd.inst, at etablere de nødvendige tekniske faciliteter for at kunne gennemføre forløb. Et andet sted var det afgørende, at IT support har kunnet skifte styresystem ift at installere og køre SL. 14 Administration Administrationen er gjort bekendt med forløb, men der er ikke gjort erfaringer med inddragelse af administration til særlige Sl opgaver i de gennemførte forløb. Det følgende er derfor anbefalinger fra projektdeltagerne. Det er anbefalelsesværdigt, at det administrative personale får en introduktion i det specielle i opgaven (administration af kurser i SL), så de får ejerskab. Der kunne afholdes en kursusdag for sekretærer, så de ud over den tekniske viden, også får mulighed for at udvikle den bedste praksis sammen. For at kunne administrerer kurser i SL kræves viden og indsigt i de specielle forhold der gør sig gældende. Det kunne tænkes, at kursussekretæren oprettede avatarer 5 til alle kursister, når ansøgningsfristen var udløbet. Så kunne velkomstbrevet også indeholde oplysninger om 5 Projektet blev, af en CELM medarbejder foreslået, at der blev oprettet avatarer af ø-ejerne og amuudbyderne lånte dem. Det blev i praksis unødvendigt og langt mere besværligt end, at deltagerne selv oprettede deres egen avatar og brugte denne. Der blev brugt lejede avatarer i første forløb. I 2. og 3. forløb oprettede deltagerne selv uden besvær deres egne avatarer ud fra instruktionsmateriale udleveret før uddannelsens start.
avataren og kursisterne havde mulighed for at tage på forbesøg i SL inden kursusstart. Sekretæren kunne så afvikle avatarene igen efter end kursus 2.3.3: Opsamling vedr didaktiske, tekniske og ressourcemæssige muligheder og udfordringer Didaktiske muligheder og begrænsninger v. SL Nogle udd.inst angiver, at arbejdet med SL som læringsmiljø er langt mere ressource- og tidskrævende end andre kendte virtuelle medier. Det er tidskrævende som utrænet. Det kan være svært at se SL s didaktiske muligheder, for de tekniske udfordringer. Tiden har været den ressource der har været mest knap i projektet eller mest efterspurgt. Her syntes Notecarts som det mest tilgængelige og hurtigt anvendelige. Andre udd.inst angiver, at det ikke som sådan er mere ressourcekrævende, men anderledes. Man skal tænke i nogle andre baner, men det giver angiveligt nye og anderledes muligheder for en mere bredspektret formidling. Den generelle erfaring er, at SL egner sig ok som kommunikationsplatform, Det er positivt med mulighed for synkron og asynkron kommunikation på en gang. Ulempen er, at der er mange forsinkelser, og det er svært at overskue tråden i kommunikation (boxen bliver lille og man må scrolle man taber overblikket). Det kan være svært at få alle elementer i kommunikationen med (metaperspektiv). Man kan få lidt refleksion med, når der er lidt forsinkelse i svar. Erfaringen er også, at forløbet har inspireret til at bruge flere visuelle muligheder end tidligere, og at der er gjort mange krumspring for at bruge andre medier sammen med SL. Det er fx muligt i SL sammen at se et fysisk miljø og man kan gå på opdagelse men det kan ikke bære et helt kursusforløb. Rollespil, kan man etablere og der kan avatarerne være gode til at skabe en følelsesmæssig distance. Miljøet giver stor mulighed for fleksibilitet i tid og sted. 15 2.2.2: Tekniske muligheder og begrænsninger v. SL Nogle udd.inst beretter, at de tekniske barriere tog pusten fra det faglige indhold. Alene det tidskrævende arbejde med at up- and downloade slides til et power point show, kunne tage modet fra en u-garvet SL bruger. I arbejdet med at udvikle kursusmateriale og finde sig tilrette i SL, var teknikken et benspænd: Så kunne der ikke logges på, så blev man smidt af, så forsvandt lyden, så var rettighederne ikke orden o.s.v. En anden udd. Inst. beretter, at når SL fungerer langsomt, så er der ikke rigtig noget at gøre ved det. Farer en deltager vild på øen, er det en god ting at kunne tilbyde teleport. Hvis underviseren skal lægge undervisningsmaterialer ind selv, så tager det lang tid, og det tekniske resultat af indlagte PowerPoints er ikke tilfredsstillende. Webbrowser på væggen i undervisningsrummet er en god ting, men den er en smule for lille til at kunne læses med mindre man lægger teksten ind i meget stort format. Her blev anvendt en anden løsning med link fra SL til en hjemmeside, hvor de visuelle muligheder var til stede. Der er gode erfaringer med tastemanualer, der skal være illustrationer i sammen med teksten. Det berettes fra alle, at det kræver mange ressourcer at bygge/forandre i husene og derved blev det begrænset at arbejde fleksibelt. Tæt samarbejde mellem underviser og teknikker/udvikler er ideelt. 2.2.3: Ressourcemæssigt (fx personale og økonomi) Èn udd.inst. erfarede, at brug af SL ville fordre indkøb af nyt it-udstyr til skolen. Det vil derfor være konstruktivt, at ledelsen konkret er deltagende i den tekniske IT del, da økonomien, på dette punkt, vil være en afgørende faktor.
