Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Relaterede dokumenter
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Motivationspædagogik. hvad er det?

Inspirationsdage. Pædagogisk ledelse. metoder til at styrke et godt pædagogisk undervisningsmiljø

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

lyst til læring på erhvervsskoler

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback

PÆDAGOGIK DER VIRKER. Inspiration og anbefalinger for ledere og undervisere til en styrket fastholdelsesindsats

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

UNDERVISNING OG LÆRING

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fastholdelseskaravanens resultater

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

EVALUERING AF INDSATSEN MÅLRETTET MODELSKOLER- NES PÆDAGOGISKE LEDERE

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Bilag 3. Baggrundsmateriale. Progressiv læring

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

De pædagogiske praksiskonsulenter

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

UNDERVISNING OG LÆRING

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Derfor vil vi undersøge:

Status ved endestationen Oplæg ved Fastholdelseskaravanens afslutningskonference v/ projektleder Preben Holm

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Kompetenceudviklingsstrategi

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Pædagogisk ledelse i EUD

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Branchetværgående. for undervisere på AMU lederuddannelse

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Konkrete mål Målepunkter (milepæle) Evaluering Vægt. Udvikling af det sproglige studieområde/fremmedsprogene. særligt fokus på tysk):

Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it

Kvalitetsløft og OK Side 1

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Det synlige botilbud

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Transkript:

Præsentation af FastholdelsesTaskforce

Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i læringsrummet med henblik på en betydelig forbedret fastholdelse af målgruppen på skolerne. Storskala implementering FastholdelsesTaskforcen samarbejder med 40 erhvervsskoler om implementering af bestemte pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer på et større antal erhvervsskoler. Netværk FastholdelsesTaskforcen gennemfører netværksaktiviteter som klyngemøder, netværksmøder og konferencer med henblik på vidensdeling og gensidig inspiration. FastholdelsesTaskforcen samarbejder med erhvervsskoler og deres lokale samarbejdspartnere om vejledning og andre overgangsaktiviteter med fokus på målgruppens valg af erhvervsfaglige uddannelser. Evaluering og forskning FastholdelsesTaskforcen dokumenterer effekten af indsatserne gennem evaluering og forskning.

FastholdelsesTaskforce 2013-2016 FastholdelsesTaskforcen er et særligt landsdækkende tiltag til styrkelse af kvaliteten og pædagogikken i de erhvervsfaglige uddannelser med henblik på at skabe bedre uddannelsesmuligheder for unge i målgruppen og øge fastholdelsen. FastholdelsesTaskforcen består af et udgående konsulentkorps på fem konsulenter, en daglig leder og en student. Korpset er placeret i Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser i Ministeriet for Børn og Undervisning. Formål FastholdelsesTaskforcens formål er: At bidrage til at flere unge i målgruppen påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. At understøtte Regeringens målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. At styrke erhvervsskolernes succes med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse samt give skolerne et pædagogisk kvalitetsløft. Formålet nås ved at indgå indsatssamarbejde med en række erhvervsskoler og ved at afprøve og udbrede udvalgte pædagogiske metoder og værktøjer på et større antal erhvervsskoler. På baggrund heraf er det målet at tilvejebringe viden om effekterne af samarbejdet og de afprøvede metoder og værktøjer. Resultaterne synliggøres for sektoren for erhvervsrettede uddannelser og andre relevante målgrupper.

Målgruppe Målgruppen for indsatsen er unge primært mellem 15 og 25 år, der har potentiale for en erhvervsfaglig uddannelse, men som af forskellige grunde har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Målgruppen er unge med særligt behov for at blive motiveret og støttet i gennemførelse af en uddannelse. De kan være kendetegnet ved: Begrænset forældreopbakning. Opvækst i socialt udsatte miljøer. Opvækst i uddannelsesfremmede miljøer. Etnisk minoritetsbaggrund. Der vil også være særlig fokus på unge drenge, da de oftere falder fra eller foretager mange omvalg. Uddannelses fremmede miljøer Begrænset forældre opbakning Behov for Etnisk minoritets baggrund motivation og støtte Socialt udsatte Drenge med mange omvalg miljøer Arbejdet tager udgangspunkt i erfaringerne fra Fastholdelseskaravanens arbejde, som viser, at målgruppen ofte har udfordringer, som lederne og underviserne har svært ved at tackle, når undervisningen tilrettelægges og gennemføres. Det kan være personlige, sociale eller faglige udfordringer, der kræver differentieret undervisning og særlig opmærksomhed på, at den unge får succes og progression i læringen.

