olari erings endenser 016

olari erings endenser 016 Medlemsrapport nr. 1/2006 Polariseringstendenser 2016 Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Medlemsrapport nr. 1/2006 polariseringstendenser 2016. Udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning (IFF). Idé og projektledelse: troels theill eriksen. projektkoordinator: Trine A. Sørensen. projektgruppe og forfattere: troels theill eriksen (tendens #1), Henrik Persson (tendens #2), Martin Kruse (tendens #3), Klaus Æ. Mogensen (tendens #4), Niels Bøttger-Rasmussen (Tendens #5), Birthe Linddal Hansen (tendens #6) og Carsten Beck (tendens #7). korrektur: Jessie Pier Sørensen og Ellen Mauri. DTP: Gitte Larsen. Grafisk design: NXT. Tryk: strandbygaard. Denne rapport er forbeholdt medlemmer af IFF. IFF s medlemsrapporter udkommer fire gange årligt. Den næste i juni 2006. Titel: det globale arbejdsliv. 2 Instituttet for Fremtidsforskning marts 2006. www.iff.dk

Indhold Intro... 3 Executive Summary... 5 #1: By og land... 9 #2: Storbypolariseringer... 21 #3: Etniske polariseringer... 31 #4: De kreative og de ikke-kreative... 41 #5: De sunde og de usunde... 47 #6: Unika og mainstream... 59 #7: Luksus og discountforbrug... 65 Rapportens kilder... 72 Figurer og tabeller: Figur 1. Danmarks skæve boligprisudvikling...10 Figur 2. Polariseringen i boligpriserne...12 Figur 3. Boligprisniveauet i dag...13 Figur 4.1 Andel med videregående uddannelse...14 Figur 4.2 Vækst i andel med videregående uddannelse...15 Figur 5. Danskernes gennemsnitlige familieformue...16 Figur 6. Antallet af gymnasiekvalificerede elever i niendeklasser, Malmö 2000, 2005 og 2015...23 Figur 7. Karakterfordeling blandt niendeklasser, København 2000, 2005 og 2015...24 Figur 8. Andel gymnasiekvalificerede elever i niendeklasser, Sverige og Malmö 2005...25 Figur 9. Karakterfordelingen blandt niendeklasser, Danmark og København 2005...26 Figur 10. Karaktergennemsnit og socialt udsatte på københavnske skoler....27 Figur 11. Polariseringsakser...32 Figur 12...Indvandrere og efterkommere...33 Figur 13. Andelen af ikke-vestlige efterkommere, der fuldfører videregående uddannelse....35 Figur 14. Andel efterkommere, der klassificeres som lønmodtagere af middel højt niveau....36 Figur 15. Polarisering risiko for død mellem 15 og 60 år pr. 1.000 indbyggere....48 Figur 16. Fedme, BMI>30, københavnere over 18 år, fordelt på uddannelse...48 Figur 17. Forventet restlevetid for 30-årige danske mænd...51 Figur 18. Andel, der ryger dagligt, fordelt på uddannelseslængde...52 Figur 19. Andel, der er moderat eller hårdt fysisk aktiv i fritiden...54 Figur 20. Andel med langvarig sygdom og andel med receptmedicinbrug...55 Figur 21. Nominal growth of products and services in tier relative to market average 1999 2004....67 Tabel 1. Boligprisudviklingen i udvalgte vestlige landes storbyer...9 Tabel 2. Livsstil spiller en stor rolle for mange af de største sygdomme...50 Se flere figurer om polariseringstendenserne på www.iff.dk/doc/mr2006_1-xtrafigurer.pdf