Generelt er erfaringen, at det tidsmæssigt og teknisk var særligt krævende at tilrettelægge og gennemføre undervisning i S.L. 2.3.4: CELM s refleksioner over projektdeltagernes erfaringer Platformen, Second Life Når der skal etableres et læringsmiljø i Second Life, skal det helst foregå i et tæt samspil mellem den didaktiske planlægger og den konstruktør, der konstruerer miljøet i den virtuelle verden. Årsagen er den, at mange ting er mulige, hvis man har fået lige præcist den gode idé, hvor det giver god mening at anvende en virtuel verden i stedet for en rigtige verden eller en netbaseret kommunikations-platform med dokumentdeling, diskussionsforum og beskedfunktion. Det er forsøgt i vejen som arbejdsplads, men her melder man, at det ikke var virkelighedstro nok. Herved opnås ikke den ønskede effekt, at avatarerne skulle opleve at være i en verden, hvor det føles ægte, men hvor det ikke gør helt så meget at lave fejl. Delprojekterne i TUP EASY AMU her anvender alle sammen almindelige miljøer med interiøret i huse og legepladser, men mangler altså stadig de sidste detaljer ift. den ideelle anvendelighed, bla også i kommunikationen, således at det bliver virkelighedsnært (fx ansigtsmimik). Kommunikationen i en virtuel verden er i nogen grad afhængig af deltagernes kendskab til hinanden og til det at agere i en virtuel verden. I læreprocesser er kommunikationen mellem underviser og kursister og mellem kursisterne internt vigtig, for at kursisterne reelt oplever et forløb, der medfører læring (Mathiasen & Rattleff, 2002). Dette har underviserne tydeligvis været opmærksomme på, hvorfor de har set det som nødvendigt at kompensere for manglende vellykket kommunikation i SL ved at uploade præsentationer og dokumenter på den tilhørende hjemmeside. Alle delprojekter nævner denne som velfungerende og derfor flittigt anvendt. Årsagen er formodentlig at finde i begrebet convenience, at deltagerne gør det, de er vant til, og i it-værktøjer, som de plejer at arbejde i. Flere nævner, at fx det at integrere en Power Point i Second Life er for besværligt, hvorfor de anvender hjemmesiden i stedet. Det kunne få en til at overveje, hvorvidt man kunne undvære den virtuelle verden og blot bruge hjemmesiden til informationog dokumentudveksling, men vil man den synkrone kommunikation og deling af omgivelser, må man koble andre elementer på denne. 16 Deltagerne Flere deltagere har problemer med at få det tekniske til at fungere, hvilket er et problem for anvendelse af it i undervisningen. Fra at fokus er på indholdet i undervisningen, sker der ofte det, at it overtager fokus og besværliggør læreprocessen. Derfor er det centralt for it anvendt i undervisning, at der er en velfungerende supportstruktur bygget op om kurset, så både underviser og kursister kan føle sig trygge i anvendelsen og kan regne med, at teknologien fungerer (Meyer, 2008). Man skal helst se landskabet bag vinduet, og ikke vinduesrammen, ruden og hasperne. Der skal altså være sket en normalisering for anvendelse af it, så selve teknologien træder i baggrunden. Dette kan være svært at opnå på den korte tid, et AMU-kursus varer. Derfor ses også, at nogle kursusdeltagere (i Vejen som arbejdsplads ) bruger tid på at klæde deres avatarer ud i stedet for at fokusere på læringsmålene. Underviserne Underviserne, som planlægger undervisning i SL, skal have gode it-kompetencer og have lyst til og interesse i at tænke og lære nyt. Der skal desuden også gerne være en velfungerende videndeling
