Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje

Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Nils Fallentin, Anne Faber, Muborak Sharipova SOSU-rapport nr. 14

FYSISKE BELASTNINGER I PLEJEARBEJDET RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE Nils Fallentin Anne Faber Muborak Sharipova Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

NFA-rapport SOSU-rapport nr. 14 Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Forfattere: Nils Fallentin Anne Faber Muborak Sharipova ISBN: 87-7904-173-6 København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle 105 2100 København Ø Tlf.: 39165200 Fax: 39165201 e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk ii

FORORD Nærværende rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets (nu NFAs) forskningsprogram om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, 2005. FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, 2005. FOR-SOSU-rapport, rapport nr. 4. De sidste tolv delrapporter, der udgives nu og hvor nærværende rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af 2005. Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i 2004-2005. Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra alle tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en ekstern lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Overlæge Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, har været ekstern lektør på denne rapport og takkes for god og konstruktiv kritik. Ligeledes takkes Professor Gisela Sjøgaard, NFA, for inspirerende og værdifulde kommentarer til rapporten. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) iii

iv

INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 1 Indledning... 3 Baggrund... 5 Formål og intentioner... 6 Metoder... 9 Spørgeskemaet... 9 Dataanalyse og statistisk behandling... 10 Resultater... 11 Fysiske belastninger... 11 Bevægeapparatbesvær... 14 Hjælpemidler og uddannelse... 15 Diskussion... 19 Bevægeapparatsymptomer... 19 Hjælpemidler og sikkerhedskultur... 21 Referencer... 23 Bilag - Ergonomisk indeks (Hollman, 1999).... 25 v

vi

RESUMÉ I perioden 2004-2005 gennemførte Arbejdsmiljøinstituttet en spørgeskemaundersøgelse indenfor den kommunale ældrepleje i Danmark. Omkring 10.000 ansatte i 36 kommuner (eller kommunale enheder) blev spurgt om deres helbred, trivsel, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og holdninger/ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. I rapporten præsenteres en kortfattet oversigt over resultaterne af de dele af undersøgelsen, der omfattede det fysiske arbejdsmiljø, og der lægges specielt vægt på de forhold der karakteriserer det egentlige plejearbejde, som udføres af den medarbejdergruppe der kaldes SOSU gruppen. Netop det fysiske arbejdsmiljø hos denne gruppe har berettiget - været genstand for stor offentlig og politisk bevågenhed. I såvel regeringens arbejdsmiljøplan for perioden frem mod 2010 og i aftalen om Forebyggelsesfonden fremhæves specielt SOSU-gruppen og arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen som centrale områder for indsatser mod fysisk nedslidning og bevægeapparatbesvær. Undersøgelsens resultater bekræfter karakteristikken af arbejdet i ældreplejen som fysisk belastende og viser følgende: SOSU-gruppen oplever deres daglige arbejde som fysisk belastende og beskriver en høj grad af udsættelse for fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger. 30 % af SOSU-gruppen oplever arbejdet med patienterne som fysisk anstrengende. Til sammenligning er det i en personalegruppe indenfor sundhedssektoren med plejeopgaver af en anden karakter (plejepersonale på en psykiatrisk afdeling) kun 4,5 % af plejepersonalet, der oplever arbejdet med patienterne som fysisk anstrengende. I SOSU-gruppen er et højt ergonomisk indeks - en sammenvejet værdi for rygbelastningen - knyttet til mange daglige personforflytninger og en høj fysisk belastning i arbejdet med brugerne, mens et tilsvarende højt ergonomisk indeks blandt køkken og rengøringsmedarbejdere er relateret til høje belastninger i det øvrige arbejde. Der er store forskelle i antallet af forflytninger for ansatte på plejehjem/ældreboliger i forhold til de ansatte som arbejder i brugernes eget hjem. Blandt ansatte på plejehjem har 29 % af SOSU personalet mere end 10 daglige forflytninger og er således helt på niveau med de mest belastede hospitalsafsnit med hensyn til forflytninger og rygbesvær blandt personalet, mens hjemmeplejen - hvor kun 9 % af personalet har mere end 10 daglige forflytninger - har et væsentligt lavere antal af forflytninger end hospitalssektoren generelt. SOSU gruppen har en markant overhyppighed af bevægeapparatbesvær i forhold til gruppen af administrativt ansatte i ældreplejen. Overhyppigheden gælder alle undersøgte kropsregioner og for både moderat besvær (>8 dage/år) og udtalt besvær (>90 dage/år), men er mest udtalt for lænderyggen hvor den alderskorrigerede OR er 1,7 (CI 1,4-2,0) for udtalt besvær og 2,2 (CI 1,9-2,5) for moderat besvær. I en univariat logistisk regressionsanalyse var de rapporterede fysiske belastningsvariable alle associeret med lænderygbesvær. Sammenhængen var stærkest for den oplevede fysiske belastning og det ergonomiske indeks, men også mange daglige forflytninger viste sig at være positivt associeret med forekomst af lænderygbesvær. I den multivariate analyse var der fortsat en sammenhæng mellem den oplevede fysiske belastning (specielt i arbejdet med patienterne) og det ergonomiske indeks og symptomrapporteringen, mens sammenhængen med antallet af daglige forflytninger forsvandt. Fraværet af sammenhæng mellem antallet af forflytninger og lænderygbesvær i de multivariate analyser kan antyde, at forholdene og belastningen ved den enkelte forflytning er vigtigere end det samlede antal forflytninger, når risikoen for den enkelte plejemedarbejder skal gøres op. En sådan be- 1