Intro De seneste 5-10 års samfundsudvikling har skabt kimen til et fremtidigt samfund, som kan blive præget af spændinger, opdeling og marginalisering, hvis ikke vi får øjnene op for de udviklingstendenser, der udspiller sig nu og peger ind i fremtiden. Denne medlemsrapport gennemgår, dokumenterer og perspektiverer syv af de væsentligste af netop disse fremadrettede polariseringstendenser. Tendenser der også åbner nye muligheder for forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner. Hvad er en polarisering? En polarisering kan defineres som en proces, hvor noget bevæger sig væk fra midten og ud mod 2 polære yderpunkter. En polarisering behøver ikke at være en samtidig udvikling/bevægelse mod 2 modsatrettede poler, men kan godt være en bevægelse mod den ene pol, der medfører en større spredning og en større relativ forskel. Kravet til, at der er tale om en polarisering, er, at der opstår en større spredning end tidligere. I debatten om øgede forskelle på grupper af mennesker benyttes udover polarisering begreber som segregering, segregation, marginalisering, udstødelse og ulighed. Definitionen af de forskellige andre begreber kan ses i definitionsnoten nederst på næste side. Udvælgelsesprocessen De syv udvalgte polariseringstendenser, vi behandler i denne rapport, er resultatet af en længere udvælgelsesproces. Udgangspunktet var en længere kandidatliste, der er blevet opbygget i løbet af nogle måneder af de af instituttets medarbejdere, der har bidraget til rapporten. En tilpasset kandidatliste kan ses på rapportens sidste side. Udskilningsløbet er foregået ved, at der dels er nogle tendenser, der er blevet aflivet af virkeligheden, da de viste sig ikke at være en realitet (det gælder eksempelvis onlineoffline polariseringen). Dels er andre blevet sorteret fra på grund af manglende relativ relevans i forhold til de kriterier, vi har sat op. Hovedkriterierne har været, at polariseringstendenserne skal have relevans for samfundet, erhvervsliv, medarbejder og forbruger. Herunder have bred appel til så mange af vores medlemmer som muligt. Herudover har det været væsentligt, at tendensen er kraftig i nutiden. Opbygning og udvalgte tendenser Rapporten lægger ud med i tendens #1 at kaste lys over den økonomiske, uddannelsesmæssige og på anden vis ressourcemæssige skævvridning af Danmark, der for alvor har fundet sted i de seneste 10 år, og som stiller nye krav til fremtidens samfund og erhvervsliv. Efter fokus på polariseringen mellem land og by stilles der i tendens #2 skarpt på den polarisering, der foregår i folkeskolen i disse år i både København og Malmö. En udvikling, der nedbryder sammenhængskraften i samfundet og som kan få uheldige konsekven- 3

ser for fremtidens arbejdsmarked. I tendens #3 behandles polarisering mellem indvandrergrupper. Der ses nærmere på den heterogene gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, på udviklingstendenser og på konsekvenserne for samfundet, erhvervslivet, medarbejdere og forbrugere i fremtiden. Herefter følger i tendens #4 en gennemgang og perspektivering af en gryende polarisering mellem de kreative og ikke-kreative. En polariseringstendens der særligt spiller sammen med land-by polariseringen. Tendens #5 kigger på sundhedspolariseringer og de bagvedliggende årsager til disse. I tendens #6 følger refleksioner over de to modpoler unika og mainstream, der er hinandens med- og modspillere i vores i stigende grad individualiserede tilværelse, forbrug mm. I naturlig forlængelse heraf afsluttes rapporten med tendens #7, der slår ned på polariseringstendensen inden for forbrug mellem luksusforbrug og discountforbrug. Her ses blandt andet på konsekvenserne for brand ejere, detailhandel og kunder. Medlemsrapporten indledes med et Executive Summary, hvori der samles op på kapitlernes hovedkonklusioner og væsentligste pointer. Det har været spændende at dykke ned i et så kontrastfyldt og dramatisk emne og i så forskellige og væsentlige polariseringstendenser og finde dokumentation og fange nuancer. God læselyst! Troels Theill Eriksen, projektleder Instituttet for Fremtidsforskning, marts 2006 Definitioner Segregering/segregation: En udskillelse af eksempelvis en gruppe af mennesker. Marginalisering: En proces, der bevirker, at der opstår en stigende overflødiggørelse af noget i forhold til samfundet. Udstødelse: At støde nogen helt uden for et område eller en gruppe eksempelvis arbejdsmarkedet. Ulighed: Ressourcemæssig forskel på folk, eksempelvis på indkomster eller formuer. 4