Arbejdsfelt Modelskoler FastholdelsesTaskforcen udvælger et antal erhvervsskoler som modelskoler med en indsatsperiode på cirka to år. Disse skoler tilbydes et kvalitetsløft, der omfatter udvikling af den pædagogiske ledelse og implementering af udvalgte pædagogiske redskaber og metoder med tilhørende kompetenceudvikling. Målsætningen er, at de deltagende skoler øger fastholdelsen af målgruppen og løfter kvaliteten i undervisningen betydeligt således, at de efterfølgende kan danne model for andre erhvervsskoler. Storskala implementering På et større antal erhvervsskoler/afdelinger implementerer FastholdelsesTaskforcen fire forskellige pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer. De deltagende skoler får mulighed for at arbejde med et redskab over en periode på cirka et år. Målsætningen er at styrke fastholdelsen på skolerne og validere effekten af de afprøvede værktøjer og metoder, således at implementeringen kan give viden om, hvad der virker. Netværk FastholdelsesTaskforcen gennemfører netværksaktiviteter som klyngemøder, netværksmøder og konferencer med henblik på vidensdeling og gensidig inspiration. Som en tværgående indsats er der fokus på at styrke netværkssamarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder at gøre de unge parate til uddannelse og få etableret en konstruktiv forældrekontakt til formidling af information om erhvervsuddannelserne. Evaluering og forskning Med udgangspunkt i FastholdelsesTaskforcens evaluerings- og forskningsdesign dokumenteres effekten af den samlede indsats og de konkrete pædagogiske metoder og værktøjers validitet.

Proces for modelskoler 1 FastholdelsesTaskforcen indleder drøftelse med erhvervsskolens ledelse. Mål: Der etableres en samarbejdsaftale med to perioder. Aftalen skal tilpasses og påvirke skolens samlede strategi vedrørende fastholdelse af målgruppen samt beskrive skolens ansvar og succesmålene. 2 En arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolens ledelse, underviserne og FastholdelsesTaskforcen driver processen. Mål: Arbejdsgruppen udarbejder en virkeliggørelsesplan, som viser, hvordan skolen vil indfri målene. Virkeliggørelsesplanen indeholder forandringsteori, milepæle og forankringsplan. Aktiviteterne for 1. aftaleperiode gennemføres. 3 Aftaleperioden afsluttes med evaluering og afregning af samtlige udgifter indenfor perioden. Mål: Tilfredsstillende fremskridt og resultater. Her besluttes det, om anden aftaleperiode skal igangsættes. Aftale 1 måned Arbejdsgruppe 2-3 måneder Aftaleperiode 1 9 12 måneder 4 Aktiviteterne for 2. aftaleperiode gennemføres. Aftaleperioden afsluttes med evaluering og afregning af samtlige udgifter indenfor perioden. Mål: Øget fastholdelses af målgruppen og tydelige kvalitetsforbedringer i skolens hverdag. Der gennemføres en evaluering, hvor 5 FastholdelsesTaskforcens eksterne evaluator har ansvar for den centrale del. Mål: Viden om indsatsernes effekt og dokumentation for øget fastholdelse. 9 12 måneder Aftaleperiode 2 Evaluering

Proces for storskala implementering FastholdelsesTaskforcen udsender indbydelse til 1 deltagelse og indgår efter udvælgelse aftaler med erhvervsskoler. Mål: Der indgås samarbejdsaftale om implementering af et konkret værktøj eller metode. 2 FastholdelsesTaskforcen inviterer de udvalgte skoler til et indledende møde. Mål: De deltagende skoler mødes til introduktion og gensidig inspiration. Der aftales procedure med tilhørende klyngemøder for indsatsperioden. Aktiviteterne for aftaleperioden gennemføres enten på 3 hele skolen eller på en grundforløbsafdeling. Aftaleperioden afsluttes med evaluering og afregning af samtlige udgifter indenfor perioden. Mål: Styrket fastholdelse af målgruppen og tydelige pædagogiske kvalitetsforbedringer i skolens/afdelingens hverdag. Der gennemføres en evaluering, hvor 4 FastholdelsesTaskforcens eksterne evaluator har ansvar for den centrale del. Mål: Viden om indsatsernes effekt og dokumentation for øget fastholdelse. 3 måneder 1 måned 9 12 måneder Aftale Netværk Indsats Evaluering forskning