tragtning harmonerer med en biomekanisk baseret risikoanalyse af personforflytninger, hvor høje kompressionskræfter i ryggen ved det enkelte løft (peak-belastning) kan være af lige så stor betydning som antallet af løft (den kumulative belastning). Omring 20% af SOSU gruppen forflytter - i et ikke ubetydeligt omfang - uden brug af hjælpemidler, samtidig foretager op mod 1/3 af gruppen ofte eller nogen gange forflytninger de selv føler er uforsvarlige. Det sidste kan skyldes en risikoadfærd, men kan lige såvel dække over en situation hvor de nødvendige ressourcer i form af hjælpemidler eller assisterende personale ikke er til rådighed. Sammenhængen mellem et indeks for hjælpemiddelniveauet i kommunen og det gennemsnitlige rygbesvær hos plejepersonalet er beregnet ved lineær regression. Resultaterne demonstrerer - trods et meget stort antal usikkerheder i analysen - en moderat, men signifikant reduktion i plejegruppens rygbesvær i de kommuner, som har investeret mest i hjælpemidler. Det er vigtigt at bemærke, at vilkårene for en spørgeskemaundersøgelse betinger, at de fysiske arbejdsmiljøfaktorer er udtryk for et oplevet fysik arbejdsmiljø, som ikke nødvendigvis er identisk med det faktiske fysiske arbejdsmiljø. Det faktum, at der i flere undersøgelser er vist en klar sammenhæng mellem selvrapporterede fysiske belastninger, bevægeapparatbesvær og risikoen for sygefravær og tidlig ophør fra job (1,2,3) bevirker imidlertid at perspektiverne for ældreplejen alligevel er klare. Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning - og rapporterer en overhyppighed af specielt lænderygbesvær - vil ambitionerne om fremover at kunne rekruttere og fastholde tilstrækkelige personaleressourcer i sektoren være meget vanskelige at opfylde. 2