Executive Summary Tendens #1: By og land Det seneste årti er der opstået en stigende forskel på land og storby, hvad angår ressourcer over en bred kam. Særligt boligpriserne er siden 1995 steget langt kraftigere i storbyerne end i resten af landet en skævvridning, der også set i et længere historisk perspektiv er usædvanlig. Men ikke kun boligpriserne (og dermed formuerne) er steget kraftigst i storbyerne, det gælder også andelen med en videregående uddannelse, udgifter til forskning og udvikling og beskæftigelsen. Denne ressourcemæssige urbanisering skyldes blandt andet den fortsatte vækst i vidensøkonomien, netværksøkonomien og globaliseringen, der i stigende grad har begunstiget storbyerne. Desuden har boligmarkedet været begunstiget af de faldende renter og gennemgående høje konjunkturer i perioden. I scenariet hvor denne udvikling fortsætter mod år 2016, kan man forvente, at der kommer et fortsat pres på boligbyggeriet og infrastrukturen i særligt København og omegn. Desuden er det sandsynligt, at der vil opstå en stigende værdimæssig kløft mellem land og storby, hvilket vil give sig udslag i større forskelle forbrugsmæssigt på storby med mere uensartede forbrugere og land med mere ensartede forbrugere. Derudover må det forventes, at der kommer en tiltagende international kamp om de kloge hoveder og et arbejdsmarked på medarbejdernes præmisser. Et bud på virksomheder, der vil klare sig godt i kampen om arbejdskraft, er virksomheder, der indgår et tættere samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner, og virksomheder der har deres fokus rettet mod dagens marginaliserede grupper. Tendens #2: Storbypolariseringer I disse år udspiller der sig en polarisering i folkeskolerne i København og særligt i Malmö. Gradvist opstår der en større forskel på skoleklasser med lave karakterer og skoleklasser med høje karakterer. Særligt klasser med meget lave karakterer er i stigning i de to byer. Samtidig er der en større spredning i storbyerne end i landene som helhed. Udviklingen er drevet af mange af de samme udviklinger, som har drevet storby og land - polariseringen. Derudover er en stigende individualisering afgørende for udviklingen, da den bevirker, at forældre i stigende grad tager deres børn ud af de dårlige skoler. Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem karakterer og økonomiske og sociale forhold i hjemmene, herunder forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, beskæftigelsesstatus og børnenes etnicitet. Polariseringen er anonym og foregår snigende, men den kan have afgørende konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked og erhvervsliv. For sammenhængskraften i samfundet, for tolerancen, den gensidige forståelse, dynamikken, den sociale mobilitet og lige muligheder. Desuden kan den skubbe utrygheden og kriminaliteten i samfundet i den forkerte retning. 5

Tendens #3: Etniske polariseringer I de seneste 40 år har Vesteuropa oplevet indvandring. I 2016 vil cirka 9 procent af den danske befolkning komme fra ikke-vestlige lande. Hovedparten af indvandrerne er muslimer. Mødet mellem 2 kulturer og spørgsmålet om integration er derfor blevet væsentlige spørgsmål, der er på dagsordenen i mange vesteuropæiske lande. Den her beskrevne tendens redegør for polariseringen mellem integrerede og ikke integrerede muslimer. De integrerede kommer i stigende grad i beskæftigelse og flere får en kompetencegivende uddannelse, men samtidigt er der en langt større andel, der er uden kompetencegivende uddannelse. Hvordan ser fremtiden ud? Går vi mod en segregering eller mod det interagerende multikulturelle samfund? Ældrebyrden betyder, at det er tiltrængt med veluddannede indvandrere på arbejdsmarkedet, men hvor skal de komme fra? Hvor er barriererne, og hvad er konsekvenserne for forbrug og arbejdsmarked i 2016? Særlige pengelån til muslimer, halal-slagtning og Mecca Cola er nogle af de særligt tilpassede produkter, der allerede eksisterer flere vil komme til. Tendens #4: De kreative og de ikke-kreative En stigende andel af befolkningen tilhører den såkaldte kreative klasse, der i overvejende grad hører til i storbyerne. Undersøgelser viser, at den kreative klasses bosætning blandt andet er styret af tilstedeværelsen af kulturelle og sociale tilbud, økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. Der foregår en geografisk polarisering mellem de kreative og ikke-kreative i disse år. Polariseringen mellem de to klasser er gryende og vil formentlig vokse sig betydeligt større i fremtiden. De kreative og de ikke-kreative vil have forskellige værdier, der vil afspejle sig i deres holdning til arbejde, forbrug og fritid. Den første gruppe vil lægge vægt på mulighed for kreativ udfoldelse, udfordringer, egen personlig tøj- og boligstil og kreative fritidsbeskæftigelser. Den anden gruppe vil lægge vægt på løn, frynsegoder, tryghed i ansættelsen samt forbrug af luksus og mærkevarer. Tendens #5: De sunde og de usunde På globalt og nationalt plan er der markante forskelle i dødelighed og sygelighed mellem rige og fattige. Set over en længere årrække er der sket en udligning, og bundniveauet er blevet hævet, men de senere år er der opstået en større forskel på de sunde og usunde. På globalt plan er der opstået en øget polarisering mellem Afrika og den øvrige verden hvad angår sygelighed og dødelighed. I den vestlige verden er der opstået en stigende polarisering mellem dem, der lever sundt og dem, der lever usundt. En forskel, der i høj grad afhænger af, hvilken social klasse, man tilhører. Der er grundlæggende tre hovedtyper af (del-)forklaringer på, at sygdomme opstår: 1. Gener (nogle er mere disponeret for sygdomme genetisk, visse sygdomme går i arv) 2. Levevilkår (boligforhold og arbejdsvilkår) 3. Polariseringer af livsstil (overvægt, rygning, alkohol) En af årsagerne til den stigende polarisering i Danmark er, at det i højere grad end tidligere er op til den enkelte at tage vare på eller betale for sin egen sundhed. En stigende 6

