1. BUDGET 2013-16 TAL OG GRAFIK 1.1. BUDGETOVERSIGT 2013-2016 Det godkendte flerårsbudget for 2013-2016 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: BUDGETOVERSIGT 2013-2016 VEDTAGET BUDGET 1.000 kr. netto (minus = udgifter/underskud) 2013 2014 2015 2016 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE: Skatter 1.358.601 1.421.297 1.462.502 1.500.687 Tilskud og udligning 652.627 614.211 610.831 606.257 Indtægter i alt 2.011.228 2.035.508 2.073.333 2.106.944 Drift inkl. Refusion -1.920.400-1.894.957-1.884.543-1.877.853 Renter -13.573-13.678-13.769-13.507 Pris- og lønfremskrivning 0-16.775-43.410-76.838, Resultat af ordinær drift 77.255 110.098 131.611 138.746 Skattefinansieret anlæg - ex. Jordforsyning -45.821-41.170-34.619-81.830 SKATTEFINANSIERET EX. JORDFORSYNING 31.434 68.928 96.992 56.916 Jordforsyning - udgifter -530-530 -500-500 Jordforsyning - indtægter 1.291 4.752 3.229 3.229 JORDFORSYNING - NETT0 761 4.222 2.729 2.729 SKATTEFINANSIERET INCL. JORDFORSYNING 32.195 73.150 99.721 59.645 RESULTAT I ALT 32.195 73.150 99.721 59.645 FINANSIERINGSOVERSIGT: Optagne lån 32.588 21.816 10.900 24.436 Afdrag på lån -41.217-42.087-43.493-43.773 Balanceforskydninger 10.925 20.201-8.015-8.474 I ALT 2.296-70 -40.608-27.811 Samlet resultat = Likviditetspåvirkning 34.491 73.080 59.113 31.834 Forventet ultimolikviditet 2012-57.588 Forventet ultimolikviditet -77.227-4.146 54.966 86.799 Laveste forventede gennemsnitslikviditet 44.675 45.967 85.761 148.236
1.2. DRIFTSUDGIFTER Der er til driftsudgifter på det skattefinansierede område afsat i alt 1.920 mio. kr. Samlet set beslaglægger de borgernære serviceområder dagpasning, skoler og ældreområdet ca. 33 pct. af de samlede udgifter, mens de socialt relaterede udgifter til handicap- og psykiatri, familieområdet, sociale ydelser og beskæftigelsesområdet udgør ca. 35 pct. Sundhedsområdet udgør 8,6 pct. og øvrige udgifter herunder administrationsudgifter udgør 23,2 pct. Figur: Skattefinansierede driftsudgifter 2013 opdelt på politikområder De enkelte politikområder er nærmere beskrevet i de efterfølgende kapitler.
Figur: Skattefinansierede driftsudgifter 2013-2016, mio. kr. Faldet i nettodriftsudgifter afspejler de besparelsestiltag, der er vedtaget i budget 2013. Dele af de besparelser der er vedtaget, får først fuldt gennemslag i budgetårene 2014-2016. 1.3. ANLÆGSUDGIFTER I 2013 er der budgetteret med bruttoanlægsudgifter på 49,6 mio. kr., mens der forventes indtægter på i alt 4,5 mio. kr. primært baseret på grundsalg. Netto er der således budgetteret med 45,1 mio. kr. til skattefinansierede anlæg i 2013. Anlægsbudgettet i 2013 er afsat til energibesparende anlægsinvesteringer på de kommunale ejendomme (ESCO-projektet), udbygning af ny integreret institution i Hundested, en generel omstillingspulje på skole områder (disponeret til arbejder på Kregme), renovering af klimaanlæg og ventilation på Magleblikskolen, omdannelse af midlertidige døgnpladser til akutpladser. Herudover er der f.eks. afsat midler til cykelstier, trafiksikkerhed og fremtidig anvendelse af den tidligere biografbygning i Hundested.