INDLEDNING I perioden 2004-2005 gennemførte Arbejdsmiljøinstituttet en spørgeskemaundersøgelse indenfor den kommunale ældrepleje i Danmark. Omkring 10.000 ansatte i 36 kommuner (eller kommunale enheder) blev spurgt om deres helbred, trivsel, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og holdninger/ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. I denne rapport præsenteres en kortfattet oversigt over resultaterne af de dele af undersøgelsen der omfattede det fysiske arbejdsmiljø, og der lægges specielt vægt på de forhold der karakteriserer det egentlige plejearbejde, som udføres af den medarbejdergruppe der kaldes SOSU gruppen (omfatter social og sundhedshjælpere og assistenter, samt medarbejdere med de gamle plejeuddannelser som f.eks. hjemmehjælpere). Netop det fysiske arbejdsmiljø hos denne gruppe har berettiget - været genstand for stor offentlig og politisk bevågenhed. I såvel regeringens arbejdsmiljøprioriteringer for perioden frem til 2010 som i aftalen om Forebyggelsesfonden fremhæves specielt SOSU-gruppen og arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen som centrale områder for indsatser mod fysisk nedslidning og bevægeapparatbesvær. I baggrundspapirerne til Forebyggelsesfonden gennemgås de udsatte job og brancher og her fremhæves både Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og gruppen af Social- og sundhedshjælpere/assistenter som nedslidningstruede dvs. med en overrisiko for at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv igennem. Konkret ses en overhyppighed af førtidspension, efterløn og sygefravær i SOSU-gruppen, som bidrager til de voksende problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere i den kommunale ældrepleje. Vigtigheden af det fysiske arbejdsmiljø i denne forbindelse er vist i en svensk prospektiv undersøgelse fra 2006 som finder, at fysiske arbejdsmiljøfaktorer (bl.a. en begrænset brug af forflytningshjælpemidler) og muskuloskeletalt besvær er centrale prediktorer for at plejepersonalet forlader sektoren (1). 3

4

BAGGRUND Arbejdsmiljø i sundhedssektoren er karakteriseret ved at fremvise en mangfoldighed af arbejdsmiljøproblemer: Bevægeapparatproblemer i forbindelse med patientforflytninger, arbejdsulykker, skiftende arbejdstider, psykiske arbejdsmiljøproblemer (herunder vold mod personale fra patienter) og allergier er alle veldokumenterede problemer (4). Samtidig udgør sektoren et væsentligt beskæftigelsesområde. På Europæisk plan er omkring 10 % af arbejdstagerne beskæftiget indenfor social og sundhedssektoren. Det fysiske arbejdsmiljø og de ergonomiske forhold ved patientforflytninger (eller brugerforflytninger som det hedder i ældreplejen) er alene ud fra antallet af medarbejdere som påvirkes, de helbredsmæssige følgevirkninger og konsekvenserne for sektoren som helhed, et af de dominerende problemer. Plejepersonalets rygskader udgør en betragtelig samfundsmæssig udgift og sygefravær på grund af ryg- eller andre bevægeapparatproblemer lægger et alvorligt pres på hele sektoren. Specielt plejepersonale i jobfunktioner med patientforflytning har en høj forekomst af bevægeapparatbesvær (særligt rygproblemer) (5). I en dansk rapport udgivet af Arbejdsmiljøfonden gennemgår Donbæk Jensen et al. (6) den foreliggende epidemiologiske litteratur og konkluderer, at trods metodologiske svagheder i de enkelte undersøgelser, er der overbevisende holdepunkter for, at belastningsforhold i forbindelse med personhåndtering er en væsentlig risiko for både lettere og alvorligere lænderygproblemer. I nationale opgørelser fra USA optræder plejepersonale som en af de job grupper med højst relative forekomst af tabte arbejdsdage som følge af muskuloskeletalt besvær (opgjort per 1000 fuldtidsansatte), og sektoren som helhed er karakteriseret ved en forekomst af sygefravær på grund af bevægeapparatsygdomme, som ligger langt over gennemsnittet for den private industri (7). Set i forhold til job-kategori (stillingsbetegnelse) var sygehjælpere (nursing aides) den 4. mest belastede job-kategori i USA med en årlig incidens på 31,6 tilfælde per 1000 ansatte. (I absolutte tal var sygehjælpere den job-kategori, der havde det højeste antal tabte arbejdsdage på grund af bevægeapparatbesvær overhovedet). Sygeplejersker lå også meget højt og indtog 11 pladsen på listen over job-kategorier med et højt sygefravær som følge af bevægeapparatsygdomme. Også med hensyn til anmeldte rygskader ligger sektoren højt. I en redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestatistik 2002 (8) behandles omfanget af, og udviklingen inden for rygskader (her defineret som enten ulykker, erhvervssygdomme eller pludselige løfteskader, hvor ryggen er beskadiget). Af statistikken fremgår, at anmeldte rygskader udgjorde 17 % af samtlige anmeldte skader i 2002, mens deres andel af erstatningsudgifterne i samme år udgjorde 36 %. Opgøres anmeldelser per sektor er den offentlige sektor helt dominerende med 50 % af samtlige rygulykker, og her er det overvejende i social- og sundhedssektoren at rygulykkerne forekommer. Arbejdsskadestyrelsen konkluderer da også, at langt de fleste rygulykker forekommer i de brancher, hvor der drages omsorg for andre mennesker. Analyseres de enkelte risikofaktorer for rygbesvær eller rygskader indenfor sektoren er patientforflytninger eller patientløft den enkeltfaktor som slår stærkest igennem. Overbelastningsskader i forbindelse med patienthåndtering er f.eks. den primære årsag ved udbetalte arbejdsskadeerstatninger i Canada (9). Samtid har biomekaniske undersøgelser vist, at ved almindeligt forekommende patientforflytninger kan kompressionskraften i lænderyggen ofte overstige den foreslåede grænseværdi for makismal acceptabel kompressionskraft på 3400N (10, 11). Problemernes omfang og kendskabet til risikofaktorer i arbejdet har motiveret aktiviteter og bestræbelser for at gennemføre en forebyggende indsats med henblik på en reduktion i omfanget af lænderygbesvær. I USA har OSHA (Occupational Safety and Health Administration) (7), gennemgået såvel videnskabelige interventionsundersøgelser samt flere hundrede mindre forsøg og projekter, hvor effekten af ergonomiske tiltag er 5