privatisering af sundhedsydelser og en stigende kommercialisering har ligeledes været medvirkende til en øget polarisering. Tendens #6: Unika og mainstream Kapitlet unika versus mainstream giver et indblik i årsagerne til og naturen af de to poler, der går igen i både de kreative vs. de ikke-kreative- og luksus- vs. discountforbrug-polariseringstendenserne. Det unikke og det mainstream er to poler, der lever side om side samtidig med, at de forudsætter hinanden. Tidens idealer tilsiger, at man skaber sig selv og er anderledes. Det moderne menneske søger unikke oplevelser væk fra det almindelige. Her opstår tilmudringen af polerne, for når det almindelige også skal være unikt, er man så ikke alle bare unikke almindelige, der iscenesætter sig selv inden for snævre rammer af masseproducerede livsstile? Unika er blandt andet særegne oplevelser, kærester og jobs. Forbrugsmæssigt afspejler vores søgen efter unika sig i vores forbrug af luksus som fx arkitekttegnede senge, bjergbestigningsrejser og trøffelplukning. Unika varierer over tid og bliver løbende bestemt af tidsånden. Årsager som individualisering og medfølgende legitimering af selvets personlige unikke realisering er sammen med en fortsat velstandsudvikling en vigtig årsag til den tiltagende søgen efter og drøm om unika. I praksis er mainstream dagligdag for de fleste. Almindelige mennesker lever helt almindelige liv, og unika udleves i høj grad i drømmen og til tider i ferierne og i weekenden. For mange valgmuligheder og kompleksitet medfører mainstream, da det medfører valg af det sikre, det udbredte og kendte. Tryghedsbehov medfører tilsvarende mainstream. Tendens #7: Luksus- og discountforbrug Den forbrugsmæssige midte er fra oven presset af højinteresseområder, hvor luksusprægede løsninger vinder frem. Og fra neden af discountområdet, hvor prisen er den afgørende parameter. Der er en række tendenser, der peger i retning af mere luksusforbrug i fremtiden, herunder en stigning i følelses- og oplevelsesforbrug og tendensen til, at vi bliver gode og ordentlige forbrugere, der forbruger politisk, bevidst og ansvarligt. Samtidigt peger markedsudviklingen mod discountpolen. De store spillere i detailhandelens fokus på prisen, en stigning i det gratis forbrug og internettets stigende udbredelse understøtter denne udvikling, der i Danmark kan aflæses i antallet af discountbutikker, der er steget kraftigt de senere år. Polariseringen er ikke kun et dansk fænomen, men gør sig gældende på globalt plan, viser en McKinsey undersøgelse fra 2005. En række udviklingstendenser peger på, at polariseringen/markedssplittet vil fortsætte i fremtiden. Her kan nævnes en kraftig stigning globalt i antallet af meget rige de kommende år, at det bliver sværere at skille sig ud ved forbrug af ordinær luksus, at behovet for ekstrem luksus har været stigende og brancheglidning for de store discountkæder. Forbrugspolariseringen vil have store konsekvenser for brand ejere og detailhandlen, mens kunderne kan nyde det. 7