Deltagelse FastholdelsesTaskforcens arbejde og aktiviteter indledes med, at erhvervsskoler får tilbud om deltagelse med efterfølgende indgåelse af forpligtigende samarbejdsaftaler. Modelskolerne tilbydes samarbejde på baggrund af en række kriterier, der vedrører frafaldsstatistik inden for de sidste tre år og forhold hos eleverne, der erfaringsmæssigt kan medføre et større frafald fra uddannelserne. Således kan der for eksempel blive set på elevernes gennemsnitkarakter fra folkeskolens afgangsprøve, forældrenes uddannelsesbaggrund og antallet af elever med etnisk minoritetsbaggrund. Med udgangspunkt i disse forhold tilbydes samarbejde til nogle af de skoler/afdelinger, der har store udfordringer med frafald hos målgruppen. I storskala implementeringen indbydes alle erhvervsskoler i flere omgange til at deltage. Skolerne opfordres til at indsende interessetilkendegivelse, og blandt de interesserede skoler eller afdelinger findes et relevant antal til deltagelse. FastholdelsesTaskforce beskriver kriterierne for deltagelsen i indbydelsen. Kriterierne vil være afhængige af hvilken indsats, der skal implementeres. Deltagelseskriterier og procedurer offentliggøres på FastholdelsesTaskforcens hjemmeside.

Mission FastholdelsesTaskforcens mission er: At afprøve og udbrede virkningsfulde pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer på erhvervsskoleområdet, så målgruppen i væsentlig højere grad gennemfører erhvervsfaglige uddannelser. At bidrage til øget kvalitet i den didaktiske og pædagogiske ledelse med det formål at forankre effektfulde pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer på erhvervsskolerne. At indsamle valid viden om effekten af pædagogiske og didaktiske tiltag hos samarbejdsskoler og andre involverede institutioner.

Målsætninger FastholdelsesTaskforcens målsætninger er: At etablere samarbejde med en række udvalgte erhvervsskoler, hvor udvikling af den pædagogiske ledelse afprøves med henblik på at sikre et kvalitetsløft af undervisning og øvrige skoletilbud, der øger elevernes læringsudbytte. At udbrede udvalgte pædagogiske metoder og værktøjer til et stort antal erhvervsskoler. At styrke gennemførslen markant for målgruppen på de involverede skoler. At tilvejebringe viden om metodernes og værktøjernes effekt for elevernes læringsudbytte, fastholdelse og gennemførsel, som kan anvendes fremadrettet. At synliggøre resultater og viden for sektoren for erhvervsrettede uddannelser og andre relevante interne og eksterne målgrupper.

FastholdelsesTaskforcens værdier Enkelhed Vi forenkler vores tilbud og skaber klare rammer til skoler og andre samarbejdspartnere. Handlekraft Vi tilbyder vores samarbejdsskoler aktiviteter, der går tæt på løsningen af dagligdagens udfordringer og opgaver. Kreativitet Vi skaber rum til forandring og møder vores samarbejdspartnere med nysgerrighed og anerkendelse. Ordentlighed Vi behandler samarbejdspartnere med respekt, lydhørhed og anerkendelse.

FastholdelsesTaskforcen er finansieret af satspuljemidler og understøtter at socialt udsatte unge med udfordringer, unge fra uddannelsesfremmede miljøer og etniske minoritetsunge begynder på og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Projektet er fireårigt og afsluttes ved udgangen af 2016. Arbejdet tager afsæt i erfaringerne fra Fastholdelseskaravanen og retter sig primært mod to spor: I det ene spor vil FastholdelsesTaskforcen arbejde med et antal modelskoler, hvor fokus vil være på styrket fastholdelse og kvalitet i den pædagogiske ledelse og i den pædagogiske praksis i læringsrummet. I det andet spor vil FastholdelsesTaskforcen arbejde med storskala implementering af allerede udviklede værktøjer, metoder og pædagogikker i samarbejde med et større antal erhvervsskoler for derigennem at styrke fastholdelsen.

