Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune. Udviklingsplan. Lige Muligheder

Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune Udviklingsplan Lige Muligheder Januar 2016 1

Forord I det følgende præsenteres Hvidovre Kommunes udviklingsplan for gennemførslen af projekt, Lige Muligheder. Udviklingsplanen er udarbejdet af Hvidovre Kommune med udgangspunkt i Socialstyrelsens analyse af den eksisterende indsats for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune (november 2015), Hvidovre Kommunes faglige strategi på området for udsatte børn og unge (september 2014) samt de øvrige strategiske og politiske visioner og pejlemærker på området. Udviklingsplanen rammesætter planlægningen af det udviklingsarbejde, som skal gennemføres lokalt og redegør for den lokale ambition, indsatsområder, løsningselementer, forudsætninger, styring og opfølgning (del 1) samt konkrete aktiviteter i omstillingsprocessen (del 2). Baggrund Hvidovre Kommune har indgået et partnerskab med Socialstyrelsen og to andre kommuner med det formål i fællesskab at udarbejde et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i forhold til udsatte børn og unge. Hvidovre Kommune skal som en del af dette partnerskab gennemføre et udviklingsarbejde lokalt. Det lokale udviklingsarbejde kaldes Lige Muligheder og har til formål at sikre en mere forebyggende og effektiv indsats for børn og unge i Hvidovre Kommune. Del 1 Ambitioner for projektet Hvidovre Kommunes overordnede ambition for at gennemføre udviklingsarbejdet og deltage i Partnerskabet med Socialstyrelsen og de øvrige kommuner er at forbedre den eksisterende indsats i forhold til udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune, således at flere børn og unge oplever et hverdagsliv, som indeholder den trivsel og læring, der skal til for at klare sig godt i voksenlivet. Det er en central ambition for omstillingen, at de indsatser og foranstaltninger, der tilbydes børnene og familierne tager udgangspunkt i ressourcer og muligheder i barnets og familiens netværk, således at netværket bliver aktivt i løsningen af børnenes og familiernes problemstillinger. 2

I forhold til den tidlige indsats er det ambitionen at udvikle: En tidlig og forebyggende indsats, som opsporer de børn, unge og familier, der har behov for støtte på et tidligere tidspunkt i problemudviklingen, og at der tilbydes virksom støtte, før problemerne vokser sig store. I forhold til sagsbehandlingen er det ambitionen at udvikle: En sagsbehandling, som er på forkant, baseret på et forebyggende mindset, og som har fokus på at sikre det rette match, samt tværfaglige og helhedsorienterede løsninger for barnet og familien. I forhold til tilbudsviften er det ambitionen at udvikle: En sammenhængende og målgruppefokuseret tilbudsvifte, som arbejder forebyggende og med fokus på barnets og familiens progression samt bevægelsen ned af indsatstrappen. Indsatsområder På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger i analysen, samt Hvidovre Kommunes øvrige styringsdokumenter og strategier skal der arbejdes med følgende indsatsområder, for at indfri ambitionerne: Videreudvikling af de tværfaglige netværk En systematisk opsporing af børn og unge i risiko Ændring af procedure i forbindelse med brugen af SEL 11.3 Videreudvikling af familierådgiver på skoler/dagtilbud Øget fokus på netværksinddragelse, varighed og tværfaglig belysning i de børnefaglige undersøgelser Hyppigere opfølgning på børn og familiers trivsel og udvikling Øget fokus på tværfaglig koordinering og progression ved brug af parallelindsatser Konsolidering og analyse af tilbudsviften Øget brug af tidsbegrænsede anbringelser Øget brug af slægts- og netværkspleje 3