forsøgt vurderet. OSHA vurderer, at en væsentlig del af sygefraværet i sundhedssektoren på grund af besvær i bevægeapparatet kan forebygges. Man er dog opmærksom på at der fortsat savnes flere velkontrollerede interventionsundersøgelser. Denne opfattelse er endnu mere udtalt i de nyligt publicerede European Guidelines for Low Back Pain Prevention (12) som - baseret på fravær af randomiserede kontrollerede forsøg - vurderer at evidensen for primær prævention i form af ergonomiske arbejdspladsinterventioner er utilstrækkelig, og konkluderer at der et påtrængende behov for undersøgelser af høj kvalitet som belyser effektiviteten af ergonomiske interventioner. I en dansk rapport Helbredsforhold SOSU af Andersen og Frost (13) noteres på baggrund af en litteraturgennemgang, at hovedparten af de fundne undersøgelser finder en høj forekomst af selvrapporterede bevægeapparatsymptomer hos sygehjælpere og ansatte i hjemmepleje. Sygehjælpere får oftere end sygeplejersker førtidspension pga. bevægeapparatlidelser, og hjemmehjælpere har en højere forekomst af anmeldte ulykker og lidelser fra bevægeapparatet end pædagoger. Parallelt med konklusionerne i de Europæiske guidelines fremhæves imidlertid manglen på høj kvalitets opfølgningsundersøgelser med flere udførlige målinger af eksponeringsfaktorer og helbredsmål. Til trods for disse forbehold finder et aktuelt internationalt review (14), at en systematisk gennemgang af den offentliggjorte litteratur på området berettiger identifikationen af en række fysiske forhold i arbejdsmiljøet i sundhedssektoren som risikofaktorer for bevægeapparatbesvær. Særlig høj risiko findes således i arbejdsopgaver som inkluderer løft udført i akavede eller foroverbøjede stillinger. Samtidig fandtes at visse psykosociale faktorer herunder arbejdsorganisation og sociale relationer på arbejdet på tilsvarende vis var associeret med risikoen for besvær. Ses nærmere på de redskaber eller virkemidler der har været benyttet som led i en forebyggende indsats indenfor sektoren spænder de fra tekniktræning (forbedring af individuelle ressourcer) til indførelse af tekniske hjælpemidler som minimerer eller helt fjerner behovet for manuelle patientforflytninger. I de senere er fokus skiftet fra teknik træning ved forflytningsinstruktører til indførelse af tekniske hjælpemidler. Baggrunden er en stigende erkendelse af problemerne ved træning i forflytningsteknikker udtrykt ved at Hignett således i et review fra 2003 (15) kan konkludere, at der er stærke beviser for at en reduktion i løfteskader ikke opnås ved en forebyggelsesindsats, der primært satser på tekniktræning. Samtidig er der et voksende antal undersøgelser der påviser endog markante effekter ved indførelse af tekniske hjælpemidler. Resultaterne er dog stadig primært baseret på case studier og positive erfaringer fra en såkaldt nul løft politik. I en dansk rapport udarbejdet af forskere fra SFI, AMI, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Hjælpemiddelinstituttet (16) identificeres og gennemgås 13 artikler fra den internationale litteratur om indførelse af tekniske hjælpemidler til forflytning og deres effekt på plejepersonalets helbred, sikkerhed og sundhed. Næsten alle studier er fra USA eller Canada. Sammenlagt viser de refererede studier, at der efter indførelse af tekniske hjælpemidler på hospitalsafdelinger og plejehjem sker et dramatisk fald i omkostningerne til arbejdsrelateret sygefravær. Overførsel af resultaterne til danske forhold er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed. Dels er niveauet for hjælpemiddelforsyning i Danmark noget højere som udgangspunkt, dels er vi i højere grad henvist til spørgeskemarapportering af effekten, og endelig er den årlige arbejdstid kortere i Danmark. Samtidig mangler undersøgelser indenfor hjemmeplejen. Der er således et udækket behov for undersøgelse af de potentielle effekter af tekniske hjælpemidler på helbred, sygefravær og arbejdsmiljø indenfor plejesektoren. Formål og intentioner I denne rapport beskrives det fysiske arbejdsmiljø i den danske ældrepleje. Beskrivelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra ca. 10.000 medarbejdere. Denne selvrapportering af medarbejdernes oplevelse af deres fysiske arbejdsmiljø og muskuloskeletale helbred, muliggør en deskriptiv analyse af forholdet mellem 6