Kompetenceudvikling af pædagogiske ledere Baggrund En vigtig forudsætning for et succesfuldt arbejde med kvalitetsløft af en erhvervsskoles pædagogiske virkemidler, er at den enkelte leder har de fornødne ledelsesmæssige kompetencer. Derigennem sikres øget fastholdelse af udsatte elevgrupper på skolens uddannelser (her grundforløbene). Lederen skal være i stand til igennem dialog med og ledelse af sine medarbejdere at skabe forståelse for og accept af forandringers nødvendighed og at sikre rammerne herfor. Under Fastholdelseskaravanens indsatsperiode er der i den forbindelse ved flere lejligheder ytret ønske om, samt synliggjort behov for, at der arbejdes med det pædagogiske lederskab. Der peges på, at det bør foregå parallelt med at lærerne kompetenceudvikles indenfor og arbejder konkret med udvikling, afprøvning og implementering af pædagogiske værktøjer, metoder og redskaber. I forbindelse med FastholdelsesTaskforces indsatssamarbejde med en række modelskoler, - vil der derfor som en naturlig og kvalitetssikrende del af dette nye indsatssamarbejde blive gennemført praksisnær kompetenceudvikling af de i samarbejdet involverede pædagogiske ledere. Det er på den baggrund at denne beskrivelse skal ses. FastholdelsesTaskforcens indsats skal med fokus på projektets særlige målgruppe indgå på en naturlig måde i forhold til øvrige indsatser skolen arbejder med under de af MBU jf. FL 13 og OK 13 til skolerne udmeldte kvalitetsinitiativer på EUD området, hvor et af indsatsområderne er kompetenceløft lærere og ledere. Elevmålgruppen er 15 25 årige unge med særligt behov for at blive motiveret og støttet i gennemførelse af en uddannelse. De kan være kendetegnet ved begrænset forældreopbakning, opvækst i socialt udsatte miljøer, opvækst i uddannelsesfremmede miljøer eller etnisk minoritetsbaggrund. Der er særlig fokus på unge drenge, da de oftere falder fra eller foretager mange omvalg. Målgruppe for kompetenceudviklingen Målgruppen for kompetenceudviklingen er de pædagogiske ledere på erhvervsskoler, som indgår i modelskolesamarbejde med FastholdelsesTaskforcen. Ledere på det taktiske niveau, (typisk uddannelsesledere og lignende) der er dagligt ansvarlig for de uddannelser / grundforløb, som skolen udbyder. Formål Formålet er at sikre øget elevfastholdelse ved kvalitetsløft af det praksisnære pædagogiske lederskab på de erhvervsskoler FastholdelsesTaskforcen gennemfører modelskolesamarbejde med.