Videreudvikling af de tværfaglige netværk: Baggrund for valg af indsatsområde: De tværfaglige netværk, som findes på alle skoler og i alle dagtilbud, giver et godt fundament og et godt organisatorisk udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde. Der er dog i analysen konstateret potentiale for at videreudvikle og ensarte struktur og indhold, således at netværkene i højere grad bidrager til en bedre koordinering af indsatser målrettet børn i risiko. Endelige ønskes at der sættes fokus på skolefravær blandt udsatte børn og unge, idet dette udgør en væsentligt risikofaktor og da det opleves som en vanskelig problemstilling at løse. Mål for indsatsområdet: Hvidovre Kommune ønsker, at de tværfaglige netværk bidrager til, at flere udsatte børn og unge opspores og tilbydes støtte på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. Dertil er målene: at de tværfaglige netværk medvirker til, at flere udsatte børn og unges vanskeligheder afhjælpes i det almene system. At børnene og familierne oplever en koordineret og sammenhængende tidlig forebyggende indsats At det ulovlige skolefravær blandt udsatte børn og unge nedbringes Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: Revidere retningslinjerne for de tværfaglige netværk, således at formålet, strukturen og målgruppen for de tværfaglige netværk tydeliggøres og ensartes, samt dernæst at implementere de nye retningslinjer. Afholdelse af fælles temadage for medlemmer af de tværfaglige netværk, således at der skabes et fælles fagligt fundament, samt at det forebyggende mindset internaliseres blandt medarbejderne. Implementering af metoder i det tværfaglige netværk, som understøtter, at der sikres koordination og tværfagligt samarbejde omkring de børn og unge, som drøftes på møder. Chefunderstøttelse af de tværfaglige netværk med henblik på at sikre det tværfaglige samarbejde på tværs af afdelinger. 4

Analyse af fraværsproblematikken med særlig fokus på at afdække omfanget og årsagerne til fraværet, for derved at kunne pege på relevante initiativer og løsningsmuligheder. Konkrete aktiviteter og milepæle: For at sikre mere ensartethed, struktur og at målgruppen for netværkets drøftelser er børn og unge i risiko, er der behov for at revidere de nuværende retningslinjer. Da der allerede er et arbejde i gang med at evaluere og revidere retningslinjerne udenfor projektets regi, skal der sikres samkøring og afstemning med denne arbejdsgruppe. I efteråret 2016 skal der afholdes en fælles temadag for alle deltagere i de tværfaglige netværk. Her præsenteres de nye retningslinjer, ligesom temadagen med fordel kan indeholde et oplæg om hvilke børn, som er i målgruppen for de tværfaglige netværk, idet der i analysen udtrykkes en forvirring omkring dette og idet der i arbejdsgruppernes arbejde har været en del drøftelser, som afspejler at det ikke er helt afklaret og tydeligt for alle i organisationen, hvilke børn, som er i de tværfaglige netværks målgruppe. Milepæl for aktivitet: De nye retningslinjer for de tværfaglige netværk skal være færdigudviklet ved udgangen af juni 2016. De skal være kendte af medlemmerne i de tværfaglige netværk efter temadagen og skal herefter anvendes i alle netværk. En anden løsning, som skal kvalificere arbejdet i de tværfaglige netværk, er implementering af fælles metode(r). Arbejdsgruppen skal i efteråret 2016 undersøge mulige metoder, og dernæst indstille et forslag om valg af konkret metode (evt. flere metoder) til styregruppen. Valg af metode skal koordineres med opsporingsmodellen, som arbejdsgruppe 1 arbejder, idet der ved brug af opsporingsmodellen vil være metoder, som er mere egnede end andre. Metoden implementeres i foråret 2017 og det forventes at fra marts 2017 vil metoden blive anvendt på møder i alle de tværfaglige netværk på henholdsvis skoler og dagtilbud. Milepæl for aktivitet: Fra marts 2017 anvendes den implementerede metode på alle møder i de tværfaglige netværk. 5

I efteråret 2016 skal der udarbejdes en analyse af fraværsproblematikken blandt børn og unge, som er potentielt udsatte/i risiko for at blive udsatte. Problemets omfang samt udfordringer skal således afdækkes og analysen afsluttes i december 2016 med en anbefaling til en ændret praksis. Analysen skal udarbejdes i et tæt samarbejde mellem nøglepersoner fra henholdsvis skole-, Familie- og Dagtilbudsområdet. Analysen forelægges styregruppen i slutningen af 2016, og på baggrund af indstilling træffer styregruppen beslutning om konkrete indsatser. Milepæl for aktivitet: Ved udgangen af 2016 er problemerne omkring fravær blandt børn og unge i risiko afdækket, og der er peget på eventuelle relevante indsatsområder. Der henvises til det udarbejdede excel-ark, som angiver tidsplanen mere detaljeret. 6