personalegrupper, betydningen af arbejdsopgaver, organisatorisk tilknytning (plejehjem versus hjemmepleje, ligesom det er muligt at se på enkelte sammenhænge (associationer) mellem personalegrupper, fysiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet og f.eks. rygbesvær. Samtidig er det imidlertid vigtigt at understrege, at en tværsnitsundersøgelse med et datagrundlag - hvor såvel eksponeringsforhold, som helbredsudfald er baseret på selvrapporterede data - sætter nogle meget snævre grænser for omfanget af de konklusioner, der kan drages. Den aktuelle undersøgelse er således ikke et svar på det reelle behov for randomiserede, kontrollerede forsøg og udbyggede eksponerings og udfaldsmål som tidligere er formuleret. Formålet og intentionen med spørgeskemaundersøgelsen er alene at skaffe et materiale, som kan styrke forudsætningerne for kommende indsatser for at nedsætte de fysiske belastninger og de mange ryglidelser og løfteskader blandt plejepersonalet i social- og sundhedssektoren. 7

8

METODER Undersøgelsesgruppen omfattede samtlige medarbejdere i den kommunale ældrepleje i 36 danske kommuner. I alt 12.744 medarbejde indgik i undersøgelsen som derved omfattede 13 % af samtlige beskæftigede på ældreområdet i Danmark. De 26 kommuner var udvalgt således at alle landets 5 AF regioner var repræsenteret i undersøgelsesgruppen. Herigennem tilstræbtes, at den forskellighed - geografisk og socioøkonomisk - der er mellem landets kommuner blev afspejlet. I alt 9949 medarbejdere udfyldte et spørgeskema, hvilket resulterede i en svarprocent på 78. Besvarelserne kom fra et bredt udvalg af personalegrupper, med gruppen af SOSU-hjælpere som den størst enkelgruppe (se tabel 1). Tabel 1. Bevarede spørgeskemaer opgjort for forskellige personalegrupper i ældreplejen (antal og % af de samlede besvarelser). Personalegruppe Antal % af undersøgelsesgruppen SOSU-assistenter 1286 12,9 SOSU-hjælpere 3343 33,6 Sygeplejersker 1014 10,2 Andet plejepersonale 2038 20,5 Aktivitet og terapi 453 4,6 Køkken 246 2,5 Administration 257 2,6 Servicepersonale 585 5,9 Ledere 727 7,3 Total 9949 100,0 Variationsbredden i svarprocenter mellem de enkelte kommuner lå fra 72 % til 93 % og skønnedes i alle tilfælde at være acceptabel. Spørgeskemaet Spørgeskemaundersøgelsen gennemførtes i perioden fra november 2004 til august 2005. I alt indeholdt spørgeskemaet 142 enkeltspørgsmål som dækkede hovedområderne: Arbejdsopgaver, arbejdstid, psykisk arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø, vold, mobning, helbred, trivsel, livsstilsfaktorer, sygefravær og oplevet kvalitet i plejearbejdet. I nærværende rapport er primært benyttet spørgsmål indenfor kategorierne helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Helbred i dette tilfælde muskuloskeletalt helbred er vurderet ud fra en modificeret udgave af Nordisk Ministerråds spørgeskema om bevægeapparatbesvær (17). For tre regioner (lænderyg, skulder/nakke og knæ) er indhentet oplysninger om forekomst og varighed af symptomer. Fysisk arbejdsmiljø er vurderet dels ud fra spørgsmål om antallet af daglige personforflytninger, dels ud fra et