Figur - Skattefinansierede anlægsudgifter 2013 opdelt på politikområder Over budgetperioden forudsættes bruttoanlægsudgifterne at stige fra ca. 49,6 mio. kr. i 2013 til ca. 82,1 mio. kr. i 2016. Figur: Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter og -indtægter 2013-2016 inklusiv jordforsyning:
1.4. FINANSIERING MV. Den kommunale finansiering kan opdeles på 3 hovedoverskrifter: skatteindtægter, tilskud og udligning lånoptagelse og afvikling samt renter og balanceforskydninger forbrug/opbygning af kassebeholdningen Fordelt på enkelt poster er der for 2013 budgetteret med følgende beløb: Budget 2013 Mio. kr. Skatteprovenu: 1.358,6 Kommunal indkomstskat (personskat) 1.152,2 Skatter vedr. fast ejendom 182,0 Øvrige skatter 24,4 Tilskud og udligning 652,6 Kommunal udligning m.v. 420,0 Statstilskud (bloktilskud) 90,3 Nettotilskud, vanskeligt stillede kommuner 16,9 Statstilskud vedr. ældreområdet 12,2 Tilskud vedr. kvalitetsfond og daginstitutioner 11,1 Beskæftigelsestilskud 105,9 Kommunalt bidrag til regionerne -3,8 Lån, renter og balanceforskydninger -11,4 Renter -13,6 Afdrag på lån -41,2 Optagelse af lån 32,5 Balanceforskydninger 10,9 Kasseopbygning (- øger kassebeholdningen) -34,6 Finansiering i alt 1.965,2
Forholdsmæssigt fordeler finansieringssiden sig således opgjort på hovedposter: 1.4.1. Skatteindtægter Den kommunale udskrivningsprocent stiger med 0,3 procent til 25,7 procent. De øvrige skattesatser er uændrede i forhold til 2012, således at det vedtagne budget er baseret på følgende forudsætninger: Personskatter Udskrivningsprocent Kommuneskat 25,70 Kirkeskat 0,85 Skatter vedr. fast ejendom Udskrivningspromille Grundskyldspromille 34,00 Dækningsafgift, erhverv 7,10 Kirkeskatten er ikke en egentlig kommunal skat, men opkræves af kommunen på vegne af ministerium og provsti til finansiering af de herfra udmeldte udgifter. De anførte skatteprocenter og promiller er i flerårsbudgettet forudsat videreført uændret over hele perioden. 1.4.2. Tilskud og udligning De væsentligste tilskuds- og udligningsordninger er: Bloktilskuddet, som fordeles mellem samtlige landets kommuner efter indbyggertal, og som i 2013 indbringer Halsnæs Kommune 77,6 mio. kr.
De kommunale udligningsordninger, hvor der sker en udligning af forskellen mellem den enkelte kommunes beskatningsgrundlag og forskellige udgiftsbehov og de gennemsnitlige beskatningsgrundlag og udgiftsbehov i henholdsvis hele landet og i hovedstadsområdet. Disse udligningsordninger giver i 2013 Halsnæs Kommune en nettoindtægt på 415,3 mio. kr. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet, som tildeles af Indenrigs- og Socialministeriet dels efter forskellige objektive kriterier og dels efter ansøgning. Halsnæs Kommune har for 2013 fået tildelt 21,0 mio. kr. fra denne pulje, mens kommunens finansieringsbidrag til puljen udgør 4,1 mio. kr. Netto bidrager ordningen således med 16,9 mio. kr. til finansiering af kommunens budget. Der er i overslagsårene 2014-2016 forudsat tilsvarende tilskud fra puljen. Der ydes et særligt tilskud til ældreområdet. I 2013 giver dette tilskud en indtægt på 9,7 mio. kr. for Halsnæs Kommune. Tilskud til anlæg på kvalitetsfondsområder. Der ydes et særligt tilskud til statslig medfinansiering af anlægsprojekter indenfor skole-, børn- og ungeområdet samt ældreområdet. Tilskuddet er betinget af en kommunal investering på mindst samme størrelse i disse områder. Halsnæs Kommunes tilskud er i 2013 11,1 mio. kr. Derfor er der i hele budgetperioden planlagt anlægsinvesteringer for mindst 22,2 mio. kr. hvert år. Endelig har tilskud og udligning også en direkte udgiftsside, idet kommunerne skal yde et udviklingsbidrag til regionerne. Beløbene er baseret på et fast beløb pr. indbygger og udgør for Halsnæs Kommune 3,8 mio. kr. i 2013. 1.4.3. Statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlag Budgetteringen af skatteindtægter, tilskud og udligning er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst og udviklingen i befolkningstallet, dels set lokalt i kommunen og dels samlet set på landsplan henholdsvis for Hovedstadsområdet. Der er en direkte sammenhæng mellem de to indtægtskilder således, at hvis det gennemsnitlige skatteudskrivningsgrundlag i kommunen stiger mere eller mindre end gennemsnittet, vil der være en modsatrettet udligningseffekt på indtil 85 procent af mer-/mindreprovenuet. Til gengæld vil øgede skatteindtægter som følge af en vækst i befolkningstallet ikke blive udlignet (ud over en eventuel påvirkning af det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag). Tværtimod vil en eventuel befolkningstilvækst medføre et øget nettotilskud fra de indbyggertalsafhængige tilskuds- og bidragsordninger. Af hensyn til budgetsikkerheden udbetales der månedlige á conto beløb på baggrund af de samlede budgetterede indtægter fra personskat samt tilskud og udligning. Såfremt det ved den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlag viser sig, at forudsætningerne ikke har holdt, afregnes det for lidt eller for meget modtagne beløb 3 år senere.