En systematisk opsporing af børn og unge i risiko Baggrund for valg af indsatsområde: Det tværfaglige samarbejde, organiseret i de tværfaglige netværk samt ordningen med familierådgiver på skoler/dagtilbud, giver et godt fundament for at sikre en tidlig opsporing af børn og unge i risiko. Der er dog potentiale for at udvikle en mere systematisk og ensartet metode, som understøtter at flere børn og unge, som har behov for støtte, opdages. Mål for indsatsområdet: Det er det overordnede mål, at flere socialt udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. Dertil er det målene: at flere af de indgående underretninger vedrører børn mellem 0-6 år. At der reageres hurtigt og adækvat på de børn og unge, som giver anledning til bekymring. Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: Implementering af model for tidlig opsporing, som skal anvendes i tandplejen, sundhedsplejen og dagtilbud. Modellen skal sikre og understøtte en fælles forståelse af, hvornår børn og unge er i risiko samt at der reageres adækvat i forhold hertil. Såfremt implementeringen af modellen skaber et tilfredsstillende resultat, kan modellen udbredes til skoleområdet. Gennemførelse af undervisningsforløbet Sammen om barnet i alle dagtilbud. Forløbet har fokus på at klæde pædagoger på i forhold til at håndtere det svære forældresamarbejde samt at implementere en fælles forståelse af, hvornår børn og unge har behov for særlig støtte. Revidering af itide, således at opsporingsmodellen skrives ind. Kontinuerlig undervisning om itide til nye medarbejdere 7

Aktiviteter og delmål: Første aktivitet på vejen mod at implementere en opsporingsmodel, er at vælge og tilpasse en konkret model til Hvidovre kommune. Der skal således i foråret 2016 arbejdes mod at vælge en konkret model, samt at få modellen tilpasset til en Hvidovrekontekst. Forslag om konkret model skal præsenteres for styregruppen i marts 2016. Dernæst skal den tilpassede model afprøves i nogle få udvalgte institutioner med det formål at sikre at modellen, herunder screeningerne, kan anvendes i praksis. For at være i stand til at pilotteste modellen er det en forudsætning, at medarbejderne gennemfører et kompetenceudviklingsforløb, hvor de introduceres for modellen. Kompetenceudviklingen kan eventuelt foretages af VIA UC og kan med fordel tænkes sammen med Sammen om Barnet (et kompetenceforløb i dagtilbud omhandlende forældresamarbejde, som er forankret udenfor Lige Muligheder). Pilottesten skal foregå i efteråret 2016 og afsluttes ved udgangen af året. Der skal inden udgangen af året evalueres på pilottest og foretages de relevante korrektioner, således at modellen er klar til at blive udrullet i starten af 2017. Milepæl for aktivitet: Ved udgangen af 2016 skal den tilpassede opsporingsmodel havde været afprøvet i tre institutioner, samt rettet til i forlængelse heraf. Pilottesten omfatter, at der skal have været foretaget én screening af alle børn i de tre institutioner samt afholdt de relevante møder på baggrund af screeningerne. I foråret 2017 skal kompetenceudviklingen af de øvrige dagtilbud og sundhedsplejen igangsættes, således at de bliver i stand til at anvende modellen. Planlægningen af udrulningen foregår i begyndelsen af 2017, og det er forventningen af alle institutioner har gennemført kompetenceudvikling inden udgangen af juni 2017, således at modellen anvendes på hele 0-6 års området efter sommerferien 2017. I forbindelse med planlægningen af udrulningen skal itide revideres, således at opsporingsmodellens handleveje skrives ind. 8

Milepæl for aktivitet: Efter sommerferien 2017 anvendes opsporingsmodellen på hele 0-6 års området. Det vil sige, at alle børn screenes jf. modellen, og at der handles i overensstemmelse med modellens retningslinjer. Derudover er itide revideret. Modellen herunder implementeringen skal evalueres ca. 6 måneder efter opstart. 9

Ændring af procedure i forbindelse med brugen af servicelovens 11.3 Baggrund for valg af indsatsområde: I Hvidovre Kommune er der fokus på at anvende SEL 11.3 til at yde en tidligt forebyggende indsats overfor børn og familier. Ankestyrelsen vurderer, at de vurderinger, der ligger til grund for tildelingen af støtte, er relevante ud fra et fagligt synspunkt. Den eksisterende praksis ved brugen af SEL 11.3 i Hvidovre Kommune indbefatter ikke, at der foretages personrettede opfølgninger på de iværksatte forløb, ligesom der ikke har været udarbejdet en samlet evaluering af, om de iværksatte forløb har haft en tilstrækkelig effekt. Mål for indsatsområdet: Det overordnede mål er, at flere børn og unge modtager virksom støtte på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. Dertil er målene: At den iværksatte støtte efter 11.3 har den ønskede effekt for børnene og familierne. At der eksisterer de rette tilbud at henvise til jf. 11.3 Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: Ændring i proceduren for brugen af 11.3, således at der sker en systematisk opfølgning på om de iværksatte forløb har den ønskede effekt, både på sagsniveau og på det generelle niveau. Aktiviteter og delmål: For at ændre proceduren vedr. opfølgning på 11.3 skal der udarbejdes nye retningslinjer for hvordan der skal følges op alle konkrete forløb. De nye retningslinjer skal udarbejdes i et samarbejde mellem Familierådgivningen og de tilbud, som tilbyder indsatser jf. 11.3 og godkendes af styregruppen. Efter godkendelsen skal de præsenteres for Familierådgivningen og medarbejdere i tilbuddene. 10