8

Tendens #1: By og land De senere år har Danmark og en lang række andre vestlige lande oplevet en accelererende ressourcemæssig urbanisering. Ressourcer er rykket til storbyerne i langt højere grad end til den øvrige del af landet, hvorved der er opstået en relativ polarisering mellem land og by. Den danske debat om den geografiske skævvridning har først og fremmest handlet om de kraftigt stigende boligpriser i hovedstadsområdet i forhold til resten af landet. Figur 1 på næste side illustrerer den uensartede geografiske udvikling i boligpriserne, Danmark har oplevet siden 1995: I de grå kommuner har væksten været mindre, og i de røde kommuner har væksten været større end i landet som helhed. Der er et klart mønster: København og Frederiksberg Kommune har oplevet de kraftigste prisstigninger, og det meste af Sjælland, Århus og omegn samt enkelte kommuner ved Odense og Ålborg har haft højere prisstigninger end landet som helhed. I det følgende vil vi se nærmere på boligprisudviklingen og de øvrige urbane ressourceudviklinger, og vi vil give vores bud på årsagerne til disse udviklinger og diskutere modtendenser. Desuden vil vi se på konsekvenserne for samfund, erhvervsliv og individ, hvis den geografiske skævvridning fortsætter de kommende 10 år. I gennemgangen fokuserer vi på Danmark, da vi har adgang til detaljeret dokumentation om danske forhold. Der er dog tale om udviklingstræk, der gør sig gældende i en lang række andre vestlige lande. Tabel 1, der viser boligprisudviklingen i udvalgte europæiske storbyer i forhold til hele landet, indikerer dette, men viser samtidigt, at boligprisudviklingen i København har været særlig kraftig, hvilket blandt andet skyldes Københavns relativt store størrelse i forhold til hele landet og et lavt udgangspunkt i 1995. Tabel 1. Boligprisudviklingen i udvalgte vestlige landes storbyer i forhold til hele landet, 1. kvartal 1995 4. kvartal 2005. Væksten i byen fratrukket væksten i hele landet. København Oslo og Bærum Stor-Malmö London Stor-Stockholm 146 procent 63 procent 57 procent 40 procent 39 procent Kilder: Statistisk sentralbyrå, Statistiska centralbyrån, Nationwide, Danmarks Statistik samt egne beregninger. 9

Danmarks skæve boligprisudvikling 50-150% 50 150% lavere lavere vækst vækst 0 50% 0-50% lavere lavere vækst vækst 0 100% 0-100% højere højere vækst vækst 100 200% 100-200% højere højere vækst vækst 200 300% 200-300% højere højere vækst vækst Figur 1. Danmarks skæve boligprisudvikling. Prisudviklingen på parcel- og rækkehuse 1. kvartal 1995 4. kvartal 2005, procentvis prisstigning i kvadratmeterprisen fratrukket hele landets prisstigning, fordelt på kommuner. Kilder: Realkreditrådet samt egne beregninger. 10