ergonomisk indeks til vurdering af rygbelastning. Indekset er udviklet og valideret af Hollman (18) og baseres på 19 enkeltspørgsmål om arbejdsstillinger og løftearbejde. I indekset sammenlægges en vægtet værdi for enkeltspørgsmålene til et enkelt tal som udtrykker rygbelastningen i arbejdet (se bilag). Som supplement indeholder skemaet spørgsmål om den oplevede fysiske belastning, både i arbejdet med brugerne og i det øvrige arbejde. Begge spørgsmål er formuleret som skalaer (1-7) om oplevet anstrengelse (hvor 1 er beskrevet som meget, meget let, og 7 som meget, meget anstrengende). 9

Psykisk arbejdsmiljø er undersøgt ved hjælp af spørgsmål fra Copenhagen Psychosocial Questionnaire (19). En lang række enkeltspørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø kombineres her til en række skalaer, der svarer til forskellige dimensioner i det psykosociale arbejdsmiljø: F.eks. kvantitative krav i arbejdet, krav om at skjule følelser, indflydelse og udviklingsmuligheder, social støtte. Skalaerne normaliseres i analysen fra 0 til 100 afspejlende f.eks. graden af indflydelse på eget job, hvor et højere tal indikere større indflydelse. I denne rapport er kun medtaget dimensionerne: Kvantitative krav og indflydelse. Sikkerhedskultur, anvendelse af hjælpemidler ved personforflytninger og kurser i forflytningsteknik er kortfattet behandlet i tre enkeltspørgsmål. Endelig er kommunale data om antallet af tekniske hjælpemidler til personforflytning og samlede sociale udgifter til hjælpemidler indsamlet og anvendt i en enkelt analyse. Dataanalyse og statistisk behandling I den deskriptive del af afrapporteringen er helbredsudfald, arbejdsforhold og fysiske arbejdsmiljøfaktorer blandt forskellige faggrupper og præsenteret som histogrammer eller frekvenstabeller. Signifikante forskelle mellem grupper er belyst ved hjælp af kontingenstabeller og χ 2 test. Associationer mellem diskrete udfald, så som smerter af en vis varighed (ja/nej) og personalegrupperer eller fysiske risikofaktorer er beregnet ved hjælp af logistisk regression. Den relative risiko er approksimeret ved beregning af odds ratio (OR 1 )o og angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller (CI). I et enkelt tilfælde er sammenhængen mellem kommunale udgifter og besværforekomster beregnet med lineær regression og bestemmelse af hhv. korrelationskoefficient og determinationskoefficient (R 2 ). I flere analyser er de fysiske og psykiske arbejdsmiljøvariable sammenlagt i færre kategorier. Eksempelvis er det ergonomiske indeks tredelt omkring værdier svarende til den øverste, midterste og nederste tredjedel af fordelingen og benævnt hhv. højt, middel og lavt indeks. I den selvoplevede fysiske belastning er kategorierne reduceret til tre niveauer lav (svarkategori 1-3), mellem (svarkategori 4= noget anstrengende) og høj (svarkategori 5-7). Tilsvarende er de 5 underspørgsmål i antallet af daglige personforflytninger reduceret til 4 kategorier: Aldrig, Sjældent (svarkategorier sjældent og 1-2 gange dagligt), ofte (3-10 gange dagligt) og meget ofte (>10 gange dagligt). 1 Egentlig prævalens odds ratio (POR) 10