Milepæl for aktivitet: I juni 2016 følges der op i henhold til retningslinjerne på alle iværksatte 11.3 forløb. For at sikre at der eksisterer de relevante tilbud efter 11.3 samt at indsatserne anvendes korrekt, skal udarbejdes en struktur, som sikrer opfølgning på den samlede mængde af iværksatte forløb (på det generelle niveau), således at der skabes overblik over om forløbene har den ønskede effekt. Der er således tale om en kvantitativ opfølgning, som kan foretages ved eks. en analyse at tilbageløb i sager, hvor der har været iværksat 11.3. Dette arbejde skal påbegyndes i efteråret 2016. 11

Videreudviklingen af familierådgiver på skoler/dagtilbud Baggrund for valg af indsatsområde: Ifølge de forelæggende evalueringer af ordningen med familierådgiver på skoler/dagtilbud er der stor opbakning og tilfredshed med, at en familierådgiver er placeret på skolerne én dag om ugen og én gang månedligt i dagtilbuddene. Det letter adgangen til tværfaglig sparring, ligesom det er medvirkende til at kvalificere underretningerne. På baggrund af analysen fra Socialstyrelsen samt vores interne evalueringer af ordningen er der behov for en ensartning og videreudvikling, således at familierådgiverne på skoler/dagtilbud i højere grad spiller en aktiv rolle i forhold til børn og unge, som er i risiko, men hvor der ikke er en sag i Familierådgivningen. Ligeledes er der behov for at gentænke og tydeliggøre formål, struktur og indhold. Mål for indsatsområdet: Det er det overordnede mål, at familierådgiverne på skoler/dagtilbud bidrager til at flere udsatte børn og unge opspores og tilbydes støtte på et tidligere tidspunkt i problemudviklingen. Det er målet: at flere udsatte børn og unges vanskeligheder afhjælpes i det almene system, frem for at blive en sag i Familierådgivningen. Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: At der gennemføres en analyse af gevinsterne ved den nuværende konstruktion samt undersøge udviklingsmulighederne med henblik på at justere og forbedre ordningen med familierådgivere på skoler/dagtilbud. Konkrete aktiviteter og milepæle: Der skal gennemføres en evaluering samt analyse at den nuværende ordning med familierådgiver på skoler/dagtilbud, således at det sikres, at ordningen har mest muligt effekt for børn og unge i risiko. Evalueringen skal beskrive de nuværende gevinster for målgruppen samt gevinsterne for det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle. 12

Analysen er planlagt til at foregå i foråret 2017, hvorefter der i efteråret 2017 skal iværksættes de indsatsområder, som besluttes på baggrund af analysen. Der skal i forbindelse med analysen være opmærksomhed på at indtænke gruppeordningerne på skolerne, idet de pt. ikke har tilknyttet en familierådgiver, men det efterspøges, idet der er en del elever, som er socialt udsatte. Milepæl for aktiviteten: Inden udgangen af juni 2017 er der foretaget en analyse af ordningen med familierådgiver på skoler/dagtilbud og der er identificeret indsatsområder, som iværksættes i efteråret 2017. 13

Øget fokus på netværksinddragelse, varighed samt tværfaglig belysning i de børnefaglige undersøgelser Baggrund for valg af indsatsområde: Af analysen fra Socialstyrelsen fremgår, at de børnefaglige undersøgelser er af tilfredsstillende kvalitet samt at de redegør for de 6 fokuspunkter, som loven stiller krav om. Der ses dog samtidig et potentiale for, at barnets og familiens private netværk kan inddrages mere, at der med fordel kan ske en tværfaglig belysning af sagen, samt at der bør være fokus på at afslutte undersøgelserne inden for de 4 måneder. Mål for indsatsområdet: Det er det overordnede mål, at børnene og familierne hurtigt får tilbudt den hjælp, som de har behov for. Dertil er målene: at der sikres dette rette match imellem barnet og familiens problemstilling og foranstaltningen at barnets og familiens netværk inddrages i højere grad i undersøgelserne at der sker en tværfaglig belysning af barnet og familiens problemstillinger at varigheden på de børnefaglige undersøgelser nedbringes Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: Der udarbejdes en handlevejledning til familierådgiverne, som skal redegøre for systematikken og arbejdsgangen i undersøgelsesfasen. Familierådgiverne skal tilbydes kompetenceudvikling med fokus på systematik i sagsarbejdet, samt kompetenceudvikling i netværksinddragelse. Der skal etableres et samarbejdsforum, hvor familierådgiverne kan drøfte barnets og familiernes problemstillinger med medarbejderne fra tilbuddene, således at der sikres en tværfaglig belysning forud for afgørelse om foranstaltning. 14