blandt underviserne, da det er nødvendigt at kunne finde inspiration hos hinanden og i hinandens idéer, når man kaster sig ud i anvendelsen af en fundamentalt ny platform. Dette kan styrke anvendelsen af den virtuelle verden som platform for undervisning, da det stadig for de fleste er et ukendt og uprøvet medie. I opstarten af et kursus konstateres det, at det var centralt at være sammen med kursisterne og deres pc er. Årsagen er de komplekse teknologisk krav, der er til hardware og til at kunne håndtere lydenheder m.v., når der arbejdes i Second Life Det skaber frustration, når teknologi, netværk eller hardware begrænser de muligheder, man ellers skulle have til rådighed i læreprocessen. Kompetenceprofiler Det står klart, at underviserne er nødt til at være temmelig selvkørende ift. problemer med teknologien, så de ikke skal opleve forsinkelser i deres arbejde, hver gang en eksterne (organisatorisk beskreven) standardsupport skal med ind over. En platformsspecifik superbrugerfunktion kunne måske i projektet have afhjulpet nogle af de oplevede problemer og hjulpet nogle over de tuer, der endte med at blive til store, uoverskuelige og uoverstigelige bjerge af problemer, men denne skulle i så fald være en 24-timers specialiseret livline-/supportfunktion - i hvert fald i en periode. Yderligere kunne det have været en fordel på forhånd at beskrive- og afdække - hvilke kompetencer, det ville være nødvendigt for kursisterne at have. I udgangspunktet burde det ikke være nødvendigt, og erfaringerne viser da også, at nogle hold klarede sig mægtig fint uden særskilte kompetencer gennem en grundig instruktion fra underviseren. I projektet var målgruppen ikke de helt unge, og selv om man måske har en opfattelse af i hvert fald de helt unge som digitalt indfødte, er dette mindre udtalt for rigtige voksne. Imidlertid - i modsætning til mange andre sammenhænge - burde de helt unge ret hurtigt kunne blive selvkørende på Second Life, da platformen i høj grad ligner noget, de kender fra deres spiluniverser. Imidlertid er det ikke nødvendigvis tilfældet for projektets målgruppe, for hvem Second Life burde tilbyde en genkendelig verden i form af noget virtuelt, som de kan spejle deres eksisterende verden og kursernes problemstillinger i, og samtidig tilbyde et læringsrum, hvor NOGLE af de virtuelle rammer kan medvirke til en mindre fremmedgørelse end noget rent tekstbaseret, fx et traditionelt LMS. De umiddelbare fordele ved kommunikationen i Second Life er - ud over remedieringen af en genkendelig virkelig hed, at den er multimodal, hvilket vil sige, at der tales til flere kursisttyper end i en rent tekstbaseret form eller en envejskommunikerende hjemmeside med videoklip - evt. i blogform med mulighed for kommentarer. I SL er der både mulighed for brug af notecards til asynkron skriftlig kommunikation, samtidig med muligheden for tekst- eller lydchat (samtale). I projektet oplevede deltagerne desværre mange gange, at lydbilledet var påvirket af forsinkelser, som det hverken har været let eller hensigtsmæssigt at ignorere. De visuelle muligheder i Second Life har yderligere været lettere belastede af dels krav til grafikkort, dels skærmstørrelse og opløsning. 17 Opsummerende Generelt kan man sige, at projektet lader til at have åbnet deltagernes øjne for nogle nye kommunikationsmuligheder i undervisningen, på trods af at der har været mange tekniske problemer. Teknologien har udviklet sig voldsomt i projektets løbetid, og havde det skullet starte i dag, ville meget have været lettere og ikke frembudt så store udfordringer. Alle deltagere har kæmpet bravt for at få projektet til at lykkes, og om ikke andet har de også opnået den robusthed, som er absolut nødvendig, hvis man som underviser vil inddrage it i højere grad, end