RESULTATER Fysiske belastninger I tabel 2 er de rapporterede fysiske belastninger opgjort for de ni stillings- eller personalekategorier. Totalt præsenteres fire forskellige belastningsmål: Ergonomisk indeks angivet som hhv. absolut værdi (middelværdi for den pågældende gruppe) og som % af personalegruppen med et højt ergonomisk indeks procentdel af personalegruppen med mere end 10 daglige personforflytninger, procentdel af personalegruppen som finder arbejdet med patienter fysisk belastende, samt procentdel af den pågældende personalegruppe som finder det øvrige arbejde fysisk belastende. Tabel 2. Fysiske belastninger i ni personalegrupper. (n; som tabel 1.). Personalegruppe Ergonomisk indeks (numerisk værdi, mean) Ergonomisk indeks (% med højt indeks) Personforflytninger (% med >10 daglige forflytninger) Arbejdet m. patienter fysisk belastende (%) Andet arbejde fysisk belastende (%) SOSU-assistenter 21,1 36,8 24,5 36,5 12,8 SOSU-hjælpere 20,0 31,9 14,8 27,6 18,1 Sygeplejersker 16,9 21,9 5,1 10,7 4,2 Andet plejepersonale 21,5 35,0 22,2 31,6 18,0 Aktivitet og terapi 11,9 8,8 2,0 4,1 2,0 Køkken 22,6 43,9 4,5 12,7 23,2 Administration 8,3 0,8 0,4 1,4 1,6 Servicepersonale 21,2 31,3 3,4 12,6 19,8 Ledere 10,8 8,0 1,2 5,2 4,4 De individuelle fysiske belastningsmål viste sig indbyrdes korrelerede, med følgende korrelationskoefficienter: Ergonomisk indeks/antal forflytninger = 0,32, ergonomisk indeks/ fysisk belastning(patienter) = 0,41, ergonomisk indeks/fysisk belastning(andet) = 0,33, antal forflytninger/fysisk belastning(patienter) = 0,50, antal forflytninger/fysisk belastning (andet) = 0,21, fysisk belastning(patienter)/fysisk belastning (andet) = 0,54. Trods dette er forskellene i belastningsmål mellem personalegrupperne iøjefaldende og det er muligt at definere fire forskellige personalekategorier med hver deres egen, distinkte og velafgrænsede belastningsprofil (Fig. 1). 11