Etablering af en samarbejdsstruktur mellem familierådgiverne og PPR med henblik på at sikre sammenhæng og koordination mellem den børnefaglige undersøgelse og den pædagogiske psykologiske vurdering. Konkrete aktiviteter og milepæle: For at sikre at varigheden nedsættes på de børnefaglige undersøgelser er der i januar 2016 udarbejdet en ny struktur for undersøgelsesfasen, som understøtter at tidsfristerne overholdes. Familierådgiverne er præsenteret for strukturen og der arbejdes efter de nye retningslinjer. Nedbringelsen af varigheden følges løbende ved træk i DUBU og udviklingen præsenteres for Familierådgivningen hvert kvartal. Familierådgiverne skal endvidere tilbydes et kursus fra Børnekataloget i systematisk sagsarbejde, hvilket er aftalt til foregå i foråret 2016. Milepæl for aktivitet: Ved udgangen af juni 2016 overholdes tidsfristen på 4 måneder i 90 % af alle undersøgelser. Ved udgangen af 2016 er tidsfristen overholdt i alle undersøgelser. Det er et mål i forhold til de børnefaglige undersøgelser, at det private og professionelle netværk inddrages i højere grad. I forbindelse med den nye struktur for undersøgelserne, er det besluttet at der skal afholdes netværksmøder i undersøgelsesfasen og Familierådgivningen er allerede gået i gang med dette. I den nye struktur er der fokus på at sikre viden om, hvorvidt barnet er tilknyttet PPR, således at der sikres koordinering i mellem PPV og BFU. For at blive endnu bedre til at få netværket i spil og deltage aktivt, skal der afholdes temadage/undervisning for Familierådgivningen i efteråret 2017. Temadagene er lagt sent i projektforløbet, idet der allerede har været afholdt en del undervisning omkring temaet og at familierådgiverne allerede øver sig på dette tema med udgangspunkt i den undervisning, som allerede er afholdt. Milepæl for aktivitet: Efter sommerferien 2016 afholdes der netværksmøder i undersøgelsesfasen i 80 % af alle undersøgelser. 15

For at sikre tværfaglig belysning i de børnefaglige undersøgelser skal der etableres en struktur for, hvordan det specialiserede kompetencer fra indsatsviften bringes i spil. Der er i begyndelsen af 2016 forsøgt med nogle prøvehandlinger, hvor professionelle fra tilbuddene deltager i Familierådgivningens gruppemøder med henblik på at sparre i undersøgelserne. Dette skal evalueres inden sommerferien 2016. I efteråret 2016 skal der arbejdes videre med en struktur, som understøtter, at der sker en mere systematisk tværfaglig belysning i undersøgelsesfasen. Her er det relevant at kigge på de allerede eksisterende mødefora, eks. gruppemøder, visitationsmøder mm. Milepæl for aktivitet: Ved udgangen af 2016 har der været en tværfaglig sparring i 50 % af alle undersøgelserne. (OBS: for at sikre mulighed for at måle dette kvantitativt, skal der arbejdes mod at de tværfaglig sparringer registreres med en specifik aktivitetstype.) 16