Mål Målet er at kvalificere den praksisnære sammenhæng mellem det pædagogiske lederskab, elevgruppen og: skolens strategi for kvalitetsudvikling ved at arbejde med mål for løbende udvikling af den pædagogiske praksis herunder sætte og synliggøre mål for relevant og rettidig kompetenceudvikling overfor medarbejderne samt ved udformning af forandrings- og evalueringsplaner på det taktiske plan tydelighed og synlighed omkring løsningsmodeller for pædagogik og fastholdelse samt skolens målsætninger herom, som for eksempel udmøntet i skolens handlingsplan for øget gennemførelse samt ved at understøtte undervisernes pædagogiske udvikling og praksis i den forbindelse. en tidlig involvering af medarbejdere og samarbejdsinstitutioner, herunder sikre struktur for udbredelse af viden og metoder den enkelte leders eget ejerskab til praksisnær gennemførelse af sit lederskab overfor medarbejderne. Succeskriterier Efter gennemført kompetenceudvikling skal det kunne ses ved, at arbejdet med omhandlede elevmålgruppe er kendetegnet ved at: andelen af fastholdte elever er steget markant. lederen er i praksis et fyrtårn og rollemodel overfor lærerne i arbejdet med elevernes fastholdelse. lederen er tydelig, ressourceorienteret og anerkendende i sin kommunikation. lederen agerer i fastholdelsessammenhæng tydeligt bindeled mellem skolens strategiske niveau og underviserne. lederen støtter løbende op om underviserne, ved i praksis at give sparring, feedback, coaching og supervision. lederen er ofte synlig overfor elevmålgruppen ved tilstedeværelse i relevante konkrete aktiviteter. der er tilvejebragt en fælles positiv og ressourceorienteret tilgang til det pædagogiske og didaktiske arbejde. der er synlige og tydelige strategier for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling. der er synlige og tydelige valg af pædagogiske metoder og didaktiske redskaber. Indhold De endelige indholdselementer i aftalen med skolen er grundlæggende fastlagt på starttidspunktet, men kan i en vis udstrækning afstemmes løbende i et samarbejde imellem FastholdelsesTaskforcen, de skoler der indgår i samarbejdet og leverandøren af kompetenceudviklingen. FastholdelsesTaskforcens indsats på området skal ses som et praksisnært supplement til de generelle indsatser skolerne skal arbejde med på området kvalitetsudvikling af den pædagogisk didaktiske ledelse i regi af kvalitetsinitiativerne. FastholdelsesTaskforcens indsats tager i den forbindelse udgangspunkt i de særkender, der er i forhold til FastholdelsesTaskforcens fokuserede elevmålgruppe. FastholdelsesTaskforcen skal sikre at elevmålgruppen i væsentlig større omfang fastholdes i og gennemfører erhvervsuddannelser. I den forbindelse skal den pædagogiske ledelse specifikt udvikle kompetencer til på en mere praksisnær måde at understøtte underviserne i at løfte opgaven med fastholdelse. Kompetenceudviklingen har som minimum følgende indholdselementer: Værdsættende og anerkendende ledelse af undervisningspersonale, der arbejder med implementering af ny pædagogik i forhold til nævnte elevmålgruppe. Underviseren, som lederens vigtigste ressource lederens ledelsestilgang i praksis. Lederens italesættelse og ambassadørskab overfor underviserne af skolens opgave med at motivere og give EUD image i forhold til elevmålgruppen. Lederens syn/holdning til unge i erhvervsuddannelse og fastholdelse af alle elever der er påbegyndt jf. ovennævnte elevmålgruppe. Lederens indsigt, - i forhold til elevmålgruppens særlige udfordringer, - i læreteamets spin-kompetencer og den enkelte undervisers forandringskapacitet Lederens prioriterings- og handlingsfelt i den forbindelse. Praksisnær pædagogisk ledelse af underviserne, som forandringsagenter i elevens læringsproces, herunder praksisnære øvelser i hvordan lederen kan indgå i sparring, supervision og coaching af lærerne/lærerteams i forbindelse med deres pædagogiske faglige arbejde overfor omhandlede elevmålgruppe. Lederens feedback proces i praksis herunder fokus på værdier i handling og kommunikation.

Lederens rolle som bindeled imellem det strategiske niveau og underviserne ved implementering af et didaktisk og pædagogisk grundlag for skolen/afdelingen/enheden. Dette med særlig fokus i forhold til nævnte elevmålgruppe. Lederen, som garant for en optimal pædagogik, for skolens elever i fastholdelsesperspektiv, herunder lederens styringstilgang ved valg og udmøntning af didaktisk- og pædagogisk metodik rettet mod elevmålgruppen Lederens tydelige målstyring i praksis frem mod endelige resultater herunder den løbende kvalitetsudvikling af undervisningen. Hvordan kommunikere, hvordan forpligte, hvordan sikres implementering og forankring i den praksis der finder sted i undervisningsrummet? Dette med særlig fokus i forhold til nævnte elevmålgruppe. Kommunikation og tydelig ledelse i et erhvervspædagogisk undervisningsmiljø, - kommunikere tydeligt at de er vores elever og dem kærer vi os om! Lederen og dennes rollemodel - f.eks. gensidig supervision imellem lederen og rollemodellen. Lederen som rollemodel for underviserenes ledelse af eleven i læringsrummet, herunder lederens konkrete deltagelse i aktiviteter for elevmålgruppen. Metode Metodevalget skal være en vekslen imellem teori og praksis, - med hovedvægten på praksis. Kompetenceudviklingen af de pædagogiske ledere skal derfor tage udgangspunkt i praksisnærhed således: Start, midtvejs og afsluttende fællesseminar med teoretiske oplæg og dialog om øvelser og opgaver. Dette med udgangspunkt i de beskrevne forventede indholdselementer. Øvelser og opgaver løses i praksis på egen skole Coaching og supervision foretaget af leverandøren overfor lederen i egen praksis på skolen. Gensidig supervision de deltagende ledere / skoler imellem. Netværk For at understøtte implementeringsprocessen indgår de involverede ledere i netværk med de andre parallelt igangsatte modelskolers ledere, hvor de i fællesskab kan drøfte deres praktiske erfaringer samt drøfte generelle implementeringsudfordringer. I tilknytning hertil foretages der konkrete øvelser med gensidig kollegial supervision skolerne imellem. Dette faciliteres af leverandøren. Form Eksterne internatkurser kombineret med praksisnær supervision, dels ved sparring foretaget af eksterne specialister og dels foretaget som gensidig kollegial praksistræning / supervision. Der vil desuden være praksisrelaterede hjemmeopgaver til løsning imellem de enkelte kursussessioner. Kompetencebevis Merit Der udstedes kompetencebevis. Det skal tilstræbes, at forløbet i væsentlig omfang på praksisnær måde støtter op om eventuel øvrig kompetenceudvikling for de pågældende pædagogiske ledere, herunder i relevant omfang giver merit (ECTS point) i relation til kravet for de pædagogiske ledere om moduler på diplomniveau. Involverede De involverede i forløbet er: Leverandør/kontrakthaver på opgaven. Modelskolernes daglige pædagogiske ledere på taktisk niveau. Relevante konsulenter fra FastholdelsesTaskforcen. En ekstern forskningsrelateret oplægsholder på opstartsseminaret, som ud fra forskningsvinklen stiller skarpt på pædagogisk ledelse.