40 30 % 20 10 Erg indeks høj Forflytn.>10 Fys.belast. Pat. Fys.belast.andet 0 SOSU grp Køk.reng. Sygepl. Adm. Fig.1. Fysiske belastningsvariable for fire personale kategorier. 1. SOSU- gruppen; n = 6667 (SOSU- assistenter, SOSU-hjælpere samt plejepersonale med en af de gamle plejeuddannelser, eller uuddannet plejepersonale), 2. Køkken og rengøring; n = 928 (køkken og rengøringspersonale samt servicepersonale indenfor vedligeholdelse), 3. Sygeplejersker; n = 1014 og 4. Administration; n = 1340 (ledere og medarbejdere i administrationen og, personale indenfor aktivitet og terapi). Belastningsvariable angiver den procentdel af personalekategorien med en høj belastning indenfor den enkelte variabel. I to af de fire kategorier (SOSU-gruppen og Køkken/rengøring) angives en høj grad af fysisk eksponering, sygeplejerskerne rapporterer om en moderat fysisk eksponering, mens kategorien af administrative medarbejdere er karakteriseret ved et arbejdsmiljø med lave fysiske belastninger. Bemærkelsesværdigt er de karakteristiske forskelle imellem de to højt eksponerede grupper. I SOSUgruppen er et højt ergonomisk indeks knyttet til mange daglige personforflytninger og en høj fysisk belastning i arbejdet med brugerne, mens et tilsvarende højt ergonomisk indeks i Køkken/rengøring gruppen er relateret til høje belastninger i det øvrige arbejde. Sygeplejerskerne i ældreplejen adskiller sig væsentligt fra det egentlige plejepersonale (SOSU-gruppen) med hensyn til fysiske belastninger og illustrerer, at arbejdsopgaver og funktioner i denne gruppe er karakteriseret ved mere administration og mindre patientkontakt end f.eks. på sygehuse. Til gengæld finder ca. 1/3 af medarbejderne i SOSU-gruppen, at deres daglige arbejde med brugerne er fysisk belastende. En bemærkelsesværdig forskel internt i SOSU gruppen er forskellen mellem assistenter og hjælpere (se tabel 2). De bedst uddannede i gruppen (SOSU-assistenterne) rapporterer flere personforflytninger og en højere grad af fysiske belastning end hjælperne. En væsentlig del af denne forskel kan imidlertid forklares ud fra forskelle i arbejdssted og arbejdsopgaver mellem de to grupper af plejepersonale. I tabel 3 illustreres det primære arbejdssted for de forskellige personalekategorier i ældreplejen. 12

Tabel 3. Arbejdssted opgjort for de forskellige personalegrupper i ældreplejen Personalegruppe Plejehjem/ ældreboliger Ældrepleje (Hjemmepleje) Leve-bomiljø Dag-aktivitets center Flere steder Ingen af nævnte SOSU-assistenter 42,1 21,6 18,3 4,0 7,2 5,8 SOSU-hjælpere 28,4 53,6 8,7 1,0 5,8 1,8 Sygeplejersker 9,3 51,2 1,9 0,2 29,3 7,3 Andet plejepersonale 42,3 34,9 10,0 2,5 5,9 3,4 Aktivitet og terapi 9,3 2,6 2,6 24,8 39,5 20,3 Køkken 38,2-2,8 7,7 0,8 45,9 Administration 12,8 5,1 0,4 5,1 5,1 68,1 Servicepersonale 46,7 6,3 2,9 7,4 7,7 26,2 Ledere 18,6 19,0 4,3 4,3 16,4 36,5 Den kommunale ældrepleje opdeles typisk i inde/ude grupper, hvor inde repræsenterer de forskellige typer af plejeboliger mens ude er plejen i de ældres eget hjem. Det fremgår af tabel 3, at mens SOSU-assistenter er den dominerende personalekategori på plejehjem/ældreboliger og leve/bo miljøer, er det omvendt SOSU-hjælpere der primært er beskæftiget indenfor hjemmeplejen. Inde området (dvs. plejehjem og leve-bo-miljøer) er langt mere bruger intensivt, og den enkelte bruger er mindre selvhjulpen og har generelt et større plejebehov. I fig. 2. illustreres hvordan dette afspejles i de rapporterede fysiske belastninger. 50 40 % 30 20 10 Plejehjem Ældrepleje 0 Erg Forflyt >10 Fys belast indeks høj pat Fys belast andet Fig.2. Rapporterede fysiske belastninger (procent af ansatte). Opgjort for plejepersonale ansat på hhv. plejehjem eller leve-bo-miljøer (n=3086) og i ældreplejen (hjemmeplejen) (n=2781). Forskellen på de 4 belastningsmål imellem grupperne er i alle tilfælde signifikant. Det er tydeligt at ansatte i SOSU gruppen som er beskæftiget på plejehjem angiver en væsentligt højere belastning for alle variable, som er knyttet til personforflytninger og arbejdet med brugerne, kun når det drejer sig om belastningerne i det øvrige arbejde som generelt er forholdsvis lave er disse en anelse højere i ældreplejen. 13