Hyppigere opfølgning på børnenes og familiernes trivsel og udvikling Baggrund for valg af indsatsområde: En central forudsætning for at sikre at udsatte børn og unge modtager virksom støtte, samt at der hele tiden er fokus på at sikre mest mulig normalitet i deres hverdagsliv, er, at der følges hyppigt op på børnenes og familiernes progression. I analysen fra Socialstyrelsen peges på, at der er potentiale for at følge hyppigere op, at skærpe fokus på bevægelsen ned af indsatstrappen, samt at der er fokus på at sikre koordination imellem de involverede personer i børnenes og familiernes liv. Mål for indsatsområdet: Det er det overordnede mål, at der løbende er fokus på at de foranstaltninger, der tilbydes, sikrer progression hos barnet og den unge. Dertil er målene: At der følges hyppigt op på alle foranstaltninger. at barnet og familiens netværk inddrages i opfølgningerne, både det private og det professionelle netværk. Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: Udarbejdelse af retningslinjer for opfølgningsfrekvenser og retningslinjer for indhold af opfølgningsmøder, struktur, deltagere mm. Kompetenceudvikling i forhold til arbejdet med handleplanen, herunder med fokus på at arbejde med fælles handleplaner/behandlingsplaner mellem familierådgiverne og tilbuddene. At der udvikles lokale strategier for at minimere videnstab ved skift af medarbejdere i de konkrete sager Konkrete aktiviteter og delmål: Der er i januar 2016 truffet afgørelse om en opfølgningsfrekvens på konkrete foranstaltningstyper, som har været drøftet i Familierådgivningen og med lederne af tilbuddene. Der skal endvidere 17

drøftes og udarbejdes retningslinjer for indholdet af opfølgningsmøderne, herunder mødeledelse, dagsorden, struktur mm. Familierådgivningen skal tilbydes undervisning i mindset, indsatstrappetænkning, normalitet osv. Dette med det formål, at der i opfølgningerne er fokus på barnets progression og at de bringes ned af indsatstrappen. Det skal udarbejdes en konkret kompetenceudviklingsplan for Familierådgivningen, som strækker sig over hele 2016 og som sikrer, at alle relevante temaer er omfattet. Milepæl for aktivitet: Der skal i løbet af 2016 ses en gradvis stigning i antallet af opfølgninger pr. foranstaltning (kan ses i nøgletal). 18

Øget fokus på tværfaglig koordination og progression i brugen af parallelindsatser Baggrund for valg af indsatsområde: Mange udsatte børn og unge tilbydes flere indsatser og foranstaltninger på samme tid, hvilket fordrer en tæt koordinering mellem de professionelle og netværket omkring barnet og familien. Analysen peger på at der er potentiale for at arbejde med at sikre en bedre koordinering mellem de professionelle på tværs af afdelinger og tilbud. Derudover er der et ønske om at skabe fokus på effekten af, at børn og familier modtager flere foranstaltninger på samme tid. Mål for indsatsområdet: Det er målet, at børnene og familierne oplever en helhedsorienteret og koordineret indsats. Dertil er målene: At de iværksatte indsatser og foranstaltninger sikrer progression hos barnet og familien, herunder at der arbejdes ud fra samme forandringsteori. At der sikres viden om effekten af brugen af parallelindsatser At der sikres en relevant ressourceudnyttelse i forhold til anvendelsen af tilbud At der ses færre sager med dobbeltforanstaltninger Løsninger: At undersøge effekten af at modtage flere foranstaltninger/indsatser samtidig. At etablere et samarbejde, der sikrer koordination mellem de professionelle i tilfælde, hvor der er flere indsatser på samme tid. Konkrete aktiviteter og delmål: Der skal foretages en analyse, som afdækker omfanget af sager, hvor der er flere foranstaltninger eller indsatser (fx i skolen, dagtilbuddet osv) i gang samtidig. Analysen skal dykke ned i hvilken effekt det har i de konkrete sager, samt hvordan koordineringen sker. Pa baggrund af analysen skal der peges på indsatsområder, som efterfølgende skal implementeres. Analysen skal udarbejdes i efteråret 2016 og indsatsområder implementeres i foråret 2017. 19

Milepæl for aktivitet: Ved udgangen af 2016 skal omfanget, gevinster og udfordringer være identificeret, og eventuelle indsatsområder implementeret i foråret 2017. 20

Konsolidering og analyse af tilbudsviften Baggrund for valg af indsatsområde: Der er i Hvidovre Kommune i de seneste år blevet etableret flere nye forebyggende tilbud, således at der er nu eksisterer en bred og veludbygget tilbudsvifte. Der er nu behov for at tilbuddene konsolideres og afgrænses i forhold til hinanden, således at de forskellige tilbuds målgrupper og behandlingsmetoder bliver tydelige og kendte af hele organisationen. Endelig er der behov for at undersøge om den samlede kommunale tilbudsvifte har den tilstrækkelige bredde og dækningsgrad, som kan understøtte arbejdet med det forebyggende mindset. Mål for indsatsområdet: Det er det overordnede mål, at den kommunale tilbudsvifte understøtter det forebyggende mindset. Dertil er målene: At tilbuddene i den kommunale tilbudsvifte er klart beskrevet At den kommunale tilbudsvifte har en dækningsgrad, som modsvarer børnenes og familiernes behov. At alle tilbud i den kommunale tilbudsvifte har internaliseret det forebyggende mindset og indsatstrappetænkningen. Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: Udarbejdelse af en samlet tilbudsbeskrivelse af den kommunale tilbudsvifte, som redegør for målgrupper, forandringsteori og behandlingsmetoder. Udarbejdelse af en analyse, som undersøger dækningsgraden af den eksisterende tilbudsvifte. Afholdelse af fælles temadage med fokus på at internalisere det forebyggende mindset Konkrete aktiviteter og delmål: For at skabe overblik over Hvidovre Kommunes tilbudsvifte skal der i foråret 2016 udarbejdes en pixi-udgave, som kort beskriver tilbudsviftens tilbud. Tilbuddenes hjemmesider skal opdateres 21