Den historiske udvikling Lad os starte med et hurtigt tilbageblik på den historiske udvikling. Ifølge tal fra BRFkredit har ejendomspriserne i Kbh./Frb. i perioden 1938 1995 ligget og svinget i et interval, der er 20-50 procent højere end i landet som helhed. Men siden 1995 har Kbh./Frb. revet sig løs fra resten af landet, og priserne er nu mere end dobbelt så høje som priserne i resten af landet. Bag denne udvikling ligger den fortsatte overgang fra industri til videns- og serviceerhverv, hvor beskæftigelsen hovedsageligt er skabt i de større byer, der i stigende grad har deres fokus rettet mod deres netværk i resten af verden frem for mod provinsen. Folk foretrækker at bo tæt på deres arbejdsplads, og virksomheder sætter pris på at have deres kontorer beliggende tæt på samarbejdspartnere, lufthavn, kulturtilbud, offentlig administration og forskningsverdenen. Det beskæftigelsesmæssige resultat af udviklingen er, at 45,7 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang fra 1995 2004 er skabt i Københavns Kommune, 4,2 procent i Frederiksberg Kommune og 20,1 procent i Århus Amt, heraf 12,6 procent-point i Århus Kommune. Det vil sige, at cirka to tredjedele af den samlede beskæftigelsesfremgang er foregået i landets to største byer. Disse faktorer skal sammenholdes med, at der sideløbende har foregået en social udskiftning i København, hvor kommunen i højere grad end tidligere har satset på at tiltrække og fastholde børnefamilier og gode skatteborgere. Desuden er boligudbudet kun i begrænset omfang blevet øget, da fokus har været rettet mod at bedre boligstandarden og slå boliger sammen frem for at udvide den samlede boligmasse. Kombineret med en stigende beskæftigelse, et lavt renteniveau og nye låneformer har det bevirket, at boligpriserne er steget i det meste af landet og særligt i København. Figur 2 på næste side viser antallet af boligejere fordelt efter den gennemsnitlige kvadratmeterpris i den kommune, boligejerne bor i. Alle kvadratmeterpriserne for 1995 er ganget med den gennemsnitlige samlede vækst i boligpriserne for hele landet i perioden 1995 2005. Det er således antaget, at prisstigningen har været ens i hele landet siden 1995. Dette giver os mulighed for at sammenligne fordelingen i dag med fordelingen i 1995. Det ses, at der er foregået en tydelig polarisering, og der er langt flere boligejere (både antals- og andelsmæssigt), der bor i dyrere boliger med en kvadratmeterpris på 20.000 kr. eller mere samtidig med, at der også er langt flere, der bor i de billigste boliger med en kvadratmeterpris på under 8.000 kr. Som det fremgår af figur 3 (på side 13), der viser boligprisniveauet fordelt på danske kommuner i 4. kvartal 2005, udgøres de dyre kommuner hovedsageligt af København og Frederiksberg Kommune, en række kommuner i Nordsjælland og Århus Kommune, mens de billige kommuner er kommuner placeret i danske såkaldte randområder. Brain Drain De kloge hoveder i Danmark valfarter til de danske storbyer. Universitetsbyerne og deres omegnskommuner har både den største andel af folk med en videregående uddannelse og den største vækst i andelen af folk med en videregående uddannelse figur 4.1 og 4.2 viser denne udvikling. Det er et kendt mønster, at folk tager til en universitetsby for at tage en videregående uddannelse og bliver hængende efter endt uddannelse, dels fordi det er lettere at få arbejde i storbyen, og dels fordi det er svært at give slip på de mange tilbud, storbyen har at tilbyde. Det gælder særligt singler men ligeledes i stigende grad børnefamilier. 11

Polariseringen i boligpriserne 600.000 6 0 0. 0 0 0 119959 9 5 220050 0 5 500.000 5 0 0. 0 0 0 400.000 4 0 0. 0 0 0 300.000 3 0 0. 0 0 0 200.000 2 0 0. 0 0 0 100.000 1 0 0. 0 0 0 0 00 8.000-8. 0 0 0 k r kr.. 8-8 12.000 1 2. 0 0 k r. kr. 1 212 16.000-1 6. 0 0 k r. kr. 1 616 20.000-2 0. 0 0 0 k r. kr. 2 20 24.000 0-2 4. 0 0 0 k r. kr. DDyrere y r e r e Figur 2. Polariseringen i boligpriserne. Antal danske boligejere fordelt efter prisniveau i kr. pr. m 2 i den kommune de bor i, 1. kvartal 1995 og 4. kvartal 2005, 2005-boligpriser. Kilder: Realkreditrådet, Danmarks Statistik samt egne beregninger. 12

Boligprisniveauet i dag 3.500 5.000 5.000 kr. 5.000 6.000 kr. 6.000 7.000 kr. 7.000 10.000 kr. 10.000 15.000 15.000 kr. 15.000 20.000 kr. 20.000 32.000 kr. Figur 3. Boligprisniveauet i dag. Prisniveau på parcel- og rækkehuse 4. kvartal 2005, kr. pr. m 2, fordelt på kommuner. Kilder: Realkreditrådet samt egne beregninger. 13

Andel med videregående uddannelse 0-19% % 20-50% % Figur 4.1 Uddannelsesniveauet 2005. Andel med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, fordelt på kommuner. Kilder: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 14