Det har i en årrække været muligt for kommunerne at eliminere den usikkerhed, der kan være forbundet med at budgettere disse områder, idet der i forbindelse med de årlige aftaler mellem regeringen og kommunerne omkring kommunernes økonomi udmeldes et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for den enkelte kommune. Såfremt kommunerne vælger at gøre brug af dette, vil der ikke ske nogen efterregulering. På baggrund af en konkret vurdering af udviklingen i befolkningstal, beskatningsgrundlag samt risikoen ved ændringer både lokalt og på landsplan blev det ved budgetvedtagelsen besluttet, at Halsnæs Kommune i 2012 vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de heraf afledte tilskuds- og udligningsbeløb. 1.4.4. Lån og renter Der er automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger og til kommunens nettoudgifter vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter til pensionister. Herudover giver lånebekendtgørelsen ministeriet mulighed for at give dispensation til det enkelte regnskabsår inden for nærmere fastsatte rammer og til nærmere angivne formål. Halsnæs Kommune har budgetlagt med store investeringer i energibesparende foranstaltninger i 2012 (ESCO-projektet) samt lån til betaling af ejendomsskat. Der er derudover modtaget lånedispensation på kvalitetsfondsområderne på 12 mio. kr. og tilsagn på 6 mio. kr. til et 10-årigt likviditetslån. Samlet set er der budgetteret med låneoptag på 32,6 mio. kr. i 2013: Grøn vækstpakke 15,0 mio. kr. Lån til betaling af ejendomsværdiskat 6,0 mio. kr. Likviditetslån 6,0 mio. kr. Lån på kvalitetsfondsområdet 5,0 mio. kr. Forudsat overført fra 2012 (trafiksikkerhed) 0,6 mio. kr. Flerårsbudgettet er baseret på, at der også i overslagsårene foretages lånoptagelse på niveau med de dispensationer, der er opnået for 2013 på kvalitetsfondsområdet. Der er dog korrigeret, så der ikke er indregnet fuld låneadgang i forbindelse med meget høje anlægsudgifter i forbindelse med til- og ombygning af Arresø Skole, Magleblik i årene 2014 2016. Halsnæs Kommune har ultimo 2012 en langfristet gæld på 879 mio. kr. Heraf vedrører 241 mio. kr. ældreboliger, som er undergivet en særlig lovgivning med hensyn til finansiering og afvikling. Den egentlige kommunale gæld udgør 638 mio. kr., hvilket svarer til ca. 20.600 kr. pr. indbygger. Forsyningsselskabet har dog en gæld til kommunen på 55 mio. kr., som rettelig kan fratrækkes den kommunale nettogæld. Med det forudsatte lånoptagelse og afdrag på lån forventes følgende udvikling i kommunens gæld, når der korrigeres for lån vedrørende ældreboliger.