således at de mere dybdegående beskrivelser af tilbud, herunder metoder og teoretisk udgangspunkt, fremgår. Der skal udarbejdes en plakat over indsatstrappen, hvor alle tilbud er skrevet ind i trinene, som understøtter det samlede overblik. Der skal eventuelt udarbejdes særskilte tilbudsvifter for PPR og skoleområdets tilbud. I foråret 2016 igangsættes en kortlægning af den lokale tilbudsvifte, som Socialstyrelsen faciliterer. Kortlægning har til formål at undersøge dækningsgraden i tilbudsviften, samt at pege på udviklingsområder, således at der kan udvikles en fleksibel, men samtidig målgruppespecialiseret tilbudsvifte. Kortlægningen skal afsluttes inden sommer 2016. Milepæl for aktivitet; I juli 2016 er tilbudsviften kortlagt, og der vil efter sommerferien blive præsenteret forslag til udviklingsområder. Der er endvidere udarbejdet en plakat med kommunens tilbud samt en pixi-udgave af tilbuddene. 22

Øget brug af tidsbegrænsede anbringelser Baggrund for indsatsområdet: Det er et centralt element i projekt Lige Muligheder at anbringelser på døgninstitutioner skal være korte og behandlende. Der er således potentiale for at omlægge kommunens to døgninstitutioner til at arbejde med korttidsanbringelser. Mål for indsatsområdet: Det er målet, at Hvidovre Kommune kan tilbyde korte og behandlende anbringelser, således at børnene og de unge hurtigst muligt kan bringes ned af indsatstrappen til mindre indgribende tilbud. Dertil er målene: At Porten og Hvidborg kan tilbyde korttidsanbringelser At døgnanbringelsernes varighed nedsættes At flere børn og unge udsluses til mindre indgribende foranstaltninger efter endt døgnanbringelse Løsninger for at indfri målene for indsatsområdet: At Porten og Hvidborgs medarbejder tilbydes kompetenceudvikling, således at de er gearede til at tilbyde korte og behandlende anbringelser. At der iværksættes et samarbejde med boligkontoret med henblik på at sikre udslusningsboliger til unge efter endt anbringelse Konkrete aktiviteter og delmål: Døgninstitutionen Porten og til dels Hvidborg har i efteråret 2015 gennemgået et kompetenceudviklingsforløb, således at medarbejderne er blevet indført i de pædagogiske tilgange og metoder, som understøtter arbejdet med tidsbegrænsede anbringelser. Kompetenceudviklingen skal fortsætte løbende i 2016 i takt med at medarbejderne får erfaringer med at arbejde på den nye måde. 23

Der skal i foråret 2016 etableres nogle møder mellem Familierådgivningens leder og konsulenter samt Portens og Hvidborgs ledelse, således at der afstemmes forventninger til hinanden og således at Familierådgivningens ledelse er i stand til at støtte familierådgiverne i det tætte samarbejde med institutionen, som er nødvendigt for at iværksætte tidsbegrænsede anbringelser. I efteråret 2016 skal der afholdes temadage med det faglige fundament for tidsbegrænsede anbringelser (fx Tore Andreassen mm.) for medarbejdere i tilbud. Milepæl for aktivtet: Der er gennemført temadage/uddannelsesforløb for medarbejdere på døgninstitutionerne. 24