Gennemførelsesplan Der gennemføres ét hold på anslået ca. 15 deltagere i perioden ultimo september 2013 til ultimo juni 2014 med deltagelse af involverede pædagogiske ledere fra de første 4 modelskoler. Der planlægges endvidere gennemført yderligere to hold: Et med ca. 15 deltagere fra 2 modelskoler i perioden ultimo februar 2014 til ultimo december 2014 Et med ca. 15 deltagere fra 4 modelskoler i perioden ultimo september 2014 til ultimo juni 2015. Der planlægges med en gennemførelsesstruktur således: Et startseminar (internat) med en varighed af 1½ dag (ca. 15 arbejdstimer) Første session af individuel coaching og supervision foretaget af leverandøren overfor den enkelte leder (ca. 5 arbejdstimer) Første session af parvis gensidig supervision ledere imellem, - på egen skole eller med leder på anden modelskole (ca. 5 arbejdstimer) Individuel løsning af praksisrelateret hjemmeopgave (ca. 10 arbejdstimer) Et midtvejs seminar med en varighed af 1 dag (ca. 10 arbejdstimer) Anden session af individuel coaching og supervision foretaget af leverandøren overfor den enkelte leder (ca. 5 arbejdstimer) Anden session af parvis gensidig supervision ledere imellem, - på egen skole eller med leder på anden modelskole (ca. 5 arbejdstimer) Individuel løsning af praksisrelateret hjemmeopgave (ca. 10 arbejdstimer) Et afslutningsseminar (internat) med en varighed af 1½ dag (ca. 15 arbejdstimer) Omfang Kompetenceudviklingen forventes jf. foranstående for den enkelte deltager at have et omgang, som i alt vil udgøre ca. 80 arbejdstimer. Evaluering Evalueringen af FastholdelsesTaskforcens indsatsarbejde på modelskolerne herunder kvalitetsløft af den pædagogiske ledelse foretages af FastholdelsesTaskforcens eksterne evaluator. Denne evaluering finder sted på den enkelte modelskole og munder ud i en samlet konklusion på hver skole og på tværs af modelskolerne. Den eksterne evaluering af ledelsesudviklingen skal vurdere effekten af kompetenceudviklingsforløbet for ledere i forhold til følgende: I hvilken grad giver det gennemslag/øget kvalitet i undervisernes arbejde med planlægning og gennemførelse af undervisningen og deraf afledt fastholdelseseffekt af eleverne, at der er foretaget kompetenceudvikling af de pædagogiske ledere? Hvilken betydning har graden af ledelsens ejerskab/engagement for implementering af forankringsaktiviteter? Hvordan vurderer de deltagende pædagogiske ledere udbyttet af det i regi af FastholdelsesTaskforce gennemførte kompetenceudviklingsforløb? Der udarbejdes et samlet evalueringsnotat om modelskolernes ledelsesudvikling med en kort opsamling på resultater og konklusioner, som kan anvendes til generel erfaringsspredning herunder til brug på hjemmeside, nyhedsbreve, mm.