Vækst i andel med videregående uddannelse 00 3-3 %point % - point 33 6-6 %point % - point 66 8-8 %point % - point 88 11 - %point % - point Figur 4.2 Vækst i andel med videregående uddannelse stigningen i uddannelsesniveauet 1995 2005. Vækst i andel med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, fordelt på kommuner. Kilder: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 15

Danskernes gennemsnitlige familieformue 0 1 0-1 mio. kr. kr. 1,0 1,3-1,3 mio. kr. kr. 1,3 1,5-1,5 mio. kr. kr. 1,5 2,5 - mio. kr. kr. 2,5 5,0-5,0 mio. kr. kr. Figur 5. Danskernes gennemsnitlige familieformue. Den gennemsnitlige pensionsopsparing før skat samt friværdi i ejerbolig, ultimo 2005, mio. kr. pr. familie. Kilder: Danica Pension, Realkredit Danmark samt egen tilvirkning. 16

Hjerneflugten kan også observeres på forskningsområdet. Ikke overraskende er forskningsintensiteten (målt ved forsknings- og udviklingsarbejdets andel af BNP) langt højere i hovedstadsområdet end i resten af landet, både FoU-arbejdet udført i den offentlige sektor og FoU-arbejdet udført i erhvervslivet. Forskningsintensiteten er også relativ høj i Østjylland (samlet cirka tre procent af BNP) om end på et noget lavere niveau end i hovedstadsregionen (samlet cirka 4,5 procent af BNP). Højere uddannelse medfører alt andet lige en højere løn, når man er i beskæftigelse (selvom man kommer senere i gang med at tjene den), og personindkomstniveauet er således højest i universitetsbyernes nabokommuner og særligt i Nordsjælland. Desuden er de danske formuer ikke overraskende højest i de samme områder, især i Århus og omegn, i hovedstadsområdet og frem for alt i Nordsjælland. Formuerne er blevet banket i vejret af de stærkt stigende boligpriser, men også af de seneste tre års kraftigt stigende aktiekurser, der har bidraget til den høje forrentning af danskernes pensionsformuer, hvis indbetalinger er blevet begunstiget af gældende fradragsregler. Resultatet af den ulige formuevækst kan ses i figur 5, der viser familiernes formueniveau fordelt på kommuner. Spørgsmålet er, om denne udvikling kan fortsætte ufortrødent fremover. Inden vi ser på konsekvenserne i et scenarie, hvor udviklingen fortsætter de kommende 10 år, vil vi nu se på, hvilke modtendenser der kan gå imod en fremskrivning af den historiske udvikling. Den fremtidige udvikling Den hidtidige geografiske skævvridning har været kraftigt understøttet af gennemgående gode konjunkturer, en fortsat øget international samhandel, en lav inflation og et lavt renteniveau. Der kan naturligvis komme tilbageslag i økonomien i løbet af de kommende 10 år, og det forekommer usandsynligt, at formuerne kan fortsætte med at stige i den takt, de er steget de seneste år, men en stigning svarende til de seneste 10 års gennemsnit er ikke urealistisk. Den demografiske profil i Danmark og hovedparten af øvrige vestlige lande peger i retning af, at der inden for en 10 års periode kan komme et fald i både boligpriserne og aktiekurserne (når de store årgange fra 2. verdenskrig, der har en høj ejerandel, går på pension og skal afhænde deres ejerboliger og realisere deres aktiebeholdninger) og dermed i formuerne. Afgørende for udviklingen er blandt andet, hvor længe boligejerne, der er født under anden verdenskrig, bliver boende i deres boliger. Desuden vil byggeaktiviteten få afgørende betydning for udviklingen, da boligudbudet på 10 års sigt kan udvides betragteligt. Derudover er der usikkerhed om holdbarheden af den gældsfinansierede amerikanske økonomi, og om hvorvidt væksten i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og andre emerging economies kan fortsætte i samme høje tempo i de kommende 10 år. Ifølge konsensus prognoser forventes de at kunne. Der vil også komme nogle modtendenser mod den kraftige koncentration i storbyerne trafikale uhensigtsmæssige forhold kan tænkes at få både virksomheder og privatpersoner til at flytte ud af byen. I takt med at boligpriserne fortsætter med at stige, vil folk finde billigere steder at bosætte sig. Betragt eksempelvis figur 5, der viser, at formuende familier er bosat langs motorvejen. Kigger man på pendlingen, er der også sket den udvikling, at folk, der arbejder i København bosætter sig længere og længere væk fra byen. Det skyldes i høj grad de stigende boligpriser. Hvornår hovedstadsregionen breder sig til Fyn, er måske blot et spørgsmål om tid og broafgifter. Desuden er det ikke utænkeligt at forestille sig, at der vil opstå klynger uden for byen, hvor folk med interessefællesskaber kan bosætte sig og arbejde en stor del af tiden, understøttet af teknologi, der muliggør fjernarbejde i langt højere grad end i dag. 17