Figur: Restgæld ultimo året 2012-2016 i mio. kr. Der er i 2013 afsat netto 13,6 mio. kr. til betaling af renter af langfristet gæld. 1.4.5. Balanceforskydninger Begrebet balanceforskydninger dækker over budgetposter, som kan påvirke kommunens budget i det enkelte år, men som set over en årrække vil være udgiftsneutrale. Det kan for eksempel være lån til betaling af ejendomsskatter. På dette område er der budgetmæssigt forudsat en tilvækst i tilgodehavendet på 6 mio. kr. om året i hele budgetperioden. Udlægget dækkes imidlertid ind via lånoptagelse. Halsnæs Kommunale Varmeforsyning har en gæld på omkring 55 mio. kr. ved udgangen af 2012. Balanceforskydningerne dækker også over varmeforsyningens afdrag på denne gæld. Afdrag på tilgodehavendet er budgetteret til 26,9 mio. kr. i 2013. Der afsat 10,5 mio. kr. i 2013 til indskud i Landsbyggefonden, til helhedsplaner Høje Tøpholm og Magleblik. 1.5. RESULTAT OG LIKVIDITET 1.5.1. Servicedriftsrammen En væsentlig del af de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL handler om at fastlægge det kommende års serviceudgiftsramme for kommunerne under ét. Serviceudgifterne indbefatter udgifterne til væsentlige kommunale områder som eksempelvis dagpasning, skoleområdet, ældre og sundhed.
Serviceudgifterne opgøres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifter til de brugerfinansierede områder samt overførsler. Overførselsudgifter dækker bl.a. førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, løntilskud samt boligsikring- og ydelser. I forbindelse med økonomiaftalen for 2012 blev der aftalt en samlet ramme for de kommunale nettoserviceudgifter i 2013 på 245,4 mia. kr. set for kommunerne under ét. Halsnæs Kommunes beregnede andel af den samlede kommunale ramme for serviceudgifter er 1.403 mio. kr. Aftalen mellem KL og Regeringen betyder, at hvis kommunerne under ét overskrider den aftale ramme for servicedriftsudgifterne, så vil kommunerne blive modregnet i bloktilskuddet. Med det vedtagne budget, som indeholder servicedriftsudgifter for 1.390 mio. kr. underbudgetterer Halsnæs Kommune den forholdsmæssige ramme for servicedriftsudgifter med ca. 13 mio. kr. Da kommunerne under ét ikke har overskredet den samlede aftalte ramme, vil dette ikke medføre en sanktion overfor Halsnæs Kommune. Det er dog forudsat i kommuneaftalen, at kommunernes regnskaber under ét også skal overholde den aftalte servicedriftsramme. 1.5.2. Likviditet Ved udarbejdelsen af budgettet for 2013-2016 er det forudsat, at kommunen kommer ud af 2012 med en negativ kassebeholdning på 57,6 mio. kr. Det vedtagne flerårsbudget for 2013-2016 indebærer, at likviditeten i 2013 reduceres med 19,6 mio. kr. inklusiv effekten af overflytningen af ydelser til Udbetaling Danmark, hvorefter der i årene 2014-2016 sker en forbedring af likviditeten på henholdsvis 73,1 mio. kr., 59,1 mio. kr. og 31,8 mio. kr. Halsnæs Kommune vil ved udgangen af budgetperioden have en kassebeholdning på 86,8 mio. kr.
Figur: Forventet ultimolikviditet 2012-2016 i mio. kr.: Bruger man den daglige likviditetsudvikling i stedet for ultimolikviditeten i løbet af budgetåret som opmærksomhedspunkt, kan der på baggrund af de forventede betalingsmønstre opstilles følgende prognose. Figur: Forventet daglig likviditet 2013 i mio. kr.
Ud over de krav Byrådet har stillet til kommunens likviditet i forbindelse med budgettets vedtagelse, er der også fra centralt hold fastsat forskellige krav til kommunernes likviditet. Et af disse er den såkaldte kassekreditregel, efter hvilken den gennemsnitlige likviditet set over de seneste 365 dage ikke må være negativ. På baggrund af ovenstående prognose over likviditetsudviklingen 2012 samt en tilsvarende opgørelse over den konstaterede og forventede likviditetsudvikling i løbet af 2011, kan der opstilles nedenstående graf for overholdelsen af kassekreditreglen for 2012. Figur: Gennemsnitslikviditet efter kassekreditreglen 2013 i mio. kr. Gennemsnitslikviditeten forventes primo januar 2013 at være 66,2 mio. kr. og 46,2 mio. kr. ultimo året. Den laveste gennemsnitlikviditet i hele budgetperioden forventes at være 44,7 mio. kr. i begyndelsen af august måned Omkring kommunens likviditet er det endvidere relevant at gøre opmærksom på, at der ikke længere kan skelnes mellem skattefinansieret og brugerfinansieret likviditet, idet de brugerfinansierede områder blev udskilt og selskabsdannet d. 8. juni 2010.