man plejer, eller man vil eksperimentere med nye medier og undervisningsformer. Der vil med teknik altid opstå uforudsete hændelser, men dette hverken kan eller skal sætte udviklingen i gang; i stedet bør man nok tænke i netop robusthed - i teknologier, i materialer (også over tid), og i ledelsestilgang og - opbakning af underviserne, som jo er front end og dem, der altid skydes på, når ting ikke opfører sig som planlagt. På den måde kan man sige, at der er en risiko ved al teknologianvendelse, al forandring, al udfordring af eksisterende systemer og udforskning af nyt - men med et organisatorisk fokus på forandring, bliver alt nemmere for underviseren. Denne opbakning har været til stede i dette projekt sammen med en god portion stædighed og fremsynethed samt vilje til forandring hos de involverede undervisere. 18
3.Status og proces: Resultater 3.1: Projektets proces vist gennem 3 løbende afrapporteringer til UVM Der er i projektet afrapporteret 3 gange disse kan læses på hjemmesiden. Om processen kan følgende uddrag fra delrapporter ganske præcist angive projektets udvikling. Forløbet viser en udvikling, hvor projektet løber planmæssigt med udvikling af det virtuelle læringsrum husene i Second-Life i fase 1 & 2. Fase 3 med afprøvning af AMU forløb ikke som forventet, idet det ikke var muligt at gennemføre de udbudte AMU udd. Projektets forløb synliggøres også gennem den løbende revidering af projektets forandringsteori, som delrapporterne gav anledning til. Forandringsteorierne kan ligeledes ses på hjemmesiden. 1.Delrapport pr. 011010 Pr. 1/8 2010 har projektet fået en ny konsortiedeltager: VIA erhverv. Ud trådte EUC Lillebælt. Det betød en mindre ændring i projektet, som er blevet godkendt. Den mindre ændring vedrører ændring i målgruppe og amu-uddannelse for den nye konsortiedeltager. Se forandringsteori pr. 1. august 2010 på hjemmeside. 19 Generelt arbejdes med samme problembeskrivelse. Konkret skal nævnes ift milepæle/delmål for de enkelte faser, at fase 1. Didaktisk og pædagogisk planlægning af 4 amu-udd. herunder bestemmelse af afholdelsesformer: Udover de i projektet fire finansierede amu-udd. udvikles der yderligere 2 amu-udd., som er selvfinansierede af de deltagende udd.inst. Der er således udviklet grunddesign for 4 målgruppe og 6 amuddannelser 2. 2a: Det virtuelle læringsrum er klar til ibrugtagning. 2b: Undervisningsmateriale til 4 amu.udd. er færdigudviklet. Markedsføringsmateriale er udarbejdet, demomodel virker. 2.c: Samarbejdsaftaler, udbud, markedsføring: Det virtuelle læringsrum er klar til ibrugtagning og undervisningsmateriale er som sådan udviklet. Markedsføringsmateriale er udarbejdet. Der er udviklet en demomodel der via powerpoint-slides viser læringsmiljøet og udd.mulighederne. Se hjemmeside. Mht. samarbejdsaftaler, så er der ikke pt. udarbejdet sådanne, da det ikke lovgivningsmæssigt er muligt med fælles udbud. Men der skal udarbejdes sådanne om udbud på fælles tidspunkt ifald det bliver muligt lovgivningsmæssigt - at samkøre kurserne Som ekstra i projektet skal nævnes, at der d. 12-13 august blev gennemført et internt kursus i brug af avatarer og udvikling af underviserkompetence for undervisning i Second-Life. Dette kursus var egenfinansiering for udd.inst. og blev tilbudt samtlige deltagere i de lokale projektgrupper. 2.Delrapport pr. 010611