Vi vil nu kigge ind i fremtiden i et scenarie, hvor skævvridningen af Danmark vil fortsætte de kommende 10 år om end i nedsat tempo grundet de beskrevne modtendenser. I dette scenarie vil byen fortsætte med at blive mere attraktiv, og de bedst betalte job vil fortsat findes i storbyerne. En fortsat stigning i singletilværelsen vil øge behovet for at bo i større byer frem for på landet. Distancearbejde bliver i stigende grad en mulighed, men det mest attraktive bliver at bo i storbyen. Skattemæssigt sker der en mindre tilpasning til vores omverden, hvilket er med til at øge den økonomiske polarisering. Desuden vil Danmark klare sig godt i den internationale konkurrence og ikke selv ende med at blive et randområde i forhold til udlandet. Det fortsatte ryk fra land til by de kommende 10 år er en udvikling, der understøttes af både Danmarks Statistiks og særligt Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste prognoser for befolkningsudviklingen og beskæftigelsesudviklingen. Lad os se hvilke konsekvenser, en fortsat ressourcemæssig urbanisering i de kommende 10 år kan tænkes at få. Konsekvenser i år 2016 Samfundet: I perioden 2006-2016 vil politikere forsøge at kæmpe imod den fortsatte land-by polarisering via kommunale udligningsordninger, udflytning af mere offentlig administration, oprettelse af flere undervisningsinstitutioner i provinsen, transportfradrag og offentligt støttet togtransport. Alle tiltagene vil sænke polariseringstempoet, men vil ikke være i nærheden af at stoppe det. Gradvist vil man acceptere, at det ikke er muligt at forhindre den ressourcemæssige urbanisering. Man begynder således i højere grad at kanalisere ressourcer til de øvrige storbyer end København, for på den måde at subsidiere centrene i andre landsdele end Sjælland. Den fortsatte tilflytning til København vil skabe et fortsat pres på boligmarkedet. For at imødekomme dette pres bliver der opført flere moderne højhuse end tidligere i historien, og byggeaktiviteten vil ligeledes være kraftig i resten af hovedstadsregionen. Trafikalt vil det været nødvendigt at igangsætte en række større projekter for at imødekomme det stigende trafikale pres. Der vil blive bygget flere underjordiske parkeringskældre, den kollektive trafik vil blive udbygget, og i zoner af byen vil der blive indført roadpricing. Regionalt vil man få øjnene op for, at hovedstadsregionen udvider sig. Man begynder at forbedre infrastrukturen i forsøget på at gøre landet endnu mindre, med blandt andet hurtigtog, som man har kendt det i årtier i Japan og Kina. Et andet tiltag er nedsættelse af broafgiften på Storebæltsbroen. Disse tiltag øger bosætningen på Fyn, og hovedstadsregionen vil kunne siges at omfatte størstedelen af Fyn også. Til trods for den fortsatte relative polarisering mellem landbo og bybo, vil levestandarden generelt blive forbedret for befolkningsgrupper i alle dele af landet. I en eller anden forstand opgiver man at kæmpe imod en naturlig udvikling, der også finder sted i store dele af den øvrige verden. Værdimæssigt vil der være større forskel på land og by end nogensinde tidligere. Erhvervslivet: I forbindelse med virksomhedernes fortsatte overordnede ryk fra land til by, vil der opstå en række nye klynger lidt uden for bykernerne, motiveret af at det bliver for dyrt og for trafikalt besværligt at holde til i byen. Større virksomheder vil have mindre lokaler i centrum, og større lokaler i mere prisbillige og transportmæssigt bedre tilgængelige områder. Antallet af kontorhoteller vil vokse i takt med, at folk i stigende grad opererer som frie agenter og selvstændige erhvervsdrivende med eget netværk. 18