Øget brug af slægts- eller netværksanbringelser: Baggrund for valg af indsatsområde I forbindelse med at døgninstitutionsanbringelser omlægges til at være korte og behandlende, vil der være behov for at flere børn og unge skal anbringes i familiepleje. Der ses potentiale for at afdække netværket i endnu højere grad, således at muligheden for en slægts- eller netværksanbringelser undersøges. Mål for indsatsområdet: Det er det overordnede mål, at flere udsatte børn og unge anbringes i familiepleje frem for på døgninstitution. Dertil er det målet at: En større andel af de anbragte børn og unge anbringes i slægts- eller netværkspleje. Løsninger, som skal indfri målene for indsatsområdet: Et øget fokus på at afdække netværket forud for en anbringelse Øget supervision og støtte til plejefamilier, samt slægts- og netværksplejefamilier Konkrete aktiviteter og delmål: Familieplejeteamet skal tilbydes kompetenceudvikling, således at de kan bidrage til afdækning af netværket forud for en anbringelse. Der skal endvidere udarbejdes strukturer for, hvordan familieplejeteamet kan blive inddrages i de konkrete sager, så tidligt som muligt, således at de tidligt får kendskab til børn og unge, som potentielt kan få behov for at blive anbragt. Der skal arbejdes med kontraktvilkår for plejefamilier, hvilket allerede er påbegyndt. Dette arbejdes udføres af familieplejeteamets leder i samarbejde med Familie- og Dagtilbudschef. Formålet er at skabe bedre vilkår for plejefamilierne, således at det bliver lettere at rekruttere samt fastholde plejefamilierne. 25

Milepæl for aktivitet: Der sker en afdækning af netværk forud for anbringelse og der er igangsat et arbejde mod at forbedre ansættelses/kontraktvilkår for plejefamilier. 26

Forudsætninger Med ambitionen om en tidlig indsats, som er i stand til på et tidligt tidspunkt at opspore børn og familier, som har behov for hjælp, samt iværksætte virksom støtte, er det en forudsætning, at det forebyggende mindset implementeres i hele organisationen. For at indfri ambitionen er det således afgørende, at ledere og medarbejderne på almenområdet inddrages i udviklingsarbejdet, at der afsættes tid og ressourcer, samt at mindsettet opleves som meningsfuldt og relevant for alle ledere og medarbejdere, som er involveret i barnets og familiernes liv. For at lykkes med udviklingen af sagsbehandlingen, som der lægges op til i udviklingsplanen, er det en central forudsætning, at sagsarbejdet er af høj faglig kvalitet og er i overensstemmelser med de juridiske krav til sagsbehandlingen. Det er derfor en central forudsætning at familierådgiverne har et nedsat sagstal, således at der frigives tid til at udføre et socialt arbejde af høj kvalitet, hvor der foretages hyppige opfølgninger og deltages i det tidligt forebyggende arbejde. I forbindelse med at omlægningen af sagsbehandlingen er det en forudsætning at ITunderstøttelse af sagsarbejdet fungerer. Det er således vigtigt, at der løbende er fokus på at DUBU fungerer efter hensigten og at DUBU løbende tilpasses, så det understøtter nye sagsprocesser. Udviklingsarbejdet medfører, at der kommer til at blive afholdt flere netværksmøder, hvor skolelærere, dagtilbudsmedarbejdere, sundhedsplejersker samt andre professionelle skal inviteres. I den forbindelse er det en udfordring i mødeplanlægningen, at der ikke kan bookes møder via outlook, som alle kan inviteres til, men at dette på skoleområdet og dagtilbudsområdet skal gøres via andre systemer. Styring og opfølgning Der er etableret en organisatorisk struktur omkring projektet, som består af en styregruppe og fem arbejdsgrupper. Familie- og Dagtilbudschefen er projektejer, og projektleder referer direkte hertil. Styregruppen består af Familie- og dagtilbudschef, souschef for skoleområdet samt ledere eller afdelingsledere fra PPR, sundhedsplejen, Familierådgivningen, Poppelgården Familiecenter samt 27

Hvidovre Ungecenter. Derudover deltager projektleder i styregruppemøder. Der afholdes styregruppemøder hver 8. uge, hvor projektets fremdrift og foreløbige resultater præsenteres. De fem arbejdsgrupper mødes ca. 11 gange om året, og får ansvaret for de dele af udviklingsplanen, som vedrører arbejdsgruppens fokusområde. Projektleder deltager i møderne i alle arbejdsgrupper for at sikre koordination og fremdrift. Styregruppen har til opgave at bidrage til projektets fremdrift og udvikling, samt til at rådgive projektleder i forhold til projekt. Styregruppen har beslutningskompetence i forhold til større beslutninger, som går på tværs af flere afdelinger. Der skal følges op på lokale nøgletal kvartalsvis. De lokale nøgletal besluttes i forbindelse med udviklingsplanens del 2, hvor de konkrete aktiviteter og delmål fastlægges. 28