1.delrapport blev godkendt af UVM pr. oktober 2010 og var afslutning på fase 1 & 2. Jvnf. Forandringsteorien forløb projektet da planmæssigt uden behov for ændring (andet end den godkendte ændring med udskiftning af et medlem af konsortiet (Nu Learnmark (VIA Erhverv) mod før: EUC Lillebælt). Projektet er midt i fase tre, hvor målet er, at hver deltagende udd. inst. gennemfører 3 amuudd. i alt 18 amuudd. Fase 3 afsluttes pr. 31. august 2011. Nedenfor følger en kort opsummering heraf Opsummerende kan om projektets status pr. juni 2010 siges Antal gennemførte AMU-forløb. Pt er der gennemført 2 AMU uddannelser i second-life med aftalt målgruppe. Begge uddannelser er gennemført v. UCC. De øvrige 5 deltagende udd.institutioner har endnu ikke haft mulighed for at gennemføre AMU forløb. Øvrige aktiviteter mhp motivering for tilmeldinger: VIAUC har pt kontakter med aftagere (her arbejdsgivere for klubmedarbejdere) for at iværksætte et forløb (med aftalt målgruppe og AMU udd.). Dette forventes muligt at realisere AMU i second-life som aftalt jvnf. forandringsteori. Erfaringer med brug af Wiki til erfaringsopsamling samt øvrig dataindsamling til dokumentation og evaluering af projektet. Der er udviklet en wiki hjemmeside til fælles erfarings udveksling samt til øvrig dataindsamling til dokumentation og evaluering af projektet. Se link: http://easyamu.pbworks.com Udfordringer ved projektets to strenge : Der er blandt de deltagende udd.inst enighed om, at projektets intention om (design af amuforløb i en mere fleksibel og tilgængelig form) både at gennemføre AMU uddannelse i nye og ukendte rammer (virtuelt i second-life) og samtidig nå typiske ikke-brugere, synes at være noget ambitiøs, i sær set i lyset af den generelle nedgang i gennemført AMU udd. begrundet i økonomisk krise og konjunkturændringer.. 3. delrapport pr. 011211 2.Delrapport blev godkendt pr. juni 2011 og var afslutning på fase 1 & 2. Grundet konjunkturændringer på AMU området ansås det ikke muligt at gennemføre de lovede 18 amuudd. Derfor blev programteorien som følge af forespørgsel i delrapport 2 aftalt således, at fase tre blev forlænget til 31.12.11 med mulighed for ideelt at nå gennemførelse af mindst 1 amu.udd pr. deltagende udd.inst. 20 Med nærværende 3. delrapport og ved afslutning af fase tre kunne konstateres, at vi har gennemført 4 amuudd., og forventer ikke gennemførelse af flere. Opsummerende om projektets status 011211 kan siges Antal gennemførte AMU-forløb. Pt var der gennemført 4 AMU uddannelser i second-life med aftalt målgruppe. 3 forløb er gennemført v. UCC med dagplejere som målgruppe og 1 forløb er gennemført ved VIAUC med klubmedarbejdere som målgruppe. Wiki hjemmesiden er i brug Status vedr. brug af second-life som virtuel undervisningsplatform. Samstemmende udtrykkes blandt projektdeltagerne enighed om, at platformen på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad opfylder projektets pædagogisk-didaktiske forventninger om et skift i E-læring fra 1.0 til 2.0 (jvnf. projektansøgning). Funktionalitetsmæssigt vurderes second-life således på niveau med brug af allerede anvendte elektroniske kommunikationsplatforme i udd.systemet (fx studienet, skolekom etc..). Men salgsmæssigt vurderes 3D muligheden i second-life fortsat fint effektmæssigt. Konkluderende på 3. delrapport kan fortsat (i forlængelse af 2. delrapport) siges, at projektet har større udfordringer med at etablere amuforløb end forventet. Vi har erfaringer fra 4 gennemførte forløb, Gennemgående begrundes den manglende interesse fortsat ikke med, at amu-forløbet gennemføres i